tag:blogger.com,1999:blog-43726404743167297212024-03-14T09:41:32.919+01:00Bries Blog-O-RamaSandheden om film og fulde folk. Interviews, anmeldelser, udvalgte artikler fra arkivet og andre godbidder fra kulturjournalistens glamourøse hverdag.Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.comBlogger364125tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-29061010574738967552023-11-27T12:00:00.015+01:002023-12-01T09:34:50.600+01:00"Valdes jul": Bag om TV 2's julekalender 2023<!--<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAlraiZTjVMgQg7IEa1uF8y5tNWIcFRUajhmM_0KcmOAHfpCQADonwQZ2bZyauRuQ-355vuauz8kfAcpNKStlxGCh_6LfDuEaVSCY8psDWFWvEDs8dOQn1vydyerHDu1Z6gsg-hQKT4wRnV1_PoxHWVM-otO9fAq87soihkbpyyrr3JxfR5cjd_JW5KJ78/s640/Valdes%20jul%202023%20-%20Cast%20indend%C3%B8rs%20%28foto%20Emil%20Nicolai%20Helms%20-%20Scanpix%29.jpg" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="427" data-original-width="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAlraiZTjVMgQg7IEa1uF8y5tNWIcFRUajhmM_0KcmOAHfpCQADonwQZ2bZyauRuQ-355vuauz8kfAcpNKStlxGCh_6LfDuEaVSCY8psDWFWvEDs8dOQn1vydyerHDu1Z6gsg-hQKT4wRnV1_PoxHWVM-otO9fAq87soihkbpyyrr3JxfR5cjd_JW5KJ78/s600/Valdes%20jul%202023%20-%20Cast%20indend%C3%B8rs%20%28foto%20Emil%20Nicolai%20Helms%20-%20Scanpix%29.jpg" width="464" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Hovedcastet i "Valdes jul" | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix</span></i></td></tr></tbody></table>
--><h2>Årets nyproducerede familiejulekalender på TV 2 i 2023 hedder ”Valdes jul” og er produceret af Cosmo Film, der også stod bag ”Jesus & Josefine”, ”Juleønsket” og Tinka-trilogien. Bries Blog-O-Rama har talt med seriens instruktør, produceren og de to hovedforfattere.</h2>
TV 2's officielle synopsis til ”Valdes jul” beskriver handlingen i årets nye julekalender sådan:<br /><blockquote><span style="color: #660000; font-family: georgia;">Valde bor sammen med sin familie på Egebjerggård. Hvert år i december forvandles gården til et traditionsrigt julemarked med juletræssalg og boder, som Valde elsker.
Men Valdes glæde smuldrer, da han finder ud af, at hans mor og morfar har sat gården til salg. Valde sætter sig for at forhindre salget, og da den mystiske pige Tala pludselig dukker op fra skoven, kommer Valde på sporet af en familiehemmelighed, som får betydning for opklaringen af mysteriet omkring gården.
Skoven viser sig at være fyldt med magiske hemmeligheder og fantastiske væsener, og i 24 afsnit følger vi Valde, Tala og Valdes lillesøster, Rita, igennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber.</span> </blockquote><br />
<iframe allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/NP42PcxAG9w?si=KsTxV86V-7JiB2Jz" title="YouTube video player" width="464"></iframe><br />
<br />
Ved TV 2's pressemøde på ”Valdes jul”, der foregik i Peter Lieps Hus i Dyrehaven mandag den 13. november 2023, mødte Bries Blog-O-Rama seriens to hovedforfattere, <b>Jesper Fink</b> og <b>Thomas Porsager</b>. De er begge nye i julekalenderregi og greb chancen til at vække danskernes interesse for den natur, vi er omgivet af. <br />
”Vi startede med vores fælles kærlighed for naturen, og måske i særdeleshed skoven og hvor vildt et sted, skoven er. Vi har nogle fuldstændig fantastiske skove i Danmark. Men vi har ikke så meget, og det, der er, det skal vi passe rigtig godt på. Så vi vil gerne inspirere danskerne til både at komme ud i naturen og at være med til at passe på den,” sagde Jesper Fink under præsentationen ved pressemødet.<br />
I ”Valdes jul” ønskede forfatterne ikke at vise magi af den slags, man finder i Marvelfilm, hvor heltene ”flyver rundt og skyder lyn”. Den mere jordnære type magi, de efterlyste, fandt de i videnskaben – og mere specifikt i, hvordan træer er forbundet gennem deres rodnet. Jesper Fink forklarede:<br />
”I en skov er alle træernes rødder viklet ind i hinanden, og de kan faktisk kommunikere gennem sukkerstoffer. De kan sende faresignaler til hinanden og advare andre træer om, at nu kommer der insektangreb. De kan også, hvis der er et sygt træ derude, sende sukkerstoffer over til træet og sørge for, at det overlever og kommer igennem sin sygdom. Så skoven er faktisk det her lidt magiske sted i forvejen. Det er bare gemt for os og for vores øjne. Og det syntes vi var helt vildt fedt. Det ville vi løfte op og ind i det her magiske juleeventyr om en dreng, som får øjnene op for, hvor fantastisk skoven er.” <br />
Derudover lod forfatterne sig inspirere til historien i ”Valdes jul” af væsener fra gammel dansk folklore.<br />
”Vi ville skabe et univers, hvor vi genoplivede nogle væsener fra gamle folkesagn, som man måske lidt har glemt. Tilbage i 1800-tallet troede man jo på, at der boede væsener ude i de her skove. At der gemte sig en trold ude bag ved det store egetræ, og at der var en eller anden gammel forbindelse til naturen. Så vi har researchet på ellefolk, mosekoner, skiftere og ikke mindst nisser, som jo heldigvis også er en del af det,” fortalte Thomas Porsager. <br />
<br />
Til præsentationen deltog også <b>Michel Ryddeskov</b>, den ene af seriens to producere. Om skoven, der er skuepladsen for de magiske hændelser i ”Valdes jul”, sagde han: <br />
”Med Valde har vi sat et nyt univers i gang, hvor der er noget, der vågner; noget, der pibler frem ude fra naturen og hiver i vores hovedkarakter og kalder ham ud på et juleeventyr, hvor han skal ud og passe på Modertræet – den her gamle eg, som er portalen ind i den uendelige skov og væsenernes verden. Den eg er et rigtigt træ, som vi fandt ude i Hareskoven, og som man kan tage ud og besøge og gå en tur rundt om. Det var vigtigt for os at lave noget, hvor man som almindelig dansker kan være med i vores fortælling.” <br />
Cosmo Film lagde samtidig vægt på at finde et rigtigt, fungerende landbrug, der kunne danne rammen for Valde og hans families julemarked:<br />
”Det var vigtigt for os også at holde julestemningen i hævd. Vi vil gerne skabe et trygt rum for danskerne med den her lidt eleverede jul, som man kan nyde at træde ind i.”<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAlraiZTjVMgQg7IEa1uF8y5tNWIcFRUajhmM_0KcmOAHfpCQADonwQZ2bZyauRuQ-355vuauz8kfAcpNKStlxGCh_6LfDuEaVSCY8psDWFWvEDs8dOQn1vydyerHDu1Z6gsg-hQKT4wRnV1_PoxHWVM-otO9fAq87soihkbpyyrr3JxfR5cjd_JW5KJ78/s640/Valdes%20jul%202023%20-%20Cast%20indend%C3%B8rs%20%28foto%20Emil%20Nicolai%20Helms%20-%20Scanpix%29.jpg" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="427" data-original-width="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAlraiZTjVMgQg7IEa1uF8y5tNWIcFRUajhmM_0KcmOAHfpCQADonwQZ2bZyauRuQ-355vuauz8kfAcpNKStlxGCh_6LfDuEaVSCY8psDWFWvEDs8dOQn1vydyerHDu1Z6gsg-hQKT4wRnV1_PoxHWVM-otO9fAq87soihkbpyyrr3JxfR5cjd_JW5KJ78/s600/Valdes%20jul%202023%20-%20Cast%20indend%C3%B8rs%20%28foto%20Emil%20Nicolai%20Helms%20-%20Scanpix%29.jpg" width="464" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Hovedcastet i "Valdes jul" | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix</span></i></td></tr></tbody></table>
<br /><a name='more'></a>
Efter det veloverståede pressemøde fik Bries Blog-O-Rama som altid en mere grundig nørdesnak med de kreative kræfter bag årets nye julekalender, ”Valdes jul”. <br />
<br />
Michel Ryddeskov er født så sent som 1995. Derfor er hans første, klare julekalenderminde ”<a href="https://brianiskov.blogspot.com/2015/12/tv2-julekalender-jesus-og-josefine-2003.html">Jesus & Josefine</a>” (TV 2, 2003), lavet af selvsamme Cosmo Film. <br />
”Jeg er jo en af de lidt senere generationer, så det, der har sat sig, er hele julefortællingen og tidsrejseaspektet og den stemning, der lidt er af høloft og fortid i hendes historie. Og ikke mindst det der helt voldsomme, hvor Thorsen vinder til sidst, og verden går under. Det er jo stuff of nightmares! Men det er noget af det, jeg synes, julekalenderen også kan. Det må godt gå hen og blive farligt, men vi skal samle os om det til sidst. Mytologien i det gode mod det onde er jo så stærk en driver og så vigtig i julen med lyset og mørket som de modstridende kræfter. Det føles rigtigt i julekalendersnakken. Så dén sidder i mig,” siger Michel Ryddeskov til Bries Blog-O-Rama om ”Jesus & Josefine”. Han husker dog også at have set genudsendelsen af <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1996-bamses-julerejse.html">”Bamses julerejse”</a> på DR i 1999. ”Men det er mere i legende forstand, og uden at det sådan har sat dybe spor,” tilføjer han.<br />
<br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2015/12/tv2-julekalender-jesus-og-josefine-2003.html">Læs mere om "Jesus & Josefine"</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1996-bamses-julerejse.html">Læs mere om "Bamses julerejse"</a><br />
<br />
Ved at skrue op for fantasy, special effects og episk drama blev ”Jesus & Josefine” en nyskabelse, der viste vejen frem for den moderne danske tv-julekalender som genre. Det er også TV 2's gren af traditionen snarere end DR's ældre variant, som ”Valdes jul” hægter sig på, erkender Michel Ryddeskov. <br />
”Med ”Jesus & Josefine” løftede julekalenderen sig op. Den fjernede sig fra traditionen med, at det skulle være en billig flerkamera-produktion til, at nu er det reelt stor dramatik. Det må godt få på den store klinge på tematikkerne. Det synes jeg klæder formatet. Når man nu endelig har danskerne samlet om noget på tværs af generationer, så skal vi også have lov at tale i de store følelser i december. Når folk gerne vil lege med på eventyr og fantasy. Fordi der er plads til gran i håret i december, så at sige. Og det, synes jeg, man skal tage alvorligt og huske at få noget af den leg, nysgerrighed og spænding ind i den travle hverdag igen. Det er noget af det, jeg synes, julekalenderen virkelig kan, og som jeg synes er helt vildt fantastisk også ved at arbejde med formatet. At vi godt må være lidt modige på den front.” <br />
Samtidig er det en hårfin balance at sikre, at ”Valdes jul” ikke skræmmer de yngste seere væk fra skærmene, sådan som for eksempel DR's ”Den anden verden” (2016) fik skyld for.<br />
”Det er noget, vi mærker efter undervejs,” forklarer Michel Ryddeskov. <br />
”Vi arbejder meget med at lave nogle miljøer i vores julekalender, der er trygge og rare at være i. F.eks. julemarkedet, familiens hverdag og lillesøsterens projekt med at fange en nisse. Så når Valde og Tala kommer på eventyr i den uendelige skov og kommer i clinch med den her mosekone, som er vores store antagonist, kan vi afmontere det løbende. Fordi man husker, at der er et sikkert rum. Det ér jul, og vi skal være der med familien, og vi skal hygge. Og der er masser af ting i verden, der er farlige. Verden er et ret svært sted at være i lige nu, særligt for unge mennesker, der ikke kan forstå alle de ting, der foregår. Man hører om krig og ødelæggelse. Så er det vigtigt, at det skal ikke også være farligt at se julekalender. Det må godt blive spændende. Men vi laver ikke gys,” understreger han.<br />
<br />
Omkring en million seere forventes at kigge med, når ”Valdes jul” vises på TV 2 i december. Julekalenderens indbyggede publikum kræver, at man som afsender har noget på hjerte, understreger Michel Ryddeskov.<br />
”Min chef har sagt det meget fint: Når man rejser sig op til en stor fest, så gør man det kun, hvis man har noget på hjerte, som man synes er vigtigt at fortælle. Om et menneske, en historie eller noget livsvisdom. Og selvfølgelig skal vi ville noget med det her format. Det er jo unikt for julekalenderen at have 24 afsnit. Det er en enorm fortællerbue. Så vi gør alt, hvad vi kan for at fortælle et godt eventyr med alle de dynamikker, der ligger i det.”<br />
Som seer har Michel Ryddeskov fulgt de senere års julekalendere på både DR og TV 2. Han vil hellere snakke om deres ligheder end forskellene, for som han bemærker: Da de to kanaler satte hver deres originale julekalender op mod hinanden i december 2022, var der masser af seere til både <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2022/11/julehjertets-hemmelighed-2022.html">”Julehjertets hemmelighed”</a> på DR1 og ”Tinka og sjælens spejl” på TV 2.<br />
”Det kommer altid til at handle om, hvem der har flest seere og ”julekalenderkrig” og sådan noget. Men jeg synes, at det store takeaway sidste år var, at danskerne ikke kan blive mættet. Vi vil gerne julekalenderen, fordi det er et rart sted at være i en verden, der er lidt i kaos. Det er et format, som der er stor lyst til, og det synes jeg er dejligt og unikt – og helt vildt, at vi har det her i Danmark og lillebitte Norden, når man ser på den enorme medieproduktion, der er i verden generelt. At det ikke har fundet fodfæste andre steder er mig et under!” <br />
<br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2022/11/julehjertets-hemmelighed-2022.html">Læs mere om ”Julehjertets hemmelighed”</a><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpNUcvNwH_mCQKy4WtPPtw7ObQAdDMfSmNUewVMKp-L2CSVSJAOpAsuxqTcAtM0r8KEvyVC1g4ByQq2lsGUBmqsOdXN2Wk1NirxydcapK2Uu4IOeKwj2VOxGjOMWr4pI9bO7t5b_G4ADXIflEqWP5TbOwCq4lfwtxcnfzAG78STRpzZBNLaytbbtEHVuAg/s3000/Michel%20Ryddeskov_foto_Per_Arnesen_TV_2.jpg" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="1688" data-original-width="3000" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpNUcvNwH_mCQKy4WtPPtw7ObQAdDMfSmNUewVMKp-L2CSVSJAOpAsuxqTcAtM0r8KEvyVC1g4ByQq2lsGUBmqsOdXN2Wk1NirxydcapK2Uu4IOeKwj2VOxGjOMWr4pI9bO7t5b_G4ADXIflEqWP5TbOwCq4lfwtxcnfzAG78STRpzZBNLaytbbtEHVuAg/w640-h360/Michel%20Ryddeskov_foto_Per_Arnesen_TV_2.jpg" width="464" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Michel Ryddeskov, producer på "Valdes jul" | pr-foto: Per Arnesen/TV 2</span></i></td></tr></tbody></table><br />Alle 24 afsnit af ”Valdes jul” er instrueret af <b>Morten BH </b>(født 1978), der ligesom produceren og forfatterne er julekalenderdebutant. Til interviewet med Bries Blog-O-Rama fik han selskab af de to manuskriptforfattere, Jesper Fink (født 1985) og Thomas Porsager (født 1989). <br />
Spredningen i alder gør, at trioen tilsammen dækker det meste af julekalenderspektret: fra 1970'ernes stangdukkekalendere over 1980'ernes storproduktioner til 1990'ernes <a href="https://brianiskov.blogspot.com/search/label/Pyrus">Pyrusfeber</a>. <br />
”Pyrus var der, hvor min julekalenderradar for alvor blev tændt. Da vi fik det på videobånd, ver det var noget, vi så igen og igen, langt ind i marts,” fortæller Thomas Porsager, der er den yngste af de tre. <br />
Den mellemste, Jesper Fink, er med egne ord ”lidt for gammel til Pyrus”. Hans julekalenderrejse begyndte med <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">”Nissebanden i Grønland”</a> (DR 1989). ”Jeg husker hundeslæderne som noget, jeg var helt fascineret af. Men mit bedste julekalenderminde er et sommerminde,” afslører han. Under et ophold i sommerhus fandt Jesper en VHS med De Nattergales voksenjulekalender fra TV 2 1991, <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2015/12/tv-2-julekalender-the-julekalender-1991.html">”The Julekalender”</a>. ”Det var binging, den originale binging, at sidde i sommerhuset og ikke have noget som helst at lave andet end at se ”The Julekalender” i to dage,” siger Jesper. På spørgsmålet, om man ikke bliver en smule bims af at høre de samme sange så mange gange på så kort tid, svarer han: ”Jo, jo. Men der er også nogle afsnit, der er meget korte, hvor der ikke sker så meget. Så der vil man gerne have flere!”<br />
Instruktøren, Morten BH, bemærker, at han er lidt ældre end forfatterne: ”Det er sådan lidt trip-trap-træsko! Jeg er simpelthen ude i <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">”Jullerup Færgeby”</a> (DR 1974, genudsendt 1982). Der er nogle af de der dukker, der passerer revy på min indre biograf her. Men den, der virkelig tænder mig, det er <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1986-jul-paa-slottet.html">”Jul på Slottet”</a> (DR 1986). Miamaja er jo den første forelskelse.” <br />
Morten BH hæfter sig også ved, at det netop er julekalendere, der udgør deres første rigtige tv-serieminder: ”Formatet er jo så specielt. Det er dét, der har lagt fundamentet for, at vi gider se så meget i dag, som vi gør. Fordi vi havde den rigtige alder, så ramte det bare. Man siger også, at der er mellem 60.000 og 80.000 nye unge, der vil stige på en ny julekalender. Det må vi på en eller anden måde, statistisk set, kunne ramme med den her.” <br />
”Og så om 25 år sidder du og spørger dém om deres første julekalenderminde!” fortsætter Jesper Fink begejstret. <br />
<br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/search/label/Pyrus">Læs mere om Pyrus-julekalenderne</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Læs mere om "Nissebanden i Grønland"</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Læs mere om "Jullerup Færgeby"</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1986-jul-paa-slottet.html">Læs mere om "Jul på Slottet"</a><br />
<br />
For Jesper er noget af det spændende ved at arbejde i julekalendergenren netop det brede publikum, der følger med. ”Medmindre du vil lave ”Badehotellet”, så er julekalenderen dét, der bliver set af flest. Det er også et ansvar,” siger han.<br />
Jesper Fink og Thomas Porsager blev oprindelig kaldt ind til Cosmo Film i 2021 for at udvikle en idé til en julekalenderserie.<br />
”Da vi kommer ind ad døren, har de været i gang i 20 år og har om nogen været dem, der har været med til at dreje genren i retning af fantasy,” siger Jesper. ”Der er noget med en almindelig familie og deres hverdag sat overfor en magisk verden. For mig var det vildt attraktivt at komme ind i noget, hvor konventionerne og kontrakten allerede ligger der. Så kan man gå ind og mase og mose og hive i det med alt, hvad man selv kommer med. Genren ligger der og er veldefineret, og Cosmo Film har gjort sig vanvittigt mange tanker om, hvad deres DNA er. De har sådan et DNA-papir.” <br />
Thomas Porsager uddyber: ”Vi er meget gået til opgaven med, at det skal føles som en julekalender. Det er ikke bare en anden historie, vi propper ned i december. Det er vigtigt, at den kontrakt med publikum bliver overholdt, for der er jo en grund til, at de har købt ind på det og sidder klar den første december med fjernbetjeningen. Så vil man også gerne, meget ydmygt, prøve at leve op til den forventning.”<br />
Jesper Fink fortsætter: ”Og der kommer vi ind med vores natursyn, og at vi vil gerne fortælle noget om danskernes forhold til naturen, om dyreliv og ulve. Og det er jo nyt, eller i hvert fald ikke noget, TV 2 har gjort det så meget i.” <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiNb4y1_Uz8cg5Zu6ShhfxOfQQTgY06__dxP6cu4KLiSRyLWEbnHx7Ar1pefNii70nhVc-2PTabqCya6s2KpH9d0P8vukFxTD9back2gArvVnT0TbJNIEhZ1LwLCmxW2oB7HnTfPlGTMWtIQwW_LhDOe1dPEKucjnYNhoQrtnrYpdjXJlwGBi7okorREfm/s3000/Jesper%20Fink_Thomas%20Porsager_foto_Carsten%20Andersen_TV%202.jpg" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="2000" data-original-width="3000" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiNb4y1_Uz8cg5Zu6ShhfxOfQQTgY06__dxP6cu4KLiSRyLWEbnHx7Ar1pefNii70nhVc-2PTabqCya6s2KpH9d0P8vukFxTD9back2gArvVnT0TbJNIEhZ1LwLCmxW2oB7HnTfPlGTMWtIQwW_LhDOe1dPEKucjnYNhoQrtnrYpdjXJlwGBi7okorREfm/w640-h427/Jesper%20Fink_Thomas%20Porsager_foto_Carsten%20Andersen_TV%202.jpg" width="464" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Hovedforfatterne Jesper Fink og Thomas Porsager | pr-foto: Carsten Andersen/TV 2</span></i></td></tr></tbody></table><br />Selvom emnet er oppe i tiden, har forfatteren og instruktøren gjort sig umage med ikke at blive skolemesteragtigt belærende. ”Budskabet skulle fortælles på den rigtige måde, så alle får noget at tænke over og får lyst til at kaste sig ud i naturen bagefter. Dér startede vi, lidt udenfor det sikre. Og derfra bevægede vi os ind mod julekalenderens genrekonventioner og de forventninger, publikum har.” <br />
Det grønne tema forplantede sig også til hele produktionsapparatet. ”Valdes jul” har fået et Green Film-certifikat for at være en såkaldt bæredygtig produktion. Blandt andet blev der på settet uddelt klimapokaler for CO2-besparende tiltag. <br />
”Faktisk var det enormt rørende at se, hvor meget filmholdet gik op i det,” siger Jesper. ”Det, der startede som sådan en tanke mellem os, blev grebet og taget videre på produktionen. Det var virkelig fedt.”<br />
Morten BH supplerer: ”Det ville lyde lidt hult, hvis vi bare selv var fortsat i det vanlige spor bag kameraet. Så vi endte med at køre en hel el-bilpark, bortset fra nogle store lastbiler med noget lys, hvor det ikke lige var muligt. Vi havde samkørsel, når vi skulle til Fyn. Vi spiste vegetarisk og havde drikkedunk. Alle de der små og store ting. Men mange små bække, dét gør noget.” <br />
I deres formidling af det grønne budskab har teamet bag ”Valdes jul” med vilje holdt afstand til ordet ”klima”. De vil hellere tale om ”natursyn”, siger de samstemmende. <br />
”Vi har haft corona, hvor folk gik en lille tur, og nu er vi måske ved at glemme det igen. Men vi vil gerne have især børnene og børnefamilierne ud og lege i naturen. Så det har også været et fokusområde for os, at man skulle kunne komme ud og lege, at man er Skovens Vogter og gå tre gange rundt om Modertræet og udforske sådan en stor verden, der åbner sig for en,” siger Jesper Fink. <br />
”Ja, og så mens man gør det, får man også lige at vide, at man også skal passe på skoven. Man kan ikke tage den for givet. Så der kommer bare sådan nogle kapitalister,” tilføjer Morten BH og slår en latter op. Han forklarer, at en af seriens antagonister er en lokal storbonde (spillet af <b>Morten Brovn</b>), der ønsker at opkøbe Valdes familiegård for at økonomisere.<br />
<br />
Gårdens interiører er opbygget i studier, men eksteriøret er ægte nok. Ved Ringe på Fyn fandt filmholdet et charmerende, mindre landbrug, der var under renovation. Cosmo Film fik sat bygningsarbejdet på pause, mens indspilningerne fandt sted. <br />
”Hele det her julemarked, som de har i maskinhallen, er på location,” fortæller Jesper Fink. Han var nær gået bagover af benovelse, da han besøgte optagelserne til juletræstændingen i første afsnit og så, at hans ord fra manuskriptet havde fået fysisk form. <br />
”Det var virkelig vildt og ret magisk at se i virkelighden. Man har siddet og skrevet en masse, og så kommer man ind, og så står det der! Det ér jo et fungerende julemarked, der er blevet bygget. Med granbod og striksokker og nisser.”<br />
”Det er sjovt, at det kan blive ved med at komme bag på jer, drenge,” driller Morten BH. ”Vi har jo gået på samme filmskole, og jeg er jo altid vokset med en læresætning om, ”if it's not on the the page, it's not on the screen”. Alligevel blev I helt paf: ”Så står der et juletræ, der bliver tændt!!” <br />
”Det er fordi, vi umuligt kan sidde og tænke over, hvor besværlige ting er at lave. For ellers kunne vi ikke finde på det. Vi bliver nødt til at være lidt ligeglade med, hvor bøvlede ting er,” forsvarer Jesper sig og giver som eksempel en pige, der forvandler sig til en ulv, idet hun laver et rullefald. ”Og så har vi jo en producer og en instruktør, der kommer ind og siger sådan: ”Det her kommer til at være rigtig, rigtig svært”. Og så kan vi enten finde på noget andet eller finde en måde at lave det på.” <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5CC2axEADM_3qA0iUrNaLu2ghaH1r6Ph58TIbaeCUjKy7Y_Ko2DQzmbk9dbKFeUXyhR6_vHa_6BMXdazKAaiPtUa4hXCPz5aB6qioyXzvfbo4hnwesdpy2nXNpJl3_s1FvZQAkdC9noMD1U7HRi274hcatWdzuFT2Ko4se4fKAyKKhGaxLrPn7y65TDxK/s640/Valdes%20jul%202023%20-%20Morten%20BH%20%28foto%20Emil%20Nicolai%20Helms%20-%20Scanpix%29.jpg" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="427" data-original-width="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5CC2axEADM_3qA0iUrNaLu2ghaH1r6Ph58TIbaeCUjKy7Y_Ko2DQzmbk9dbKFeUXyhR6_vHa_6BMXdazKAaiPtUa4hXCPz5aB6qioyXzvfbo4hnwesdpy2nXNpJl3_s1FvZQAkdC9noMD1U7HRi274hcatWdzuFT2Ko4se4fKAyKKhGaxLrPn7y65TDxK/s600/Valdes%20jul%202023%20-%20Morten%20BH%20%28foto%20Emil%20Nicolai%20Helms%20-%20Scanpix%29.jpg" width="464" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Instruktør Morten BH | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix</span></i></td></tr></tbody></table><br />Et andet fællestræk ved de moderne fantasy-julekalendere er, at der påhviler de unge hovedpersoner et kæmpe ansvar for at rette op på en truende ulighed i handlingens univers. Det betyder samtidig, at der ligger et stort pres på skuldrene af de børn og unge, som skal spille de bærende roller. Heldigvis har Morten BH masser af erfaring med at instruere børn og unge, idet han har DR Ultra-serier som ”Klassen”, ”Skyldig” og ”BaseBoys” på sit cv. Nogle af de medvirkende i ”Valdes jul” er faktisk gengangere fra flere af Morten BH's tidligere serier.<br />
”Halvdelen af mit arbejde er faktisk at oparbejde en relation, hvor de unge skuespillere føler sig trygge og tilpasse,” forklarer han. ”Det må være så ekstremt at være 13 år og bare blive hevet ud af skolen i fem måneder og lave voksenarbejde, hvor vi forventer, at de møder tidligt og går så sent, som de nu kan. Det er jo et helt andet liv. Så det der med at sørge for, at de stadig får lov til at være børn og være sig selv, er vigtigt. Vi går og pjatter så meget, for at det også skal være sjovt for dem at gå på arbejde. Ellers så bliver det både langt og trægt at komme igennem og også trægt at se på.”<br />
Under optagelserne lægger Morten BH heller ikke så meget vægt på, om de unge skuespillere siger præcis det, der står i manuskriptet. ”Hvis de har forstået scenen på en eller anden måde, der ligger indenfor skiven, så kører vi. Det er meget bedre, at de bliver i det, i stedet for at jeg stopper og retter på dem. Vi skal ikke være skolelærere. Så bliver det for tungt.”<br />
Thomas Porsager griber stafetten: ”Som forfattere går vi også mere op i, at de finder en måde at spille deres roller på, som de kan lide, og som de føler er naturlig. Og så overlader vi dig ansvaret for, at de også får sagt de rigtige ting, som skal med i den her scene.” <br />
<br />
Noget, som end ikke den dygtigste instruktør kan kontrollere, er vejret – og det spiller selvfølgelig en væsentlig rolle i en julekalender, der pinedød skal foregå i december måned, selvom den i tilfældet ”Valdes jul” er optaget fra januar til maj.<br />
”Vi har en politik, der hedder, at vi kører uanset hvad,” siger Morten BH med en blanding af et grin og en opgivende grimasse.<br />
”Vi havde nogle dage ude i Hareskoven, hvor det stormede med 18 sekundmeter eller sådan noget,” indskyder Jesper Fink. <br />
I samme øjeblik kommer skuespilleren <b>Julie Agnete Vang</b>, der spiller Valdes mor, forbi interviewbordet og giver sit besyv med. <br />
”Og den snestorm, der pludselig kom. Der var helt tørt inden, og lige pludselig kommer det, BOOM! Og så er der bare hvidt alle steder,” husker hun. <br />
”Det er rigtigt,” udbryder Morten. ”Vi har én optagelse, hvor vi ser det komme. Men der kører man i al slags vejr.” <br />
Jesper Fink kalder det en ”afvejning”, at han som forfatter godt ved, at noget af det, han skriver i manus, er svært at realisere. Som for eksempel, at mange scener i julekalenderen foregår udenfor. <br />
”Vi havde noget med en pige, der skulle blive til en ulv. Og vi havde en svensk skuespiller, <b>Anders Mossling</b>, der skulle være nisse og under en halv meter høj. Så var vi nødt til at skrive nogle andre ting ind, der var nemmere.” <br />
Netop nissens legemsstørrelse viser sig at have været et omstridt punkt blandt det kreative hold. <br />
”Det var lidt mere end en snak,” ler Morten BH.<br />
Thomas Porsager kalder nissespørgsmålet ”en af de få diskussioner”, som forfatterne havde med Cosmo Film på produktionen. ”Fordi jeg er vokset op Pyrus som mit julekalenderbarndomsminde, gik jeg meget op i, at hvis vi har en nisse, så skal den også være i nissestørrelse. Men så sidder der en produktion og siger, 'det bliver rigtig, rigtig svært. Har vi tid til det? Har vi råd til det?'” <br />
Afgørelsen faldt, da instruktøren skar igennem: ”Han skal være i nissestørrelse!”<br />
Og sådan blev det. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCR8k_U5Vp7ghRqZdCAiYzZa-ev1JwfhRTPd4BZ2SZ9E1OLhlbY8KaNKwt85Qo0Nj6t9KfSfkPy8NeMK1yHEs667Fk88t_ljbtXx_FyH3ZQTvLVotUj-_bNToipSdxz9Xq-LXvHJP-TAnTgcQIJTJCcDUp_BmMh8fTPOqoY60jcByZqi2xeWl7V8rgB7HK/s1024/Valdes-Jul-Logo-1024x867.jpg" style="display: block; padding: 1em 0; text-align: center; "><img alt="" border="0" width="464" data-original-height="867" data-original-width="1024" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCR8k_U5Vp7ghRqZdCAiYzZa-ev1JwfhRTPd4BZ2SZ9E1OLhlbY8KaNKwt85Qo0Nj6t9KfSfkPy8NeMK1yHEs667Fk88t_ljbtXx_FyH3ZQTvLVotUj-_bNToipSdxz9Xq-LXvHJP-TAnTgcQIJTJCcDUp_BmMh8fTPOqoY60jcByZqi2xeWl7V8rgB7HK/s400/Valdes-Jul-Logo-1024x867.jpg"/></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><h2>JULEKALENDERFAKTA:</h2>”Valdes jul” med undertitlen ”Skovens Vogter” vises på TV 2 fra 1.-24. december 2023 kl. 20.00. Serien kan desuden streames på TV 2 Play, hvor hvert nyt afsnit gøres tilgængeligt klokken 06.00 om morgenen. <br />
<br />
TV 2 kalder serien for ”en familiejulekalender med dramatiske scener” og anbefaler, at de 4-7-årige ser den sammen med en voksen. TV 2 har igen i år lavet samlekort og anden merchandise, der sælges i Salling Groups butikker i hele december måned. <br />
<br />
Cosmo Film har arbejdet 2½ år på ”Valdes jul” forud for premieren i december 2023. Selve indspilningen fandt sted over 71 dage fra januar til maj 2023. Udendørsscenerne optog holdet på Fyn omkring Ringe samt i Tisvildehegn og Hareskoven nord for København. <br />
<br />
Instruktion: Morten BH. Manuskript: Jesper Fink, Thomas Porsager. Producere: Sille Sterll, Michel Ryddeskov. Fotograf: Balthazar Hertel. Scenografi: Anja Wessel. Kostumer: Rikke Simonsen. Klip: Niels Ostenfeldt, Line Jensen. Musik: Frederik Thaae. Titelsang: Christopher. Produktionsselskab: Cosmo Film. <br /><br /><div>
Medvirkende: Sander Løkke Borg (Valde), Flora Augusta (Tala), Selma Kjær Kuscu (Rita), Julius Stage Melchiorsen (Anker), Anders Mossling (Rang), Julie Agnete Vang (Malou), Henrik Vestergaard (Morten), Ulver Skuli Abildgaard (Jens), Morten Brovn (Hermansen), Tammi Øst (Ulla), Isabella Møller Hansen (Solveig), Oliver Tikotzki (Theis) m.fl.<br />
<br />
<a href="https://brianiskov.blogspot.com/search/label/TV%202%27s%20julekalendere">> Læs meget mere om TV 2's andre julekalendere 1990-2021</a><br />
<br />Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-62739927481396177952022-11-30T21:00:00.137+01:002023-11-26T19:03:51.462+01:00"Julehjertets hemmelighed": Bag om DR's julekalender 2022<h2>Den nyproducerede julekalender på DR1 i 2022 er ”Julehjertets hemmelighed”. Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør og hovedforfatter Poul Berg om DR's decemberserie, som for første gang siden 2003 skal konkurrere direkte mod TV 2, der også sender en ny julekalender, ”Tinka og sjælens spejl”, i år. </h2><div><br /></div>
<iframe allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/GhTnmzFqHE8" title="YouTube video player" width="464"></iframe>
<br /><br /><div>
DR's officielle synopsis til ”Julehjertets hemmelighed” lyder således:<div><blockquote><span style="color: #990000; font-family: georgia;">13-årige Karen er tjenestepige på en herregård i sidste halvdel af 1800-tallet. Hun glæder sig altid til jul, for så ser hun sin ven, nissen Rumle, igen. Men mørke kræfter overtager herregården og kommer imellem Karen og Rumle, og julens magi hænger i en tynd tråd.
</span></blockquote>"Julehjertets hemmelighed” er instrueret og skrevet af <b>Poul Berg </b>efter en idé af <b>Thomas Glud </b>og <b>Mia Marie Borup</b>. Poul Berg har tidligere skrevet ”Tidsrejsen” (DR 2014) og var desuden episodeforfatter på ”Absalons hemmelighed” (DR 2006). Bries Blog-O-Rama har interviewet Poul Berg om hans aktuelle 2022-julekalenderserie: <div><br /></div><div><i>Hvorfra kom ideen til ”Julehjertets hemmelighed”? </i></div><div>Mia Marie Borup, som har produceret kalenderen, og Thomas Glud, som er en af medforfatterne, havde en ambition om at lave en klassisk julekalender, der foregik sidst i 1800-tallet på en herregård. Deres oplæg var at skildre klasseforskellene mellem herskab og tjenestefolk, tilsat noget eventyr og magi. Derudaf opstod en præmis om, at man aldrig skal stille sig tilfreds eller lade sig nøje med noget, som man ikke ønsker. </div><div><br /></div><div>De to hovedpersoner, Karen og Marie Louise, står begge over for en skæbne, som er lagt ud foran dem, og som de i løbet af julekalenderen skal konfrontere, så de kan finde deres egen vej igennem tilværelsen i stedet for at leve op til, hvad omgivelserne og deres familie og forældre forventer af dem.
For Karen venter der en tilværelse som tjenestepige og til at leve et liv i forældrenes fodspor som herskabets undersåt. Marie Louise, frøkenen fra overklasseherskabet, skal giftes bort, for at slægten kan opretholde deres privilegier. Det er det tematiske kit, der holder historien sammen. </div><div><br /></div><div>”Julehjertets hemmelighed” handler også for en stor del om overgangen fra barn til voksen, hvor nissen Rumle symboliserer den fantasi og barnetro, som Karen mere eller mindre ufravigeligt bliver nødt til at tage afsked med. Det ligger som et ur, der tikker, under fortællingen. Det er heller ikke tilfældigt, at voksne ikke kan se eller huske Rumle, medmindre de er i besiddelse af det magiske julehjerte, der gør nissen synlig.</div><div><br /></div><a name='more'></a>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUkIVmY6QoIz-vKSTnw6WN3Wgrgg3XqVKZ8YV4jjlqD1BFnFxWegoin12IlczSX2YFpZE5NSPopYEjW7mSF3g6WZ9BPiXzZIHTCVTseTt98hE21w3H5NwiLttMdFD15kNXDLVM4Z56cpxuGrK24WNYQw0bV6pL4TPy_7jGuuxoNsOqFnaWgPEBfDmjtg/s852/Julehjertets%20hemmelighed%20afsnit%209%20-%20foto%20Andreas%20Bastiansen%20(web).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="852" data-original-width="837" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUkIVmY6QoIz-vKSTnw6WN3Wgrgg3XqVKZ8YV4jjlqD1BFnFxWegoin12IlczSX2YFpZE5NSPopYEjW7mSF3g6WZ9BPiXzZIHTCVTseTt98hE21w3H5NwiLttMdFD15kNXDLVM4Z56cpxuGrK24WNYQw0bV6pL4TPy_7jGuuxoNsOqFnaWgPEBfDmjtg/w393-h400/Julehjertets%20hemmelighed%20afsnit%209%20-%20foto%20Andreas%20Bastiansen%20(web).jpg" width="393" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Rumle (Thea Sofie Lundbak) og Karen (Karla Larsen Moltke) |pr-foto: Andreas Bastiansen/Mastiff</span></i></td></tr></tbody></table><br />
<div>Når jeg laver julekalender, prøver jeg at finde noget, der har universel gennemslagskraft og et budskab, som kan trænge igennem, uanset hvor og hvordan det er fortalt. I og med at ”Julehjertets hemmelighed” foregår i anden halvdel af 1800-tallet, må man finde noget i den fortælling, som giver mening for nutidens publikum. Min oplevelse er, at selvom man ikke er stuepige eller herregårdsdatter, kan man spejle sig i den situation, hvor man føler, at ens skæbne er lagt ud foran en. Mit endnu større håb er, at især de unge mennesker, som ser julekalenderen, vil lade sig inspirere af vores to stærke kvindelige hovedkarakterer. </div><div><br /></div>
<div><i>Som noget nyt i DR-regi bliver julekalenderen fulgt op af en miniserie, der er programsat til påsken 2023. Hvordan opstod den idé at fortsætte historien i en påskekalender? </i></div><div>Påskeserien var ikke planlagt fra starten af, men var noget, der blev sat i gang, mens vi optog. DR var meget begejstrede over vores optagelser og blev hurtige enige om at lave en fortsættelse, der foregår om sommeren. Man kan sammenligne det med ”Emil fra Lønneberg”, hvor man også følger årets gang på Katholt.<br /> Jeg har ikke haft noget med fortsættelsen at gøre, fordi jeg havde travlt med at lave julekalenderen færdig. Det er <b>Jesper Nicolaj Christiansen</b>, en af julekalenderens episodeforfattere, der har ført universet videre. </div><div><br /></div>
<div><i>Til rollerne i ”Julehjertets hemmelighed” har du i nogen grad valgt skuespillere, som vi ikke så tit ser i store roller på film og tv. Og hovedrolleindehaveren, <b>Karla Larsen Moltsen</b>, der var 13 år under optagelserne, er debutant. Hvilke tanker gjorde I jer om castingen? </i></div><div>Vi fik ret stor frihed til at caste, som vi havde lyst til. Der har ikke været nogen krav, heller ikke om regionale særpræg [serien foregår på Sjælland og er overvejende indspillet på Fyn, B.I.]. Det har gjort det muligt at række ud nogle steder, som man måske ikke har været før. </div><div><br /></div><div>Castingprocessen er meget onlinebaseret i dag. Vi havde flere tusind igennem, som hver især lavede en kort præsentation af sig selv. Men allerede, da vi så Karen første gang, fangede hun vores interesse. Derefter indkaldte vi hende til prøvefilmning, for en bærende rolle kræver, at man kan mange ting. I julekalenderregi producerer man en hel del materiale hver dag, så de unge mennesker i rollerne skal også være gode til at lære en masse tekst. I mange af scenerne med herskabet skal Karla bare observere, hvad der foregår, og få nogle informationer igennem de samtaler, hun overhører. Det skal Karen formidle bare i hendes nærbilleder, og det syntes jeg, hun var virkelig god til. Hun har et meget naturligt nærvær.</div>
<div><i><br /></i></div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBzj8UBQltNbQBpTLGXkdRHSt-N_xS47JOBzidstR5c0x97d62AeWMtytxE0hufYpIA8kk9SaqyLemsAwM88Htut9zX3WK83d29d0xtMIxObOcnlD9y8aKhPeMhVAoHvOZLtIMp11WhJMpd3WFnQVbYc6biOVuXOdkaQo2KRhqxVLmGKh82aE7RxXLhQ/s1920/JH%20afsnit%2013%20-%20Isa%20Thorlacius%20og%20Moltsen%20(foto%20Bastian%20Schi%C3%B8tt)(1).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="920" data-original-width="1920" height="191" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBzj8UBQltNbQBpTLGXkdRHSt-N_xS47JOBzidstR5c0x97d62AeWMtytxE0hufYpIA8kk9SaqyLemsAwM88Htut9zX3WK83d29d0xtMIxObOcnlD9y8aKhPeMhVAoHvOZLtIMp11WhJMpd3WFnQVbYc6biOVuXOdkaQo2KRhqxVLmGKh82aE7RxXLhQ/w400-h191/JH%20afsnit%2013%20-%20Isa%20Thorlacius%20og%20Moltsen%20(foto%20Bastian%20Schi%C3%B8tt)(1).jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Marie Louise (Isa Thorlacius) og Karla (Karen Larsen Moltke) | pr-foto: Bastian Schiøtt/Mastiff</span></i></td></tr></tbody></table><i><br /></i></div><div><i>Du har også castet en teenagepige med dværgvækst, <b>Thea Sofie Lundbak</b>, som nissen Rumle, der samtidig har et stort, rødt nisseskæg? </i></div><div>Fordi Rumle er et magisk væsen, syntes vi, det gav god mening at blande kønnene lidt. Vi har ikke lagt et stort budskab i nissens flydende køn, men omvendt har diskursen heller ikke stået i vejen for at lave det på den her måde. </div><div><br /></div><div>Rumle er en ung nisse på omkring 213 år, der skal have et venskab med den 12-årige Karla. Dér fungerede det godt, at Thea, som spiller Rumle, er jævnaldrende med Karen. Det gav noget til fortællingen, og de er også efterfølgende blevet veninder i den virkelige verden. Det krævede så 3½ time i sminkestolen, hver dag Rumle skulle på. </div><div><br /></div><div>Vi havde ikke en færdigklappet plan for, hvordan vi ville lave Rumle. Inden vi fandt Thea, afsøgte vi muligheden for at lave en fuldt animeret nisse, men det ville have været alt for dyrt. Det er tit begrænsningerne, der skaber magien. Uden sammenligning i øvrigt var ”Dødens gab” måske ikke være blevet så god, hvis <b>Spielberg</b>s mekaniske haj havde fungeret ordentligt. Men fordi de måtte nøjes med at vise finnen i havoverfladen det meste af filmen, kom der noget skønt ud af det.</div><div><br /></div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9uY-Qh-CEbi4yW-AyedlgxhLdoosaP_3NjfNBxagMEHqRfW9IXjNaEfP6SDUxw13oU6Hpstcgn-ZvkkER4oZCYYYK5IsMaalxUIWPwLgNJaYPawLTXXiCIOUzVPYqEsxiIHAUDV-ez4DLP8-XMd61GJwCUjA5zfKT8kymlE2zIh67nkci2gNORaugMA/s1920/JH%20afsnit%208%20-%20Dalsgaard,%20Moltsen,%20Olsen,%20Hale%20(foto%20Andreas%20Bastiansen)(1).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1920" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9uY-Qh-CEbi4yW-AyedlgxhLdoosaP_3NjfNBxagMEHqRfW9IXjNaEfP6SDUxw13oU6Hpstcgn-ZvkkER4oZCYYYK5IsMaalxUIWPwLgNJaYPawLTXXiCIOUzVPYqEsxiIHAUDV-ez4DLP8-XMd61GJwCUjA5zfKT8kymlE2zIh67nkci2gNORaugMA/w400-h266/JH%20afsnit%208%20-%20Dalsgaard,%20Moltsen,%20Olsen,%20Hale%20(foto%20Andreas%20Bastiansen)(1).jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Erik (Esben Dalsgaard), Karen (Karla Larsen Moltsen) og Gudrun (Ditte Ylva Olsen) | pr-foto: Andreas Bastiansen/Mastiff</span></i></td></tr></tbody></table><br /></div>
<div><i>Hvor og hvornår foregik optagelserne til ”Julehjertets hemmelighed”?</i></div><div>Vi optog i vinteren 2021-22 og var færdige sidst i februar 2022. Mange af udendørsoptagelserne lavede vi i Den Fynske Landsby, der agerer nabolandsbyen til den fiktive landsby Lindestrup, hvor herregården ligger. Vi optog også en mindre del på Frilandsmuseet i Lyngby. Herregården, der er omdrejningspunktet for historien, hedder i virkeligheden Erholm Gods [beliggende mellem Odense og Middelfart, B.I.]. Og det damplokomotiv, der kører fra staden og til Lindestrup, fandt vi på Jernbanemuseet i Odense. </div><div><br /></div><div>FilmFyn har støttet julekalenderen økonomisk, og mange af de locations, vi fandt på Fyn, gav enormt meget til seriens production design og udtryk. Universet bliver også foldet ud i flere udstillinger i december. Blandt andet har Møntergården en stor julekalenderudstilling, som de har gjort meget ud af med kostumer, sætstykker og videoer. Den Fynske Landsby holder åbent i december, så man kan komme på rundtur på vores locations og se Skovkonens hus og Nisseloftet. Stenstruphuset på Frilandsmuseet [tjenestefamiliens bolig, B.I.] holder også åbent, mens julekalenderen bliver vist. </div><div><br /></div>
<div><i>”Julehjertes hemmelighed” markerer jo 60-årsjubilæet for Børnenes Julekalender på DR. Har der været nogen nervøsitet over, at de unge seere måske ikke ville bide på en julekalenderserie, der foregår i gamle dage? </i></div><div>Nej, det synes jeg ikke. Tværtimod synes jeg, vi oplever en trend i retning af kostumedramaer. ”Bridgerton”, som en af Netflix' største seriesucceser med stor appeal til et ungt publikum, foregår stort set i samme periode. Så jeg har ikke været bekymret for det – men det finder jeg jo ud af i løbet af december! </div><div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH-o7fkzs4VcoqK7agaPIQgZJXWou8yEieyqhGHTvUk7-u00cElG1uJjx6DF7RIyERr-ALDZq-dmd3FQzQTqQAYmJ9pPOD-2poihgCLM3DqXXhdiAs3XUTtLoCLyE4Ko4NOkC1E8saqjA6DhMfHZKCKaYm6JK8kBUbCzBFPc-iRO3_JWgWq5TyMCr9Yg/s1920/JH%20afsnit%206%20-%20%C3%98rum%20Hansen,%20Moltsen%20(foto%20Bastian%20Schi%C3%B8tt)(1).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="948" data-original-width="1920" height="198" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH-o7fkzs4VcoqK7agaPIQgZJXWou8yEieyqhGHTvUk7-u00cElG1uJjx6DF7RIyERr-ALDZq-dmd3FQzQTqQAYmJ9pPOD-2poihgCLM3DqXXhdiAs3XUTtLoCLyE4Ko4NOkC1E8saqjA6DhMfHZKCKaYm6JK8kBUbCzBFPc-iRO3_JWgWq5TyMCr9Yg/w400-h198/JH%20afsnit%206%20-%20%C3%98rum%20Hansen,%20Moltsen%20(foto%20Bastian%20Schi%C3%B8tt)(1).jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">
Ilter (Daniel Andreas Ørum Hansen) og Karen (Karla Larsen Moltsen) | pr-foto: Bastian Schiøtt/mastiff</span></i></td></tr></tbody></table></div>
<br />
<div><i>Din serie er også i direkte konkurrence med TV 2, der har valgt at sende deres seneste Tinka-julekalender klokken 20, klos op ad ”Julehjertets hemmelighed”, der starter klokken 19.30</i>. </div><div>Jeg tror nu nærmere, at VM-fodbold er den rival, der mest kan påvirke, hvordan det vil gå os i december. Hvis man flytter kalenderne alt for meget rundt på skæve tidspunkter og nichekanaler, hver gang VM-kampene afvikles direkte, risikerer man, at seerne falder fra. Men mon ikke der er mange, der streamer afsnittene alligevel, selvom mange familier har tradition for at se julekalender sammen? </div><div><br /></div><div>Der skal nok være nogle anmeldere og andre, der kaster sig ud i sammenlignende øvelser, men det er faktisk en af mine gode venner, <b>Christian Grønvall</b>, der har instrueret ”Tinka”, så det er måske mere et peronligt spørgsmål mellem ham og mig! </div><div><br /></div>
<div><i>Flere af DR's nyere julekalendere har været for uhyggelige til de mindste seere. Hvor vil du sige, at den nedre aldersgrænse går for ”Julehjertets hemmelighed”?</i></div><div>Min mindste datter på seks ser gladelig med, så jeg håber, at den kan gå derned. Vi har jo både en nisse og nogle små brødre med i persongalleriet, så vi har tænkt en historie ind, der primært henvender sig til den yngste målgruppe.</div><div>Måske er starten lidt til den uhyggelige side, men jeg tror ikke, vi får problemer med noget, der bliver for mørkt eller skræmmende. Ambitionen har været, at selvom herregårdsfamilien skal gruelig meget igennem, før det kan blive den 24. december, ville vi fortælle det gennem en lys og varm optik, hvor der er håb for enden af det hele. </div><div><br /></div><div><i>Pressen har haft lejlighed til at se de tre første afsnit forud for premieren. Er det digitale snefnug, der daler ned hele vejen igennem afsnittet den 1. december? </i></div><div>Ja, det er digitalt skabt. Længere fremme i serien fik vi rigtig sne. Det mest magiske, der overhovedet skete på optagelserne, var under en kæmpe udendørs scene i afsnit 24. Da vi optog den, styrtregnede det så meget, at vi var nødt til at holde en pause. Mens vi stod og ventede og vurderede, om vi skulle fortsætte eller pakke sammen, blev regnvejret ud af ingenting omkalfatret til et lokalt snevejr, som slet ikke var varslet den dag. Det stod simpelthen ned med kæmpe snefnug i 45 minutter. Så var det med at få det lange ben forrest. Vi endte med at få den her store afslutningsscene i kassen i rigtigt snevejr, som vi aldrig ville kunne have fået til at se lige så godt ud med effekter. </div><div><br /></div>
<div><i><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdcw2Tanu5ATOHcwY1OUsotf2lKksyOFTyr3EnECa4u335qScYCzTcesGwcm3S0-RUiSPJCiYD2-rjk4wiYeYI1olCbVDUHEbh2zEBZt0kqdGwaqTlDwL5AxeryjcIyX3X8rrZr4MGV-wgkLS1vBfeOTBOT2yY9oU3xeVv6VQ8VRVv5ePYAjZe1jmuRA/s1920/JH%20POul%20Berg%20pressem%C3%B8de%20141122%20-%20foto%20Bjarne%20Bergius%20Hermansen(1).jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1920" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdcw2Tanu5ATOHcwY1OUsotf2lKksyOFTyr3EnECa4u335qScYCzTcesGwcm3S0-RUiSPJCiYD2-rjk4wiYeYI1olCbVDUHEbh2zEBZt0kqdGwaqTlDwL5AxeryjcIyX3X8rrZr4MGV-wgkLS1vBfeOTBOT2yY9oU3xeVv6VQ8VRVv5ePYAjZe1jmuRA/w400-h266/JH%20POul%20Berg%20pressem%C3%B8de%20141122%20-%20foto%20Bjarne%20Bergius%20Hermansen(1).jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Instruktør og hovedforfatter Poul Berg | pr-foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR</span></i></td></tr></tbody></table><br /></i></div><div><i>Til sidst: Hvordan oplevede du, at ”Tidsrejsen” blev modtaget tilbage ved premieren i 2014? </i></div><div>Den blev taget enormt godt imod både af anmeldere og publikum. I al beskedenhed var den relativt vellykket. Og jo, den var meget inspireret af ”Tilbage til fremtiden”, men ambitionen var mere at lave en hyldest eller hilsen end en kopi. Jeg synes også, når man ser ”Tidsrejsen”, at den står fint i sin egen ret, og den klarede sig også godt ved genudsendelsen sidste år. Selvom der også var nogle periodeafsnit i dén, var det stadig meget mere moderne end ”Julehjertets hemmelighed”, så på den måde var det ikke det samme.</div><div><br /></div>
<div><i>”Julehjertets hemmelighed” sendes på DR1 fra 1. til 24. december klokken 19.30 (andre sendetidspunkter kan forekomme i forbindelse med direkte VM-fodboldkampe). Afsnittene kan også streames på dr.dk og i appen DRTV. Historien er desuden udgivet som filmroman, skrevet af Sophie Souid. </i></div><div><i><br /></i></div><div><i>DR Ramasjangs julekalendertilbud til de yngste seere er i år genudsendelsen af ”Nissernes Ø” fra 2003, som sendes hver dag kl. 17 og ligeledes kan streames på dr.dk samt </i><i>i appen DRTV</i><i>. </i></div><div><br /></div>
Interview: Brian Iskov for Bries Blog-O-Rama.dk, november 2022. Teksten må ikke gengives i sin helhed eller i uddrag uden tydelig kildeangivelse.</div><div><i><br /></i>
<div><b>LINKS TIL "JULEHJERTETS HEMMELIGHED":</b></div><div><br /></div><div>> <a href="https://www.dr.dk/drtv/" target="_blank">Se "Julehjertets hemmelighed" på DRTV</a></div><div>> <a href="https://sophiesouid.dk/products/julehjertets-hemmelighed" target="_blank">Køb filmromanen ”Julehjertets hemmelighed”</a> </div><div>> <a href="https://montergarden.dk/faste-udstillinger/udstilling/24-pakker/ " target="_blank">Udstilling på Møntergården, Odense</a></div><div>> <a href="https://denfynskelandsby.dk/dk/event/jul-i-den-fynske-landsby/ " target="_blank">Besøg Den Fynske Landsby, Odense</a></div><div>> <a href="https://natmus.dk/museer-og-slotte/frilandsmuseet/ " target="_blank">Besøg Frilandsmuseet, Lyngby</a></div><div>> <a href="https://www.jernbanemuseet.dk/ " target="_blank">Besøg Danmarks Jernbanemuseum, Odense</a></div><div>> <a href="https://www.erholm.dk/ " target="_blank">Besøg Erholm Gods, Assens Kommune</a></div><div>> <a href="https://www.boltinggaard.dk/juleoeen-fyn/" target="_blank">Kostumeudstilling på Boltinggaard Gods, Ringe</a></div><div><br /></div><div><a href="http://brianiskov.blogspot.dk/search/label/DR%27s%20julekalendere%2050%20%C3%A5r"><b>> Gå på opdagelse i det store tema om DR's tv-julekalendere 1962-2022 på Bries Blog-O-Rama</b></a></div></div></div>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-5015787258047847032021-12-05T08:00:00.119+01:002021-12-05T10:53:01.300+01:00"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 2<h2>Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med hovedforfatter Jenny Lund Madsen om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.</h2><br /><iframe allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="262" src="https://www.youtube.com/embed/hjA0Q8nyUe0" title="YouTube video player" width="464"></iframe><br /><br /><div>TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:</div><blockquote><span style="color: #660000; font-family: georgia;">TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.<br />
<br />
Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.<br />
<br />
Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.</span></blockquote><br />
Hovedforfatter på "Kometernes Jul" er <b>Jenny Lund Madsen</b>, der tidligere har arbejdet som episodeforfatter på TV 2-julekalenderen "Ludvig og Julemanden" (2011) og manusforfatter på spillefilmen "Emma & Julemanden: Jagten på elverdronningens hjerte" (2015). <b>Brian Iskov</b> fra Bries Blog-O-Rama talte med Jenny Lund Madsen ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021. <br />
<br />
<b>> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2021/11/kometernes-jul-tv2-ask-hasselbalch.html">Læs også interviewet med julekalenderens instruktør Ask Hasselbalch</a></b><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEipMf06zMavgs-ePgUTBVoCB9IZpEI9W-dcV4bGu_Rpfl7rJs0oQCc-eCNS89pNbzEGEofZ_O7ShCGXJ3cZDxpjmuMXV8blDy9pfDhO954DUOr_7XAK2g3QmJXGixFHoyeilqnfhhb_tECB4c2VkgYWLDau_LaOltDN-Ixh2YIPuBa-TwfKUVBaCAkjMg=s2048" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEipMf06zMavgs-ePgUTBVoCB9IZpEI9W-dcV4bGu_Rpfl7rJs0oQCc-eCNS89pNbzEGEofZ_O7ShCGXJ3cZDxpjmuMXV8blDy9pfDhO954DUOr_7XAK2g3QmJXGixFHoyeilqnfhhb_tECB4c2VkgYWLDau_LaOltDN-Ixh2YIPuBa-TwfKUVBaCAkjMg=s400" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2</i></td></tr></tbody></table>
<br /><a name='more'></a>
<b>Bries Blog-O-Rama:</b><i> Hvad mener du er det særlige, julekalenderen kan som format eller genre?</i> <br />
<b>Jenny Lund Madsen:</b> Julekalenderen er jo en af de typer tv-serier, som stadig kan samle familier på tværs af generationer, og som også kan samle rigtig bredt i landet. Derfor synes jeg, det er rigtig dejligt at få lov til at skrive en julekalender, fordi man ved, der er en forventning derude i landet om, at publikum gerne vil se med. Der er selvfølgelig også meget at leve op til, fordi man har så stort et publikum, og det er jo ikke givet. Man skal også helst lave noget, som de også synes er spændende. <br />
<br />
<i>Hvilke ingredienser skal en god julekalender indeholde?</i><br />
Der er jo nogle helt formelle ting, som at der er 24 afsnit, og der skal gerne være juleaften i afsnit 24; det er sådan den grundlæggende konvention. Primært skal der noget jul i på en eller anden måde. Jeg tror, det er svært at slippe afsted med at lave en julekalender, som slet ikke forholder sig til julen på nogen måde. Men derudover skal det, netop fordi det er den her meget brede familiegenre, appellere bredt. Man skal både fange de yngre seere og have noget, som gør, at de voksne synes, det er sjovt at se med. Det kan være i form af de voksne skuespillere, man har; at man prøver at give dem noget karakter og en bue i fortællingen, samtidig med at det selvfølgelig ikke er dem, der fylder noget, fordi det er fra børnenes perspektiv, vi følger historien.<br />
<br />
Det er jo ikke en konvention, men noget som i hvert fald har vist sig de senere år i de moderne julekalendere, er det her med at have to forskellige verdener, man bevæger sig i. Det er til dels for at have et lidt magisk aspekt, fordi julen har jo en magi i en eller anden form, som man så kan tolke forskelligt i vores verden. Så det magiske udspringer af videnskaben på en eller anden måde. Derudover kan man sige, at det her med at have to verdener udvider jo også fortællerummet. Julekalenderen svarer jo til seks spillefilm eller sådan noget; det er rigtig mange fortælleminutter. Så det her med at kunne fortælle både på Jorden og i en anden verden gør, at man har to spor, som komplementerer hinanden, men hvor man også kan få bygget noget dramatik på i rigtig mange afsnit. At appellere til forskellige målgrupper og have noget magi og noget jul, det er vel de grundlæggende elementer.<br />
<br />
<i>Med "Kometernes Jul" genindfører I også læringsaspektet, som tidligere har fyldt meget i de tidligste julekalendere og TV 2's Pyrus-serier fra 1990'erne?</i><br />
Jeg tror, at både børn og voksne i virkeligheden gerne vil blive klogere på en eller anden måde igennem den fiktion, man ser. Men det er jo klart, at det skal indlejres i en spændende fortælling, for ellers føles det sådan lidt skolelæreragtigt. Jeg tror også, grænserne for hvad man kan slippe afsted med versus måske for 20-30 år siden i forhold til at være lidt mere én til én pædagogisk i sin fortælling, der skal det camoufleres lidt mere. Det tror jeg også har noget at gøre med, sådan som tv-serier generelt har udviklet sig. Der er så stort et medieudbud efterhånden. Nu startede jeg med at sige, at der er et ret stort publikum til julekalenderen, men det er jo ikke givet, at folk sidder og ser med, bare fordi det plejer man at gøre. Der er nogle krav til den moderne julekalender om også at kunne nogle lidt andre ting i forhold til fortælletempo og det visuelle udtryk og i det hele taget <i>production value</i>. Man kan ikke bare lave <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1980-poul-og-nulle.html">Poul og Nulle i hullet</a>, der sidder i 24 afsnit og snakker. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjPiVeYDqrj_srQXLn6EePMdXeIhwQ5F8arnlIUjaeM2t-Ibi3ugRQtBbfWct6CwMBing3zGxWyjM7aPGSVSAGtOnyBuzQvLswVSmIeXT1oCoK2TrgcDzls5mh0Cj3QSh6BemTL3l9DL_pWN8pi7UPnC5jtxMa1GB_QfJPXiFCDph7II_uaqVdMrsvtiA=s2048" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjPiVeYDqrj_srQXLn6EePMdXeIhwQ5F8arnlIUjaeM2t-Ibi3ugRQtBbfWct6CwMBing3zGxWyjM7aPGSVSAGtOnyBuzQvLswVSmIeXT1oCoK2TrgcDzls5mh0Cj3QSh6BemTL3l9DL_pWN8pi7UPnC5jtxMa1GB_QfJPXiFCDph7II_uaqVdMrsvtiA=s400" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Henriette-Bolette (Søs Egelind) og Panda-Søren (Martin Greis-Rosenthal) | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2</i></td></tr></tbody></table>
<br />
<i>Flere moderne julekalendere har fået kritik af seerne for ikke at være julede nok. Hvor stor en rolle spiller selve nedtællingen til juleaften i "Kometernes Jul"?</i><br />
Det er jo altid, når man arbejder med drama, fantastisk at have en <i>time lock</i>. I julekalenderen er der jo en naturlig <i>time lock</i> forstået på den måde, at man ved, man på en eller anden måde tæller ned til juleaften, og jo nærmere vi kommer juleaften i forhold til fortællingen, jo mere brænder det på i forhold til at forløse de problemer, der er. Vi har en karakter, Noor, som har en julekalender med, men det har mere noget at gøre med, at hun godt kan lide at træne og sådan nogle ting. Ellers har vi det ikke som sådan, at vi i julekalenderen vender en låge og siger, "nu er der så og så mange dage tilbage til jul". Men det er klart, at det gør vi så faktisk alligevel, men mere i forhold til, at vi ved, inden juleaften skal vi gerne have løst alle de problemer, der er. Så på den måde er der jo en nedtælling.<br />
<br />
<i>Et andet kritikpunkt har gået på, at især DR's nye julekalendere har været for uhyggelige til de mindste børn. Hvor har I sat den nedre aldersgrænse for, hvem der kan se "Kometernes Jul"?</i><br />
Jeg tror, kernemålgruppen på TV 2 hedder 7-14 år. Men man vil jo gerne ramme højere oppe i målgruppen også. Hvis man gør det, øger man måske noget spænding og noget kompleksitet i fortællingen, som gør, at de mindre børn står af. Så der er en balance imellem hele tiden at have nogle elementer i selve fortællingen, som appellerer lidt nedad i aldersgruppe, og så noget, som peger lidt opad mod unge voksne og forældre også. <br />
<br />
Vi har haft et mantra, Ask og jeg, der hed, at noget måtte være meget spændende, men det måtte ikke være uhyggeligt. For så snart det bliver uhyggeligt, passer det heller ikke ind i julekalenderuniverset. Men selvfølgelig skal det heller ikke være så pussenusset, at der slet ikke er noget bid i dramaet. Det er noget, vi har talt meget om undervejs; hvordan finder vi balancen mellem det spændende og ... uden at det bliver for uhyggeligt for de mindste.<br />
<br />
<i>Hvad er grunden til, at de fleste nyere julekalendere har tweens eller unge teens på 12-14 år som hovedpersoner?</i><br />
Alle studier viser, at børn ser lidt opad i alder. Det vil sige, at hvis du er 10, vil du gerne se nogen på 12, men hvis du er 12, synes du ikke, det er så spændende at se på nogen på 10. Derfor er vores primære karakterer 12-13 år, det er sådan lige den øvre del af primærmålgruppen - og så har vi også den fidus i "Kometernes Jul", at Mie og Johannes bliver ældre. De bliver syv år ældre, og så har vi lige pludselig også ungdomskarakterer, hvis historier måske appellerer endnu højere oppe i alder. Og vi har en lillesøster, Matilde, som måske taler lidt til de yngre seere. Så det er ... uden at det skal blive beregnende, men man prøver at have blik for, at man rammer lidt bredt i det karaktergalleri, man har. Der kan man sige, at det fede ved julekalenderen igen er, at idet man har så meget fortælletid, er der faktisk plads til at udfolde historier på mange forskellige karakterer i forskellige aldersgrupper. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiJtVw394q2KefbBpW42OgI8mE29XYtC_6fCbxzgdb5bdzPuqua59sZsvsBOeaCIx9doKRR5RJoyf1VgJeCdgNKT54M4mQW0Aoox-uYUEdWNgS_FHLAwYqGwkBqS6-Q2-K7iHMOwl51BgITr6wQP-Sy0JdMeoGjt_qIY-vmwYoTmOnGTh45cTl1oCmMgA=s2048" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="1153" data-original-width="2048" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiJtVw394q2KefbBpW42OgI8mE29XYtC_6fCbxzgdb5bdzPuqua59sZsvsBOeaCIx9doKRR5RJoyf1VgJeCdgNKT54M4mQW0Aoox-uYUEdWNgS_FHLAwYqGwkBqS6-Q2-K7iHMOwl51BgITr6wQP-Sy0JdMeoGjt_qIY-vmwYoTmOnGTh45cTl1oCmMgA=s400" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Shireen Rasool, Bertil Smith, Anna Frederikke Heerulff Christiansen og Luca Reichardt Ben Coker i "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2</i></td></tr></tbody></table>
<br />
<i>Noget af det fede ved julekalendere er også, at der som regel er gode roller til den ældre generation af skuespillere. For eksempel <b>Kurt Ravn</b> som Viggo V.</i><br />
Det sjove var, at Kurts karakter, Viggo V, ikke var tænkt til at være så gammel, som Kurt er. Han er jo nogle og halvfjerds [73, forf.]. Men det var Asks bud på den karakter, og det syntes jeg bare var så fedt set. Der er noget autoritet over den figur, men jeg tror også, det ligger lidt i julens ånd, at man samler generationer, så derfor viser vi også familien i dens ... uden at alle karaktererne på den måde er i familie med hinanden, men man afspejler generationer igennem det karaktergalleri, der er. <div>
<br />
<i>Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er samarbejdspartner på "Kometernes Jul". Hvordan er det partnerskab foregået i praksis?</i><br />
Det har foregået på den måde, at jeg har haft helt frie kreative tøjler, udover det lille benspænd at der skulle være noget naturvidenskab i hvert afsnit. Men det gav rigtig god mening for mig, for den del af naturvidenskaben, jeg selv er mest fascineret af, er astrofysikken, og sjovt nok var den person, Anja, der har været med til at sætte hele det her i gang og har været min go to-person, også astrofysiker. Så det har mere været sådan, at jeg har fundet på ting, og så har Anja læst det igennem, eller jeg har ringet og spurgt om et eller andet særligt, hvis det har været nogle meget specifikke replikker omkring en udregning eller et eller andet, så har jeg kørt det forbi Anja. Men også bare sådan generel sparring på baggrund af det, vi fandt på i forfatterrummet, så har vi haft det forbi hende, og så har hun sagt, "det er fedt" eller måske ... Børnene lander jo på Planet 9, og der havde jeg fra starten sagt, "de lander på en fremmed planet; vi kalder den et eller andet bla-bla". Så sagde hun, "Har du hørt om den her Planet 9?" Og så åbnede det jo op for en helt ny, meget konkret del af fortællingen. På den måde har jeg virkelig brugt de input, jeg har fået af hende, i det omfang det har givet mening for historien.<br />
<br />
<i>Jeg blev lidt overrasket over, at Planet 9 ikke var en Ed Wood-reference (til "Plan 9 from Outer Space"), men en eksisterende teori.</i><br />
Når man først bliver opmærksom på det, tænker man, "gud, hvorfor ved alle ikke det?" For der er faktisk virkelig mange artikler om det. Der har også lige været noget i en eller andet helt mainstream avis. Vores måde at gå til det på har været et samarbejde med de her videnskabelige fonde, og vi kan selvfølgelig ikke bare sige alt muligt <i>crap</i>. Så de ting, som ligesom er facts - det vi ved om Einsteins relativitetsteori eller nogle forsøg, som Panda-Søren laver - er jo helt i tråd med virkeligheden. Og så tror jeg ikke, nogen er i tvivl om, når vi så tager det spring, der hedder, "nu er vi ovre i noget, hvor det nok ikke er videnskabeligt evident, at der findes pelsede væsener oppe på Planet 9, men hvor vi ligesom fantaserer videre inden i det rum". Så på den måde synes jeg også, at Anja har været virkelig sej til ikke at sige, "det kan man ikke," eller "det er umuligt," men hun siger, "teoretisk set kan man måske." Og så har vi gået med det. Så længe ingen har kunnet modbevise det, har vi sagt, jamen så kunne det jo være, at rumvæsener så sådan her ud. <i>Who knows.</i><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEgFPlEPW-d9TT06qNL4VpVq-Wa7PxSFSaNoSIM7BSwfbgxFXtG7XH71AyEh4DseDVj9JKxLXKozWzqjiOx-a5AilneVpX_nD4TFv-sUBxQ0R96czFvB8tfuUA1TWJNTDCELzWw_Vm1kIU-U7Ee38ML4GhKW1UKXt1gsTzpSQJJ51s_i-VV3OyN8nKrzDQ=s2048" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEgFPlEPW-d9TT06qNL4VpVq-Wa7PxSFSaNoSIM7BSwfbgxFXtG7XH71AyEh4DseDVj9JKxLXKozWzqjiOx-a5AilneVpX_nD4TFv-sUBxQ0R96czFvB8tfuUA1TWJNTDCELzWw_Vm1kIU-U7Ee38ML4GhKW1UKXt1gsTzpSQJJ51s_i-VV3OyN8nKrzDQ=s400" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Shireen Rasool og Bertil Smith i "Kometernes Jul" | pr-foto: Henrik Petit/TV 2</i></td></tr></tbody></table>
<br />
<b>FAKTA: KOMETERNES JUL </b><br />
"Kometernes Jul" er produceret af Nordisk Film Series for TV 2 i samarbejde med Niels Bohr Institutet. Optagelserne foregik over fire måneder i vinteren 2020-21, heraf 2½-3 måneder på locations som Tycho Brahe-observatoriet i Københavns Botanisk Have. Julekalenderen vises dagligt fra 1.-24. december 2021 på TV 2 kl. 20.00 med genudsendelse næste eftermiddag. Hver dags afsnit bliver desuden gjort tilgængelig om morgenen på streamingtjenesten TV 2 Play. <br />
<br />
Hovedrollerne i "Kometernes Jul" spilles af Shireen Noor Rasool (Noor), Bertil Smith (Elias), Anna Frederikke Heerulff Christiansen (lille Mie), Luca Richardt Ben Coker (lille Johannes), Alice Finn Caspersen (store Mie) og Oscar Dietz (store Johannes). Blandt de voksne skuespillere ses Søs Egelind, Kurt Ravn, Lotte Andersen, Martin Greis-Rosenthal, Molly Egelind, Laura Bro, Adam Ild Rohweder, Morten Hemmingsen, Özlem Saglanmak og Janus Nabil Bakrawi. <br />
<br />
TV 2's lågekalender 2021 er tegnet af Sofie Lind Mesterton og kan købes i udvalgte supermarkedskæder og boghandlere. Prisen er 45 kroner, og overskuddet går til Julemærkehjemmene. <br /></div><span><!--more--></span><span><!--more--></span><span><!--more--></span><span><!--more--></span>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-40625058431730219072021-11-30T08:00:00.361+01:002021-12-01T09:38:28.316+01:00"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 1<h2>Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør Ask Hasselbalch om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.</h2><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-po_MySI9Rf0/YaTRVt07u5I/AAAAAAAA01E/Uz2r0hSiLho0Qce7DG2cvhDla-q9WqyRQCLcBGAsYHQ/s2048/3840x2160_Keyvisual_pressesite_Bred%25281%2529.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-po_MySI9Rf0/YaTRVt07u5I/AAAAAAAA01E/Uz2r0hSiLho0Qce7DG2cvhDla-q9WqyRQCLcBGAsYHQ/w400-h225/3840x2160_Keyvisual_pressesite_Bred%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Plakatcollage til "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2</i></td></tr></tbody></table><br /><div>TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:</div><blockquote><span style="color: #660000; font-family: georgia;">TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.
Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.
Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.</span></blockquote>
"Det bliver vildere og vildere og vildere, og man kan ikke regne plottet ud. Der kommer til at ske nogle ting, man ikke har set komme," lover instruktøren Ask Hasselbalch, der har iscenesat samtlige 24 afsnit af "Kometernes Jul". Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han altid har drømt om at instruere en tv-julekalender, og at han med "Kometernes jul" har prøvet at bringe årets TV 2-julekalender op på et filmisk niveau: "Jeg ser det lidt som en film på ti timer." <div><br /></div><div>Ask Hasselbalch er en af Danmarks få rendyrkede instruktører af genrefilm. I Antboy-trilogien og "Skammerens datter 2 - Slangens gave" har han leveret hhv. superhelte- og fantasyfortællinger med børn og unge i hovedrollerne. Nogle vil også kende Ask som en af værterne i podcasten Moviebox, der dyrker VHS-nostalgi. </div><div><br /></div><div>Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Ask Hasselbalch ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021. </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-cRPrjSRH2dU/YaTRckCSmsI/AAAAAAAA01I/88jKsP9wa64TcHfpvJYjx6DTKFc6tHaDQCLcBGAsYHQ/s2048/Jenny%2Bog%2BAsk%25281%2529.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-cRPrjSRH2dU/YaTRckCSmsI/AAAAAAAA01I/88jKsP9wa64TcHfpvJYjx6DTKFc6tHaDQCLcBGAsYHQ/w400-h225/Jenny%2Bog%2BAsk%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2</i></td></tr></tbody></table><span><a name='more'></a></span><div><br /></div><div><b>Bries Blog-O-Rama:</b> <i>Hvad mener du er det særlige, julekalenderen kan som format eller genre?</i> </div><div><b>Ask Hasselbalch:</b> Som instruktør er det fede ved en julekalender, at man får mulighed for at folde en kæmpestor julefortælling ud over så mange minutter. I det her tilfælde er jeg bare vanvittig priviligeret at få lov at folde en så stor rum-fortælling ud over så mange minutter. Jeg er 79'er, barn af firserne, og det var jo de gode, gamle monopoldage, hvor man ligesom blev fodret med det, der nu var i tv. Og så var det bare at kunne lide det. Men alle mennesker har jo et minde om deres første møde med en julekalender, og alle har en favoritjulekalender. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at lave en julekalender, der var nogens favoritjulekalender. For du kan jo huske, hvad du så som barn. Men du kan ikke huske, hvad du så i går på Netflix. Så det der med at kunne sætte gang i eventyret og præge en hel jul, altså en hel måned eller en hel barndom, med hvad man laver – det er jo bare sjovt. </div><div><br /></div><div><i>Har du en favoritjulekalender fra din barndom?</i> </div><div>Nu har jeg jo ikke set den i mange år, og det er altid farligt at gå tilbage til noget, man elskede, og finde ud af, at det måske ikke er så godt med nutidens øjne. Men jeg var ret vild med "Jul på Slottet" (DR 1986), og så var jeg ret meget til den første "Nissebanden" (DR 1984). Den allerførste, jeg kan huske, var "Torvet", fordi vi havde en vinylplade med den. Men "Jul på Slottet" var helt klart favoritten, og så med Benny (Morten Grunwald, forf.) fra Olsen Banden som kongen. Det er jo kæmpestort. </div><div><i><br /></i></div><div><i>Hvilke ingredienser skal en god julekalender indeholde?</i> </div><div>Der er jo ligesom nogle konventioner. Julen skal være i fare, der er 24 afsnit, og sandsynligvis – <i>spoiler alert</i> – bliver det jul. Det er ligesom de tre hovedregler. </div><div><i><br /></i></div><div><i>Det bliver ikke dig, der bryder dem?</i> </div><div>Nej nej, bestemt ikke. Men jeg vil sige, at det interessante ved julekalendere i dag er, at de ikke behøver være fuldstændig klassiske. En julekalender kan være hvad som helst, bare den finder sted i december dag for dag. Noget, der var ret sjovt, som jeg aldrig har tænkt over, før jeg instruerede denne her julekalender, er, at når man ser det live på selve dagen, når det bliver sendt, har man en følelse af, at det er optaget nu og her, og det vil så sige, at dagen efter er der gået noget tid. Så har de sovet, ligesom vi har gjort, og så står man op, og de har haft en dag. Så på den måde, er det lidt, som om den er lavet i <i>real time</i>. Hvis det giver mening. </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-grQbTYWurjY/YaTWH0jmmzI/AAAAAAAA01k/zkqCw7xbvY0VtB_xNymoZHDClcZKBDK_wCLcBGAsYHQ/s2048/Locations_AstroCamp_KOMETERNES%2BJUL_CGK10233_Foto_Christian%2BGeisn%25C3%25A6s%25281%2529.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-grQbTYWurjY/YaTWH0jmmzI/AAAAAAAA01k/zkqCw7xbvY0VtB_xNymoZHDClcZKBDK_wCLcBGAsYHQ/w400-h225/Locations_AstroCamp_KOMETERNES%2BJUL_CGK10233_Foto_Christian%2BGeisn%25C3%25A6s%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>KU-observatoriet på Øster Vold i København (seriens Astro Camp) | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2</i></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div><i>Hvor optog I scenerne fra seriens Astro Camp?</i> </div><div>Det er Københavns Universitets observatorium ved Botanisk Have. Vi har været meget glade for den location. Det giver sådan en Harry Potter-fornemmelse. Ambitionen var at gøre stedet til ikke bare et videnskabeligt forsøgssted, men også et magisk sted, hvor man tror på, der findes en maskine i kælderen under kælderen, der kan det her [SPOILER: en kvanteport, der kan flytte mennesker gennem tid og rum, forf.]. Det er et forstørret univers. Og så ville jeg også – udover at jeg har stor kærlighed til sci-fi-referencer og filmiske referencer i det hele taget – simpelthen lave en tegnefilm. Jeg har lidt instrueret det og set det som en tegnefilm. Det er også derfor, at alle karakterer er så ikoniske at se på. De har ligesom deres uniform, som de aldrig tager af; de skifter aldrig tøj undervejs. Det er for at gøre konceptet endnu strammere. </div><div><br /></div><div><i>Det virker næsten uundgåeligt, at du som erklæret genreinstruktør ville kaste dig over en julekalender, hvor man jo netop kan udfolde sci-fi- og fantasyelementer på dansk til et bredt publikum.</i> </div><div>Nu har jeg jo lavet tre superheltefilm og en stor fantasyfilm. Så tænkte jeg, okay, hvordan kan vi trumfe det? Det kan vi for det første ved at sende hele Danmark ud i rummet her nu til december, men også bare at lave noget, som er så stort og når så bredt ud til alle. Alle kommer til at have en mening om det her. Det er jo også interessant og spændende. Jeg tror umiddelbart, at "Kometernes jul" vil blive godt modtaget, men selvfølgelig er det også noget, der vil skille vandene, fordi der er nogle, der altid vender tilbage til det meget traditionelle med en nisse ude på en bondegård. Og det er der selvfølgelig ikke i den her julekalender. Til gengæld er der så mange andre ting. Men jeg vil også sige, der er ikke nogen ide i som instruktør at sige ja til en så stor opgave, hvis du ikke har stor kærlighed til julen. Og jeg har altid elsket julen. Det er igen en højtid, der skiller vandene. Enten elsker du den, eller også synes du, den er problematisk. Det handler jo meget om ens barndomsminder om julen, og jeg er vokset op i et meget trygt middelklassehjem på Frederiksberg, hvor vi altid har hygget os meget, særlig omkring juletid. Så jeg håber, min kærlighed til julen skinner igennem. </div><div><br /></div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-r7yxWZ11XtY/YaTXHvBJnAI/AAAAAAAA01s/ZM0dgvVr-Pwqen9zME79nJKkiQtR8iE6QCLcBGAsYHQ/s2048/Ikoniske%2BElementer_KOMETERNES%2BJUL_CGK15256_Foto_Christian%2BGeisn%25C3%25A6s%2Bkopier%25281%2529.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-r7yxWZ11XtY/YaTXHvBJnAI/AAAAAAAA01s/ZM0dgvVr-Pwqen9zME79nJKkiQtR8iE6QCLcBGAsYHQ/w400-h225/Ikoniske%2BElementer_KOMETERNES%2BJUL_CGK15256_Foto_Christian%2BGeisn%25C3%25A6s%2Bkopier%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Kvanteporten i "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2</i></td></tr></tbody></table><br /><i>Generelt har TV 2's julekalendere også tradition for at være en smule mere </i>crowdpleasing<i> eller traditionelle end DR's?</i> </div><div>TV 2 er jo eskapisme. Og DR har altid haft lidt tungere emner i sig. Vores tema i den her julekalender er først og fremmest sammenhold og længsel efter at komme hjem til dem, du holder af. Det er jo også det, julen handler om, for mig i hvert fald. At tage hjem til jul. Nu skal jeg jo ikke så langt; jeg bor jo stadig på Frederiksberg, så jeg skal ti minutter på en cykel.
Så vil jeg også sige, at "Kometernes Jul" foregår i to forskellige verdener. Der har jeg virkelig prøvet at skrue op for julen på Jorden, og på Planet9 optræder julen så i form af genkendelige temaer, blandt andet i Jeppe Kaas' musik, så man får en fornemmelse af, at julen stadig er præsent, selv om de er på en fremmed planet. </div><div><br /></div><div><i>[OBS! LILLE SPOILERALARM] Hørte jeg en musikalsk reference i Jeppe Kaas' underlægningsmusik, da Mie og Johannes går ind i kvanteporten i første afsnit?</i> </div><div>Det er den der synthlyd. Den er totalt "Close Encounters" (Steven Spielbergs "Nærkontakt af tredje grad" fra 1977, forf.). Der er meget af det. </div><div><br /></div><div><i>Så er det heller ikke forkert set, at kvanteporten ligner maskinen fra David Cronenbergs "Fluen" (1986)?</i> </div><div>Det er overhovedet ikke forkert. Det har vi selvfølgelig kigget på. Den her julekalender bliver jo børns møde med sci-fi og universet og alt det her, men de voksne, forældregenenerationen, vil også synes, den er griner, fordi der er så mange referencer til de film og tv-serier, vi elskede. Der er referencer til Cronenbergs "Fluen", "Tilbage til fremtiden", til techno fra starten af 90'erne. Altså, vi er helt dernede. Det er virkelig obskurt. Man kan lave en helt podcastafsnit – jeg stiller med glæde op – hvor vi slavisk gennemgår hver eneste episode og siger, hvad der er referencer til. Det er ikke nogen referencer, der ligesom larmer ud over universet. Det hele er jo et stort miskmask. Men der er virkelig mange referencer også til film, der bestemt ikke er julede. </div><div><br /></div><div><i>Først troede jeg også, at Planet 9 var en hilsen til Ed Woods "Plan 9 from Outer Space" (1959). Men jeg kan forstå, at eksistensen af en Planet 9 åbenbart en eksisterende videnskabelig teori.</i> </div><div>Ed Wood er jo "Plan 9", ikke "Planet 9". Den er tæt på, men det er det ikke. Men det ville da være sejt, hvis der er nogen, der tror det! </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-CjEGS0l2mTI/YaTTQusbk0I/AAAAAAAA01Y/ol6skhiIqX0yGKofeOBT6UOf53dbmzv7ACLcBGAsYHQ/s2048/Generelle%2Bbilleder_KOMETERNES%2BJUL_Medvirk.%2BShireen%2BRasool_Bertil%2BKarlsh%25C3%25B8j%2BSmith_nf_20210114_0842_Foto_Henrik%2BPetit%25281%2529.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-CjEGS0l2mTI/YaTTQusbk0I/AAAAAAAA01Y/ol6skhiIqX0yGKofeOBT6UOf53dbmzv7ACLcBGAsYHQ/w400-h225/Generelle%2Bbilleder_KOMETERNES%2BJUL_Medvirk.%2BShireen%2BRasool_Bertil%2BKarlsh%25C3%25B8j%2BSmith_nf_20210114_0842_Foto_Henrik%2BPetit%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="text-align: left;"><i>Shireen Noor Rasool (Noor) og Bertil Smith (Elias) | pr-foto: Henrik Petit/TV 2</i></span></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div><i>Hvor meget har du haft med castingen at gøre?</i> </div><div>Jeg har haft virkelig meget med casting at gøre. I forhold til Oscar Dietz (fra "Antboy", forf.), der spiller Johannes, så foreslog jeg ham. Men Oscar har ligesom alle andre skuespillere været til casting ad flere omgange, og i sidste ende har det været min producer, Trin (Hjortkjær Thomsen, forf.), i samarbejde med TV 2, der har sagt, "Okay, det vil vi gerne". Jeg har ikke pushet ham ind i julekalenderen på den måde. Men jeg har været meget involveret; det er jeg altid. Det er en stor del af del. Særligt når man laver en julekalender over fire måneder, er det enormt vigtigt, at man ved, at de unge mennesker, man arbejder sammen med, og særligt de helt unge – Shireen og Bertil, der spiller Noor og Elias – at man ved, de har stamina nok og er rustet til at kunne gennemgå sådan et forløb, for en normal film bliver jo indspillet på omkring seks til otte uger. Det kan du lige akkurat. Men hvis du skal lave det dobbelte som skuespiller, der sandsynligvis er på nærmest hver eneste dag, så kræver det lige det ekstra. Jeg vil sige, de har præsteret over al forventning. Det er gået så godt. </div><div><br /></div><div><i>Og man skal kunne lide hinanden?</i> </div><div>Når jeg caster, både foran og bag kameraet, vælger jeg folk, som jeg kan lide, og som jeg føler, selvfølgelig, er dygtige, men også bare kan lide at være der. Nogen, jeg har kemi med. Når jeg instruerer unge mennesker eller børn, så tænker jeg ikke på, at de er børn eller unge mennesker. Jeg instruerer dem, ligesom jeg instruerer voksne. Og så kan de jo altid sige, "Det forstår jeg ikke," og så må jeg lige forklare det lidt mere pædagogisk. Men for mig er alle lige. Der er ikke noget med at tale ned til nogen. </div><div><br /></div><div><i>Jeg bliver også altid glad over at se roller til den ældre generation af skuespillere i julekalenderne. Som her, hvor Kurt Ravn folder sig ud som tech-giganten Viggo V.</i> </div><div>Han er helt vild, Kurt. Nu vil jeg jo ikke afsløre noget, men der er nogle scener, hvor han er lidt uhyggelig. Og Kurt var sådan, "Ej, kan vi det her? Det er jo en julekalender," og jeg var bare sådan, "Jaah, ja. Du går <i>all in</i> nu. Vi laver det her for vores skyld, og så skal resten af Danmark nok kunne lide det." </div><div><br /></div><div><i>Har I nogen planer om at udgive filmmusikken af Jeppe Kaas?</i> </div><div>Vi har talt om måske at udsende soundtracket på vinyl. Nu skal vi lige være færdige med det og se, hvordan det hele bliver modtaget. Men jeg vil sige, det er noget musik, der sagtens kan bære det. Der er nogle store øjeblikke i vente, og der er også nogle meget rørende øjeblikke, som man gerne vil gå og lytte til. </div><div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-qzeqLQt88gg/YaTXRJjPGQI/AAAAAAAA01w/-8UKUwMx9T4SNFFn-JIh-upkV5XSzuKHgCLcBGAsYHQ/s2048/Portr%25C3%25A6t_Viggo%2BV_%2BKOMETERNES%2BJUL_Medvirk.%2BKurt%2BRavn_CGK28073_Foto_Christian%2BGeisn%25C3%25A6s%25281%2529.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1152" data-original-width="2048" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-qzeqLQt88gg/YaTXRJjPGQI/AAAAAAAA01w/-8UKUwMx9T4SNFFn-JIh-upkV5XSzuKHgCLcBGAsYHQ/w400-h225/Portr%25C3%25A6t_Viggo%2BV_%2BKOMETERNES%2BJUL_Medvirk.%2BKurt%2BRavn_CGK28073_Foto_Christian%2BGeisn%25C3%25A6s%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Kurt Ravn som Viggo V. | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2</i></td></tr></tbody></table></div><div><br /></div><div><b><br />FAKTA: KOMETERNES JUL</b> </div><div>"Kometernes Jul" er produceret af Nordisk Film for TV 2 i samarbejde med Niels Bohr Institutet. Optagelserne foregik over fire måneder i vinteren 2020-21, heraf 2½-3 måneder på locations som Tycho Brahe-observatoriet i Københavns Botanisk Have. Julekalenderen vises dagligt fra 1.-24. december 2021 på TV 2 kl. 20.00 med genudsendelse næste eftermiddag. Hver dags afsnit bliver desuden gjort tilgængelig om morgenen på streamingtjenesten <a href="https://play.tv2.dk/programmer/serier/drama/kometernes-jul" target="_blank">TV 2 Play</a>. </div><div><br /></div><div>Hovedrollerne i "Kometernes Jul" spilles af Shireen Noor Rasool (Noor), Bertil Smith (Elias), Anna Frederikke Heerulff Christiansen (lille Mie), Luca Richardt Ben Coker (lille Johannes), Alice Finn Caspersen (store Mie) og Oscar Dietz (store Johannes). Blandt de voksne skuespillere ses Søs Egelind, Kurt Ravn, Lotte Andersen, Martin Greis-Rosenthal, Molly Egelind, Laura Bro, Adam Ild Rohweder, Morten Hemmingsen, Özlem Saglanmak og Janus Nabil Bakrawi. </div><div><br /></div><div>TV 2's lågekalender 2021 er tegnet af Sofie Lind Mesterton og kan købes i udvalgte supermarkedskæder og boghandlere. Prisen er 45 kroner, og overskuddet går til Julemærkehjemmene. </div><div><b><br /></b></div><div><b>Interviewet med julekalenderens hovedforfatter Jenny Lund Madsen følger den 5. december 2021 på Bries Blog-O-Rama.</b></div><div><b><br /></b><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-DybsPTejrUQ/YaTTDMfTXmI/AAAAAAAA01U/uPmYXp3A9cI7GudnOnSOMBaYZSMiKJ6WACLcBGAsYHQ/s2048/laagekalender_kometernes-jul_2021.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1457" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-DybsPTejrUQ/YaTTDMfTXmI/AAAAAAAA01U/uPmYXp3A9cI7GudnOnSOMBaYZSMiKJ6WACLcBGAsYHQ/w285-h400/laagekalender_kometernes-jul_2021.jpg" width="285" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>TV 2's lågekalender 2021 | Grafik: Sofie Lind Mesterton<br /><br /></i></td></tr></tbody></table></div><div></div>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-75354212424101997482021-11-16T08:00:00.034+01:002021-12-08T18:36:26.631+01:00"Danmark på sengekanten": Ny bog af Brian Iskov (2021)<h2>I dag, tirsdag 16. november 2021, får jeg endelig udgivet min længe ventede bog "Danmark på sengekanten" om 1970'ernes danske erotiske lystspil. Bogen udkommer på BOOK LAB og fås både i standardudgave og som Limited Edition.</h2>
<!--<div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-aIieqb9GLuo/YZJ-s8raVuI/AAAAAAAA0kk/475zRbLK66gqr_4-UZqTZEvCl5I0EaIQwCLcBGAsYHQ/s779/dk%252Bp%25C3%25A5%252Bsengekanten%252Bkvadrat.jpg" style="display: block; padding: 1em 0; text-align: center; "><img alt="" border="0" width="400" data-original-height="779" data-original-width="779" src="https://1.bp.blogspot.com/-aIieqb9GLuo/YZJ-s8raVuI/AAAAAAAA0kk/475zRbLK66gqr_4-UZqTZEvCl5I0EaIQwCLcBGAsYHQ/s400/dk%252Bp%25C3%25A5%252Bsengekanten%252Bkvadrat.jpg"/></a></div>-->
<div class="separator" style="clear: both;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/--0pMPQOG7cs/YZKA-051WHI/AAAAAAAA0k0/VavvEQmKy8YrF15PSQviNBEQFJTK3wjrwCLcBGAsYHQ/s2048/Danmark%2Bp%25C3%25A5%2Bsengekanten%2Bforside.jpg" style="display: block; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1421" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/--0pMPQOG7cs/YZKA-051WHI/AAAAAAAA0k0/VavvEQmKy8YrF15PSQviNBEQFJTK3wjrwCLcBGAsYHQ/s400/Danmark%2Bp%25C3%25A5%2Bsengekanten%2Bforside.jpg" /></a></div>
"Danmark på sengekanten" har været længe undervejs. Allerede i 2010, efter at jeg havde skrevet <a href="https://brianiskov.blogspot.com/2010/10/troldspejlsbog-udgivet.html" target="_blank">"Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog"</a>, fik jeg ideen til at grave dybere i det bizarre og farverige kapitel af dansk kulturhistorie, som sengekant- og stjernetegnsfilmene fra 1970'erne repræsenterer. Da 50-året for billedpornografiens frigivelse nærmede sig i 2019, og der stadig ikke var andre, der havde beskrevet sengekantfænomenet fyldestgørende, begyndte jeg at pitche ideen til en række forlag. Det lille, prisvindende bogværksted <a href="http://booklab.dk" target="_blank">BOOK LAB</a> i Skanderborg var dem, der troede mest på konceptet, og de var også i stand til designmæssigt at forløse de tanker, jeg havde om en flot, taktil og sober coffeetablebog.<br />
<br />
Bogen "Danmark på sengekanten" fås i to udgaver: <br />
<b><br /></b><div><b>Standardudgave</b> (345 kroner). Råhvid hardcover i bordeaux smudsbind med udstanset nøglehul.<br /><a href="https://www.booklab.dk/publikationer/danmark-p-sengekante-af-brian-iskov" target="_blank">Køb standardudgaven online hos BOOK LAB</a><br />
<br />
<b>Limited Edition-luksusudgave</b> (995 kroner) i stærkt begrænset, nummereret og signeret oplag. Hardcover med rødt velouromslag og velourbetrukket kassette.<br /><a href="https://www.booklab.dk/limited-edition/danmar-p-sengekanten-af-brian-iskov-limited-edition" target="_blank">Køb luksusudgaven online hos BOOK LAB</a><br />
<br />
Begge udgaver er på 304 sider og rigt illustreret med ca. 150 billeder, hvoraf flere aldrig før har været offentliggjort. <div><br /></div><div>"Danmark på sengekanten" kan købes på <a href="http://booklab.dk" target="_blank">BOOK LABs hjemmeside</a> og hos boghandlere landet over. Projektet blev delvist crowdfundet via <a href="https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-om-70ernes-erotiske-lystspil/" target="_blank">booomerang.dk</a>.<div>
<br />
> <a href="https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-om-70ernes-erotiske-lystspil/" target="_blank">Læs mere om bogen på kampagnesiden for "Danmark på sengekanten"</a> (booomerang.dk)<br />
> <a href="https://www.facebook.com/danmarkpaasengekanten/" target="_blank">Følg "Danmark på sengekanten" på Facebook</a><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-DC6JvLHGuns/YZJ-x02_-MI/AAAAAAAA0ko/bJG4cc4qAvIYQUYeDzxcGm5XBJUxUb10QCLcBGAsYHQ/s2048/LIMITED_02.jpg" style="display: block; margin-left: auto; margin-right: auto; padding: 1em 0px; text-align: center;"><img alt="" border="0" data-original-height="1298" data-original-width="2048" src="https://1.bp.blogspot.com/-DC6JvLHGuns/YZJ-x02_-MI/AAAAAAAA0ko/bJG4cc4qAvIYQUYeDzxcGm5XBJUxUb10QCLcBGAsYHQ/s400/LIMITED_02.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Limited Edition-udgaven af "Danmark på sengekanten" (kun 100 eks.)</i></td></tr></tbody></table>
<br /><b>Bagsidetekst:</b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: georgia;">Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnserierne fulde huse i biograferne, både herhjemme og i udlandet. De i alt 14 film parrede folkekomedie med sex i et blandingsforhold, man hverken har set før eller siden. Mange kendte navne arbejdede på de erotiske lystspil, og nye stjerner som Ole Søltoft og Birte Tove opnåede idolstatus. Men succesen havde sin pris. For hvor frisindede var danskerne egentlig?<br /><i>
Danmark på sengekanten</i> dykker ned i det unikke fænomen, der opstod i kølvandet på pornoens frigivelse i 1969. Gennem nye interviews, hidtil uset arkivmateriale og mere end 100 udvalgte illlustrationer går bogen tæt på filmene, tiden og de medvirkende: Hvem var de, hvad motiverede dem, og hvilke følger fik det for deres liv og karriere?</span></blockquote><br />Som den stolte forfatter af sengekantbogen vil jeg løbende opdatere dette blogindlæg med links til presseomtale og (forhåbentlig positive) anmeldelser, efterhånden som medierne får øje på udgivelsen. <br /><h2><span><a name='more'></a></span>Artikler og interviews om "Danmark på sengekanten"</h2><div>● 28.11.2021: <a href="https://folketidende.dk/Lokal-nyt/Da-erotikken-reddede-dansk-film/artikel/604037" target="_blank">Da erotikken reddede dansk film</a> (Folketidende.dk) - baggrundsartikel med særligt fokus på de lollandske forbindelser: Ole Søltoft og Aalholm Slot</div>● 17.11.2021: <a href="https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/7e611803-1070-40d3-be41-cf729e866555/" target="_blank">Da dansk film mistede sin uskyld</a> (Midtjyllands Avis) - baggrundsartikel skrevet af bogens forfatter, Brian Iskov</div><div>● 12.11.2021: <a href="https://politiken.dk/kultur/art8459112/14-erotiske-film-gav-den-danske-filmbranche-succes-men-de-kastede-ogs%C3%A5-lange-skygger-over-de-medvirkende" target="_blank">Da der gik sex i den danske folkekomedie</a> (Politiken, kræver abonnement) - langt og grundigt interview med bogens forfatter</div><div>● 11.11.2021: <a href="https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/danmarks-fraekkeste-filmsucces-derfor-gjorde-de-det/8972583" target="_blank">Danmarks frækkeste filmsucces: Derfor gjorde de det</a> (EkstraBladet.dk, kræver Plus-abonnement) - interview med Brian Iskov om de kendte skuespillere i sengekantfilmene<br />● 3.11.2021: <a href="https://www.avisen.dk/ny-bog-om-sengekantsfilmene_667760.aspx" target="_blank">Ny bog om sengekantsfilmene</a> (Avisen.dk) - afskrift af BOOK LABs pressemeddelelse</div><div>● 26.11.2019: <a href="https://www.moovy.dk/moovy-exclusive/film/Na-skal-jeg-nu-ud-og-forgylde-jeres-lort-igen" target="_blank">"Nå, skal jeg nu ud og forgylde jeres lort igen?"</a> (Moovy.dk) - om kendte skuespilleres medvirken i pornografiske komedier</div><div>● 21.11.2019: <a href="https://www.moovy.dk/moovy-exclusive/film/De-havde-sgu-spaendt-dildoer-fast-pa-alle-mine-maskiner" target="_blank">De havde sgu spændt dildoer fast på alle mine maskiner</a> (Moovy.dk) - anekdote med Sven-Ole Thorsen om "I Skyttens tegn"</div><div>● 30.10.2019: <a href="https://www.moovy.dk/nyheder/film/Bolgende-bryster-og-hoppende-numser-ny-dansk-bog-soger-crowd-funding" target="_blank">Bølgende bryster og hoppende numser</a> (Moovy.dk) - artikel om bogens crowdfunding</div><div><h2>Podcasts og radio om "Danmark på sengekanten"</h2><div>● 23.11.2021: <a href="https://loud.land/episode/folkekaer-erotik-en-analyse-af-tandlaege-paa-sengekanten-og-lummer-nekrolog-over-frk-klokken/" target="_blank">Babylon: Tandlæge på sengekanten, folkekær erotik</a> - Radio LOUDs kulturprogram interviewer Brian Iskov og analyserer filmen "Tandlæge på sengekanten"</div><div>● 22.11.2021: <a href="https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art8486233/Glad-porno-Historien-om-70%E2%80%99ernes-sengekantsfilm" target="_blank">Glad porno: Historien om 70'ernes sengekantfilm</a> (Du lytter til Politiken) - avisens journalist Erik Jensen genfortæller hovedpointer fra Brian Iskovs bog<br />● 5.11.2021: <a href="https://www.bt.dk/det-vi-taler-om/051121-det-vi-taler-om-lev-med-det-prinsesse-victoria-har-sjaelden-sygdom" target="_blank">Det, vi taler om: Den kulørte time</a> - B.T.'s sludrepanel mindes 1970'ernes sexkomedier (indslaget starter ved tidskode 05:30)</div><div>● 8.11.2019: <a href="https://jakobstegelmann.dk/planet-x-sengekant/" target="_blank">De danske Planet X-film: Sengekant og stjernetegn</a> (PLANET X) - Jakob Stegelmann i samtale med Brian Iskov </div><h2>Anmeldelser af "Danmark på sengekanten"</h2>8.12.2021: <a href="http://www.cphculture.dk/d205julegaveideer.html" target="_blank">Julegaveideer</a> (CPHCulture, Michael Søby) - ⭐⭐⭐⭐<br />2.12.2021: <a href="https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/0fdb9e12-eb5b-47d8-a66d-3a34f84d1c47/" target="_blank">Ny bog om sengekant-filmene: Fascinerende filmhistorie</a> (Herning Folkeblad, kræver abonnement) - ⭐⭐⭐⭐⭐<br />
<h2><br />PRESSEMEDDELELSE (BOOK LAB)</h2><b>Ny bog går bag om succesen med de danske sengekantfilm</b><br />
<br />
Udadtil var sengekant- og stjernetegnfilmene symbol på det danske frisind, og de fyldte biografsalene herhjemme og i udlandet. Men successen havde sin pris for de medvirkende skuespillere, afslører forfatter Brian Iskov i Danmark på sengekanten, der udkommer 16. november. <br />
<br />
Bølgende barme og bare baller. Sengekant- og stjernetegnfilmenes uskyldige sammenblanding af folkekomedie og lagengymnastik blev en populær cocktail efter billedpornografiens frigivelse i 1969. Og indtægterne strømmede ind fra danske og udenlandske biografer. <br />
<br />
På rollelisten var både kendte og nye skuespillere, for trods den megen snak om frisind blev filmene mest af alt betragtet som fast arbejde, forklarer forfatter til den nye bog Danmark på sengekanten, Brian Iskov.<br />
<br />
”I dag synes mange, at det er vildt, at for eksempel Poul Bundgaard – Kjeld fra Olsen Banden – var med i film, der havde rendyrkede pornoscener lagt ind i handlingen. Men dengang var det helt normalt,” siger Brian Iskov og fortsætter:<br />
<br />
”Etablerede skuespillere som Paul Hagen og Karl Stegger syntes, det var sjovt. Men flere af de yngre medvirkende gjorde de det primært for at betale huslejen,” siger han.<br />
<br />
<b>Frisindet havde sin pris</b><br />
Sengekantfilmene blev hurtigt et globalt hit. Den første film, Mazurka på sengekanten, blev solgt til 35 lande, fra Filippinerne til El Salvador. Men den kommercielle succes betød en forhærdelse af indholdet, efterhånden som serien skred frem, forklarer Brian Iskov. <br />
<br />
”Sengekantfilmene brød i starten ny grund, fordi de præsenterede sex som en dejlig og sjov del af menneskets tilværelse. Men på bare otte år gik filmene bogstavelig talt fra sød sengekantsflirt til massevoldtægt,” siger han. Samtidig skruede den konkurrerende stjernetegnserie, hvor mange af de samme skuespillere deltog, op for den hårde porno. <br />
<br />
Frisindet fyldte meget i datidens kulturprodukter og i massemediernes selvforståelse. Men i den brede befolkning var stemningen en anden, og det mærkede skuespillerne. <br />
<br />
”For nogle skuespillere blev sengekant- og stjernetegnfilmene afslutningen på deres karriere. De fik simpelthen ikke tilbudt roller efterfølgende. Og selv i dag bliver de kvindelige medvirkende fra dengang, der i dag er 60-70 år, fortsat portrætteret med deres ungdoms nøgenbilleder, når de har fødselsdag eller jubilæum. De føler, at det er umuligt at slippe ud af den bås,” siger Brian Iskov.<br />
<br />
Bogen Danmark på sengekanten udkommer den 16. november, og den kan købes hos boghandlerne eller via booklab.dk. Det er også muligt at erhverve en signeret, nummereret særudgave med specialdesignet velouromslag.<br />
<br /><b>
Bogfakta: </b><br />
Titel: Danmark på sengekanten<br />
Forlag: BOOK LAB<br />
Udgivelsesdato: 16. november 2021<br />
Sidetal: 304<br />
Vejl. pris: 345,-<br />
<br />
For interview eller pressebilleder kontakt<br />
Redaktør Ditte Jensen: 61100866<br />
<br /></div></div></div>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-40514362536274029292021-10-18T00:00:00.005+02:002021-10-23T16:10:16.264+02:00"Infinite Deep": Uendeligt dyb middag i David Lynchs univers (2021)<b>Den 11. til 13. oktober 2021 bød Nikolaj Kunsthal i København en lille håndfuld David Lynch-fans på en "gastronomisk totaloplevelse med performative indslag". Bries Blog-O-Rama var inviteret med.</b><br />
<br />
I forbindelse med Copenhagen Architecture Festival arrangerede Nikolaj Kunsthal i oktober 2021 en eksklusiv kulinarisk seance indenfor rammerne af deres aktuelle <b>David Lynch</b>-fotoudstilling, "Infinite Deep". Kunsthallen, som til dels består af rester fra den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, var til lejligheden piftet op med lyddesign og scenografi. <div><br /></div>
<div>Den lokkende programtekst til eventet lød: </div><div><blockquote><span style="color: #660000;">"Kom til en sansemæssig totaloplevelse, når Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Nikolaj Kunsthal inviterer publikum til en aften af lynchske dimensioner. Her vil du opleve at blive ført gennem forskellige tableauer med serveringer af mad, drinks, musik og fortællinger i Nikolaj Kunsthals kringlede korridorer og skæve vinkler. Oplevelsen er iscenesat af The Tower Prophets aka <b>Christian Friedländer</b> og <b>Dicki Lakha </b>i samarbejde med musikerne og komponisterne <b>Mikkel Hess </b>og <b>Peter Albrechtsen </b>og kokkene og kunstnerne <b>Mette Martinussen</b> og <b>Augusta Sørensen</b>. Der garanteres en unik gastronomisk oplevelse i udstillingen Infinite Deep, og præcis som i David Lynchs dragende, smukke og foruroligende verden, ved man ikke hvad der skjuler sig rundt om det næste hjørne." </span></blockquote></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-6R-X2JZGXfo/YXQQVPoe5aI/AAAAAAAA0B4/9qc2pltP61gHqA1PFMQrqpA0dayF-N6VACLcBGAsYHQ/s1280/01a%2BLynch.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-6R-X2JZGXfo/YXQQVPoe5aI/AAAAAAAA0B4/9qc2pltP61gHqA1PFMQrqpA0dayF-N6VACLcBGAsYHQ/w400-h400/01a%2BLynch.jpg" width="400" /></a></div><br /><div>
<div>Hver af de tre aftener havde plads til tre seatings, hvor publikum lod sig føre rundt mellem udstillingens rum i mindre grupper (op til 16 personer) af en fænomenalt vellignende, ung Agent Cooper-klon.<br /></div>
<div>Appetitvækkeren skulle man selv plukke fra den bugnende trillebør. Hvad der lignede råd på æblerne, viste sig at være fedtegrever med krydderfedt og citron-timiansalt. Af uvisse årsager tilbragte vores gruppe hele 25 minutter i dette forrum med skiftevis murrende og kvidrende lyddesign af Peter Albrechtsen. En særligt utålmodig gæst kom faretruende tæt på at revoltere og lod sig ikke stort formilde af æblecideren i glassene.</div>
<div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-UyaQ40GNnQU/YXQQ8a4r-CI/AAAAAAAA0Dc/aV4AYZpVHoYSK1v8pXBGAeLFn8ouLnISwCLcBGAsYHQ/s1280/01b%2B%25C3%25A6bler.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-UyaQ40GNnQU/YXQQ8a4r-CI/AAAAAAAA0Dc/aV4AYZpVHoYSK1v8pXBGAeLFn8ouLnISwCLcBGAsYHQ/w400-h400/01b%2B%25C3%25A6bler.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Andet stop var meditationsrummet, hvor to unge kvinder sad fordybet i Transcendental Meditation. "Dale Cooper" indstillede et æggeur til cirka ti minutter og proklamerede venligt: "Mr. Lynch will see you soon". Og så gik han. På stolene lå et flyveblad, der forkyndte TM's fortræffelighed (åbenbart et obligatorisk indslag til ethvert David Lynch-arrangement) og et velvoksent holdkæftbolsje med stikkelsbær og citron. Der sad vi så og suttede endnu en rum tid, omend ventetidens fordybelse virkede mere tematisk gennemtænkt end i æblerummet, hvor det gav indtryk af fejlslagen logistik. </div><div><br /></div>
<a name='more'></a>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-WpAjRoxQIP4/YXQQ8TYlezI/AAAAAAAA0Dk/NrV0n8tDowogfJuKiuw0E66TSu93My8NgCLcBGAsYHQ/s1280/02%2Bmeditation.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-WpAjRoxQIP4/YXQQ8TYlezI/AAAAAAAA0Dk/NrV0n8tDowogfJuKiuw0E66TSu93My8NgCLcBGAsYHQ/w400-h400/02%2Bmeditation.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Derpå førte "Coop" gæsterne op i selve udstillingshallen (Øvre Galleri) til en ærkeamerikansk byg selv-forret. Vi fik selv lov at forene campingbordets tårne af hvidt sandwichbrød med deres "bedre halvdel", smurt med fennikelrelish og pistaciecreme, og de separat indpakkede skiver af kødpølse, som "Coop" trak op af en køletaske. </div><div><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-VydLMdf_iCM/YXQQ9FXH7XI/AAAAAAAA0Do/IQvFQVQOMNcLuSYsKHKZukv_gZVod9FtACLcBGAsYHQ/s1280/03b%2Btoast.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-VydLMdf_iCM/YXQQ9FXH7XI/AAAAAAAA0Do/IQvFQVQOMNcLuSYsKHKZukv_gZVod9FtACLcBGAsYHQ/w400-h400/03b%2Btoast.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-KnWmkxGEXC0/YXQQ8YuV-yI/AAAAAAAA0Dg/GuVzRuwAngQQ6XdYiJ-mkMUPeJmBkWubQCLcBGAsYHQ/s1280/03%2BCoop%2Bk%25C3%25B8letaske.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-KnWmkxGEXC0/YXQQ8YuV-yI/AAAAAAAA0Dg/GuVzRuwAngQQ6XdYiJ-mkMUPeJmBkWubQCLcBGAsYHQ/w400-h400/03%2BCoop%2Bk%25C3%25B8letaske.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Til æterisk ambientmusik kreeret af Mikkel Hess guidede en gådefuld, smukt syngende sort kvinde os videre til hovedretten.<br /></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-m2DiJar0tjk/YXQQ9eHk9eI/AAAAAAAA0Ds/T_pQG3e48eosT4i6c5Q8IpvkcST6rVf7ACLcBGAsYHQ/s1280/04%2Bvindue%2B1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-m2DiJar0tjk/YXQQ9eHk9eI/AAAAAAAA0Ds/T_pQG3e48eosT4i6c5Q8IpvkcST6rVf7ACLcBGAsYHQ/w400-h400/04%2Bvindue%2B1.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-fYgak7tRHn8/YXQQ9nfh1dI/AAAAAAAA0D0/4JWJg_rvoBo7uCnTsEHCinv02fi9rtocgCLcBGAsYHQ/s1280/04b%2Bvindue%2B2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-fYgak7tRHn8/YXQQ9nfh1dI/AAAAAAAA0D0/4JWJg_rvoBo7uCnTsEHCinv02fi9rtocgCLcBGAsYHQ/w400-h400/04b%2Bvindue%2B2.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Det dækkede bord med tærter, suppeskåle og drinks viste sig at rumme adskillige overraskelser (<i>the owls are not what they seem</i>!). For eksempel var "kirsebærtærterne" fyldt med andeconfit.</div> <br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-kQY8n77WWpw/YXQQ9RrNn9I/AAAAAAAA0Dw/pKylHMYhUmAosc5rEJRfv9YRevRnAu0aQCLcBGAsYHQ/s1280/04C%2Bbord.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-kQY8n77WWpw/YXQQ9RrNn9I/AAAAAAAA0Dw/pKylHMYhUmAosc5rEJRfv9YRevRnAu0aQCLcBGAsYHQ/w400-h400/04C%2Bbord.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Isterningen i Manhattan-drinksglasset indeholdt et cigaretskod, som først blev synligt, efterhånden som isen smeltede.</div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-FxbCEIKU4gE/YXQQ-QjFAOI/AAAAAAAA0EA/fc6kgb2WGow2h_Wk5f3lrd7xuTnNomazACLcBGAsYHQ/s1280/04f%2Bglas.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-FxbCEIKU4gE/YXQQ-QjFAOI/AAAAAAAA0EA/fc6kgb2WGow2h_Wk5f3lrd7xuTnNomazACLcBGAsYHQ/w400-h400/04f%2Bglas.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<div>Suppeskeen havde et lille hul i midten. </div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-38-B_gYparQ/YXQQ96kAneI/AAAAAAAA0D4/rJyFpAjbrMEMSErSzyMIuBGJPUlKABzcQCLcBGAsYHQ/s1280/04d%2Bske.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-38-B_gYparQ/YXQQ96kAneI/AAAAAAAA0D4/rJyFpAjbrMEMSErSzyMIuBGJPUlKABzcQCLcBGAsYHQ/w400-h400/04d%2Bske.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Og i skålen løb en eller flere levende bænkebidere forvildet rundt mellem de syltede pigsvampe. Meningen var, at gæsterne skulle koge krebsdyrene levende ved at hælde bouillon op fra kaffekanden (som <i>ikke</i> gemte på en fisk). Næst efter den lange ventetid i forrummet var denne grænsesøgende kobling af kunst og kogekunst aftenens mest provokerende indslag. </div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-374J9khhwfk/YXQQ-HkA21I/AAAAAAAA0D8/MsFeaH9UxswKiP6X3X2vUQLN1A0bIMdKwCLcBGAsYHQ/s1280/04e%2Bb%25C3%25A6nkebider.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-374J9khhwfk/YXQQ-HkA21I/AAAAAAAA0D8/MsFeaH9UxswKiP6X3X2vUQLN1A0bIMdKwCLcBGAsYHQ/w400-h400/04e%2Bb%25C3%25A6nkebider.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-OBeA9638UTo/YXQQ-stFEEI/AAAAAAAA0EE/nqkqM-svJiItBTsGyuEGZA-wWNfdx-PagCLcBGAsYHQ/s1280/04g%2Bfugl.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-OBeA9638UTo/YXQQ-stFEEI/AAAAAAAA0EE/nqkqM-svJiItBTsGyuEGZA-wWNfdx-PagCLcBGAsYHQ/w400-h400/04g%2Bfugl.jpg" width="400" /></a></div><br />
</div><div>Desserten bestod af en snemand, hvorfra man skrabede frossent vand ned i et papkræmmerhus og smagssatte med bergamotolie. Bordet med det spiselige isbjerg var passende placeret foran David Lynchs sort-hvide fotografier af smeltende snemænd i amerikanske forhaver. </div><div><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Eb1JIs_YdKg/YXQQ_IuNnVI/AAAAAAAA0EM/lyr3V9ZxDLgqx4G8GH0JMteZJAu2-KIUACLcBGAsYHQ/s1280/05%2Bsnemand.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-Eb1JIs_YdKg/YXQQ_IuNnVI/AAAAAAAA0EM/lyr3V9ZxDLgqx4G8GH0JMteZJAu2-KIUACLcBGAsYHQ/w400-h400/05%2Bsnemand.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Cy4oa8VVmgk/YXQQ--0GuXI/AAAAAAAA0EI/uifBvnozOTcj7gDYg9FfjTNFC0IhTzpCwCLcBGAsYHQ/s1280/05%2Bsnemand%2Bpavillon.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-Cy4oa8VVmgk/YXQQ--0GuXI/AAAAAAAA0EI/uifBvnozOTcj7gDYg9FfjTNFC0IhTzpCwCLcBGAsYHQ/w400-h400/05%2Bsnemand%2Bpavillon.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Endelig bød "Cooper" på kolbekaffe i den gamle kirkes stemningsfulde, højloftede tårnrum, hvor en gammel smalfilmfremviser snurrede på et stuelærred under Lynchs industribilleder i stort format.</div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Ng-H7gBe0RU/YXQQ_Ea9t6I/AAAAAAAA0EQ/hU3iZcj96pQaw5Nj8EI5UxW4ctXK-qKBgCLcBGAsYHQ/s1280/06a%2Bt%25C3%25A5rnrum.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-Ng-H7gBe0RU/YXQQ_Ea9t6I/AAAAAAAA0EQ/hU3iZcj96pQaw5Nj8EI5UxW4ctXK-qKBgCLcBGAsYHQ/w400-h400/06a%2Bt%25C3%25A5rnrum.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-4Ood1dW2kIg/YXQQ_Ra2PlI/AAAAAAAA0EU/PiN0JArEXB4x9i7xi2X8dJjdmKGbF0HZwCLcBGAsYHQ/s1280/06b%2Bkaffe.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-4Ood1dW2kIg/YXQQ_Ra2PlI/AAAAAAAA0EU/PiN0JArEXB4x9i7xi2X8dJjdmKGbF0HZwCLcBGAsYHQ/w400-h400/06b%2Bkaffe.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-zFFfxK0vHtg/YXQQ_m8MELI/AAAAAAAA0EY/XTDLiy-eOxAbiYUCJrBucj6ElHw1YP6OwCLcBGAsYHQ/s1280/06c%2Bblue%2Brose.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-zFFfxK0vHtg/YXQQ_m8MELI/AAAAAAAA0EY/XTDLiy-eOxAbiYUCJrBucj6ElHw1YP6OwCLcBGAsYHQ/w400-h400/06c%2Bblue%2Brose.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>En anden mandlig "FBI-agent" satte en plade på grammofonen og ansporede gæsterne til at skrive en hilsen til Mr. Lynch på en manuel skrivemaskine (visse af de yngre gæster havde tydeligvis aldrig betjent et sådant hakkebræt før). </div><div><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-vjP0Zplxy_c/YXQQ_9Q18iI/AAAAAAAA0Ec/1EdKLWo5DWYVSznddgroUHeBlIR-JGwyQCLcBGAsYHQ/s1280/06d%2Btulsa.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-vjP0Zplxy_c/YXQQ_9Q18iI/AAAAAAAA0Ec/1EdKLWo5DWYVSznddgroUHeBlIR-JGwyQCLcBGAsYHQ/w400-h400/06d%2Btulsa.jpg" width="400" /></a></div><br />
<div>Aftenens sidste overraskelse: Kaffen i de fyldte porcelænskopper viste sig at være i fast form, ganske som Cooper oplevede det i Det Røde Rum. Koppens reelle indhold var dog ikke spor satanisk, men blot en velsmagende geledessert, der satte opfindsomt og morsomt punktum for et atmosfæremættet event. </div><div><br /></div><div><i>Fotoudstillingen "Infinite Deep" kan opleves i Nikolaj Kunsthal indtil 16. januar 2022.</i></div><div><i><br /></i></div><div>> <a href="https://www.nikolajkunsthal.dk/da/arrangementer/uendeligt-dyb-gastronomisk-totaloplevelse-i-david-lynchs-verden" target="_blank">"Uendeligt dyb – gastronomisk totaloplevelse i David Lynchs verden" (officiel side)</a> </div><div><br /></div><div><br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-CwKR-qEnfgs/YXQRAOGxpUI/AAAAAAAA0Eg/wctAy24lbWQxiNs45hdXLErawUyj4FejgCLcBGAsYHQ/s1280/07%2Bexit.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1280" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-CwKR-qEnfgs/YXQRAOGxpUI/AAAAAAAA0Eg/wctAy24lbWQxiNs45hdXLErawUyj4FejgCLcBGAsYHQ/w400-h400/07%2Bexit.jpg" width="400" /></a></div><br /><div><br /></div>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-65490298994919646662020-11-29T08:00:00.005+01:002023-11-26T18:59:34.692+01:00"Julefeber" (2020): Interview med Natasha Arthy om DR's julekalender<meta content="blogger" name="generator"></meta>
<meta content="http://brianiskov.blogspot.com/2020/11/julefeber-2020-natasha-arthy.html" property="og:url"></meta>
<meta arthy="" content="" dr="" interview="" julefeber="" julekalender="" med="" natasha="" om="" property="og:title" s=""></meta>
<meta ...="" content="Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR. Tirsdag 1. december 2020 har DR1 og DRTV premiere på " julefeber="" property="og:description"></meta>
<meta content="https://1.bp.blogspot.com/-pEp9LukwdjA/X8Jv68pzRDI/AAAAAAAAsmU/y-SI6KGKcuwegzrx8eLT26ZqHurI7PlTACLcBGAsYHQ/w1200-h630-p-k-no-nu/Julefeber_grafik_DR-0552717_web.jpg" property="og:image"></meta><h2 style="text-align: left;">Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR. Tirsdag 1. december 2020 har DR1 og DRTV premiere på "Julefeber". Vi har interviewet seriens hovedinstruktør og medforfatter, Natasha Arthy.</h2><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-pEp9LukwdjA/X8Jv68pzRDI/AAAAAAAAsmU/y-SI6KGKcuwegzrx8eLT26ZqHurI7PlTACLcBGAsYHQ/s1920/Julefeber_grafik_DR-0552717_web.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1920" src="https://1.bp.blogspot.com/-pEp9LukwdjA/X8Jv68pzRDI/AAAAAAAAsmU/y-SI6KGKcuwegzrx8eLT26ZqHurI7PlTACLcBGAsYHQ/w400-h225/Julefeber_grafik_DR-0552717_web.jpg" title="De tre børn fra DRs "Julefeber". Foto: Christian Geisnæs. Grafik: Torsten Høgh Rasmussen." width="464" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">De tre børn Frede, Gro og Bjørn fra "Julefeber". Foto: Christian Geisnæs. Grafik: Torsten Høgh Rasmussen.</span></i><br /></td></tr></tbody></table><br /><div>DR beskriver selv handlingen i "Julefeber" med disse ord: <br /><br /></div><blockquote style="border: none; margin: 0px 0px 0px 40px; padding: 0px; text-align: left;"><div style="text-align: justify;"><span style="color: #990000;">13-årige Bjørn (<b>Silas Cornelius Van</b>) bor i Urbanplanen på Amager med sin juleglade far (<b>Joachim Fjelstrup</b>) og lillesøster Gro (<b>Selma Sol í Dali</b>). Far skylder penge og låner i ren desperation deres lejlighed ud til den skumle fyr, Slikpinden. Den lille familie må nu i al hemmelighed flytte ind på fars arbejdsplads, Det Kgl. Teater, hvor far arbejder i kantinen. Far er sikker på, at julen nok skal blive et hit, og at de snart vil komme hjem igen. Men det er loftet over Gamle Scene, der det meste af december måned bliver deres hjem.
Bjørns lillesøster Gro er familiens lille hjælper. Hun forsøger at ordne alt lige fra familiens skrantende økonomi til at sætte blind dates op med deres intetanende far. </span></div><div style="text-align: justify;"><span style="color: #990000;"><br /></span></div><div style="text-align: justify;"><span style="color: #990000;">Som december måned skrider frem, og julen for alvor nærmer sig, får Gro nok af at hjælpe sin far og Bjørn. Hun beslutter at forfølge sin egen hemmelige juledrøm, og det får skæbnesvangre følger. Heldigvis træder Bjørn i karakter, og med hjælp fra sin skøre mormor (<b>Bodil Jørgensen</b>) må Bjørn gennem december lære at omfavne den, han er - inderst inde. </span></div></blockquote><div style="text-align: justify;"><br /></div><div>"Julefeber" er skabt af <b>Natasha Arthy</b> (f. 1969), der markerede sig som familiefilminstruktør med "Mirakel" i 2000. Hun har også stået bag bl.a. børneserien "Drengen de kaldte kylling" (1997), ungdomsfilmen "Fighter" (2007) og instrueret episoder af tv-serier som "Forbrydelsen III" (2012). Arthy har skrevet "Julefeber" sammen med <b>Rune Schiøtt-Wieth</b> og<b> Mette Eike Neerlin</b> og instrueret 17 af seriens afsnit.</div><div><br /></div><div>Bries Blog-O-Rama har interviewet Natasha Arthy over mail om tankerne bag "Julefeber", hendes syn på julekalendergenren, casting af børneskuespillere og udfordringerne ved at filme en så stor produktion, mens Danmark var lukket ned pga. covid-19 i foråret 2020. </div><div><br /></div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-QRrz5MZT-mM/X8JzCSN6sUI/AAAAAAAAsmg/CdjiSuSewWAAPbzg0X_PyJr1piu_twd2QCLcBGAsYHQ/s1800/Julefeber_crewfoto2_BjarneBergiusHermansen_DR-0554963_web.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1800" height="266" src="https://1.bp.blogspot.com/-QRrz5MZT-mM/X8JzCSN6sUI/AAAAAAAAsmg/CdjiSuSewWAAPbzg0X_PyJr1piu_twd2QCLcBGAsYHQ/w400-h266/Julefeber_crewfoto2_BjarneBergiusHermansen_DR-0554963_web.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><span style="font-size: x-small;"><i>De primære skuespillere fra "Julefeber" (fra venstre Maria Szigethy, Silas Cornelius Van, Peter Frödin, Bodil Jørgensen, </i><i>Selma Sol í Dali, Joachim Fjelstrup) samt instruktør Natasha Arthy. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR.</i></span></td></tr></tbody></table><br /></div><div><b>Blog-O-Rama:</b> <i>Hvad mener du, julekalenderen kan som genre/format?</i> </div><div><b style="font-weight: bold;">Natasha Arthy:</b> I Norden har vi en helt fantastisk kalendertradition, hvor man hver december aften hygger med sine børn og ser julekalender sammen. Julekalenderen fungerer tit som et samlingspunkt for hele familien - det er ret unikt. </div><div><i><br /></i></div><div><i>Hvad skal en god julekalender indeholde?</i> </div><div>Det er jo en smagssag, men for mit vedkommende synes jeg, at det er supervigtigt, at julekalenderen rammer både børn og voksne, forstået således at de voksne skal se med af lyst og ikke af pligt. Jeg kan rigtig godt lide, hvis julekalenderen beskæftiger sig med en problemstilling, man kan tale med sine børn om bagefter; at den med andre ord har noget på hjertet. En julekalender må meget gerne give stof til eftertanke. Derudover må den også meget gerne forholde sig til december måned og julen. </div><div><br /></div><div><i>Hvilke julekalendere husker du selv som noget særligt, og hvorfor?</i> </div><div>Som barn var jeg glad for "Jul i Gammelby" (1979) pga. Ove Sprogøe som nisse. Som voksen er min favorit helt klart "Pagten" (2009). Den havde noget på hjerte, og børnene spillede godt. Det allerbedste var, at min søn og jeg kunne snakke om den bagefter; det var superfedt. </div><div><i><br /></i></div><div>> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1979-jul-i-gammelby.html">Læs mere om "Jul i Gammelby" (1979)</a><br />> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-2009-pagten.html">Læs mere om "Pagten" (2009)</a></div><div><span><a name='more'></a></span><i><br /></i></div><div><i>Hvordan opstod ideen til "Julefeber"?</i> </div><div>Jeg var helt ærligt først lidt i tvivl, om det var nu, jeg skulle kaste mig over en julekalender. Det er et virkelig langt format. Så det blev afgørende for mig, at arenaen kunne være Det Kongelige Teater. Det er en helt fantastisk arena til en julekalender; den emmer af eventyr og jul. Men Det Kongelige Teater lægger også op til, at man afslutter med den helt store perfekte forestilling i afsnit 24, og uden at afsløre for meget, så er et vigtigt budskab i vores i historie, at man netop ikke skal være perfekt – men at man er god nok, som man er! </div><div><br /></div><div>Vi er tre, der har skrevet julekalenderen: Rune Schiøtt-Wieth, Mette Eike Neerlin og mig. Vi var også ret enige om, at det bedste ved julen var kærlighed og nærvær mellem mennesker. Så det håber vi, man oplever, når man ser julekalenderen. </div><div><br /></div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Sf4fWPE-604/X8JzuofTiWI/AAAAAAAAsmo/3d7lFfjh-YABEigPN8dnEGkzM_0qjExCgCLcBGAsYHQ/s1920/Julefeber_Ep5_MormorGro_SnorreFRuhe_DR-0556627_web.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1026" data-original-width="1920" height="214" src="https://1.bp.blogspot.com/-Sf4fWPE-604/X8JzuofTiWI/AAAAAAAAsmo/3d7lFfjh-YABEigPN8dnEGkzM_0qjExCgCLcBGAsYHQ/w400-h214/Julefeber_Ep5_MormorGro_SnorreFRuhe_DR-0556627_web.jpg" width="400" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Farmor (Bodil Jørgensen) krammer barnebarnet Gry (Selma Dal í Soli) i "Julefeber". Foto: Snorre F. Ruhe/DR</span></i><br /></td></tr></tbody></table></div><div><i><br />Apropos kærlighed og nærvær. Kan du fortælle om udfordringerne ved at optage under en pandemi? Der gik rygter om, at alle kram og kærtegn ville blive skrevet ud af serien pga. coronarestriktioner. At dømme på de første syv afsnit, DR har vist for pressen, ser det (heldigvis) ikke ud til at være tilfældet – men måske lå disse optagelser før lockdown?</i> </div><div>For det første fulgte vi de pågældende regler, som var udstedt af regeringen. Fra at følge nogle meget stramme regler blev de med tiden lempet lidt. Vi optog f.eks. de fysiske scener og scener med mange medvirkende til sidst i vores optageperiode. Derudover blev spillerne testet for corona to gange om ugen.
</div><div><br /></div><div>Det var også, som om hele filmholdet forblev en lukket boble, fordi vi havde så lange dage og derfor ikke så andre mennesker end dem, vi arbejdede med.
Derudover var vi også inddelt i grupper - både på settet og udenfor. Så kontakten mellem os var så minimal som mulig. Det gik faktisk rigtig fint, selvom det var besværligt. Jeg oplevede, at hele holdet var meget opsat på, at julekalenderen skulle nå at blive færdig til julen 2020. </div><div><br /></div><div><i>Hvordan fandt I frem til de tre børn i hovedrollerne? De er virkelig skønne.</i> </div><div>Jeg har castet i meget lang tid. Spillet er det vigtigste. men derudover så strækker optagelserne sig over en meget lang periode, og børnene skal derfor kunne klare at være væk fra skole og venner. Især det med vennerne er hårdt for børnene. Derfor er det vigtigt, at man caster børnene som gruppe. Altså så man ved, om børneskuespillerne svinger sammen. Det gjorde de tre heldigvis. </div><div><br /></div><div><i>"Julefeber" ser anderledes ud end andre julekalendere. Billedsiden er blødere og mørkere, med lav dybdeskarphed. Hvilke tanker ligger bag seriens visuelle udtryk?</i>
</div><div>Vi har tænkt julekalenderen som en tv-serie mere end en traditionel julekalender. Alt er optaget på location. Ofte bygger man scenografien i et studie for at spare tid og penge. men da vi primært tog udgangspunkt i det kongelige teater som arena, så "slap" vi for det.
Derudover har vi filmet med gamle optikker. Optikkerne giver den visuelle stil et lidt mere sanseligt udtryk i modsætning til nye optikker, der ofte er meget skarpe og tydelige. </div><div><br /></div><div>Vi har primært arbejdet med ét kamera, hvor man i mange julekalenderproduktioner arbejder med to kameraer for at spare tid. Når man arbejder med to kameraer, kommer man ofte langt ud på aksen, og nærværet forsvinder hurtigere, når man filmer på børn. Derudover går man også på kompromis med lyset, hvis det skal sættes, så det passer til to kameraer med to forskellige vinkler. Når man i stedet lyssætter til ét kamera, kan man bevæge sig friere, og man kan arbejde med en mørk og en lys side i billedet – hvilket efter vores mening giver billedet mere karakter. </div><div><br /></div><div>Det mest udfordrende endte med at blive tiden. Vi har speedet alle processer op og har haft ret travlt .... det har vi stadig!</div><div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-f8-SeWvDcrY/X8J1p90e48I/AAAAAAAAsm0/10P-4uRUJy02nCBR1ONiilGHj_Vrny2OACLcBGAsYHQ/s1920/Julefeber_Ulandskalender2020_MarieBuchmann_DR-0553281_web.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1920" data-original-width="1370" height="400" src="https://1.bp.blogspot.com/-f8-SeWvDcrY/X8J1p90e48I/AAAAAAAAsm0/10P-4uRUJy02nCBR1ONiilGHj_Vrny2OACLcBGAsYHQ/w285-h400/Julefeber_Ulandskalender2020_MarieBuchmann_DR-0553281_web.jpg" width="285" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><span style="font-size: x-small;">Børnenes U-landskalender 2020. Grafik: Marie Buchmann.</span></i><br /></td></tr></tbody></table><br /></div><div><i>De daglige afsnit af "Julefeber" kan ses 1. til 24. december på DR1 kl. 19.30 og online </i><i>fra morgenstunden </i><i>på DRTV. </i></div><div><i><br /></i></div><div><i>Årets U-landskalender er tegnet af Marie Buchmann og kan købes for 45 kroner i supermarkeder og bog- og papirhandlere over hele landet. Overskuddet går til skolebørn i Etiopiens ørkenregion. </i></div><div><i><br /></i></div><br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Børnenes Julekalender på DR1 1962-2020</span></b><br />
<br />
<span style="font-size: x-small;">1962: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1962.html">Historier fra hele verden</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1963: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1963-1964.html">Nisserne Tim og Tam</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1964: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1963-1964.html">Bonus og Minus</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1965: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1965-juleteatret.html">Juleteatret</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1966: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1966.html">Kaninen Langøre + Hvordan man opdrager sine forældre + Det store træ + Jul på Skovly</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1967: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1967-magnus-tagmus.html">Kender du Decembervej?</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1968: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1967-magnus-tagmus.html">Besøg på Decembervej</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1969: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1969-1970.html">De to i ledvogterhuset</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1970: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1969-1970.html">Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1971: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1971-ingrid-lillebror.html">Hos Ingrid og Lillebror</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1972: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1971-ingrid-lillebror.html">Noget om nisser</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1973: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1973-vinterbyoester.html">Vinterbyøster</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1974: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Jullerup Færgeby</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1975: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalendere-1975-1978-2007.html">Børnenes Julekalender</a> (= Vumserne og Juleforberedelser/Moders Bog)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1976: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1973-vinterbyoester.html">Vinterbyøster</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1977: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1977-kikkebakkeboligby.html">Kikkebakke Boligby</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1978: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalendere-1975-1978-2007.html">Fru Pigalopp og juleposten</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1979: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1979-jul-i-gammelby.html">Jul i Gammelby</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1980: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1980-poul-og-nulle.html">Jul og grønne skove</a> (= Hullet i jorden) + <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1980-poul-og-nulle.html">Mumidalen</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1981: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1981-torvet.html">Torvet</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1982: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Jullerup Færgeby</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) + <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Avisen</a> (= Tryksen)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1983: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1979-jul-i-gammelby.html">Jul i Gammelby</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1984: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1984-nissebanden.html">Nissebanden</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1985: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1977-kikkebakkeboligby.html">Kikkebakke Boligby</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) + <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1977-kikkebakkeboligby.html">Eldorado for dyr</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1986: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1986-jul-paa-slottet.html">Jul på Slottet</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1987: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1981-torvet.html">Torvet</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) + Børnenes Julekalender gennem 25 år</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1988: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1988-cirkus-julius.html">Cirkus Julius</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1989: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Nissebanden i Grønland</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1990: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Jullerup Færgeby</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) + <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Avisen</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1991: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1986-jul-paa-slottet.html">Jul på Slottet</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1992: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1984-nissebanden.html">Nissebanden</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1993: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Nissebanden i Grønland</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1994: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1979-jul-i-gammelby.html">Jul i Gammelby</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1995: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1995-hallo-det-er-jul.html">Hallo, det er jul!</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1996: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1996-bamses-julerejse.html">Bamses Julerejse</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1997: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Jullerup Færgeby</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) + <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/DR-julekalender-1974-jullerup-faergeby.html">Avisen</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) + <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1997-den-hemmelige-tunnel.html">Den hemmelige tunnel</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">1998: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-1986-jul-paa-slottet.html">Jul på Slottet</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">1999: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1996-bamses-julerejse.html">Bamses Julerejse</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2000: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2000-jul-paa-kronborg.html">Jul på Kronborg</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2001: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1984-nissebanden.html">Nissebanden</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2002: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Nissebanden i Grønland</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2003: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Nissernes Ø</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2004: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2000-jul-paa-kronborg.html">Jul på Kronborg</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2005: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1996-bamses-julerejse.html">Bamses Julerejse</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2006: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2006-absalons-hemmelighed.html">Absalons hemmelighed</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2007: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalendere-1975-1978-2007.html">Jul i Svinget</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2008: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Nissernes Ø</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2009: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2009-pagten.html">Pagten</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2010: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2006-absalons-hemmelighed.html">Absalons hemmelighed</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2011: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/12/dr-julekalender-1989-2003-nissebanden-2-og-3.html">Nissebanden i Grønland</a> (</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2012: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/11/dr-julekalender-2012-julestjerner.html">Julestjerner</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2013: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2009-pagten.html">Pagten</a> (<strong>G</strong>)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2014: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/search/label/Tidsrejsen">Tidsrejsen</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2015: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/12/dr-julekalender-2006-absalons-hemmelighed.html">Absalons hemmelighed</a> (<strong>G</strong>)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2016: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/search/label/Den%20anden%20verden">Den anden verden</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2017: Snefald (norsk)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2018: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2018/11/theo-magiske-talisman-interview.html">Theo og den magiske talisman</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;">2019: <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/11/dr-julekalender-2012-julestjerner.html">Julestjerner</a> (<strong>G</strong>)</span><br />
<span style="font-size: x-small;">2020: <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2020/11/julefeber-2020-natasha-arthy.html">Julefeber</a></span><br />
<span style="font-size: x-small;"><br />
</span><span style="font-size: x-small;">(</span><b><span style="font-size: x-small;">G</span></b><span style="font-size: x-small;">) = genudsendelse</span>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-7419128906424278052020-06-05T15:29:00.001+02:002020-06-05T15:56:03.056+02:00"Jojo Rabbit": Interview med Taika Waititi, Roman Griffin Davis og Thomasin McKenzie<!--<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody><br />
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-kuWoLqEhLaw/XtYUi8_F0iI/AAAAAAAAsIE/vGqSy2H-ye4Vp-kkKmONRqBxxMnUqUG_gCLcBGAsYHQ/s1600/JoJo_Rabbit__Getty_Wire_Image_for_TIFF_George_Pimentel_04%2B%2528web%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="853" data-original-width="1280" src="https://2.bp.blogspot.com/-kuWoLqEhLaw/XtYUi8_F0iI/AAAAAAAAsIE/vGqSy2H-ye4Vp-kkKmONRqBxxMnUqUG_gCLcBGAsYHQ/s640/JoJo_Rabbit__Getty_Wire_Image_for_TIFF_George_Pimentel_04%2B%2528web%2529.jpg" width="464" /></a></td></tr><br />
<br />
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Taika Waititi ved filmens verdenspremiere på TIFF 2019 | pr-foto: George Pimentel/GettyWire</i></td></tr><br />
<br />
</tbody></table>-->Den newzealandske multikunnster <b>Taika Waititi</b> har skabt sig et navn ved at se verdens ulykker gennem galgenhumoristiske briller. Waititi spiller selv en barnagtig fantasiudgave af Adolf Hitler i sin film ”Jojo Rabbit”, der finder komik og patos i nazisternes indoktrinering af den tyske ungdom.<br />
<br />
I tirsdags, 2. juni 2020, udkom "Jojo Rabbit" på dansk dvd, Blu-ray, 4K UHD og VOD. Komediedramaet, som Waititi også skrev det oscarvindende manuskript til, rører 2. verdenskrigs rædsler op med uærbødig satire, en morale om tolerance og en varm lovsang til enlige mødre. Ved gensyn er Waititis tumpede revy-Hitler det svage led i en ellers sjov og rørende film, som traileren ikke helt yder retfærdighed:<br />
<br />
<iframe allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/q9I5FhhrF8s" width="464"></iframe><br />
<br />
Tiårige Johannes (det britiske debutantfund <b>Roman Griffin Davis</b>) bor i Nazityskland. Hans mor (oscarnominerede <b>Scarlett Johansson</b>) ser bekymret til, mens ”Jojo” i mangel på faderskikkelse og fællesskab lader sig forblænde af Jungvolks uniformer og flammende indoktrinering. Et gryende venskab med en jødisk teenagepige (<b>Thomasin McKenzie</b>), som moderen holder skjult bag hjemmets vægge, nuancerer og ændrer Jojos udsyn. <br />
<br />
Nå ja, så er der også Jojos bedste ven: en imaginær og pjattet udgave af Der Führer, som fra tid til anden manifesterer sig for at afstive drengens selvtillid. Fantasi-Hitler er Waititis egen, barokke tilføjelse til bogforlægget ("Caging Skies" af<b> Christine Leunens</b>). Han spiller som nævnt selv rollen. Vi lader lige billedet stå et øjeblik: En mørklødet halvjøde spiller Adolf Hitler i ”Jojo Rabbit”. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-sWWxsXjkub8/XtYVWnYljwI/AAAAAAAAsIU/MaTycJICMggnkYtDaqH23sD3VYFQU15rACLcBGAsYHQ/s1600/jojorabbit_01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="1200" src="https://2.bp.blogspot.com/-sWWxsXjkub8/XtYVWnYljwI/AAAAAAAAsIU/MaTycJICMggnkYtDaqH23sD3VYFQU15rACLcBGAsYHQ/s640/jojorabbit_01.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Roman Griffin Davis, Taika Waititi og Scarlett Johansson i "Jojo Rabbit" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
”Kan man forestille sig nogen bedre fuckfinger til den fyr?” spurgte Waititi retorisk, da jeg interviewede ham på London Film Festival i oktober 2019. <br />
<br />
”Jeg havde ingen planer om at spille Hitler realistisk, for jeg synes ikke, han fortjener det. Jeg vil ikke give ham tilfredsstillelsen af at studere ham og fange alle nuancerne i hans personlighed og den helt rigtige accent. Det har <b>Bruno Ganz</b> gjort. Så behøver ingen andre gøre det!”<br />
<br />
I stedet gestaltede Waititi sin Führer som den naive Jojos flamboyante projektion af sig selv som voksen. ”En tiårig dreng i en voksen krop. Hvilket stort set beskriver mig. Så det var nemt.” <br />
<br />
Du kan læse hele mit interview med Waititi på Politikens hjemmeside (kræver abonnement):<br />
<h2><b>> <a href="https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art7600005/%C2%BBEn-ti%C3%A5rig-dreng-i-en-voksen-krop.-Hvilket-stort-set-beskriver-mig.-S%C3%A5-det-var-nemt%C2%AB" target="X">Mit interview med Taika Waititi</a></b></h2><a name='more'></a><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-kuWoLqEhLaw/XtYUi8_F0iI/AAAAAAAAsIE/vGqSy2H-ye4Vp-kkKmONRqBxxMnUqUG_gCLcBGAsYHQ/s1600/JoJo_Rabbit__Getty_Wire_Image_for_TIFF_George_Pimentel_04%2B%2528web%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="853" data-original-width="1280" src="https://2.bp.blogspot.com/-kuWoLqEhLaw/XtYUi8_F0iI/AAAAAAAAsIE/vGqSy2H-ye4Vp-kkKmONRqBxxMnUqUG_gCLcBGAsYHQ/s640/JoJo_Rabbit__Getty_Wire_Image_for_TIFF_George_Pimentel_04%2B%2528web%2529.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Taika Waititi ved filmens verdenspremiere på TIFF 2019 | pr-foto: George Pimentel/GettyWire</i></td></tr>
</tbody></table><br />
I London mødte jeg også den 12-årige titelrolleskuespiller Roman Griffin Davis (Johannes "Jojo" Betzler) og hans 19-årige newzealandske medspiller Thomasin McKenzie (Elsa). Begge charmerede journalisterne ved rundbordet med deres uspolerede lillebror/storesøster-kemi. Her følger et par udpluk fra det ikke tidligere publicerede interview med Davis og Thomasin:<br />
<br />
<i>Roman Griffin Davis om Taika Waititi:</i> "Han er virkelig sjov og kreativ. Han er lynhurtig i hovedet, og han improviserer meget. Hvis man kigger efter i den scene, hvor han springer ud gennem vinduet, kan man se, at hele min krop ryster, fordi jeg griner." <br />
<i>Thomasin McKenzie:</i> "Han har god stil; masser af swag. Af de jakkesæt, han havde på under optagelserne, kunne jeg bedst lide hans habit med ananasmønster. Han så fantastisk ud i dén. Ananashabit og en god snapback. Hans hår sidder altid godt. Spørg ham, hvilke hårprodukter han bruger." <br />
<br />
<i>Roman Griffin Davis om at optage krigsscenerne i "Jojo Rabbit":</i> "Vi stod på settet, klokken var hen ad fire om eftermiddagen, og så kom instruktørassistenten Mark og forklarede: "Altså, i den her scene kommer der en kampvogn rundt om hjørnet, folk bliver skudt og falder døde om, der bliver fyret skud af mellem Jojo og Yorki, og kampvognen begynder at bombe murene i smadder. Men I skal vide, at sikkerheden er i top. Vi har holdt otte møder, og alle har ørepropper i." Min mor hørte det og stod bare og måbede. Og så optog vi scenen, og det var forfærdeligt. Da jeg kom hjem bagefter og pudsede næse, var lommetørklædet helt sort af bomberøg og støv. <br />
<i>Thomasin McKenzie bryder ind:</i> "Det må være svært, fordi selvom man godt ved oppe i hovedet, at det er skuespil, og at det ikke er farligt, ved kroppen det ikke. Den vil stadig reagere på, hvad der sker."<br />
<i>Roman:</i> "Ens hjerne glemmer, at det ikke er virkeligt. På et tidspunkt går Rebel (Wilson) ind i bomberegnen, og en bombe eksploderer, og lige foran bomben ligger der en dreng, som spiller død. Vi optog scenen ti gange: bomben eksploderer, der er støv alle vegne, og han ligger bomstille hver eneste gang. Jeg tænker, "Kors, hvor er du <i>Method</i>". Drengen er ti år eller sådan noget og rører sig ikke ud af stedet, når bomberne springer lige foran hans ansigt." <br />
<br />
<i>Thomasin McKenzie om budskabet i "Jojo Rabbit":</i> "Jeg håber, at filmen vil minde folk om fortidens modbydelige begivenheder, så de aldrig nogensinde vil tillade, at den slags sker igen. At folk vil kæmpe imod hadet og tage stilling og sige fra over for diskriminering i stedet for bare at være tilskuere. Der er meget had rundtomkring i verden for tiden, og mange føler, at de har ret til at diskriminere andre religioner, kulturer eller etniciteter. Den eneste måde, vi alle kan leve i harmoni som et fællesskab i den her verden på, er at acceptere, at folk har forskellige anskuelser. Ellers bliver man skør af at gå rundt og tænke, "hvorfor mener folk ikke det samme som mig?"<br />
<i>Roman:</i> "Hold op, du er god til det her pressehalløj!" <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-BDq0LJxwhSo/XtpHKpujYmI/AAAAAAAAsI0/H6gmUu5_-Zw19lf97nPfDYnQBtslT4f5ACLcBGAsYHQ/s1600/JoJoRabbit_Still_3_1600x750.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="750" data-original-width="1600" src="https://1.bp.blogspot.com/-BDq0LJxwhSo/XtpHKpujYmI/AAAAAAAAsI0/H6gmUu5_-Zw19lf97nPfDYnQBtslT4f5ACLcBGAsYHQ/s640/JoJoRabbit_Still_3_1600x750.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Thomasin McKenzie og Roman Griffin Davis i "Jojo Rabbit" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Ekstramaterialet på Blu-ray-udgaven af "Jojo Rabbit" er desværre en blandet fornøjelse. En halvtimes bagom-dokumentar er præget af den sædvanlige, overfladiske salgstale, hvor de medvirkende kappes om at skamrose hinanden. Ni minutters slettede scener består næsten udelukkkende af langstrakte Waititi-improvisationer på frihjul; man forstår, hvorfor de blev valgt fra.<br />
<br />
Dertil kommer 3½ minutters montage af fraklip og et frustrerende såkaldt kommentarspor, hvor Waititi meget af tiden vælger at betragte sit eget værk i tavshed. Indimellem vågner han op, kun for at ringe til nogle af skuespillerne og hyggesludre. Kommentarsporet er ikke indekseret, så man må enten spole sig igennem de lange pauser eller slå sig til tåls med, at filmoplevelsen jævnligt afbrydes af små bidder smalltalk. Skuffende. <br />
<br />
<i>Blu-ray'en af "Jojo Rabbit" er venligst stillet til rådighed af PR Nordic og Fox Home Entertainment.</i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-2NsorpRp8MU/XtYU5TcysRI/AAAAAAAAsIM/7KX8iTPOQk0BVV2R8lwvpZxwbakdWHbuQCLcBGAsYHQ/s1600/JoJo%2BRabbit%2BUHD%2B%2528web%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="1277" data-original-width="1000" src="https://2.bp.blogspot.com/-2NsorpRp8MU/XtYU5TcysRI/AAAAAAAAsIM/7KX8iTPOQk0BVV2R8lwvpZxwbakdWHbuQCLcBGAsYHQ/s640/JoJo%2BRabbit%2BUHD%2B%2528web%2529.jpg" width="464" /></a></div>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-35884370438124509712020-03-30T00:00:00.000+02:002020-03-30T13:01:32.598+02:00"Le Mans '66": Interview med stuntkoordinator Robert Nagle, James Mangold og Christian BaleI dag udkommer motorsportsfilmen "Le Mans '66" i Danmark på dvd, Blu-Ray, Blu-ray Steelbox og UHD.<br />
<br />
"Le Mans '66" genskaber titlens klassiske bilvæddeløb næsten uden brug af computergrafik. Jeg deltog i filmens pressemøde på Toronto Film Festival 2019, hvor jeg havde mulighed for at stille instruktøren <b>James Mangold </b>og skuespilleren <b>Christian Bale </b>spørgsmål. Desuden interviewede jeg stuntkoordinatoren <b>Robert Nagle </b>over telefonen i efteråret.<br />
<br />
Herunder kan du læse artiklen, som jeg skrev til Dagbladenes Bureau, hvor Mangold, Nagle og Bale fortæller om udfordringerne og glæderne ved at lave kørestunts med rigtige, fysiske racerbiler i en tid, hvor mange tyr til digitale effekter.<br />
<br />
<iframe allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/VoAucjvIQCg" width="464"></iframe><br />
<br />
<h1>Bilfilm i høj hastighed</h1><i>Tekst: BRIAN ISKOV, TIFF 2019</i><br />
<br />
I en tid, hvor de fleste biobaskere smører lærredet ind i computereffekter og indsætter digitale stuntmænd til at udføre umulige bedrifter, går den biografaktuelle "Le Mans '66" tilbage til rødderne. Her er det rigtige biler, der kører rigtig stærkt forbi kameralinsen, når rivaliseringen mellem Ford og Ferrari udspiller sig for fuldt blæs på asfalten. <br />
<br />
Væddeløbsfilmen, der har dansk premiere på torsdag, følger begivenhederne omkring det benhårde, franske 24-timersrace Le Mans i 1966. <b>Matt Damon </b>spiller racerkøreren <b>Carroll Shelby</b>, der vandt løbet seks år tidligere. Sygdom har tvunget ham til at opgive karrieren, men han får en ny chance for at vise sit værd, da den amerikanske automobilgigant Ford stiller ham en unik udfordring. Han skal designe den ultimative racerbil, som kan slå storfavoritten, det italienske Ferrari-hold, på banen i Le Mans. Med den temperamentsfulde brite <b>Ken Miles</b> (Christian Bale) som testkører, og mod alle odds, lykkes det Shelby at få den skelsættende Ford GT40 MKII klar til løbet i juni 1966. <br />
<br />
Filmens instruktør, James Mangold, har før stået bag film som "Walk the Line" og "Logan". I "Le Mans '66" insisterede han på at snyde så lidt som muligt med virkemidlerne for at genskabe den autentiske 1960'er-oplevelse. <br />
<br />
"Historien handler om mennesker, der kører rundt på en bane i en tynd aluminiumskal med en fart på over 320 km/t. Jeg ville skildre deres vovemod og det mirakel, at de kunne overleve under de forhold. Derfor skulle der være noget analogt og virkeligt og beskidt over filmen og de her sexede udyr på fire hjul. Man kan både høre og se boltene rasle rundt i bilens understel. Man kan mærke motorvibrationerne. Man forstår, hvor meget førerne presser køretøjet, og hvor tæt bilen er på at eksplodere," siger James Mangold. <br />
<a name='more'></a><br />
Han hyrede den garvede stuntkoordinator og bilekspert Robert Nagle til at løse opgaven. Nagle, der opgiver sin alder som "først i 50'erne", har en fortid som roadracer. "Men jeg vandt aldrig nogen priser," siger han beskedent. I nyere tid har Nagle siddet bag rattet eller designet kørestunts i så spektakulære actionbrag som "Mission: Impossible" og "Fast and Furious"-serierne. Han bekræfter, at næsten alle bilerne, man ser i "Le Mans '66", er fysiske eksemplarer:<br />
<br />
"I nogle få scener blev der tilføjet digitale biler i baggrunden, fordi vi ikke havde helt så mange køretøjer på banen, som vi ønskede os. Ellers havde vi både Ford GT 40'ere, Ferrarier og Porscher."<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-Z9fdq-Q7Bio/XntuR0mvzzI/AAAAAAAAr6s/TuPaMiQ8vcsoAptU367XfOqRmAhq72yUgCLcBGAsYHQ/s1600/biler%2BWillow%2BSprings.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="300" src="https://2.bp.blogspot.com/-Z9fdq-Q7Bio/XntuR0mvzzI/AAAAAAAAr6s/TuPaMiQ8vcsoAptU367XfOqRmAhq72yUgCLcBGAsYHQ/s400/biler%2BWillow%2BSprings.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Fra optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Automobile Club de l’Ouest, der organiserer virkelighedens Le Mans, stillede flere historiske køretøjer fra deres museum til rådighed for filmen. De udlånte blandt andet en Ford GT40 MKI og den meget sjældne CD SP66 Peugeot, som der kun findes tre af i verden.<br />
<br />
"De rigtige racerbiler fra 1960'ernes Le Mans går for 20 millioner dollars ved auktioner i dag, og de virker knap nok," bemærker James Mangold. Filmholdet var derfor nødt til at skaffe nøjagtige kopier af de gamle bilmodeller. <br />
<br />
"Vi havde forskellige biltyper bare med karrosseri, og til de scener, hvor motorhjelmen skulle åbnes, havde vi tilsvarende modeller, som enten havde den rigtige indmad eller en kopi af motoren," forklarer han. <br />
<br />
Man kan heller ikke lave en motorsportsfilm med virkelige biler uden et værksted, som har kapacitet til at vedligeholde et konstant flow af køretøjer. <br />
<br />
"Vi havde en flyhangar fyldt med biler og mekanikere, der løbende sendte biler ud på settet. Selv med ny indmad brød de sammen eller fik skader hele tiden," fortæller Mangold.<br />
<br />
Det californiske firma Superformance har licens til at reproducere flere bilmodeller fra 1960'erne, inklusive Ford GT40'eren. De fremstillede i alt 34 specialbyggede racerbiler til brug i "Le Mans '66".<br />
<br />
"De laver en ret god GT40-kopi med korrekt motor og affjedring," siger Robert Nagle. Selvom bilens design er mere end 50 år gammelt, gør det indtryk at sætte sig bag rattet, fortæller han: <br />
<br />
"Den har sine særheder, men den er lynhurtig. Vi fik den op på 297 km/t."<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-fmJFIOJDzE0/Xntu3AfQHLI/AAAAAAAAr7A/rSLTTM1_pm4sBGCWsDHd1FnHSaAWbHPgwCLcBGAsYHQ/s1600/filmstill%2BGT40.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="854" data-original-width="1600" height="214" src="https://4.bp.blogspot.com/-fmJFIOJDzE0/Xntu3AfQHLI/AAAAAAAAr7A/rSLTTM1_pm4sBGCWsDHd1FnHSaAWbHPgwCLcBGAsYHQ/s400/filmstill%2BGT40.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Ford GT40 i filmen "Le Mans '66" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
James Mangold forelskede sig også i de gamle biler under optagelserne:<br />
<br />
"I dag bruger man computere i bildesign. Man kan regne ud med langt større nøjagtighed, hvad der vil virke. Men dengang anede ingen, om de biler, førerne satte sig ind i, ville falde fra hinanden. Det kunne man ikke forudse med en blyant og en kugleramme. Man måtte bygge bilen og køre den for at finde ud af, om den ville sprænge i luften undervejs. Der er noget romantik over den slags risikovillighed," udtaler instruktøren.<br />
<br />
Nagle tilføjer, at det i 1950'erne var mere almindeligt, at væddeløbskørere omkom i en ulykke, end at de gik på pension. <br />
<br />
"Banerne dengang var heller ikke designet til så høj fart. Det var først i 1970'erne, at man begyndte at indføre flere sikkerhedsforanstaltninger," siger Nagle. Han må erkende, at moderne bilsikkerhed har den bivirkning, at det gør hans job langt mere besværligt. <br />
<br />
"Bilproducenterne bruger millioner af dollars på at få bilerne til at redde sig selv. Det betyder også, at de ikke reagerer, som jeg vil have dem til. Vi må slå mange sikkerhedsdetaljer fra. Bare dét at få en bil til at skride ud er svært. De er designet til, at en computer tager over og justerer affjedringen og bremserne. Når vi laver bilstunts i film, er det føreren, der er sikkerhedsudstyret."<br />
<br />
Det bidrager også altid til troværdigheden i en bilfilm, når skuespillerne føler sig hjemme i førersædet og ikke bare sidder og rykker tilfældigt rundt i rattet. Engelske Christian Bale fik en uges køreundervisning af Nagle på Bob Bondurants racerkøreskole i Arizona for at blive klar til rollen som Ken Miles. Nagle roser Bale for at være den bedste til at køre bil af alle de skuespillere, han har arbejdet med. Og de varme følelser er gensidige. <br />
<br />
"Nagle er bare toppen," siger Christian Bale på filmfestivalen i Toronto. Han og stuntkoordinatoren har før arbejdet sammen på film som "Public Enemies", hvor Bale "hang på siden af en bil, mens jeg affyrede et maskingevær, og bagefter rullede Robert bilen om på siden."<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-MWUVyXmoxAU/XntuYUrl_MI/AAAAAAAAr6w/Xajmlf3qn8wan95gZ2Bs4y6QINTo6rtUQCLcBGAsYHQ/s1600/Bale%2Bmed%2Bpitcrew_Merrick%2BMorton_Fox.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="267" src="https://1.bp.blogspot.com/-MWUVyXmoxAU/XntuYUrl_MI/AAAAAAAAr6w/Xajmlf3qn8wan95gZ2Bs4y6QINTo6rtUQCLcBGAsYHQ/s400/Bale%2Bmed%2Bpitcrew_Merrick%2BMorton_Fox.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Christian Bale som Ken Miles i filmen "Le Mans '66" | pr-foto: Merrick Morton/20th Century Fox</i></td></tr>
</tbody></table><br />
I "Le Mans '66" er det Bale selv, der styrer GT40'eren ind og ud af pitten. Han fik også lov til at køre en strækning i en Shelby Cobra i en væddeløbsscene først i filmen. <br />
<br />
"Det var så skægt," siger skuespilleren og tilføjer: "Men det ville være en fornærmelse imod rigtige racerkørere at antage, at jeg og Matt Damon selv kunne køre bilerne i alle scenerne."<br />
<br />
Derfor tog Robert Nagle en særlig kameravogn i brug, som er skabt til filmoptagelser med smidig kørebaneaction. Nagle har selv været med til at udvikle den og endda vundet en teknisk Oscar for sin nyskabelse: <br />
<br />
"The Biscuit Rig Jr. er en platform med hjul, som kan køre op mod 160 km/t. Vi placerer den bil, som skuespilleren sidder i, på platformen, som vi så kører gennem banen eller biljagten. På optagelsen ser det ud, som om skuespilleren selv styrer. Men den rigtige fører sidder på et sæde, der kan flyttes omkring på platformen, alt efter hvilken vinkel man vil filme fra. Det gør, at man kan optage i alle retninger." <br />
<br />
Nagle fortæller, at langt de fleste scener i "Le Mans '66", hvor man ser Christian Bale fræse derudad i GT40'eren, er lavet ved hjælp af The Biscuit Rig Jr. <br />
<br />
"Vi tog karosseriet fra en GT40 og monterede baghjulene på det. Når man filmer bilen udefra, ser det ud, som om den rører jorden. Men det er ikke den rigtige bil. Det gør også, at jeg kan få rigtige racerbiler til at køre op på siden af ham. Fysikken og farten er autentisk. Christian elskede det."<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/--6VMbkKgAQc/Xntudwr8O_I/AAAAAAAAr60/UnAKpzaitwk7PyFLDVSicy_ipeIPcTXUgCLcBGAsYHQ/s1600/Biscuit%2BRig%2Bmed%2Bf%25C3%25B8rer.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="267" src="https://2.bp.blogspot.com/--6VMbkKgAQc/Xntudwr8O_I/AAAAAAAAr60/UnAKpzaitwk7PyFLDVSicy_ipeIPcTXUgCLcBGAsYHQ/s400/Biscuit%2BRig%2Bmed%2Bf%25C3%25B8rer.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>The Biscuit Rig under optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
"Jeg forstår lidt mere om, hvordan man får en bil rundt om et hjørne uden at køre galt," siger Christian Bale, da han bliver spurgt, hvad han tog med sig fra forberedelserne til filmen. <br />
<br />
"Forsikringsselskabet var ret paranoide, men jeg greb hver en chance for at komme ud og køre i Shelby Cobraen. Det er meget vanedannende," fortsætter han. <br />
<br />
"Jeg fik en lille smagsprøve på, hvor levende Ken Miles og de andre førere må have følt sig, når de kørte ræs, netop på grund af den overhængende livsfare, som de holder stangen hvert eneste sekund. Jeg er sikker på, at ingen af de her mænd var blevet racerkørere, hvis det faremoment ikke var der konstant."<br />
<br />
Robert Nagle bekræfter, at det netop var det høje niveau af fokus, han tændte på, dengang han kørte roadracing. "I det øjeblik, man er på banen, eksisterer der intet andet i hele verden," siger han.<br />
<br />
Men han er nu også meget godt tilfreds med at arbejde i Hollywood. Især når han får lov til at lave film som "Le Mans '66", som han betragter som et hidtidigt højdepunkt i sin karriere.<br />
<br />
"Jeg måtte knibe mig selv i armen hver morgen, når jeg skulle på arbejde," siger Robert Nagle og lyder, som om han mener det.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-ehcQI6Ip_zU/XntvAix3CqI/AAAAAAAAr7E/0RtmGsdKNrM318avqlrJ0XP-sHGrLgMdgCLcBGAsYHQ/s1600/Nagle%2BDH.Willow1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1308" data-original-width="1600" height="327" src="https://1.bp.blogspot.com/-ehcQI6Ip_zU/XntvAix3CqI/AAAAAAAAr7E/0RtmGsdKNrM318avqlrJ0XP-sHGrLgMdgCLcBGAsYHQ/s400/Nagle%2BDH.Willow1.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Robert Nagle under optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>"Le Mans '66" udkommer på dansk dvd, Blu-ray, Blu-ray Steelbook og UHD i dag, den 30. marts 2020. </i><i>Filmen havde dansk biografpremiere torsdag 14. november 2019. Den var nomineret til fire Oscarpriser, herunder bedste film, og vandt i kategorierne bedste klipning og bedste lyddesign. OBS: Twentieth Century Fox Home Entertainment har stillet et Blu-ray-eksemplar til rådighed for dette blogindlæg.</i><br />
<br />
<b>BLU-RAY-EKSTRAMATERIALE:</b><br />
<br />
"Bringing the Rivalry to Life"<br />
Prologue: The Perfect Lap (3:45)<br />
Directing the Rivalry (5:06)<br />
The Real Ken Miles (11:56)<br />
The Real Carroll Shelby (8:53)<br />
The Real Ford GT40 (5:59)<br />
What Makes a Good Movie Car (9:08)<br />
Creating an Era (12:50)<br />
Epilogue: Brotherhood (2:43)<br />
<br />
<h3>Lidt snyd er der alligevel</h3>Racerbanen i Le Mans, Circuit de la Sarthe, ser ikke længere ud, som den gjorde ved løbet i 1966. Derfor måtte holdet bag spillefilmen "Le Mans '66" rekonstruere banen og publikumspodierne helt fra bunden. <br />
"Jeg besøgte Le Mans for fem år siden, og stedet har ændret sig for meget siden de begivenheder, vi skildrer i filmen, til at vi kunne optage der," siger filmens stuntkoordinator Robert Nagle.<br />
"Vi genskabte dele af banen på fem forskellige steder i USA og satte dem sammen i klipperummet. Start- og målfeltet byggede vi i en privat lufthavn i Los Angeles. I delstaten Georgia afspærrede vi 8 kilometer landevej. En nedlagt racerbane i Savannah gør det ud for en række sving i Le Mans. Det fungerer ret fint," siger Nagle. <br />
Flere af de biler, man ser i filmen, bliver kørt af forhenværende professionelle topkørere, hvoraf mange enten selv har deltaget i Le Mans eller har haft berømte racerkørere som fædre. <br />
"<b>Derek Hill </b>er søn af F1-vinderen <b>Bill Hill</b>. <b>Alex Gurney </b>er søn af legenden <b>Dan Gurney</b>, som døde seks måneder, før vi optog filmen. Og <b>Ronnie Bucknum </b>kørte en af Fords tre GT40'ere over målstregen i Le Mans 1966. Hans søn, <b>Jeff Bucknum</b>, brød næsten ud i tårer, da vi kørte den samme bil frem, så han kunne tage plads i den," fortæller Nagle om optagelserne. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-YjDZg3Zwfh8/Xntvv0WF6WI/AAAAAAAAr7Q/PmoWW7yxh60tHTnlSs4D_zmSXCHuxD09gCLcBGAsYHQ/s1600/Le%2BMans%2BIMG_1038.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="300" src="https://4.bp.blogspot.com/-YjDZg3Zwfh8/Xntvv0WF6WI/AAAAAAAAr7Q/PmoWW7yxh60tHTnlSs4D_zmSXCHuxD09gCLcBGAsYHQ/s400/Le%2BMans%2BIMG_1038.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Fra optagelserne til "Le Mans '66" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><h3><br />
Virkelighedens Le Mans</h3>Racerløbet Le Mans hedder rigtigt 24 Heures du Mans og har fundet sted i det nordvestlige Frankrig næsten årligt siden 1923. Udholdenhedsløbet strækker sig over 24 timer fra kl. 15 til 15 og foregår nonstop med skiftende kørere. Det regnes for et af verdens hårdeste og mest prestigefyldte motorvæddeløb. <br />
Banen, Circuit de la Sarthe, er i sin nuværende form 13,6 km lang og har 38 sving. En af de værste ulykker i motorsportens historie skete på banen i 1955, da en bileksplosion slyngede en motor og vragdele op blandt publikum. 77 mennesker døde i ulykken, inklusive køreren Pierre Levegh. Senest omkom den danske kører Allan Simonsen i en soloulykke i 2013.<br />
Hastighedsrekorden i Le Mans er 407 km/t., sat af Team WM Peugeot i 1988.<br />
Danske Tom Kristensen er med ni sejre den mest vindende kører i Le Mans' historie. Fra 2000 til 2005 vandt han seks løb i træk.<br />
Det næste Le Mans-løb, som er det 88. i rækken, skulle efter planen finde sted 13.-14. juni 2020.Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-62102704731437886062020-03-24T15:38:00.002+01:002020-03-24T20:08:27.148+01:00Hyldest til Asterix: Albert Uderzo 1927-2020I nat døde <b>Albert Uderzo</b>, 92 år gammel. For at hylde den franske tegner og medskaber af Asterix, min favorit blandt de klassiske fransk-belgiske albumtegneserier, bringer jeg her det kapitel om Asterix-serien, som jeg skrev til <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2010/10/troldspejlsbog-udgivet.html">"Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog"</a> i 2010.<br />
<br />
OBS: DR Ramasjang viser tegnefilmen "Asterix indta'r Rom" fra 1976 i morgen onsdag den 25. marts klokken 8.30. Filmen kan efterfølgende ses online på <a href="https://www.dr.dk/drtv/ramasjang" target="_blank">dr.dk/ramasjang</a>.<br />
<br />
Forlaget Cobolt er pt. i gang med at genudgive alle Asterix-historierne i luksussamlebind med nyt ekstramateriale: <a href="https://cobolt.dk/shop/asterix-110c1.html" target="_blank">cobolt.dk</a><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-SPer_XMbPNY/XnoWov6dXQI/AAAAAAAAr58/XMyzMT9BT70ZQR65x1OteCcM8iX3LEyIQCLcBGAsYHQ/s1600/asterix-uderzo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1162" src="https://2.bp.blogspot.com/-SPer_XMbPNY/XnoWov6dXQI/AAAAAAAAr58/XMyzMT9BT70ZQR65x1OteCcM8iX3LEyIQCLcBGAsYHQ/s640/asterix-uderzo.jpg" width="460" /></a></div>
<h1>
ASTERIX: Det rene gallermatias</h1>
<i>Tekst: Brian Iskov (med input fra Jakob Stegelmann) 2010</i><br />
<i>Må ikke gengives helt eller delvist uden forudgående aftale</i><br />
<i>Alle illustrationer © Les Éditions Albert-René; fra "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store troldspejlsbog" (Carlsen 2010)</i><br />
<br />
Kalenderen viser år 50 før Kristi fødsel. Hele Gallien, det nuværende Frankrig og Belgien, er besat af romerne – altså italienerne, dem fra Rom – under Julius Cæsars kejserlige befaling. ”Men hersker der virkelig ro og nyordning overalt?”.<br />
<br />
Sådan lød det retoriske spørgsmål, der med vanemæssig tryghed bød læseren velkommen på første side af ethvert nyt Asterix-album. <br />
<br />
Og svaret lød i kor: Selvfølgelig gør der ikke det! Alle, der har læst Goscinny og Uderzos forrygende tegneserie vil vide, at der i det nordlige Bretagne, helt oppe ved Den Engelske Kanal, ligger en ukuelig lille landsby, som stædigt nægter at acceptere ”den historiske nødvendighed”. <br />
<br />
Inde bag byens palisade bor en klynge uimponerede gallere i deres stråtækte stenhuse. Og de vil bare gerne have lov til at leve deres rustikke liv i fred og mag. Gå på vildsvinejagt i de omliggende skove. Kværulere over hørmen fra fiskehandlerens bod. Drikke, feste, slås og synge.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-J8bRt4Cpjko/XnoWoDUL8DI/AAAAAAAAr50/z08W-yLxKIc_6D-AWuLcJM7cTuz2jPYzQCLcBGAsYHQ/s1600/Asterix%2Bog%2BObelix%2Budvikling.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1411" data-original-width="1600" height="353" src="https://2.bp.blogspot.com/-J8bRt4Cpjko/XnoWoDUL8DI/AAAAAAAAr50/z08W-yLxKIc_6D-AWuLcJM7cTuz2jPYzQCLcBGAsYHQ/s400/Asterix%2Bog%2BObelix%2Budvikling.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
Men når nu Julle (som gallerne ynder at titulere Romerrigets leder) bliver ved med at pudse sine tropper på beboerne i den idylliske kystby, har de intet andet valg end at slå (dem) tilbage. Og det gør de så, endda med udelt succes og fornøjelse. For lokalpatriotisme afgør ikke modstandskampen alene. <br />
<br />
I sin gyldne sejdkedel brygger druiden Miraculix den magiske drik, som sætter turbo på gallernes muskelkraft. Et rask slagsmål om dagen holder imperiet fra døren, og når et enkelt velrettet dask kan sende en legionær gennem skyerne, så fuglene skræpper forundret over den fremmede gæst, er de stakkels ydmygede romersoldater kun alt for vidende om, at deres mission for Cæsar er til grin. <br />
<br />
Intrigen mellem gallerne og den såkaldte overmagt varieres kløgtigt fra album til album, som når Gøg og Gokke bygger hus, eller Tom sætter efter Jerry. Vi ved, hvad der skal ske – men glæder os til at opleve, hvordan det sker. Og forfatteren René Goscinnys evne til at bygge en situation op var helt eminent. <br />
<br />
Han sørgede for en skummende strøm af tilbagevendende gags, som både boblede op på de mest indlysende steder, og hvor man mindst ventede det. Samtidig forviklede han plottet mere og mere for hver side, indtil alt forløstes i et lystigt brag af et bråvallaslag. Den rituelle uddeling af øretæver genoprettede tingenes (s)tilstand og sendte en utvetydig melding til magtens centrum i Rom: Den lille mand overgiver sig aldrig!<br />
<a name='more'></a><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Vc2_nsVWneo/XnoWoS3744I/AAAAAAAAr54/Bkt1F5hNKcUi4CMdko6cGkMCe4NceZlbACLcBGAsYHQ/s1600/Uderzo%2Bog%2BGoscinny%2Btegnet.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="533" data-original-width="1600" src="https://3.bp.blogspot.com/-Vc2_nsVWneo/XnoWoS3744I/AAAAAAAAr54/Bkt1F5hNKcUi4CMdko6cGkMCe4NceZlbACLcBGAsYHQ/s640/Uderzo%2Bog%2BGoscinny%2Btegnet.jpg" width="466" /></a></div>
<br />
<b>Blæksprutter i solbærsyltetøj</b><br />
Den franske albumserie om den lille, joviale kriger Asterix og hans store, bomstærke ven Obelix hører til klassikerne inden for europæiske humortegneserier. Og historierne fra storhedstiden i 1960'erne og 1970'erne er stadig udsøgt læsning, fyldt med herlige detaljer, storslået satire og veloplagt studentikost pjat.<br />
<br />
Forfatteren <b>René Goscinny</b> og tegneren Albert Uderzo havde allerede lavet flere serier sammen, blandt andet den ganske skægge indianerkomedie ”Umpa-pa”. Men ”Asterix” blev deres genistreg. Da de startede gallerserien år 1959 e.Kr. i tegneseriebladet Pilote, gik Uderzos dynamiske karikaturer og Goscinnys underfundige humor op i en højere enhed.<br />
<br />
”Han kan tegne alt, selv blæksprutter, der slås i solbærsyltetøj”, sagde Goscinny om sin makker. Og man mærkede, at tegneren havde gjort sin research. Alt fra gallerbyens stemningsfulde miljø til romernes uniformer var omhyggeligt detaljeret, men helt uden den smagfulde pertentlighed, man fandt hos Tintin og den rene linjes mester, <b>Hergé</b>. <br />
<br />
For Uderzos stil var langt mere kontant. Alt, der kom ud af hans pen, spruttede af liv og bevægelse. Tegningerne i Asterix-serien er på én gang robuste og raffinerede, og selv om stregen altid er karikeret, med store næser og større gestik, var Uderzo meget præcis i sit udtryk.<br />
<br />
Goscinny matchede ham hele vejen, når han gavmildt krydrede sine historier med skjulte (og knap så skjulte) hints til fænomener fra læsernes samtid. Ligesom Uderzo havde Goscinny tydeligvis fulgt med i skolens oldævl- og latintimer. Store dele af ”Asterix” tager direkte udgangspunkt i historiebøgerne, om end fakta som regel er vredet op, strukket ud og hængt til tørre i humorens tjeneste. <br />
<br />
De bedste Asterix-album krydrer de hæmningsløse slagsmål med en rigdom af iagttagelser, som rummer mange fine pointer om vores verden i dag. Blandt andet derfor holder ”Asterix” sig tidløst frisk – hvor ”Tintin”, alle sine kunstneriske kvaliteter til trods, kan virke lettere bedaget på yngre læsere, selv om den foregår i det 20. århundrede. <br />
<br />
Moderne bygningskunst får et rap over neglene i ”Asterix og Kleopatra”, hvor arkitekten Linealis er ude af stand til at slå en lige streg med blyanten. Sportsidioti udstilles i ”Asterix … olympisk mester!”, mens militarismen står for skud i ”Asterix i trøjen”, og bureaukratisk papirnusseri bliver latterliggjort ved enhver given lejlighed. Det er træfsikker satire af fineste udtræk – og stadig sært relevant i vores statsstyrede Europa anno 2010.<br />
<br />
<b>De er skøre, de europæere!</b><br />
Uderzos familie kom fra Italien og vidste ikke helt, hvad de skulle mene om seriens konstante pegen fingre ad romerne. En anden af Goscinnys kæpheste var nemlig hans trang til at parodiere andre folkeslags nationale skikke og fordomme.<br />
<br />
De sproglige forskelle lod Uderzo finurligt illustrere gennem en opfindsom brug af talebobler. For tyskerne udtrykker sig naturligvis også mundtligt i gotiske bogstaver – ligesom skandinavernes ord rammer luften som fuldt formede runer.<br />
<br />
I ”Asterix og briterne” klør gallerne sig i håret over nabofolkets snurrige sprogbrug – fordi de roder op den ordstilling al den stund, du ved. De fatter heller ikke britens mærkelige vane med at bede om ”en kop varmt vand med en lille bid af mælk” ud på eftermiddagen.<br />
<br />
Meget bedre går det ikke hos egypterne, hvis talebobler består af lutter hieroglyffer. Men som Obelix hurtigt konstaterer efter at have opgivet at lære krimskrams: Den flade hånds sprog går rent ind i alle verdenshjørner.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-N5BOygfV44Q/XnoWo3EOu0I/AAAAAAAAr6A/0lvav0-JnYIie1T8k5DUDLRO_9JjwW4BgCLcBGAsYHQ/s1600/obelix%2Bhieroglyf.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="773" data-original-width="1600" height="193" src="https://1.bp.blogspot.com/-N5BOygfV44Q/XnoWo3EOu0I/AAAAAAAAr6A/0lvav0-JnYIie1T8k5DUDLRO_9JjwW4BgCLcBGAsYHQ/s400/obelix%2Bhieroglyf.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
Skandinaverne er som nævnt også med, selv om mødet med normannerne, altså vikingerne, rammer et par århundreder skævt på virkeligheden. Særlig skøn er passagen i ”Asterix opdager Amerika”, hvor vikingernes ”store norske Grand Danois” kommer på ”gø-fod” med Idéfix – for så langt er der trods alt ikke fra gallerkræets keltiske ”vaov” til den norrøne kæmpehunds ”wåøw”!<br />
<br />
<b>Albert og René - den dynamiske duo</b><br />
Indtil 1951 kendte René Goscinny og Albert Uderzo ikke til hinandens eksistens. Den lille parisiske forfatter med det fremtrædende talent voksede op i Argentina, hvor han gik på kunstskole. Siden knoklede Goscinny for føden som assisterende reklametegner i den franske hovedstad, før han prøvede lykken i USA. Men Amerika havde hverken brug for ham eller hans beskedne evner som billedkunstner. <br />
<br />
Den et år yngre Uderzo var nået væsentlig længere med sine selvlærte tegnegaver. Allerede i skoletiden havde han travlt med at grifle mænd med store næser, og efter at have overvejet et liv som flymekaniker kastede han sig først over animation og derefter dagbladsillustration.<br />
<br />
Da de to unge herrer på henholdsvis 25 og 24 år blev introduceret i Paris, svingede kemien med det samme. De oprettede deres eget presseagentur, og efter at have kreeret seks tegneserier i løbet af syv år, ramte de plet med ”Asterix”. Med den gæve galler som spydspids blev parrets blad, Pilote, en uvurderlig rugekasse for andre franske tegneres guldæg de næste mange år.<br />
<br />
Den energiske Goscinny var ikke blot Pilotes redaktør og Asterix' forfatter. Han skrev samtidig alle historier til ”Lucky Luke” og arbejdede på mindst 20 andre serier, hvoraf den bedst kendte må være ”1001 nat”-parodien ”Iznogood” (1962-), tegnet af <b>Tabary</b>. Med albummene om den koleriske storvesir, der igangsætter det ene hårrejsende araberkomplot efter det andet i sin iver for at blive ”kalif i stedet for kaliffen”, boltrede Goscinny sig i balstyrigt vås og vittig ondskab.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Sg1Ox0Yu5_g/XnoXoymfLsI/AAAAAAAAr6Q/s1FIkcSMxEE1xjlo-sIGdqqLgtjnwXQggCLcBGAsYHQ/s1600/asterix%2Ble%2Blapaing.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="378" data-original-width="609" height="248" src="https://3.bp.blogspot.com/-Sg1Ox0Yu5_g/XnoXoymfLsI/AAAAAAAAr6Q/s1FIkcSMxEE1xjlo-sIGdqqLgtjnwXQggCLcBGAsYHQ/s400/asterix%2Ble%2Blapaing.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<b>Farvel, Goscinny</b><br />
Uderzo skulle til at tegne side 37 i Asterix-historien ”Styrkeprøven”, da et hjerteanfald væltede Goscinny af motionscyklen under en rutineundersøgelse. Han var kun 51 år. Dødsfaldet berøvede den franske tegneserie sit kraftcenter i november 1977. Nu stod Asterix, Lucky Luke og Iznogood uden far. Og Uderzo uden partner.<br />
<br />
”Styrkeprøven” blev lagt i skuffen af Uderzo, der dog skulle blive endnu mere rystet, da forlæggeren med en retskendelse i hånden tvang ham til at færdigtegne albummet, mod Goscinnys udtrykkelige ønske. Nogle hævder, at man tydeligt kan udpege, hvor i historien Goscinny dør. Fra side 37 mister tegningerne deres glød, og himlen over gallerne trækker sig sammen i beklemmende gråvejr. <br />
<br />
Den triste lille kanin, som skimtes i udkanten af den traditionelle festbanket i albummets afsluttende billedrude, var Uderzos sidste hilsen til sin makker. Det sørgende dyr repræsenterede Goscinnys enke, Gilberte, hvis kælenavn, ”Le Lapaing”, er sydfransk dialekt for ”kaninen”.<br />
<br />
Efter at have sundet sig i nogle år valgte Uderzo at fortsætte på egen hånd, og selv om tegningerne holdt deres høje standard, er historiernes kvalitet kun gået fælt ned ad bakke siden. Det er tydeligt, at Goscinny var seriens egentlige trylledrik, og Uderzo har ikke fundet opskriften siden mesterens bortgang. I stedet har han med vold og magt holdt deres fælles skabning i live ved at udnytte figurerne massivt i andre sammenhænge, såsom film og forlystelsesparker.<br />
<br />
Måske et fornuftigt træk, for de nyere album er intet værd, og med sit 33. værk, ”Da himlen faldt ned om ørerne”, ramte Uderzo bunden, da gallerne fik besøg af Disney-figurer fra det ydre rum! Men som vi sagde i Troldspejlets anmeldelse: ”Årsagen til, at Uderzo overhovedet bliver ved med at lave Asterix-album, må være, at de hver gang udkommer i omkring otte millioner eksemplarer – hvilket jo er en post, man må regne med.” Og ganske rigtigt: Album nr. 34 lå klar til Asterix' 50-års fødselsdag i oktober 2009.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-aKtN4RIVvWU/XnoWnUpTmTI/AAAAAAAAr5s/qqX7IApPvmYkabxi_XjiBcfJmLiQ2XAIgCLcBGAsYHQ/s1600/Amerika%2Bdansk%2BPer%2BD%25C3%25A5.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="754" data-original-width="1600" height="189" src="https://4.bp.blogspot.com/-aKtN4RIVvWU/XnoWnUpTmTI/AAAAAAAAr5s/qqX7IApPvmYkabxi_XjiBcfJmLiQ2XAIgCLcBGAsYHQ/s400/Amerika%2Bdansk%2BPer%2BD%25C3%25A5.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://1.bp.blogspot.com/-sEzH9StgJwY/XnoWnQ-hXhI/AAAAAAAAr5o/LvEdb7c7gLIH25yYG2Q5ORDEmPUazW24wCLcBGAsYHQ/s1600/Amerika%2Bfransk.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="764" data-original-width="1600" height="191" src="https://1.bp.blogspot.com/-sEzH9StgJwY/XnoWnQ-hXhI/AAAAAAAAr5o/LvEdb7c7gLIH25yYG2Q5ORDEmPUazW24wCLcBGAsYHQ/s400/Amerika%2Bfransk.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<h1>
PÅ DANSK VED PER DÅ</h1>
Hos Uderzo kunne René Goscinny afsætte alle de vandede ordspil, som Lucky Luke-tegneren Morris frabad sig i sin serie. De franske udgaver af ”Asterix” var derfor proppet med dobbelttydige brandere og dialektvitser, og at fragte de sproglige finter over landegrænserne, uden pointerne gik tabt på turen, krævede sin mand. <br />
<br />
Den mand var i Danmark <b>Per Då</b>. Gennem 36 år og 32 album har han nænsomt omplantet seriens meget franske univers, så man dårligt kan forestille sig opgaven løst morsommere, smukkere eller mere originalt. Per Dås dialoger danser og bruser på et mundret dansk, der samtidig er hyggeligt knudret og kreativt. Brugte nogen mon ordet ”gæv” i almindelig tale, før Då gjorde gallerne gæve i 1969? <br />
<br />
Ligesom Andebys oversætter, <b>Sonja Rindom</b>, fik Då sin livsopgave ved et tilfælde. Han var redaktør på forlaget Gutenberghus, der stod for at udgive den første Asterix-historie, men de kunne ikke finde en oversætter, der turde binde an med Goscinnys tekst. Så tog Då affære og ordnede selv de første sider, mens budet fra trykkeriet stod og ventede i forkontoret.<br />
<br />
Då var også redaktøren, der introducerede serien i bladet ”Fart & Tempo” i 1968 og dermed fik en hel generation af danske drenge hooket på den belgisk-franske serietradition. For nok var Tintin-albummene løbet ”Asterix” i forvejen med næsten ti år, men det var gallernes eventyr, der fængede og gav danskerne smag for de europæiske tegneserier. Og da først ”Asterix” brød igennem i albumformat, trak den ”Tintin” med sig op og åbnede for en lang perlerække af andet guld fra de fransk-belgiske skatkamre.<br />
<br />
<table border="1" bordercolor="#000000" cellpadding="4" cellspacing="0" style="width: 99%;"><colgroup><col width="33%"></col> <col width="33%"></col> <col width="33%"></col> </colgroup><tbody>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;"><i>Dansk navn</i></span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;"><i>Beskrivelse</i></span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;"><i>Album</i></span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Antabus</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">romersk legionær</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix – romernes skræk!</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Cedur, Dedur, Edur, Efdur og Fisdur</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">gotere</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix og goterne</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Elastix</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">upålidelig gallisk høvding</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix på skattejagt</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Fredelig Pindehuggersøn</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">normannisk viking</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix og vikingerne</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Nimbus Metrobus</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">rejsefører</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix og trylledrikken</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Halgrim Helgrimsøn</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">normannisk viking</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix og vikingerne, Asterix opdager Amerika</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Phazade</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">indisk prinsesse</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">I Østens fagre riger</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Philurius </span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">listig romersk adjudant</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Tvekampen</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Præfix og Suffix</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">gallisk ægtepar</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix – romernes skræk!, Asterix på Korsika</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Vemmerdeh</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">indisk fidusmager</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">I Østens fagre riger</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Viskisius</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">romersk centurion og svirebror</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Obelix & Co.</span></span></td> </tr>
<tr valign="TOP"> <td width="229"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Zurix</span></span></td> <td width="206"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">svejtsisk bankbestyrer</span></span></td> <td width="310"><span style="color: black;"><span style="font-size: x-small;">Asterix i Alperne</span></span></td> </tr>
</tbody></table>
<br />
<b>Navneleg</b><br />
Blandt Dås mesterstykker er hans slagkraftige danske svar på seriens mange opfindsomme navne, der i gallernes tilfælde deler endelsen ”-ix” – frit efter blandt andre frihedshelten Vercingetorix, som vitterlig eksisterede på Cæsars tid. <br />
<br />
Samtlige figurer i serien er omvandrende ordlege, hvor vitsen forsvinder, hvis man kopierer den uændret til andre tungemål. Trubadurix hedder for eksempel Assourancetourix i sit hjemland – et navn, der lyder mistænkeligt meget som det franske ord for ”kaskoforsikring”, med den sigende forskel at 'assurance tout risque' ender på en sk-lyd. <br />
<br />
Goscinny vendte bogstaverne i luften, så de landede på den karakteristiske ks-lyd i stedet for. Samme fiffige trick gentog han med resten af galleriet. En asterisk er den stjerne, man bruger til at angive fodnoter med i bøger. Og en obelisk er en høj, egyptisk stenstøtte. Hvad en Asterix og en Obelix derimod er for nogle størrelser, turde være velkendt.<br />
<br />
Heldigvis kendte Per Dås hittepåsomhed ingen grænser, når han skulle duellere med Goscinny på dansk. Og hvis man ellers må sige den slags højt: Mange af figurernes danske navne rammer renere end de franske. Trubadurix ligger da bedre i munden end ”Kaskoforsikrix”. Og er det måske ikke mere passende at kalde en fiskehandler for Hørmetix end ”Alfabetisk-Ordenix”? <br />
<br />
Då oversatte sit sidste Asterix-album i 2005 som 83-årig. Som vist nok den eneste i verden kunne han dermed prale af at have oversat alle hidtidige Asterix-album på nær ét, ”Den store grav”. Det tog hans kone, Inge – i hvert fald formelt – sig af, fordi dette bind som det eneste blev udgivet af Gutenberghus' konkurrerende forlag Interpresse.<br />
<br />
<iframe allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="215" src="https://www.youtube.com/embed/ZOD4MgBz3Q8?start=2255" width="460"></iframe><br />
<br />
<h1>
ASTERIX INDTA’R BIFFEN</h1>
René Goscinny elskede film, så han var ikke sen til at løfte sine gallere over på det hvide lærred. Men først måtte de en tur forbi tv-skærmen, hvor en animeret Asterix og ditto Obelix delte en enkelt scene med en levende romer i tv-showet ”Deux romains en Gaule” (1967). <br />
<br />
Senere samme år fik Goscinny og Uderzo sig en overraskelse, da de blev præsenteret for en splinterny lang tegnefilm, der byggede på det første Asterix-album. Problemet var ikke så meget, at filmen var dårlig – for det var den – men snarere, at ingen af dem anede et muk om dens eksistens, før de sad i forevisningssalen og gloede vantro på lærredet. For de havde aldrig givet tilladelse til, at deres figurer måtte bruges til spillefilm. På den anden side var de heller aldrig blevet spurgt.<br />
<br />
For at bevare kontrollen over Asterix' fremtidige filmkarriere, oprettede Goscinny og Uderzo i fællesskab Studio Idéfix, der nåede at udsende en enkelt tegnefilm inden Goscinnys død. Forfatteren gav dog tidligt udtryk for, at ideen om at lade rigtige skuespillere agere Asterix & Co. var dødfødt: De anatomiske forskelle var simpelthen for iøjnefaldende, mente han. <br />
<br />
Åbenbart hørte Uderzo ikke efter, for i 1999 kom Asterix & Obelix i kød og blod, eller rettere ”I kamp mod Cæsar”. Den franske superstjerne <b>Gérard Depardieu</b>s korpus og drankernæse gjorde ham sådan set selvskrevet til rollen som den tøndeformede Obelix, men selv om alle sejl var sat til, faldt den charmeforladte film tungt til jorden. <br />
<br />
Generelt understreger de hidtil ni Asterix-tegnefilm og tre realspillefilm desværre, hvor svært det kan være at overføre tegnede figurer fra papir til lærred. Meget få af Asterix’ filmeventyr matcher albummenes friskhed, og seriens barokke humor føles ofte temmelig omstændelig, når der sættes levende billeder til. <br />
<br />
Overraskende nok er det faktisk en af realfilmene, den fiffigt underspillede ”Asterix & Obelix 2: Mission Kleopatra” fra 2001, der bedst formår at ramme seriens drilske tone. Blandt tegnefilmene var ”Asterix og vikingerne” (2006) attraktivt produceret af danske A. Film, men ”Asterix og Kleopatra” (1968) og især ”Asterix indta’r Rom” (1976) havde flere morsomme scener – måske fordi Goscinny i sidstnævnte tilfælde skræddersyede en ny historie direkte til filmen. Et højdepunkt er den forrykte jagt på ”attest nr. 117”, hvor gallerne farer vild i den bureaukratiske labyrint, vi til daglig kalder det offentlige!<br />
<br />
> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2012/10/asterix-obelix-og-briterne-interviews.html">Læs artiklen om optagelserne til filmen "Asterix & Obelix og briterne"</a><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-bpJhF6gz31w/XnoWnQLJD7I/AAAAAAAAr5w/IRsCPl2VsOEkPFqQXtz0eG8JH8OXHn-OwCLcBGAsYHQ/s1600/Asterix%2Berobrer%2BRom%2BSM.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="781" data-original-width="1600" height="195" src="https://2.bp.blogspot.com/-bpJhF6gz31w/XnoWnQLJD7I/AAAAAAAAr5w/IRsCPl2VsOEkPFqQXtz0eG8JH8OXHn-OwCLcBGAsYHQ/s400/Asterix%2Berobrer%2BRom%2BSM.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<h1>
VIDSTE DU DET OM ASTERIX?</h1>
Vennerne Asterix og Obelix er født samme dag – ifølge den korte historie ”Asterix' fødsel”.<br />
<br />
Et fast indslag i ”Asterix” er de uheldige pirater, som uafladeligt krydser gallernes vej, selv om de gør alt i deres magt for at undgå dem. Såvel den frustrerede kaptajn Rødskæg som hans besætning er utilslørede parodier på figurerne fra sørøverserien ”Rødskæg” (Barbe-Rouge), der kørte sideløbende med ”Asterix” i Pilote fra bladets start i 1959.<br />
<br />
Albert Uderzo og René Goscinny arbejdede sammen på seks andre serier, bl.a. ”Junior”, ”Kaptajn Kaj” og den mest kendte udover ”Asterix”, den humoristiske indianerserie ”Umpa-pa” (1958-62), som også er udgivet på dansk.<br />
<br />
På computerspilfronten har man kunnet slås med Asterix og Obelix siden 1993. Dengang skete det på Atari; 26 år senere foregik løjerne på Nintento DS. Mange af spillene har været lidt kedsommelige platformspil, hvor det mest bare gjaldt om at banke romere og nedlægge et vildsvin eller to. Man har dog også set strategispil, der genskabte gallerkrigen – og dermed gav spilleren mulighed for at vinde over de ellers urørlige gallere!<br />
<br />
Seriens figurer fik i 1989 deres egen forlystelsespark, Parc Astérix, som desværre ikke ligger i Bretagne, hvor den ifølge serien burde, men i Plailly godt 30 km nord for Paris. Her er den hyggelige landsby genskabt med omvandrende kæmpe-Asterix’er, rutsjebaner og kunstige legionærer, der dukker sig bag buske. Og er man sulten, står menuen i restauranten naturligvis på vildsvin.<br />
<br />
Hvis man er interesseret i at kigge tegneren Uderzo over skulderen, så kan man gøre det i pragtudgaven af albummet ”Asterix og Latraviata” (2002), hvor hans blyantsskitser til serien er optrykt i fuldt format. Her kan man nærstudere alt det blyantskradseri og viskelæderarbejde, der skal til, før Uderzos assistenter rentegner, håndtekster og farvelægger siderne.<br />
<br />
Asterix gæsteoptrådte i en anden berømt serie, da belgieren Hergé tegnede galleren som en kæmpe karnevalsmaske i sin historie ”Tintin og picaroerne” (1976). Uderzo gengældte æren ved at lade Asterix og Obelix møde Dupond og Dupont under deres belgiensbesøg i ”Styrkeprøven” tre år senere.<br />
<br />
Uderzo tegnede sig selv og makkeren Goscinny ind i serien ved flere lejligheder. Kig selv efter i ”Asterix ... olympisk mester!” og ”Obelix & Co.” (hvor de begge er med) samt ”Asterix' odyssé” og ”Asterix på skattejagt” (kun Goscinny).<br />
<br />
I 2009 gav Uderzo tilladelse til, at andre kunne fortsætte Asterix-serien efter hans død.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-Kr9oTHSIDoU/XnobT3ZA7vI/AAAAAAAAr6c/wJYfpEBC7vQlx19DGfLWtf8N6Sas-8HUgCLcBGAsYHQ/s1600/asterix%2Bfigurark.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="982" data-original-width="1600" height="246" src="https://3.bp.blogspot.com/-Kr9oTHSIDoU/XnobT3ZA7vI/AAAAAAAAr6c/wJYfpEBC7vQlx19DGfLWtf8N6Sas-8HUgCLcBGAsYHQ/s400/asterix%2Bfigurark.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<h1>
GALLER-IET</h1>
<b>Asterix </b>er snarrådig, renhjertet og på mange måder en flink fyr, om end han også kan være lidt af et bedrevidende brokkehoved. Hans temperament svinger ubesværet fra det hidsige til det blævrende sentimentale, og frem for alt elsker han et rask slagsmål og et bæger vin. Kort sagt: En typisk franskmand!<br />
<br />
Bautastenhuggeren <b>Obelix </b>er trods sin robuste fysik temmelig tyndhudet, og han stiller sig særlig nærtagende, når det gælder hentydninger til hans kropsvægt! Han elsker vildsvinesteg og at slå på tæven, men er også set uhelbredeligt hals-over-hoved forgabt i skønne kvinder. Og så faldt han i gryden med trylledrik, da han var spæd, hvorfor hans superkræfter har holdt sig helt op i voksenalderen.<br />
<br />
Uden for slagterbutikken sidder der en lille, snehvid hund, da Asterix og Obelix ankommer til Lutetia (Paris) på deres rejse ”Gallien rundt” i 1963. Det pjuskede kræ løber troligt i hælene på gallerne i et genialt ”running gag”, der strækker sig helt fra albummets side 13 og til de allersidste ruder, hvor Obelix endelig opdager deres firbenede påhæng – og med øjeblikkelig virkning kaster al sin kærlighed på sin nye ven. Hunden fik sit navn gennem en navnekonkurrence i Pilote, og <b>Idéfix </b>har bevaret sin popularitet som seriens maskot lige siden, selv om den sjældent spiller nogen egentlig rolle i historierne.<br />
<br />
<b>Fakta: ASTERIX</b><br />
Fransk humortegneserie<br />
Skabt af: René Goscinny (forfatter) og Albert Aleandro Uderzo (tegner, forfatter fra 1980) i 1959<br />
Troldspejlet anbefaler: ”Asterix som gladiator” (1962), ”Asterix og Kleopatra” (1963), ”Asterix og briterne” (1965), ”Asterix og vikingerne” (1966), ”Tvekampen” (1964), ”Asterix ... olympisk mester!” (1968), ”Byplanlæggeren” (1971)<br />
<br />Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-75384246704332524542019-10-18T12:00:00.000+02:002019-11-27T15:19:57.347+01:00"Danmark på sengekanten": Støt bogen om 1970'ernes danske erotiske lystspil!<iframe width="466" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/Tna5P_s3_e4" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe><br />
<br />
Det har længe undret mig, at ingen har skrevet en ordentlig bog om sengekants- og stjernetegnsfilmene. Dels mener jeg, at filmenes popularitet berettiger dem til at blive taget alvorligt som kulturhistorie, og dels tror jeg, at 1970'ernes erotiske lystspil og deres tilblivelse kan fortælle os meget om danskernes samfund, kultur og moral både dengang og nu.<br />
<br />
Derfor arbejder jeg nu på bogværket ”<a href="https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-70ernes-erotiske-lystspil/" target="_blank">Danmark på sengekanten</a>”, som det prisvindende forlag <a href="https://booklab.dk/" target="_blank">BOOK LAB </a>(kendt for Christian Monggaards bog "<a href="https://www.booklab.dk/shop/ob/" target="_blank">Olsen Banden</a>") håber at udgive til sengekantseriens 50-årsjubilæum i august 2020. <br />
<br />
<b>> <a href="https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-70ernes-erotiske-lystspil/" target="_blank">Direkte link til crowdfundingen af "Danmark på sengekanten"</a></b><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-sa5etU_A2_0/XarJlbvRhSI/AAAAAAAAquI/wslSZqTmRDAyuo7dSBWXU_UttQELK1qMQCLcBGAsYHQ/s1600/Danmark%2Bp%25C3%25A5%2Bsengekanten%2B-%2Bnyt%2Bforsideudkast%2B%2528Ole%2BS%25C3%25B8ltoft%2529%2B-%2Blys.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="902" data-original-width="1549" height="232" src="https://1.bp.blogspot.com/-sa5etU_A2_0/XarJlbvRhSI/AAAAAAAAquI/wslSZqTmRDAyuo7dSBWXU_UttQELK1qMQCLcBGAsYHQ/s400/Danmark%2Bp%25C3%25A5%2Bsengekanten%2B-%2Bnyt%2Bforsideudkast%2B%2528Ole%2BS%25C3%25B8ltoft%2529%2B-%2Blys.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Forsideudkast til den ordinære udgave af bogen "Danmark på sengekanten" - © BOOK LAB</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Vi vil lave en flot, sober og grundig coffeetablebog, som alle kan være bekendt at have liggende fremme. Jeg er godt i gang med at samle førstehåndsberetninger fra så mange som muligt af de skuespillere og filmfolk, der arbejdede på 70’ernes danske erotiske lystspil.<br />
<br />
Min ambition med teksten er at skildre datidens filmmiljø og dets mennesker med så mange detaljer og nuancer, at man som læser føler, man selv er til stede. Bogens billedmateriale vil være nøje udvalgt og med mange sjældne illustrationer, der bliver trykt på ustrøget papir, så alle farvefotos stråler ud fra siderne. Bogen vil også udkomme i en nummereret luksusudgave i begrænset oplag. <br />
<br />
En privat investor har skudt startkapital ind, og vi arbejder pt. på at skaffe yderligere investorer. Desuden har BOOK LAB og jeg har netop startet en crowdfunding, hvor interesserede læsere - måske dig? - kan støtte produktionen af bogen ved at bestille den i forsalg til særlig rabatpris. <b>Crowdfundingen er forlænget til 6. december 2019 </b>og skal indbringe 55.000 kroner eller derover. <br />
<br />
Du kan forudbestille "Danmark på sengekanten" og læse mere om bogens indhold på Booomerang.dk:<br />
<br />
<a href="https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-70ernes-erotiske-lystspil/"><span style="font-size: large;">https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-70ernes-erotiske-lystspil/</span></a><br />
<br />
Støttemulighederne er som følger:<br />
<br />
<ul><li>25 kr. eller mere: Basisstøtte uden fysisk incitament</li>
<li>199 kr.: Ti speciallavede postkort med motiver fra sengekantfilmene</li>
<li>249 kr.: Et eksemplar af bogen "Danmark på sengekanten"</li>
<li>349 kr.: Bogen "Danmark på sengekanten" + ti postkort</li>
<li>595 kr.: Et eksemplar af luksusudgaven af bogen "Danmark på sengekanten"</li>
<li>695 kr.: Luksusudgaven af "Danmark på sengekanten" + ti postkort</li>
</ul><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-F5nKkdq-e5M/XarLCB0N_qI/AAAAAAAAquY/0Pi_0bMxHm0dFKJ5wYur3fP5ShvHRWJMgCLcBGAsYHQ/s1600/limiteret%2Bsengekant%2Bmed%2Bstor%2Bstjerne.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1132" data-original-width="1600" height="283" src="https://3.bp.blogspot.com/-F5nKkdq-e5M/XarLCB0N_qI/AAAAAAAAquY/0Pi_0bMxHm0dFKJ5wYur3fP5ShvHRWJMgCLcBGAsYHQ/s400/limiteret%2Bsengekant%2Bmed%2Bstor%2Bstjerne.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Forsideudkast til den "limiterede" luksusudgave af bogen "Danmark på sengekanten" - © BOOK LAB</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<br />
<h3>HVAD HANDLER BOGEN OM? (den lange version)</h3>Revolutionens sluser åbnede sig på vid gab, da justitsminister <b>Knud Thestrup</b> i juli 1969 satte billedpornografien fri. Den historiske milepæl satte kortvarigt Danmark på verdenskortet som erotikkens frontløber. Tidsånden tilførte også den skrantende danske folkekomedie nyt blod.<br />
<br />
Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnsfilmene fulde huse i biograferne, såvel i <i>sexy Copenhagen</i> som i udlandet. De i alt 14 lystspil parrede nostalgisk hyggefarce med lagengymnastik i en genreblanding, man hverken har set før eller siden.<br />
<br />
Folkekære stjerner som <b>Ole Søltoft</b>, <b>Karl Stegger </b>og <b>Poul Bundgaard </b>leverede håndfast komik blandt bølgende barme og hoppende numser. Imens gik anonyme møer og ungersvende til makronerne i mere (stjernetegn) eller mindre (sengekant) eksplicitte sexscener. ”De fjoller, vi boller!” kunne slaglinjen lyde. I udlandet fik det aparte fænomen tilnavnet happy porn.<br />
<br />
Filmenes balance mellem uskyldigt frisind og kynisk kommercialisme indkapsler 1970’ernes brydningstid, hvor erotik og porno kom i fokus i det offentlige rum. Flere kendte filmfolk arbejdede på sexkomedierne, der dengang som nu blev stemplet som ”dårlig smag”. Søde, blonde <b>Birte Tove </b>opnåede kultstatus i Fjernøsten og tog virakken med et uskyldigt smil. Andre skuespillere vil i dag nødig forbindes med fænomenet, og flere af de mandlige stjerner stødte på grund, da sexbølgen ebbede ud ved tærsklen til 1980’erne. At filmene var rekordstore internationale kassesucceser, synes i dag at være glemt. Eller ignoreret? Det flove ry kan være årsagen til, at dette underbelyste kapitel i dansk filmhistorie aldrig er blevet taget alvorligt som populærkultur – før nu.<br />
<a name='more'></a><br />
”Danmark på sengekanten” er en underholdende tidsrejse og æstetisk smuk bogoplevelse, der spejler 1970’ernes Danmark gennem datidens sengekant- og stjernetegnsfilm. Ambitionen med bogen er at gøre vores nære fortid levende ved at følge tilblivelsen af 1970’ernes erotiske lystspil og prøve at forstå, hvordan og hvorfor denne unikke – og unikt danske – kulturlomme opstod i kølvandet på billedpornografiens frigivelse i 1969. Gennem sengekant- og stjernetegnsfilmene kan vi føje flere brikker til vores billede af de strømninger i samfundet, som vi stadig mærker efterdønningerne af i nutidens ligestillingsdebat og MeToo-bevægelse.<br />
<br />
Sengekantseriens 50-årsjubilæum i 2020 er den aktuelle anledning til at indsamle vidnesbyrd og anekdoter, mens nogle af filmenes bagmænd og -kvinder stadig er iblandt os. Fotograferne <b>Mikael Salomon</b> og <b>Jan Weincke</b>, skuespilleren <b>Anne Grete Nissen</b>, stuntmanden <b>Sven-Ole Thorsen </b>og Birte Toves datter, <b>Anne Katrine Tove</b>, er blandt de mange, som deler deres historier i bogen.<br />
<br />
Bogen vil folde perspektiverne i de erotiske lystspil ud i et filmisk flow med detaljerige beskrivelser af miljøer og personskæbner. De sjældent fortalte baggrundshistorier skildres gennem nye interviews, hidtil upubliceret arkivmateriale og mange sjældne farveillustrationer (stills, plakater, udklip, breve, dokumenter m.m.). Visuelt rammer bogen emnets balance mellem humor, nostalgi og stueren erotik, så alle har lyst til at have bogen liggende på sofabordet.<br />
<br />
Formatet er 193 mm x 230 mm, og omslaget er hardcover. Bogen produceres på flere papirkvaliteter og leveres med foliepræg og velouromslag. BOOK LAB udarbejder også en nummereret luksusudgave i begrænset oplag.<br />
<br />
<h3>HVEM ER BOGEN TIL?</h3>Læseren er enhver, der interesserer sig for nyere dansk kultur- og samfundshistorie, hvad enten man oplevede 70’ernes omvæltninger på sin egen krop eller er stødt på de pikante film gennem senere, succesrige videoudgivelser og tv-visninger.<br />
<br />
Indgående kendskab til de to serier er ingen forudsætning. Men en del af målgruppen inkluderer filmnørderne, de der enten læser Film- og Medievidenskab, dem der underviser eller dem, der dyrker de gamle danske film og den nostalgi, som følger med.<br />
<br />
Den sekundære målgruppe er de designinteresserede. De bruger lige så mange penge på smukke bøger til reolen, som de bruger på resten af deres interiør og køber bogen på grund af dens håndværksmæssige kvalitet, grafiske udformning og smukke design.<br />
<br />
<h3>HVEM LAVER BOGEN?</h3>Projektets forfatter og ophavsmand er freelancefilmjournalist <b>Brian Iskov </b>(f. 1976), der har plejet ideen og researchet emnet gennem de seneste ti år. Ud over journalistisk virke i dagblade og magasiner siden 2000 har han skrevet anmelderroste bøger om ”<b>Jakob Stegelmann</b>s Troldspejlet” og <b>Otto Leisner </b>og bidraget til portrætantologierne ”Store danskere” (DR 2007), ”Flere store danskere” (DR 2008) samt ”Ikoner” (Storytel 2018). Senest har han crowdfundet og tilrettelagt podcastserien <a href="https://meddansktale.blogspot.com/" target="_blank">”Med dansk tale”</a> (2017-19) om og med berømte danske stemmer i tegnefilm og tv. Brian Iskov er medlem af Danske Filmkritikere og kendt for sit skæve, engagerede blik for de oversete emner inden for kulturhistorien, hvad enten det er tv-julekalendere, tegnefilmskuespil eller sengekantfilm.<br />
<br />
Bogværkstedet <a href="http://booklab.dk/" target="_blank">BOOK LAB</a> har specialiseret sig i at udarbejde og udgive ekstraordinært boghåndværk inden for emnerne samfund og kultur. Titlerne tæller blandt andre hyldestværket “Olsen Banden” af filmredaktør og forfatter <b>Christian Monggaard</b> og krigsfotograf <b>Jan Grarup</b>s fem kilo tunge megaværk “And Then There Was Silence”.<br />
<br />
Processen omkring udarbejdelsen af det filmhistoriske værk “Danmark på sengekanten” bliver ledet af forlagschef <b>Søren Hørdum</b>. Søren Hørdum er ekspert i tryk og produktdesign og medlem af juryen i Foreningen for Boghåndværk.<br />
<br />
<i>Forside, opslag, m.m., der bruges i kampagnematerialet, er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer i det færdige produkt.</i>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-47125503549102986032019-02-07T14:02:00.000+01:002019-02-07T16:02:21.099+01:00"Ben is Back": Interview med instruktør og forfatter Peter Hedges<!--<meta content="blogger" name="generator" /><br />
<meta content="http://brianiskov.blogspot.com/2019/02/ben-is-back-interview-hedges.html" property="og:url" /><br />
<meta content=""Ben is Back": Interview med instruktør og forfatter Peter Hedges" property="og:title" /><br />
<meta content="Engang var Julia Roberts verdens største kvindelige filmstjerne. Nu er hun 51 og trives bedst i rollen som mor for sine tre børn. Men famil..." property="og:description" /><br />
<meta content="https://4.bp.blogspot.com/-hBLbJ3nGBQo/XFwrYsjIb0I/AAAAAAAAnKg/--np6ClrQZAwqK2guhx7Hg0ebUurnH-yQCLcBGAs/s1600/BenIsBack_Emma_McIntyreWireImageGettyforTIFF_07%2B%25281%2529.jpg" property="og:image" />-->Engang var <b>Julia Roberts</b> verdens største kvindelige filmstjerne. Nu er hun 51 og trives bedst i rollen som mor for sine tre børn. Men familiedramaet “Ben is Back”, om tidens epidemiske misbrug af smertestillende piller, lokkede hende tilbage til det store lærred.<br />
<br />
<iframe allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/9HYSb0Fk83w" width="464"></iframe><br />
<br />
"Ben is Back", der har dansk biografpremiere i dag, er skrevet og instrueret af amerikaneren <b>Peter Hedges </b>("Pieces of April", "Min brors kæreste", "Hva' så, Gilbert Grape?"). Jeg mødte både ham og Julia Roberts på sidste års Toronto Film Festival, hvor filmen havde verdenspremiere. Hedges lyste straks op og gispede begejstret, da han hørte, at jeg kom fra Danmark:<br />
<br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"'Festen' er den bedste film, der nogensinde er lavet! Det er den vigtigste film i mit liv. Jeg ser den om og om og om igen. Det eneste, jeg vil, er at lave én film i mit liv, der bare kommer i nærheden af den."</span></blockquote><div style="text-align: right;"><em><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">- Peter Hedges, manusforfatter og instruktør</span></em></div><br />
Julia Roberts har høstet nogle af sin karrieres bedste anmeldelser for sin stærke og intense præstation som moderen Holly i "Ben is Back". Hun insisterede på, at Peter Hedges' egen 22-årige søn, Lucas, skulle spille titelrollen som den 19-årige Ben, der stikker af fra afvænningsklinikken efter 77 stoffri dage og opsøger sin familie på selve juleaftensdag.<br />
<br />
Bens uventede hjemkomst udløser stærke, men meget forskellige reaktioner hos moderen, søsteren og stedfaderen. For som mange andre misbrugere er Ben ikke til at stole på. Især Holly er splittet mellem moderens betingelsesløse kærlighed til sit barn og en gryende erkendelse af, at selv dén muligvis ikke rækker til at redde sønnens liv. <br />
<br />
Mit interview med Julia Roberts kan du læse i den aktuelle udgave af <a href="https://www.femina.dk/soendag">Ugebladet Søndag</a> (nr. 6/2019).<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-rBsVNUdT0fY/XFwobsAgz6I/AAAAAAAAnKQ/KrUsTQE4C_I2vZYEb_OQQtLzx7CNuIqxACLcBGAs/s1600/BenIsBack_JuliaS%25C3%25B8ndag.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="410" data-original-width="614" height="267" src="https://2.bp.blogspot.com/-rBsVNUdT0fY/XFwobsAgz6I/AAAAAAAAnKQ/KrUsTQE4C_I2vZYEb_OQQtLzx7CNuIqxACLcBGAs/s400/BenIsBack_JuliaS%25C3%25B8ndag.png" width="400" /></a></div><br />
Her på Bries Blog-O-Rama får du mit interview med Peter Hedges, der er en yderst sympatisk og let bevægelig herre på 56. Hedges senior fortæller om at instruere sin egen søn og taler engageret om den galopperende opioid-epidemi, der kræver 130 dødsfald dagligt alene i USA. Han deler også sine egne erfaringer med en alkoholiseret mor, der blev tørlagt i en moden alder.<br />
<br />
Interviewet er på engelsk og har ikke været publiceret andre steder end Bries Blog-O-Rama.<br />
<a name='more'></a><br />
<br />
INTERVIEW: "BEN IS BACK"<br />
<span style="font-size: large;"><b>Peter Hedges</b></span><br />
<em>Brian Iskov, TIFF september 2018</em><br />
<br />
<em>You mentioned <b>Thomas Vinterberg</b>'s 'The Celebration' (Festen) as your favourite film of all time. Why do you keep coming back to it?</em> <br />
PETER HEDGES: One of the things I find is, it's so raw and real, and the people are untethered, but the ache and the humanity ... It's if <b>Ipsen </b>and <b>Chekhov </b>wrote a screenplay together and made it. I was a big <b>Ingmar Bergman </b>freak in my youth, so when <b>Sven Nykvist </b>shot "Gilbert Grape" (written by Peter Hedges, ed.) I was blown out of my mind, because I had seen all of the Bergman films. Early in my life it was European films and now of course, South America, they are just blowing my mind. I've just been very drawn to foreign films. There is a rawness and a realness, and the movies just feel like they shine a light on the human condition. ["The Celebration"] for me was, I like the compressed time, I like that the story is about family. [Stories about] broken families that are trying to figure it out move me. <br />
<br />
<em>And "Ben is Back" is all those things. Is it hard to make this kind of film in America?</em> <br />
HEDGES: Sure it is. Of course. And that's why, when you get a text from Julia Roberts on September 11th of last year, we are talking 362 days ago, you get a text saying "I wanna be in your film". These movies only happen when Julia Roberts or <b>Courtney B. Vance </b>and even Lucas Hedges say, "I wanna be in it". Because, who am I? I mean, I'm fine, I'm a good guy, I'm working hard. But no. When she says, "This matters", it makes a huge difference. <br />
<br />
<em>Why did you send the screenplay to Julia Roberts?</em> <br />
HEDGES: I'll describe her in this way. Since "Mystic Pizza" she's been in our hearts, let's just own it. We're happily married men, it's not like she would have either of us anyway. She's doing fine. But she's very special. I describe it this way: When most actors cry, we are watching an actor cry. When Julia Roberts cries, the world weeps. And I know it seems hyperbolic but to me ... I also know enough about her to know that she is a fierce and loyal and devoted mother. That's her main gig in the world. And I felt that if she comes and does what I know she can do and then some, which she did, this movie will reach all sorts of people.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-LNRnI62cu9Q/XFwrPleYX8I/AAAAAAAAnKc/PBHwxoTkMkkKzeQOn0OicH0moOI4dkgqwCLcBGAs/s1600/ben_is_back_rec709_100nit_r2_still_01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="377" data-original-width="900" height="167" src="https://2.bp.blogspot.com/-LNRnI62cu9Q/XFwrPleYX8I/AAAAAAAAnKc/PBHwxoTkMkkKzeQOn0OicH0moOI4dkgqwCLcBGAs/s400/ben_is_back_rec709_100nit_r2_still_01.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Julia Roberts og Lucas Hedges i "Ben is Back" | pr-still fra filmen</i></td></tr>
</tbody></table><br />
If it's happening to her ... She's so real. First of all, there are very few faces that move anymore. I'm sorry, I hate to say it. But she's <b><i>real</i></b>. She's real and relatable, and you root for her, and she also has a fragility and a capacity ... She can be like glass, she can be tough as nails, and I just felt like, she's gonna take this to a place. At a time when with the new cameras and new TVs, when vanity is at a premium, she came and gave just a very raw and real [performance]. I mean, you saw it. It's a staggering performance. If I'm excited about anything tonight, it's for the world to see her in this movie.<br />
<br />
<em>She must be generous as well because you started rehearsing in her house.</em> <br />
Yeah. As Lucas [Hedges] said, "Yeah, there was rehearsal. There was also getting to know Julia's family". And he said it with real love. He was spending the night there, I was going back to the hotel, and he was like, "I'm staying over!". He was hanging out, loved the kids. But it was a big deal for her. To pick up kids her age, and the kind of mother she is, around Christmas, to go away ... She doesn't do it. Why did she need to do this? It was also the kids getting to know Lucas and Kathryn [Winnick, co-starring as Ben's sister]. That's what she wanted. And it was a really great thing. That's how she rolls. Very lovely home. After she said she wanted to do it she said "I really need to talk to my kids". Her text was about, it was a big cost for her to do the movie. Props to her for coming and doing it.<br />
<br />
The last part of the shoot got very hard. She's the most prepared actor I've ever worked with. There were times late in the shoot where I'd feel I had failed her. Just in terms of, we [the crew] weren't always ready. She's awesome. I mean, I wanna say something bad about her, what can I say? That there aren't two of her. That's the bad thing. It was awesome and fierce. There were times particularly with Lucas and Julia where they'd done it, they had hit it, and I would ask for more takes. Looking back I'm like, "I could have done fewer takes. They were that good." I'm always trying to figure out what I would do differently. I'd probably do that differently. It was hard, but she's a pro. I didn't play pro basketball but it would be like playing with <b>Michael Jordan</b>. They say when you play with <b>Magic Johnson</b>, I've had friends play pick-up basketball with him and he apparently can figure out exactly where to put the ball for you. You're just [running along] and suddenly the ball is in your hands, and you don't know it. That's what it is like to work with Julia. She put it there, and you go ... [mouth agape] "Guys, set the camera! Let's go!" <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-hBLbJ3nGBQo/XFwrYsjIb0I/AAAAAAAAnKg/--np6ClrQZAwqK2guhx7Hg0ebUurnH-yQCLcBGAs/s1600/BenIsBack_Emma_McIntyreWireImageGettyforTIFF_07%2B%25281%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1183" height="400" src="https://4.bp.blogspot.com/-hBLbJ3nGBQo/XFwrYsjIb0I/AAAAAAAAnKg/--np6ClrQZAwqK2guhx7Hg0ebUurnH-yQCLcBGAs/s400/BenIsBack_Emma_McIntyreWireImageGettyforTIFF_07%2B%25281%2529.jpg" width="295" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Courtney B. Vance, Julia Roberts, Kathryn Winnick og Peter Hedges på TIFF 2018<br />
Foto: Emma McIntyre/Wire Image for TIFF</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<em>"Ben is Back" touches upon the opioid crisis that is plaguing the United States right now. A lot of people are getting hooked on prescription pain meds.</em><br />
Something happened in the 90s, and it's very well-documented, that they started to believe that nobody should ever feel pain. THey started to market pills, it was all done, and I take it on in a very indirect but overt way, I think, in the film that that started to happen. What's happened now is that a generation or two have ... I know 80-year-olds and 70-year-olds who are addicted to opioids. They are addicted. Our prisons are filled with people who committed crime because they were dope sick. Over 60-70 per cent of the people in jail are in jail because they had drugs or alcohol in them when they did their crimes. It's a whole thing.<br />
<br />
[Here, Hedges glances at his handler] I know, I know, I'm not supposed to say this. But! The fact of the matter is that we have a huge, huge, huge issue, and it's particularly American but it's not. It's worldwide. Maybe the weapons have changed, or the things of choice, but how are we going to become more authentic and healthier, and how are we going to help each other? I wanted to make a movie that would contribute to that kind of conversation. One family, one day, but at its core for me, it's a love story of a mother who won't give up on her child when everyone else will, and a son who is trying so hard to turn his life around. And it's hard to do. I wanted to make a movie where there was a second family and there was a supportive, loving, strong force. I had that in my life. I had a stepmother who loved me in a way thay my real mother, my birth mother, could not love me. Because of her alcoholism. Then my mother got sober, and she became an amazing mother. But for a while there, I had a pillar of strength that I would not have had. And I wanted to have that here in the film.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-sopOehth8U0/XFwrvB5jprI/AAAAAAAAnKo/6Du2ySrXD88Bap2_mGfccnmzW6ROQlt7gCLcBGAs/s1600/BenIsBack_11355-Mark-Schafer.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="213" src="https://4.bp.blogspot.com/-sopOehth8U0/XFwrvB5jprI/AAAAAAAAnKo/6Du2ySrXD88Bap2_mGfccnmzW6ROQlt7gCLcBGAs/s320/BenIsBack_11355-Mark-Schafer.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Julia Roberts og Lucas Hedges i "Ben is Back" | pr-still: Mark Schafer</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<em>Your own son, Lucas, gives an incredible performance in the film as well.</em><br />
I don't know how this happened but he is a very deep and thoughtful young man who has found a passion. Any of you are parents, I know you know, and I have another son who would never want to act in a movie and has his own passion. But when a young person finds what they love to do and what they are meant to do, it's an amazing thing. And Lucas, inspite of his bad experience of doing "Dan in Real Life" with me ... He just happened to be in a play in school, and it went well, and a casting director saw him in the play, he was amazing in this play when he was in 7th grade. This casting director called <b>Wes Anderson </b>and said, "You need to see this kid". My wife wasn't even gonna let him audition, and he only auditioned because he said, "I would love to be in a movie as long as my Dad doesn't direct it." And he went off to do it.<br />
<br />
But what moves me about him is his deep humanity, he's a deeply thoughtful and deep-feeling young man, and his real interest in growth and learning. He is in rehearsal today, he's not here because he felt he would do a disservice to his play, and they would have let him out to come here for two days and do press. He said, "In two weeks I'm standing on a Broadway stage. I have a cast." He called me and said, "I'm so sorry, I know you're gonna be so disappointed", and of course inside I was going, [heartbroken] "Nooo!". But I said, "That sounds like the right thing to do, and I fully support it," and I hung up the phone and had a good cry. I felt sadness because it would have been fun to do this with him.<br />
<br />
One last thing I would say, and I feel this about Kathryn too who I wish were my daughter, and a boatload of young people that I have met, Lucas' friends from drama school, many of whom live with us in the summer who are these really exciting, interesting, vibrant kids. What we need to do is, we need to find a way of giving them hope, and we need to find a way to listen to them. Because they're telling us some things that we don't wanna hear, but they are telling us some things. That's what I had to do in making this movie, once he agreed to be in it, I really had to learn to listen better and to try to listen more. Because actors, if you get out of their way they will carry you very far. Courtney and Kathryn and Julia and Lucas did that. If this movie works it's because I got out of their way. I know, we're done. I'm sorry. I talk too much. <br />
<br />
<i>Tak til United International Pictures for at facilitere interviewet med Peter Hedges.</i>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-46664366993700077832019-01-24T00:00:00.000+01:002019-01-24T15:32:35.604+01:00"Kursk": Interviews med Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts<!--<meta content="blogger" name="generator" /><br />
<meta content="http://brianiskov.blogspot.com/2019/01/kursk-vinterberg-schoenaerts.html" property="og:url" /><br />
<meta content=""Kursk": Interviews med Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts" property="og:title" /><br />
<meta content="I dag, 24. januar 2019, har Thomas Vinterberg s seneste spillefilm, "Kursk", premiere i danske biografer. Hovedrollerne spilles af belgiske ..." property="og:description" /><br />
<meta content="https://4.bp.blogspot.com/-MyCXaqbqtcI/XEcw6x1lZcI/AAAAAAAAnIQ/D18YNGW1-OwZTRlomgbqqJheMXO1NKZxQCLcBGAs/s1600/Kursk_RC__credit_Rodin_Eckenroth_WireImageGetty_for_TIFF_10%2B%25281%2529.jpg" property="og:image" />-->I dag, 24. januar 2019, har <b>Thomas Vinterberg</b>s seneste spillefilm, "Kursk", premiere i danske biografer. Hovedrollerne spilles af belgiske <b>Matthias Schoenaerts </b>og franske <b>Léa Seydoux</b>, med engelske <b>Colin Firth</b> i en vigtig birolle.<br />
<br />
Desuden genforener Vinterberg de svenske titaner <b>Max von Sydow </b>og <b>Pernilla August </b>("Den gode vilje", "Jerusalem"), og han hiver flere af sine danske skuespillervenner ind foran kameraet i engelsktalende biroller (bl.a. <b>Lars Brygmann</b>, <b>Bjarne Henriksen </b>og <b>Magnus Millang</b>). Som cheffotograf har Vinterberg for femte gang valgt <b>Anthony Dod Mantle</b> ("Festen").<br />
<br />
<b>Luc Besson</b>s franske selskab EuropaCorp har produceret thrilleren om den russiske atomubåd, som forliste på bunden af Barentshavet i august 2000. Vinterberg optog "Kursk" i Belgien, Frankrig og Norge for så længe siden, at den svenske skuespiller <b>Michael Nyqvist</b>, der døde i juni 2017, medvirker i en lille birolle.<br />
<br />
> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2010/07/single-man-brie-mder-colin-firth.html" target="_blank">Læs mit interview med Colin Firth</a> ("A Single Man")<br />
> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/search?q=dod+mantle" target="_blank">Mere Anthony Dod Mantle på Bries Blog-O-Rama</a><br />
<br />
Jeg interviewede Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts på sidste års Toronto Film Festival. Rundbordssamtalerne foregik på engelsk, som det vil fremgå af citaterne nedenfor. <br />
<br />
<iframe allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/Ai68g-HWzV8" width="560"></iframe><br />
<br />
<span style="font-size: large;">Thomas Vinterberg (instruktør)</span><br />
<br />
<i>Matthias Schoenaerts was already attached to the lead role in "Kursk" when he brought the script to you. What was your initial reaction?</i><br />
Reading this particular script with him in mind moved me, basically. He's radiating masculinity, humanity, warmth, a lot of complexity, and this character just came to life very quickly when I read it. Also I found an opportunity there to elevate the project from being a political thriller and hopefully into something grander. About humanity, about running out of time, about life and death. <br />
<br />
My wife [<b>Helene Reingaard Neumann</b>, ed.] is a priest, she just became a priest - she was an actress before. She told me that where we come from, we used to talk about death. People died younger, and it was part of everyday life. That has changed over generations. There is a focus on being young and improving your life, but less people confront themselves with the fact that there is an end date. It has become the obligation of the literature and the film world to deal with these issues. And I found myself struck by this, by the bravery of these men in their last minutes and obviously the sadness of the story. But it did change quite a bit since I read it the first time. There was an opportunity here to make a big film on a certain scale and yet still, to some degree, make it my own which I found unique. There are not many of those projects around anymore. <br />
<br />
<blockquote class="tr_bq"><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif; font-size: large;">"It's so fucking far away from Dogma." </span> </blockquote><div style="text-align: right;"><i>- Thomas Vinterberg</i></div><a name='more'></a><br />
<i>With the two Utøya films this year there has been some debate about the responsibilities of portraying real-life tragedies.</i> <br />
First of all, there's one more step for us. One thing is that we are telling stories about lives that exist. Another thing is that we are doing it in English, and it's supposed to be Russian. Both these steps were giant steps for me which humbled us to a large degree and made us very careful about each step that we made. This script is based upon a book called "A Time to Die" which is the result of very thorough research and conversations with all these families. But when we brought this from the book by <b>Robert Moore </b>into the world of fiction, we also realized that this is the world of fiction. We gave them different names to allow us that freedom.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-MyCXaqbqtcI/XEcw6x1lZcI/AAAAAAAAnIQ/D18YNGW1-OwZTRlomgbqqJheMXO1NKZxQCLcBGAs/s1600/Kursk_RC__credit_Rodin_Eckenroth_WireImageGetty_for_TIFF_10%2B%25281%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1136" data-original-width="1400" height="323" src="https://4.bp.blogspot.com/-MyCXaqbqtcI/XEcw6x1lZcI/AAAAAAAAnIQ/D18YNGW1-OwZTRlomgbqqJheMXO1NKZxQCLcBGAs/s400/Kursk_RC__credit_Rodin_Eckenroth_WireImageGetty_for_TIFF_10%2B%25281%2529.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>THomas Vinterberg, Léa Seydoux og Matthias Schoenaerts ved verdenspremieren i Toronto 6. september 2018 | foto: Rodin Eckenroth/WireImageGetty for TIFF</i></td></tr>
</tbody></table><br />
In real life [the lead character's name was] <b>Dmitri Kolesnikov</b>. He was the captain, he wrote a letter, but he didn't have children. As far as I know, he was in the middle of a divorce and there was some ugly shit going on which did not fit this film. That's where the world of fiction becomes different from real life, and that's where I felt I was stepping back from reality. Now then there are all the technicalities of what happened. There are four different books about this, they offer each their own theory. The one we bought is the one we believe in, mostly, and that's the path I went down. <br />
<br />
Then I partnered up with consultants. The character played by Colin Firth is called <b>David Russell </b>in real life, he was helping us all the way through. He was on sets with us, and he taught us the world of submarines. Then there was a Russian submariner who had been on nuclear submarines in Russia who helped us as well. And we know stuff post mortem. We know that these bodies were half-burned meaning that some was in water, some was not. From that you can guess that either they were already dead when they were burned or a situation like the one in our movie ... we don't know. That's where we come down to a mixture between guessing and following the leads that the submarine gave us. <br />
<br />
<i>You have changed the names of some characters, and what happened in the submarine is obviously fiction. How did you decide what needed to stay true to the actual events?</i> <br />
That's a huge question. Every dramatic element, every line, we had that conversation. Obviously nobody really knows what happened, for good reasons. We can guess, and as I said there are four different books offering four different theories about what happened. BUt it was a constant balance between reality and fiction. I found it really important, and we did our best to be humble to the truth and keep exploring it, even into technical details. This oxygen generator, you won't believe how much time I've spent trying to figure out how they look, how they work, what about these cartridges that they swim for, blah-di-blah. <br />
<br />
I had endless Skype calls and conversations with the writer and David Russell. Sometimes things didn't work out because it was too far from reality and we had to cut it out. I remember this conversation with this very civilized man, David Russell, and the American writer, <b>Robert Rodat</b>. He said, "So, Thomas, Robert, how can this and this possibly have happened against sea pressure? It's ten bar, and I'm just wondering ...". And then a long break, and Robert's not answering, and I'm trying, "So, Bob, where does this come from?". And he answered [in gruff American voice], "I pulled it out of my ass." (laughter) These moments we had, and we had to go back to the truth. It was a constant effort to come as close to reality as possible. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-wNvlgkSqyaw/XD875Vsj1aI/AAAAAAAAm8I/cuBcjbZ4hRc5gM4dQpF9ky0rhxBAxaX2ACLcBGAs/s1600/kursk-vinterberg.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="267" src="https://1.bp.blogspot.com/-wNvlgkSqyaw/XD875Vsj1aI/AAAAAAAAm8I/cuBcjbZ4hRc5gM4dQpF9ky0rhxBAxaX2ACLcBGAs/s400/kursk-vinterberg.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Thomas Vinterberg (t.h.) og Peter Simonichek under optagelserne til "Kursk" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>Did you initially seek the Russian defence ministry's cooperation? </i><br />
There are a lot of these questions. (laughter) And the question about <b>Putin</b>, was I forced to cut out Putin. I wasn't. It's a boring artistic decision, actually. Anyway, we did at some point investigate shooting this film in Russia, trying to get closer to the truth. What we met were so many complications and so much interference with the script - not that they wanted it correct, they just wanted it heroic in the right places. We stepped away from that pretty fast and decided that we needed the artistic freedom. I think the film has become more truthful that way. <br />
<br />
<i>What kind of reaction do you expect from Russian audiences and authorities? </i><br />
I'm very nervous about that. It means a lot to me. If we take the easy part first, the Northern fleet or the Russian fleet - if they ever pay attention to this movie - they won't find this portrait flattering, and probably there will be some kind of reaction. They will probably be sending out stories to counter our portrayal of this. But I don't know yet. <br />
<br />
<i>Are you worried that they will say you are exploiting the story for entertainment?</i><br />
They could say a lot of things. I'm not that worried because they have said such horrible things that were so far from the truth that I hope people understand there's so much propaganda going on. The woman [played by Pernilla August, ed.] that starts screaming at the press meeting, she was there in real life. You can find her on YouTube. And she's sedated live on camera which became the end of free press in Russia, that particular event. What they've said about this woman is ridiculous. They said that she's an actress, I think even ex-prostitute. So I don't know what they will say.<br />
<br />
<i>That's not much different from what we're seeing at Trump rallies. </i><br />
No. That's a very important point. For me, this story hopefully elevates away from being finger-pointing. There is the Russian fleet that is portrayed here, and there was the decision of saving the lives of 23 men or maintaining their naval secrets and national pride. I find that choice ... interesting. In the Western world we like to see ourselves as people who are saving Private Ryan. One guys is enough, you know. But here there is a sacrifice for the community. Obviously I think, in the name of humanity, that they should have been saved. But there is more to it than that. There is a sacrifice, a sense of community of brotherhood and a sacrifice for your country which is just different than in the Western world. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-8UlEOtPOdWU/XD875RXe2GI/AAAAAAAAm8M/o56tjI-EYoYpXITsqlouWJ9vuAuR5vtUACLcBGAs/s1600/kursk-schoenaerts-seydoux.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="267" src="https://2.bp.blogspot.com/-8UlEOtPOdWU/XD875RXe2GI/AAAAAAAAm8M/o56tjI-EYoYpXITsqlouWJ9vuAuR5vtUACLcBGAs/s400/kursk-schoenaerts-seydoux.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Mathias Schoenaerts og Léa Seydoux i "Kursk" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>This film gives more space to the wives than most similar films, being present at the press conference and speaking their mind. </i><br />
My honest reaction is that we were trying to approach the truth as much as possible. These women showed the bravery of doing a riot against the authorities on open camera. I found that very heartbreaking and very strong. And I did not do that to satisfy a gender debate. I did it because that's what happened. This was an important part of this story, of this tragedy. I think the character that Léa Seydoux is playing is heartbreaking. I've narrowed my vision into what happened, and what do we want to convey with this drama. Is that a satisfying answer? (laughter) <br />
<br />
<i>The challenge of working in and under water, was that merely a necessity of the story or was it something that interested you as a challenge?</i><br />
It was like complete new territory for me which made it a bit of a fairy tale. It's fascinating how difficult it is to shoot in water! First of all, you have to put a lot of people down there. Then you have to put a lot of stuntmen surrounding them. Then you have to put a lot of electricity and lamps into water. Then you have people who have to take care of that electricity and then the insurance people to make sure that we don't all get boiled - or get boiled in a proper way if we get boiled, or whatever. It's a huge deal. It was complicated but it was interesting for me because it's so fucking far away from Dogma. And that I liked. It was new territory.<br />
<br />
But it was tough primarily for Anthony and the actors. I was behind the monitor with a cup of coffee, feeling good about things, but they were in the water all the time, 12 hours a day, and it was baking warm. It was 42 degrees because the water had to stay warm so the room was 42 degrees as well. And they had to act that they were freezing - for months. So it was really tough. But those guys liked each other and got really close. I mean, they were in that water and the minute they got out of the water between takes they had to get into a pool. An even smaller pool. Because they were wearing wet clothes and we couldn't take it on and off. So a very interesting chemistry appeared amongst those male actors, I'd have to say. <br />
<br />
<i>There's also an uninterrupted shot where two of the submariners are swimming under water for several minutes. </i><br />
I'm not gonna give you the full recipe for that but that was really difficult. First of all the pool was not deep enough for them to swim downwards so we had to put the set sideways, and then the bubbles went the wrong way. There are a lot of technicalities, a lot of swim training, and this other guy, the Belgian actor next to Matthias, can hold his breath for more than three minutes. There's a lot of stuff behind that, and a little bit of digital help as well, of course. And a lot of safety. But this one was particularly difficult, it took three days for that one shot.<br />
<br />
There was a time preparing this movie where I wanted a lot more of those long shots because this film is about eventually running out of time, and I thought it was interesting then to stretch time. But then I went into the cinema and I saw "The Revenant" and "La La Land" so I didn't want to be part of a movement of long takes so I reduced it to that one essential moment which was really complicated. But we had a lot of complications. It's really difficult to shoot on war ships, and explosions. But I have to say I enjoyed it, and I had Anthony Dod Mantle with me who has a lot of routine and has done a lot of big movies. He could drive the crew around with a whip and really make things work. It was fun. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-HyyinwhC8wg/XD875mMm33I/AAAAAAAAm8Q/fA1S99sH1tIHRs8enk1ZBFM2FJ59M-z3ACLcBGAs/s1600/kursk-vinterberg-2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="267" src="https://2.bp.blogspot.com/-HyyinwhC8wg/XD875mMm33I/AAAAAAAAm8Q/fA1S99sH1tIHRs8enk1ZBFM2FJ59M-z3ACLcBGAs/s400/kursk-vinterberg-2.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Thomas Vinterberg under optagelserne til "Kursk" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>How much of the film was shot on an actual submarine? </i><br />
The beginning when they board the submarine. The interior is a real submarine, Le Redoubtable, it's a French submarine. Then the room, the explosions and all of that, we built in studios. <br />
<br />
<i>Everything else is CG? </i><br />
Right.<br />
<br />
<i>The picture opens up to Scope format once we go into the submarine. Why did you decide on this change in aspect ratio?</i><br />
When I was sitting with my DoP going through the scenes ... First of all I was fascinated by the size of the submarine, but what fascinated me even more was the power of nature and the fact that this huge machine could be dwarfed and minimalized by the vast sea. I wanted to emphasize how small they are, these men, and how lost they are. Also on the contrary, at the end of the movie they are running out of opportunities, running out of air. I felt that this confined space could be even more confined by this frame. But when you get ideas like that, it's ... We're never clever when we do that. It's things you feel. And then you meet a journalist and you have to find a way to explain it. We have to stay emotional. I find it really important that people have elaborate and intellectual conversations about movies, but it's equally important to disconnect to that in the process of making them. There has to be a short distance between the hand and the heart when you make these matters. But this is the explanation I can offer. <br />
<br />
<i>You've cast Max von Sydow and Pernilla August in bit parts - they are almost cameo appearences.</i><br />
I wouldn't say so. Pernilla is an amazing actress and director, but she doesn't stand out with the same story ... maybe for Swedish people. But Max von Sydow is a legend. He comes as Max von Sydow into the movie and brings a lot with him which I thought was interesting. I didn't really know what it meant but I've always been so attracted to whatever he's done. Then he's the warmest and nicest man as well. <br />
<br />
<i>Was David Russell, the real-life character that Colin Firth portrays, on set?</i><br />
I will never forget when I brought them together in a hotel in Covent Garden in London. Here was David Russell and David Russell meeting each other and exchanging ... It was so moving. Colin was so moved as well to hear the stories that the real David Russell had to tell. Obviously that spun into a kind of friendship, I guess, or a lot of mutual respect. <br />
<br />
<i>Did he talk about this idea of comradery that exists between people serving in armies? </i><br />
A massive scene that we also shot, spent a lot of money on and then cut out, happened in reality. When the huge ship Peter the Great realized that they were dead, and the British ship, the Seaway Eagle, was heading home, all the soldiers of the Russian ship stepped up onto deck and cheered them on their way back home which was a very moving thing. I remember him talking about that and tearing up. I found that so interesting because it was like two continents reaching out to each other on one level and then fearing each other on another level. It's something I feel really sorry about that it couldn't fit into the movie. But it just couldn't because people don't care about them at that point. They want to see the family. But I've shot it, and I can send it to you! It was super-expensive and complicated. (laughter) <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-JJUqrvWbbwc/XD8727q5GFI/AAAAAAAAm8A/9NTQbassyaMNpJR4LXAdJJ-i4zsGbfPyQCLcBGAs/s1600/kursk-schoeanerts.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="900" height="267" src="https://2.bp.blogspot.com/-JJUqrvWbbwc/XD8727q5GFI/AAAAAAAAm8A/9NTQbassyaMNpJR4LXAdJJ-i4zsGbfPyQCLcBGAs/s400/kursk-schoeanerts.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Mathias Schoenaerts i "Kursk" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<span style="font-size: large;">Mathias Schoenaerts (Mikhail Averin i "Kursk")</span><br />
<br />
<i>You were the one who brought the script to Thomas Vinterberg's attention. What appealed to you about this story?</i> <br />
First of all, its based on true events. It has a big social-political dimension. It's a survival thriller. It's a film about hope, family, loss. It's also man versus system. It's about injustice and indifference. About hypocrisy, also. This movie is not necessarily about Russia. It happened in Russia but the dynamic that the movie is revealing is a world-wide phenomenon. And I was like, which director can bring the scope that the film obviously has as a survival thriller but still keep it intimate enough that we can relate and attach ourselves to the emotional journey of these characters? And I thought Thomas was the guy to do it. <br />
<br />
<i>You worked with Thomas Vinterberg previously on "Far from the Madding Crowd". What is it about you and him together?</i> <br />
We just enjoy working together. Sometimes you just feel it when youre working with someone, it feels comfortable, it feels generous and playful, and there is a good synergy. You feel you bring out the best in each other. <br />
<br />
<i>What can you say about working with director of photography Anthony Dod Mantle? He was in there with you, in the water.</i> <br />
Yeah, what an amazing, rock and roll individual. The trinity was really nice, Thomas, Anthony and then the actors. It was a really nice dynamic between the three of us. I loved it. <br />
<br />
<i>How long can you hold your breath underwater?</i><br />
I trained, and eventually I was able to do it for 2 minutes and 40 seconds. I started with 1 minute 20 so I doubled the time by training, so that's not bad. But the guy I was training with, the free-diver, was able to do it for seven minutes and 30 seconds.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-Drt_xzBU3u0/XD874BuRoFI/AAAAAAAAm8E/NuTz2RsH5xkLbQ7GaEs2GIIZJ2UDZL72wCLcBGAs/s1600/kursk-schoenaerts-2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="267" src="https://3.bp.blogspot.com/-Drt_xzBU3u0/XD874BuRoFI/AAAAAAAAm8E/NuTz2RsH5xkLbQ7GaEs2GIIZJ2UDZL72wCLcBGAs/s400/kursk-schoenaerts-2.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Mathias Schoenaerts i "Kursk" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>What was it like for you to film in this claustrophobic set for weeks on end?</i><br />
It wasn't the most comfortable but it was very helpful to get close to the sense of what the real crew members went through. Nothing to complain about. I mean, small spaces is one thing but small spaces with a lot of people ... its not what I enjoy the most. To be honest.<br />
<br />
<i>Thomas Vinterberg said you became comrades.</i><br />
Of course. It creates a bond.<br />
<br />
<i>What do you do to keep these friendships as an actor? Because you travel a lot, you may never see each other again.</i><br />
That's true. But I think a real friendship consists also of accepting that reality, being real close right now, and until we meet again, my friend.<br />
<br />
<i>Being an actor consists of saying goodbye a lot.</i><br />
That's true, but I'm a sociopath. [laughter] I don't have a problem with that. I say goodbye all my life, all the time. <br />
<br />
<i>I couldn't imagine you in a submarine for very long. You are too energetic for that.</i> <br />
It depends, it depends. I could make you believe anything. Trust me. I can even sell you a bike with no wheels if you were blind. Ha ha! <br />
<br />
<i>What do you look for in a script or role?</i> <br />
You look for things that are gripping. I like movies that slap me in the face or pull my heart out, fascinate me, make me laugh, they do something with me. They trigger me. I don't like stuff that leave me indifferent. You don't wanna be part of those things. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-_3K--Z9M9xM/XD9B-o3XNUI/AAAAAAAAm8k/jY2ANKWfx5kNyYOLp1radWBoNI59F0mGwCLcBGAs/s1600/Kursk_Schoenarts-sub.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="267" src="https://4.bp.blogspot.com/-_3K--Z9M9xM/XD9B-o3XNUI/AAAAAAAAm8k/jY2ANKWfx5kNyYOLp1radWBoNI59F0mGwCLcBGAs/s400/Kursk_Schoenarts-sub.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Matthias Schweighöfer og Matthias Schoenaerts (t.h.) i "Kursk" | pr-foto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>Was there a film like that in your childhood that made you want to be an actor or like "that guy"?</i> <br />
No, I never really wanted to be an actor when I was a kid. Even today, I like acting but I dont know if I want to be an actor. I like acting a lot, that's for sure. <br />
<br />
<i>What did you want to be when you were a little boy, then?</i> <br />
[Schoenaerts in annoyed childish voice] That's none of your business! ... I dont know, soccer player, astronaut? The typical. Or architect.<br />
<br />
<i>So why did you decide to act?</i> <br />
I was completely into acting but just because you like acting you don't [necessarily] want to be an actor. It sounds like it doesn't make sense but it does make absolute sense. I did classical education and then did some theater and ended up doing movies. I mean, I like playing soccer but I'm not sure I would like to be a soccer player. I love the game, but honestly, to be a soccer player, I think, must be an insanely boring life. As a profession. Jesus Christ! But the game itself, I love it. I would love to play five times a week or five times a day, even. <br />
<br />
<i>Does this mean you take acting as a game?</i> <br />
No, not at all. I'm playful about it but its not a game, its not a sport. <br />
<br />
<i>Is acting in English different for you than working in your own language, or French for that matter?</i> <br />
I prefer working in other languages. Actually I feel more comfortable in French and in English than in my own language. I told you I'm a sociopath, ha ha! In the beginning I had to work on it but now all of a sudden it's ... The more you speak it, the more it becomes second nature. <br />
<br />
<i>I am sure you've been asked this a thousand times before … but what exactly is the correct pronunciation of your surname?</i> <br />
That's probably the sound, chhrrr, of the last name is something you don't [have in your language]. It's very uncommon. I think you only use it in Flemish. In every other language, it becomes "sk". ”Sch” in English is "school", like sk, but in Flemish it's schrr. If you didnt grew up speaking it, the muscle ... In Flemish it's Matthias Schrrronarts. I will have to deal with it for the rest of my life. There are so many things that are so much worse, I don't mind. <br />
<br />
<i>Thanks. Can I take a picture with you? It's for the social media.</i> <br />
Sure. For the sociopath media, ha ha! <br />
<br />
Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-35094579625850450052018-11-30T00:24:00.000+01:002018-12-01T13:24:42.620+01:00"Theo & den magiske talisman": Interview med holdet bag DR1's julekalender 2018Årets nye familiejulekalender på DR1 er "Theo & den magiske talisman", der lanceres som et fantasydrama for hele familien.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-g0KH_L28bq8/W_azpK-WztI/AAAAAAAAi_g/kmGCmGIEHV4Do5hpzlzHhi-vdQf2n8DaACLcBGAs/s1600/Theo_holdbillede_DR-0277355_medium.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1142" data-original-width="1600" src="https://3.bp.blogspot.com/-g0KH_L28bq8/W_azpK-WztI/AAAAAAAAi_g/kmGCmGIEHV4Do5hpzlzHhi-vdQf2n8DaACLcBGAs/s640/Theo_holdbillede_DR-0277355_medium.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Holdet bag "Theo & den magiske talisman" ved pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR</i></td></tr>
</tbody></table><br />
DR's officielle synopsis til julekalenderen 2018 lyder:<br />
<blockquote><span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman.</span><br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br />
</span> <span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Theo & Den Magiske Talisman er en magisk og tidløs fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på Jorden. Theo & Den Magiske Talisman er moderne eventyrfortælling for hele familien, hvor vi bliver taget med på en rejse til naturriget Thannanaya, som Theo og morfaren sammen har skabt. Her opdager Theo og Simone, at der er lys og håb, og at livet fortsætter – dem, vi har sagt farvel til, vil altid være med os og leve videre, så længe vi mindes dem."</span></blockquote><br />
> <a href="https://www.dr.dk/tv/se/julekalender-2018/julekalender-2018-2/trailer-theo-den-magiske-talisman-2?queryhash=!%2F00%3A00%3A00" target="_blank">Se trailer til "Theo & den magiske talisman" på dr.dk</a><br />
<br />
<b>Peter Gornstein</b> har instrueret samtlige 24 afsnit af "Theo & den magiske talisman", der blev indspillet i Polen og Danmark fra december 2017 til marts 2018 under arbejdstitlen "Thannanaya". Gornstein er også hovedforfatter på julekalenderen sammen med <b>Trine Piil</b> ("Absalons hemmelighed"). <br />
<br />
Bries Blog-O-Rama var med til pressemødet den 13. november 2018 i DR Koncerthusets studie 4, hvor vi talte med Gornstein, seriens producer <b>Nynne Selin Eidnes</b> og DR's dramachef <b>Christian Rnsk</b>.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-GWzcT6dVn9o/W_a3Snmz3fI/AAAAAAAAi_s/33hH-XcSnGM1jbxMoDToQI9KWtwN0iZNgCLcBGAs/s1600/THEO_NynnePeter_BjarneBergius_DR-0277354_medium.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1066" data-original-width="1600" height="267" src="https://4.bp.blogspot.com/-GWzcT6dVn9o/W_a3Snmz3fI/AAAAAAAAi_s/33hH-XcSnGM1jbxMoDToQI9KWtwN0iZNgCLcBGAs/s400/THEO_NynnePeter_BjarneBergius_DR-0277354_medium.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Producer Nynne Selin Eidnes og instruktør Peter Gornstein til pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>Julekalendere i tv er en særlig nordisk tradition. Hvad ser I som det særlige ved julekalenderformatet?</i><br />
<b>Nynne Selin Eidnes:</b> Julekalenderens største force er, at man kan henvende sig til hele familien og fortælle en historie, som de vil se sammen og forhåbentlig tale om. <br />
<b>Peter Gornstein:</b> Julekalenderen er nok årets mest sete dramaserie, som spænder over alle målgrupper, og et af de få events, udover landskampe, som hele familien er samlet om på samme tid. Det giver nogle unikke muligheder for at fortælle historier. <br />
<b>Christian Rank:</b> I den forandring, der er sket siden "Jesus & Josefine" [TV 2 2003, red.], ligger der jo også en forandring i, hvordan seerne forbruger og tilgår tv. Julekalenderen er en af de tilbageværende samsendingsplatforme, hvor familier på tværs af generationer sætter sig sammen for at se tv. Derfor indbyder det også til at tage livtag med nogle lidt større emner, fordi vi netop kan favne alle aldersgrupper. <br />
<br />
<i>Nogle af hovedtemaerne i fortællingen er sygdom, død og mobning (ligesom i "Pagten" fra 2009, red.). Hvordan undgår I, at det ikke blive så tungt, at seerne står af undervejs?</i><br />
<b>Christian:</b> Jeg tror, at DR som den store public service-kanal i Danmark har et ansvar for at favne hele billedet. De tre emner, du beskriver, er en lige så stor del af livet som jul, familiehygge, venskab, eventyr og leg, som i den grad også er repræsenteret. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis publikum oplever det som værende meget tungt. Jeg oplever, at vi har lavet en julekalender, som rummer et kæmpestort, magisk eventyrunivers, hvor vi er på en stor rejse igennem ... det tætteste, jeg i hvert fald har set på noget reel fantasy foldet ud på dansk tv. <br />
<b>Peter:</b> Så kan man sige, at vi er relativt light i forhold til mange andre fortællinger i samme genre. Altså, "Harry Potter" er heller ikke en dans på roser, og i "Brødrene Løvehjerte" er der vist nogen, der hopper ud af et vindue og dør i de første ti minutter. Så hvis man er genren tro, er vi langt fra i den mørkeste ende. Jeg tror, at børnene er knivskarpe, de kender genren og forstår formatet. Så jeg tror ikke, der er nogen af dem, der vil tænke, "Uha, det er for mørkt for os." Tværtimod tror jeg, de vil sige, "Wauw. Det bliver et fedt eventyr. Den rejse vil vi gerne med på." <br />
<br />
<a name='more'></a><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-HUXtyQFPVxU/W_a3YkntKoI/AAAAAAAAi_w/s-tqF_E8IqskWtG3y4GjRK1igtTlii6ygCLcBGAs/s1600/THEO_afsnit4_DR-027785_medium.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="900" data-original-width="1600" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-HUXtyQFPVxU/W_a3YkntKoI/AAAAAAAAi_w/s-tqF_E8IqskWtG3y4GjRK1igtTlii6ygCLcBGAs/s400/THEO_afsnit4_DR-027785_medium.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Theo (Kian Lawson-Khalili) og Harald (Bjarne Henriksen) i "Theo & den magiske talisman" | foto: Ulrik Boel Bentzen</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>Hvor kommer ideen til "Theo & den magiske talisman" fra?</i><br />
<b>Nynne:</b> Grundideen kommer fra en forfatter, som hedder <b>Tone Mygind</b>, som præsenterede den til DR for mange år siden. Så har den ligget i skuffen, indtil Piv Bernth valgte, at det skulle være julekalenderen 2018. Så tog Peter og jeg og Peters medhovedforfatter, Trine Piil, og vendte det hele på hovedet og byggede den ud til det, den er i dag. <br />
<br />
<i>Hvor meget forholder I jer til julekalendertraditionen og tidligere serier?</i><br />
<b>Nynne:</b> Det er klart, at julekalenderen er et format, og at vi kigger på de julekalendere, der har været før. Men vi vil selvfølgelig også lave vores egen. Danmarks Radio-julekalenderen har i hvert fald siden "Tidsrejsen" i 2014, og måske helt tilbage til "Jesus & Josefine", haft et format, der hedder dreng og pige på eventyr; en rejse, de skal ud på og hjem igen til juleaften. Men det er stadig en nedtælling til juleaften. Der er nogle elementer, der skal være der. Man går Lucia den 13., man holder juleaften, der er julepynt og julebag. Der skal være en stærk familiefortælling og et stærkt julebudskab. <br />
<br />
<i>Julekalendere i nyere tid har ofte mødt kritik, fordi seerne ikke synes, der er nok jul i dem. Hvad siger I til det?</i> <br />
<b>Nynne:</b> Der er masser af jul i "Theo & den magiske talisman", men det er ikke nostalgisk jul. Det er en moderne jul. Det er december, vi pynter op, vi bager, vi laver alle de julede ting. Men vi er også en familie, vi går også på arbejde og i skole og gør alle de ting, som moderne familier gør. Så vi har ikke julen som hovedtema, omdrejningspunkt. Men der er masser af jul. <br />
<b>Peter:</b> Hvis man gerne vil den mere nostalgiske og traditionelle jul, er der jo en masse andre tilbud, også på DR's sendeflade. Vi appellerer måske til den mere eventyrlystne, eventyrsøgende seer. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-lQNz6-KmYY4/W_a3Y_pdkMI/AAAAAAAAi_4/QGNpCDRW_5Mu83M5c5dRp6N2xWLIEMUkQCLcBGAs/s1600/Theo_afsnit5_DR-0277869_medium.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="900" data-original-width="1600" height="225" src="https://1.bp.blogspot.com/-lQNz6-KmYY4/W_a3Y_pdkMI/AAAAAAAAi_4/QGNpCDRW_5Mu83M5c5dRp6N2xWLIEMUkQCLcBGAs/s400/Theo_afsnit5_DR-0277869_medium.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Nicolas Bro som Træmanden i "Theo & den magiske talisman" | foto: Ulrik Boel Bentzen</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>Den forrige DR1-julekalender, "Den anden verden" (2016), skød måske lovlig højt aldersmæssigt med sine to teenageheltinder. I har valgt at gå lidt ned i alder igen med jeres hovedperson, Theo, der er 12 år og går i 6. klasse.</i> <br />
Peter: Vi prøver at ramme bredere. Det har været vores ambition, at der skulle være noget i den her historie for hele familien. Der er også et rigtig fint voksenlag oven på børnelaget, så man som voksen kan være med og synes, det er spændende og underholdende hele vejen igennem.<br />
<br />
<i>Hvor går den nedre aldersgrænse for, hvem der kan se "Theo & den magiske talisman"?</i><br />
<b>Nynne:</b> Vi har hele tiden sagt 8+. Fordi der er så stort et tilbud på de andre kanaler til de små. Den her bliver også vist kl. 19.30, hvor de små typisk er lagt i seng. Så alle fra 8 til 88. <br />
<br />
<i>Hvordan fandt I ud af, at scenerne fra det magiske naturrige Thannanaya skulle optages i Polen?</i><br />
<b>Nynne:</b> Vi googlede for at se, hvor vi kunne optage, og hvor de andre havde været: "Game of Thrones", "Narnia" og alle dem, vi gerne vil sammenligne os med. Så ryger man hurtigt til Island og Irland og Letland og alle mulige steder, som enten er øer eller ufremkommelige, hvis man har en masse udstyr. Så havde jeg en polsk kontakt, en ko-producent, jeg havde arbejdet med tidligere, som sagde: "Hvorfor kommer I ikke til Polen? Der er fantastisk flot natur". Og det havde vi bare aldrig overvejet. Det fede ved Polen er, at man kan køre dertil i lastbiler, så vi kunne køre alt udstyr, kostumer og holdet derned relativt hurtigt. Og så er det jo også et land, hvor arbejdskraften er ... Der er nogle incitamenter til at være der. <br />
<b>Peter:</b> Primært rummede Polen alle de eventyrlige locations, som vi havde brug for. Vi havde bjerge, urskove, ørkener - alle de ting samlet inden for en dags kørsel var bare meget sværere at finde andre steder. Så valget faldt hurtigt på det. I stedet for at tage over til Sverige og finde en granskov, som havde det format, vi gerne ville have, kunne vi prøve noget andet. Det var dejligt at komme nogle andre steder hen. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/--rD7GXfzQEE/W_a3Y9soVBI/AAAAAAAAi_0/QK2pD-2Ht6oSbjHKOQTznTvd9gPkBoVrwCLcBGAs/s1600/THEO_afsnit12_DR-0277941_medium.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="900" data-original-width="1600" height="225" src="https://3.bp.blogspot.com/--rD7GXfzQEE/W_a3Y9soVBI/AAAAAAAAi_0/QK2pD-2Ht6oSbjHKOQTznTvd9gPkBoVrwCLcBGAs/s400/THEO_afsnit12_DR-0277941_medium.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Safina Coster-Waldau (Simone) og Theo (Kian Lawson-Khalili) i "Theo & den magiske talisman" | foto: Ulrik Boel Bentzen</i></td></tr>
</tbody></table><br />
<i>Hvorfor har serien skiftet titel fra "Thanannaya"?</i><br />
<b>Nynne:</b> Thannanaya har været vores arbejdstitel, men vi har hele tiden vidst, at den nok skulle hedde noget mere eventyragtigt. "Theo & den magiske talisman" synes vi rammer det der Harry Potter, som vi gerne vil. Thannanaya er et vidunderligt, dejligt ord, og vi elsker det, men det har ikke nogen associationer endnu. Det kommer det til i januar, hvor alle ved, hvad Thannanaya er. Lige nu har det ikke. Men vi bruger stadig #thannanaya som hashtag på Insta. <br />
<br />
<i>"Theo & den magiske talisman" sendes den 1.-24. december klokken 19.30 på DR1. Serien kan desuden ses online på <a href="https://www.dr.dk/tv" target="_blank">dr.dk/tv</a>.</i><br />
<br />
<i><b>Theo & den magiske talisman</b>. DR Drama 2018. Instruktion: Peter Gornstein. Hovedforfattere: Peter Gornstein, Trine Piil. Producer: Nynne Selin Eidnes. Fotograf: Ulrik Boel Bentzen. Produktionsdesign: Jesper Clausen. Kostumedesign og figurkonceptuering: Nicholas Nybro. Musik: Jesper Mechlenburg. Samproduktion med NRK (Norge).<br />
Med Kian Lawson-Khalili (Theodor), Safina Coster-Waldau (Simone), Bjarne Henriksen (morfar Harald), Maria Rossing (Helene), Eva Klie Rubow (Alma), Jens Jacob Tychsen (Thomas), Max Tranberg (MC), Dag Malmberg (Otto), Peter Zandersen (Bjørn), Benedikte Hansen (Karen), Laura Allen Müller (Julie), Nicolas Bro (Træmanden), Ulver Skuli Abildgaard (Storbrygger), Mercedes Claro Schelin (Berg-Gry), Jens Andersen (Faunen), Amanda Collin (Oraklet), Amelia Höy (Hidkalderen), Josephine Raahauge (Børsten), Sarah Boberg (Thanna).</i><br />
<br />
> <a href="https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/aarets-nye-julekalender-et-kig-bag-om-optagelserne" target="_blank">Reportage fra optagelserne til "Theo & den magiske talisman" (dr.dk)</a><br />
<br />
<iframe allowfullscreen="true" allowtransparency="true" frameborder="0" height="272" scrolling="no" src="https://www.facebook.com/plugins/video.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Fmadslanger%2Fvideos%2F253585191978826%2F&show_text=0&width=560" style="border: none; overflow: hidden;" width="464"></iframe>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-33031750470298422862018-08-07T13:03:00.001+02:002018-08-07T13:07:16.216+02:00"Vores livs ferie": Interview med Helen Mirren<b>Dame Helen Mirren </b>er videoaktuel som kræftsyg pensionist i <b>Paolo Virzi</b>s dramakomedie ”Vores livs ferie”. Filmen hedder egentlig "The Leisure Seeker", men har nu fået en ny engelsk titel på dansk dvd og vod: "The Vacation of Our Lives".<br />
<br />
Den engelske skuespillerinde har rollen som amerikanske Ella, hvis mand, den tidligere litteraturprofessor John (<b>Donald Sutherland</b>), er ved at forsvinde i Alzheimer-tåger. Men Ella nægter at lade sig slå ud. Hun ruller parrets støvede autocamper ud af garagen i Boston, så hun og John kan tage på en sidste ferie sammen. Deres 2600 km lange springtur til <b>Ernest Hemingway</b>s museum i Key West bliver fuld af sjove møder og eftertænksomme stunder. <br />
<br />
Privat har 73-årige Mirren stadig fuld fart på karrieren. Jeg interviewede hende på Toronto Film Festival i september 2017 om "Vores livs ferie". Artiklen, som du kan læse herunder, blev trykt i Ugebladet Søndag, da filmen nåede de danske biografer i marts 2018.<br />
<br />
Materialet fra gruppeinterviewet er suppleret med citater fra en offentlig masterclass, som Mirren holdt på TIFF, og hidtil ubrugte citater fra <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2010/09/queen-brie-mder-helen-mirren.html" target="_blank">mit første møde med Mirren</a>. Det fandt sted på filmfestivalen Venedig i 2006, hvor hun lancerede sin senere oscarvindende rolle som dronning Elizabeth II i "The Queen".<br />
<br />
> <a href="http://brianiskov.blogspot.com/2010/09/queen-brie-mder-helen-mirren.html" target="_blank">Læs mit interview med Helen Mirren fra 2006</a><br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/jpQkzS-nbD0" width="464"></iframe><br />
<br />
INTERVIEW MED HELEN MIRREN:<br />
<b><span style="font-size: large;">Dronningens efterår</span></b><br />
<i>Brian Iskov i Toronto for Ugebladet Søndag, marts 2018</i><br />
<br />
<b>72-årige Helen Mirren om at have kameraskræk og alligevel smide tøjet, om at bryde igennem i en sen alder og om kvindernes vilkår i filmbranchen</b><br />
<br />
Helen Mirren var kun 23 år og nybegynder på teatrets skrå brædder, da hun lod sig spå om sin fremtid. <br />
I London-bydelen Golders Green fandt hun frem til en mandlig, indisk håndlæser, der tog imod i en nusset dagligstue. I næsten ti minutter studerede den clairvoyante mand tavst og intenst den unge kvindes hånd. Så begyndte han at tale. <br />
De næste tyve minutter væltede ordene ud af spåmanden med en sådan hast, at Mirren havde svært ved at følge med.<br />
Alt, hun bagefter huskede af profetien, var denne sætning:<br />
”Du vil opnå din store succes, efter at du er fyldt 45.”<br />
Prognosen fyldte Helen Mirren med forfærdelse. Hun tænkte: ”Så længe kan jeg da ikke vente!” <br />
Men det kunne hun. Det skulle nemlig vise sig, at spåmanden havde ret. Helen Mirren var 46 år, da hun blev verdenskendt for en tv-rolle.<br />
<a name='more'></a><br />
Den engelske skuespillerinde er en af fagets sjældne kvinder, som aldrig har prøvet at gå arbejdsløs. I dag kan Mirren som 72-årig prale af en bugnende trofæhylde, hvor Oscar, Emmy, BAFTA, Tony og Cannes-priser vejer tungest blandt hædersbevisningerne.<br />
– Jeg mangler bare en Grammy. Måske burde jeg indspille en spoken word-plade, klukler Helen Mirren, da hun giver audiens på den internationale filmfestival i Toronto.<br />
Mirren er bevidst om sin privilegerede position, især efter den aktuelle mediedebat, der har sat film- og teaterbranchens udbredte kønsdiskriminering i søgelyset. Hun erkender, at hendes mandlige kolleger stadig har flere og bedre roller at vælge imellem. Men det faste refræn om, at skuespillerinder i Hollywood overskrider sidste salgsdato, når de runder de 35 somre, nægter Helen Mirren at synge med på.<br />
– Det er en myte, siger hun og vifter affærdigende med hånden.<br />
– Måske var det sådan i 1940'erne, men hvis man ser på de største skuespillerinder i dag, er de alle omkring fyrre eller derover. <b>Kate Winslet</b>, <b>Jessica Chastain</b>, <b>Nicole Kidman </b>og så videre. Og som jeg altid har sagt: Efterhånden som kvinderne får flere betydelige poster i det virkelige liv – om det så er i politik, forretningsverdenen eller noget tredje – vil rollerne i fiktionen følge efter.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-HdFGcHNdBHQ/W2LASWvvj9I/AAAAAAAAdaY/29k60B5sJ0s6-Ja1E5CPVGOGxDVlpmXcQCLcBGAs/s1600/voreslivsferie-still3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="1200" src="https://4.bp.blogspot.com/-HdFGcHNdBHQ/W2LASWvvj9I/AAAAAAAAdaY/29k60B5sJ0s6-Ja1E5CPVGOGxDVlpmXcQCLcBGAs/s640/voreslivsferie-still3.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Helen Mirren og Donald Sutherland i "Vores livs ferie" | pr-foto (Scanbox)</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Netop nu er Helen Mirren aktuel i komediedramaet ”Vores livs ferie”, baseret på <b>Michael Zadoorian</b>s roman ”En sidste ferie”. Her spiller Mirren pensionisten Ella, som er uhelbredeligt syg af kræft. Hendes mand, den forhenværende litteraturprofessor John (82-årige Donald Sutherland), har stadig klare øjeblikke, hvor hans brændende kærlighed til forfatteren Ernest Hemingway skinner igennem de skyer, som Alzheimers har trukket hen over hans sind. <br />
I stedet for at sidde hjemme og hænge med hovedet vælger Ella at rulle parrets støvede autocamper ud af garagen i Boston for at tage sin mand på en sidste, 2600 km lang springtur til Hemingways museum i Key West.<br />
Parrets voksne søn, Will, bliver rasende, da han opdager, at mor og far er stukket af hjemmefra uden at give dem besked. Han slår forældrenes senioreventyr hen som noget uansvarligt, umodent pjat og anerkender slet ikke Ella og Johns behov for selv at tage styringen over den smule livsbane, de har tilbage.<br />
<br />
Privat føler Helen Mirren også, at vores moderne, vestlige samfund behandler ældre mennesker uværdigt. Vi har en trist tendens til at fratage pensionister deres selvstændighed, mener hun. <br />
– Man bliver defineret gennem sine børn og børnebørn i en sådan grad, at det er svært at udrede, hvem man selv er, siger Mirren, der ikke selv har stiftet familie. Hun bryder sig ikke om, at mødre og fædre tiltales ”mor” og ”far” i stedet for deres fødenavne. Det samme gælder for bedsteforældre:<br />
– De mister deres individualitet som mennesker. Vores film handler til dels om, hvordan man prøver at genvinde den individualitet, omend i en høj alder på tærsklen til døden, siger hun. <br />
At tonen i ”Vores livs ferie” ofte er let og humoristisk trods det seriøse emne, finder Mirren ganske naturligt.<br />
– Til de begravelser, jeg har deltaget i, er der altid sket noget sjovt. Noget pinligt, noget uventet. Sådan er livet. Tilværelsen er aldrig rendyrket tragisk eller komisk. Det er altid en blanding.<br />
<br />
Vekselvirkningen mellem det letsindige og det melankolske genkender Helen Mirren i sin egen natur. Hun mener, at hendes sammensatte væsen skyldes hendes herkomst: Hendes far var af hviderussisk adelsslægt, hendes mor engelsk arbejderklasse. <br />
– Jeg plejer at sige, at min nederste halvdel er russisk, ler Mirren, der blev født kun to måneder efter anden verdenskrigs ophør i 1945. Hendes dåbsattest bærer navnet Iljana Lydia Mironov. <br />
– Min farfar kæmpede for tsaren i den russisk-japanske krig i 1904, fortæller hun. <br />
– Han blev sendt på diplomatmission til London for at forhandle en våbenaftale med den britiske regering. Men da den russiske revolution brød ud i 1917, blev han og hans familie afskåret fra deres hjemland, deres slægtninge, deres penge. De mistede alt. <br />
Farfaderen, <b>Pjotr Vassilij Mironov</b>, strandede i ufrivilligt eksil i Storbritanniens hovedstad, hvor han måtte tage job som taxichauffør for at brødføde sin familie. Det var en skammelig situation for den stolte, nationalistiske aristokrat. <br />
– Min far reagerede ved at blive glødende socialist, fortsætter Helen Mirren. <br />
– Som ung mand støttede han kommunisterne, til min farfars store forfærdelse, for han så jo kommunismen som roden til alt ondt. Konflikten mellem de to betød, at min fars lille familie blev stærkt sammentømret, siger Mirren, der er den mellemste af tre søskende. Hun husker følelsen i hjemmet af, at det var ”os mod de andre”.<br />
<br />
Hendes far, <b>Basil Mirren</b>, fik politisk asyl i England, men han følte selv, at han led under at være indvandrer i, hvad der dengang var en meget homogeniseret britisk kultur.<br />
– Som ung ønskede far at skjule, at han var fremmed. Han ville assimilere os, og derfor ændrede han familienavnet til Mirren, så snart han kunne. Jeg tror, han følte den samme frygt for at blive smidt ud, som mange indvandrere i Amerika føler i dag, siger Helen, der fik sit nye efternavn som syvårig.<br />
– Mirren er egentlig et skotsk navn, så mange tror, at jeg er skotsk. Men jeg ville elske at hedde Mironov.<br />
Fra et økonomisk synspunkt tilhørte Helen Mirrens familie så afgjort arbejderklassen. Til gengæld skabte forældrenes boheme-tendenser en åndelig modvægt til barndommens materielle knaphed.<br />
– Både min far og min mor var højt begavede mennesker, selvom min mor ikke havde nogen uddannelse. Ofte sad vi rundt om spisebordet og førte intellektuelle diskussioner om politik, livet og kunsten. ”Findes sjælen?” og den slags.<br />
Fandt de nogensinde et svar? Helen Mirren tænker længe, før hun replicerer med et skælmsk glimt i øjet: <br />
– Nævningene voterer stadig.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-m-6gkXiF4C8/W2K_ZHYsTEI/AAAAAAAAdaQ/DSiINPeiNZoEnTpH3Y8QrUO497ge8LsiACLcBGAs/s1600/voreslivsferie-still4.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="933" data-original-width="1400" src="https://1.bp.blogspot.com/-m-6gkXiF4C8/W2K_ZHYsTEI/AAAAAAAAdaQ/DSiINPeiNZoEnTpH3Y8QrUO497ge8LsiACLcBGAs/s640/voreslivsferie-still4.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Helen Mirren i "Vores livs ferie" | pr-foto (Scanbox)</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Da Mirren som voksen begyndte at grave i sin familiebaggrund, opdagede hun, at en forfader havde oprettet en af Ruslands første teaterscener i det 17. århundrede. Det bestyrkede kun hendes private teori om, at russerblodet i hendes årer var med til at føre hende ind på skuespillets bane. <br />
– Der er noget sjælfuldt og selvransagende over russere, som egner sig til skuespilkunsten, siger hun og uddyber: <br />
– Mange tror, at skuespillere er udadvendte, men de fleste er faktisk sky og introverte. <br />
Ellers pegede intet i det Mirrenske hjem mod en glorværdig karriere inden for de udøvende kunstarter. Hendes familie ejede hverken bil, fjernsyn eller andre materielle goder.<br />
– Ingen af os havde den fjerneste berøring med underholdningens verden. Vi gik aldrig i biografen eller i teatret, for det havde vi ikke råd til. <br />
<br />
Mirren var teenager, da hun første gang oplevede en teaterforestilling i den sydøstengelske kystby Leigh-on-Sea. Hendes mor tog hende med til en amatøropsætning af ”Hamlet” på det lokale Palace Theater. Det ændrede hendes liv, fortæller hun. <br />
– 13-14 år er den perfekte alder at blive introduceret til Shakespeare i. Man er som en svamp, der opsuger alt; fuld af fantasi, drømme og længsler. <br />
Forestillingen var ikke engang særlig god. Men den transporterede hende ind i en verden, som hun husker som ”helt ny og vidunderlig”. <br />
– Det var ikke sådan, at jeg med ét forstod Shakespeares utrolige poesi. Men jeg blev grebet af figurerne og den fantastiske historie. Forestil dig at se Hamlet for første gang uden at vide, hvad der sker undervejs!<br />
Bagefter tog Mirren hjem og greb Shakespeares samlede værker ud af forældrenes bogreol. Og så begyndte hun at læse alle hans skuespil fra ende til anden. Historiske skæbner som Jeanne d'Arc og dronning Margaret foldede sig ud for den sultne teenagepige. <br />
<br />
I collegeårene arbejdede Mirren som piccoline i en kunstbiograf i Hampstead, hvor hun iklædt sort uniform viste gæsterne på plads med en lommelygte. Hun kom gratis ind til alle forestilingerne og fik dermed et personligt lynkursus i filmhistoriens klassikere – fra <b>Orson Welles</b>' ”Den store mand” over de franske og italienske mesterværker. Blandt kvinderne på lærredet forgudede hun især den italienske diva <b>Anna Magnani </b>og engelske <b>Maggie Smith </b>(som Mirren siden kom til at spille sammen med i filmen ”Gosford Park” fra 2002). <br />
– Filmmediets potentiale som kunstform åbenbarede sig for mig, husker Mirren. <br />
– Men jeg var stadig låst fast i mit ønske om at erobre Shakespeare, fordi det er uhyre svært at spille og kræver megen øvelse. Jeg ville ikke lave film eller fjernsyn, før jeg følte, jeg var blevet en rigtig Shakespeare-fortolker.<br />
<br />
På det tidspunkt vidste hun slet ikke, om hun overhovedet havde talent for faget. Hendes eneste teatererfaring bestod i grundskolens opførelse af ”Hans og Grete”, hvor hun var Grete, og en stum rolle som jomfru Maria, da hun var omkring 6 år gammel. Hun følte ikke noget naturligt anlæg for at stille sig op foran et publikum og var ”skrækslagen” over sin første hovedrolle i en skolekomedie.<br />
– Samtidig følte jeg mig draget mod det og havde svært ved at stå imod, husker hun.<br />
Et krybbespil på den katolske pigeskole, Mirren gik i som teenager, pegede frem mod det vovede image, som langt senere blev hendes kendemærke som skuespiller. Hun var synderinden Eva, der blev smidt ud af Edens Have. Mirren mindes tydeligt sit kostume fra krybbespillet:<br />
– Det var et muggent, gammelt og ret ildelugtende stykke ægte leopardskind. Jeg var vild med det! <br />
<!--
<div><br />
<br />
<video class="wp-video-shortcode" controls="controls" height="272" id="video-2916-1" preload="metadata" width="464"><source src="http://www.helen-mirren.net/videos/data/talkshows/talkshow1975parkinson.mp4?_=1" type="video/mp4"></source><a href="http://www.helen-mirren.net/videos/data/talkshows/talkshow1975parkinson.mp4">http://www.helen-mirren.net/videos/data/talkshows/talkshow1975parkinson.mp4</a></video></div>--><br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/SemkzWTCjbI" width="464"></iframe><br />
<br />
Efter nogle afklædte teaterroller i starten af 1970'erne profilerede en engelsk søndagsavis Mirren som ”Stratfords sexdronning”. Den overskrift hjemsøgte hende de næste mange år. Da hun optrådte i sit allerførste talkshow i 1975, lagde værten, BBC's populære <b>Michael Parkinson</b>, ud med at citere en anmelders ord om Mirrens ”tøjteagtige erotiske udstråling” og spurgte, om ikke hendes ”udstyr”, altså hendes barm, stod i vejen for, at hun kunne blive taget seriøst som skuespiller? Mirren tilgav aldrig Parkinson den velkomst.<br />
<br />
<b>> <a href="http://www.helen-mirren.net/videos/videos/parkinson-1975/" target="_blank">Se Michael Parkinson-interviewet med Helen Mirren (1975)</a></b><br />
<br />
Samtidig med at Helen Mirren hadede sit ry som sexkilling, bar hun ved til bålet ved at optræde au naturel i en lang række roller, lige fra hendes første større filmjob som naturpige i den australske ”Pigen fra koraløen” (1968) til komedien ”Calendar Girls” så sent som i 2003. I dag vælger hun at se situationen fra den humoristiske side:<br />
– For tyve år siden indspillede min mand (instruktøren <b>Taylor Hackford</b>, red.) filmen ”Djævlens advokat” i New York. Det foregik samtidig med Superbowl-finalen, og hans amerikanske filmhold løb hele tiden til og fra optagelserne for at se kampen på tv. Sidst på aftenen bemærkede Taylor, at færre og færre vendte tilbage fra tv-stuen. Da han gik ind for at hente dem, fandt han ud af, at kampen var forbi. I stedet sad de alle sammen og så ”Pigen fra koraløen”, hvor mit 24-årige jeg vimser splitternøgen rundt på en strand. Den slags ender altid med at vende tilbage og bide én i halen!<br />
<br />
I 1980'erne vovede Helen Mirren sig i stadig højere grad væk fra teatret for at prøve kræfter med filmmediet. Men hun følte sig stadig ikke tryg foran kameralinsen og dens gennemborende blik.<br />
– Jeg anede ikke, hvad jeg foretog mig, og jeg forstod intet af, hvad der foregik på en filmoptagelse, hvem alle de her mennesker var, og hvad de lavede. Mine instinkter bar mig igennem, og dybest set har jeg også en form for mod, som nok er typisk britisk, hvor jeg siger til mig selv: ”Gør det nu bare, Helen.” Men i mange år følte jeg mig vitterlig som en hjort fanget i forlygterne, når jeg indspillede film. Jeg var stivfrossen.<br />
Først med rollen som den hårdkogte politikvinde Jane Tennison i tv-krimien ”Mistænkt” (1991) begyndte Helen Mirren at føle, at hun faktisk havde tjek på sagerne. Ud over en lang række tv-priser og nomineringer skaffede præstationen hende et længe ventet internationalt gennembrud. <br />
– Hele ideen med at have en kvindelig kommissær som hovedfigur i en kriminalserie var ganske uhørt dengang. Men den rolle viste sig at betyde alt for mig, siger hun i dag. <br />
<br />
Mirren endte med at spille Jane Tennison i syv miniserier over en periode på 15 år. Succesen åbnede Hollywoods øjne for Mirrens talent og den besnærende komplekse udstråling, som man også mærker, når man møder hende ansigt til ansigt. Hun kan charmere alle med sit overrumplende, slagfærdige vid (den tatovering, der titter op fra hendes håndled, fik hun i 70'erne, ”dengang, kun sømænd og Hell's Angels lagde sig under nålen”, som hun siger). Samtidig får hendes afvæbnende ligefremhed modspil af en sval, aristokratisk aura, der aftvinger respekt. Hun er også slået til ridder af <b>prins Charles </b>og kan smykke sig med ordenstitlen Dame, der svarer til mændenes Sir. <br />
Med alderen blev dronninger da også Helen Mirrens speciale. Hun er så vidt vides den eneste, der har spillet både den første og anden dronning Elizabeth på film og tv, endda inden for samme år (2006)!<br />
– Når vi holdt læseprøver på nye sæsoner af ”Mistænkt”, stod jeg ved døren og tog imod alle de nye skuespillere for at få dem til at slappe af og føle sig velkomne, fortæller hun. <br />
– En af vores producere, <b>Andy Harries</b>, stod i den anden side af lokalet og betragtede mig, der hilste på skuespillerne. Det slog ham, at de alle behandlede mig, som om jeg var dronningen af England. Og faktisk syntes han, at jeg lignede hende lidt!<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/mqL42sjb96I" width="464"></iframe><br />
<br />
Harries' observation såede kimen til filmen ”The Queen”, som i 2007 skulle indbringe Helen Mirren hendes første Oscarstatuette for rollen som Elizabeth II. Til at begynde med følte hun stor angst over at påtage sig jobbet, fortæller hun. <br />
– Spiller man en nulevende person, vil vedkommende altid være ti gange bedre til at være sig selv, uanset hvor godt man spiller rollen. Det er en umulig situation, og jeg er i forvejen ikke god til imitationer eller accenter. <br />
Mirren fandt en løsning, da hun under forarbejdet til filmen studerede alle de mange portrætmalerier, som Storbritanniens monark havde rekvireret gennem sine indtil videre seks årtier på tronen. <br />
– Jeg begyndte at tænke på min præstation ikke som en efterligning, men som et portræt i bevægelse. Selvfølgelig skal stemmen, gangarten og gestikken være i orden. Men som kunstner har jeg friheden til at tegne mit portræt af dronningen. Hun er den, hun er. Jeg spiller min fortolkning af hende. Da jeg først fandt frem til den tanke, føltes det meget befriende. <br />
Skuespillerinden har aldrig fået bekræftet, om Elizabeth II har set filmen.<br />
– Og det får jeg heller aldrig at vide. Men … det går jeg da ud fra, at hun har, siger Mirren og ler.<br />
<br />
Til juli fylder Helen Mirren 73 år, og modsat Ella, hendes figur i “Vores livs ferie”, køber hun ikke fantasien om, at vores sjæle vandrer videre til et paradis fuld af milkshakes, når timeglasset rinder ud. <br />
– Jeg tror ikke på et liv efter døden. Det gjorde mine forældre heller ikke. Den her tilværelse er, hvad vi har, og det gælder om at få det meste ud af det og gøre sit bedste, siger hun bestemt.<br />
Måske derfor viser Mirren ingen tegn på at sætte tempoet ned. Hun har allerede indspillet tre spillefilm siden “Vores livs ferie” og er i skrivende stund ved at optage en fjerde. Hendes håb for karrierens efterår er, at flere eksperimenterende filmskabere vil opsøge hende, så hun kan få lov til at afsøge nye ekstremer i de mere kunstneriske hjørner af mediet.<br />
Kun på ét punkt savner Helen Mirren de gamle dage, da hun var ny i faget:<br />
– Før den digitale teknologi vandt indpas, måtte vi vente på at få filmrullerne fremkaldt, før vi kunne se, hvad vi havde optaget. Der var noget mystisk og magisk over den udfordring. I dag ser vi jo alt, hvad kameraet optager, direkte på en videomonitor uden forsinkelse. Men ellers er alt andet blevet bedre – også vilkårene for kvinder! <br />
<br />
<i>"Vores livs ferie" (The Leisure Seeker) er udgivet på dansk dvd og vod af Scanbox 26. juli 2018 under titlen "The Vacation of Our Lives". Der er intet ekstramateriale på dvd'en.</i><br />
<br />
<b>FAKTA: Dame Helen Mirren</b><br />
<br />
<ul><li>Født Iljana Lydia Mironov i London 26. juli 1945.</li>
<li>Uddannet lærer ved New College of Speech and Drama i London, men har aldrig undervist.</li>
<li>Skuespiller ved National Youth Theatre fra 1964. Professionel skuespiller ved Royal Shakespeare Company fra 1966.</li>
<li>Filmdebut 1968.</li>
<li>Kåret til bedste filmskuespillerinde på Cannes-festivalen i 1984 og 1995.</li>
<li>Gennembrud på tv som Jane Tennison i ”Mistænkt” (1991).</li>
<li>Vandt Oscar for rollen som dronning Elizabeth II I ”The Queen” (2006). Har været nomineret til Oscar yderligere tre gange.</li>
<li>Vandt to Golden Globes i samme år (2007) for ”The Queen” og miniserien ”Elizabeth I”.</li>
<li>Andre væsentlige filmroller i bl.a. “Kvinden i guld” (2015), ”Hitchcock” (2012), ”The Tempest” (2010), ”Calendar Girls” (2003), ”Gosford Park” (2001), ”Den gale kong George” (1994), ”Kokken, tyven, hans kone og hendes elsker” (1989), ”Mosquitokysten” (1986), ”Cal” (1984), ”Excalibur” (1981), ”Farlig fredag” (1980), ”Pigen fra koraløen” (1969).</li>
<li>Gift nytårsaften 1997 med den amerikanske filminstruktør Taylor Hackford, som hun mødte under indspilningen af ”Hvide nætter” i 1985. Dannede tidligere par med skuespilleren Liam Neeson.</li>
<li>Adlet med titlen Dame Commander of the Order of the British Empire (DBE) i 2003.</li>
<li>Taler flydende fransk, men ikke russisk.</li>
<li>Har sin egen profil på Instagram, hvor hun lægger selfies op: www.instagram.com/helenmirren/</li>
<li>Har som model for kosmetikfirmaet L'Oreal Paris betinget sig, at reklamebillederne af hendes ansigt ikke bliver retoucheret.</li>
</ul>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-48820087264491312782018-02-23T12:00:00.000+01:002018-02-24T17:14:12.402+01:00"Molly's Game": Interview med Aaron Sorkin og Jessica Chastain"Jeg elsker at skrive,” siger <b>Aaron Sorkin</b>, manden bag filmmanuskripter som ”The Social Network”, ”Steve Jobs” og tv-serien "Præsidentens mænd" (The West Wing).<br />
<br />
"Hvis jeg kunne leve flere liv, ville jeg være forfatter i dem alle. Jeg kan føle mig som en advokat, journalist eller politiker ved at beskrive dem i et romantisk og idealistisk lys.”<br />
<br />
Den 56-årige amerikanske manuskriptforfatter er især berømt for sine slagfærdige, lynende intelligente og rytmisk velklingende replikskifter. Sidste år sprang han ud som instruktør med filmen "Molly's Game", der nu har fået dansk biografpremiere. Jeg overværede verdenspremieren på Toronto Film Festival i september 2017, hvor jeg også mødte Aaron Sorkin. Mit interview med ham kan læses i Børsen Weekend i dag, 23. februar 2018. Her på Bries Blog-O-Rama kan du læse nogle af de bidder, der ikke kom med i avisen.<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/0CoFdpzuXgE" width="464"></iframe><br />
<br />
<b>Begyndelsen betyder alt</b><br />
<br />
"Jeg kan bruge mange måneder på at vandre hvileløst omkring eller køre op og ned ad motorvejen, når jeg skal finde på den første scene i et nyt manuskript. Det er supervigtigt at komme rigtigt fra start,” har Aaron Sorkin udtalt.<br />
<br />
Den amerikanske manusforfatter mestrer anslagets kunst som få andre. De første ni sider af Sorkins oscarbelønnede drejebog til ”The Social Network” skildrer to mennesker, der taler sammen i en bar – stik imod alle manuskriptskrivningsregler. Pingpongdialogen mellem Facebooks opfinder <b>Mark Zuckerberg </b>(<b>Jesse Eisenberg</b>) og hans kæreste (<b>Rooney Mara</b>) fylder fem minutter i filmen. Så rapt leverer skuespillerne de verbale maskingeværsalver fra Sorkins hånd. <br />
<br />
I ”Molly's Game”, Aaron Sorkins biografaktuelle instruktørdebut, skyder han første akt fra rampen med en ligeledes fem minutter lang montagesekvens i turbotempo. Her river hovedpersonen Molly Bloom (<b>Jessica Chastain</b>) informationer af sig – om alt fra sit karaktersnit på Harvard til pukkelpisters hældning – så tilskueren er helt stakåndet. <br />
<br />
Sorkins budskab til publikum er klart: De næste to timer kræver fuld koncentration. Ret jer op i sædet, og følg godt med.<br />
<a name='more'></a><br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/VlSkPA60ujQ" width="464"></iframe><br />
<br />
<b>Pas på! Forfatteren arbejder!</b><br />
<br />
Aaron Sorkins berømmede tv-serie ”Præsidentens mænd” (1999-2006), blev særlig kendt for de såkaldte walk and talk-scener, hvor kameraet følger præsident Bartlett (<b>Martin Sheen</b>) og hans rådgivere i ivrig diskussion, mens de skridter ned ad gangene i Det Hvide Hus. Det var seriens hovedinstruktør, <b>Thomas Schlamme</b>, der foreslog at lægge fysisk bevægelse ind i Sorkins alenlange dialoger for at skabe større visuel dynamik.<br />
<br />
For Sorkin er det også et kropsligt anliggende at skrive manuskripterne. ”Jeg spiller alle rollerne, læser replikker højt, hopper op og ned og vandrer rundt i huset,” siger han. En af forfatterens yndlingsanekdoter handler om dengang, han under arbejdet på tv-serien ”The Newsroom” (2012-2014) blev så ivrig, at han brækkede sin egen næse. <br />
<br />
”Jeg lå i min seng og fik en god idé. Jeg noterede den på en lap papir, men gik så ind på mit hjemmekontor for at skrive ideen ud som dialog. Det drejede sig om en komisk reaktion, hvor Jeff Daniels' figur gør udfald mod en kollega, han er vred på. Jeg løb scenen igennem foran spejlet på mit badeværelse, og da der ikke var nogen til at holde mig korporligt tilbage, smadrede jeg hovedet ind i spejlet, så min næse begyndte at hæve. Havde det været optagelserne til en <b>Martin Scorsese</b>-film, havde han sagt: ”Vi tager den igen, men med mindre blod”. Bagefter ringede jeg til en veninde, der kørte mig på skadestuen. Men først tvang jeg hende til at læse scenen, fordi jeg mente, at nu sad den lige i skabet!”<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-zE_xJycpkyc/WpFhcRjpSwI/AAAAAAAAbPk/aMbZOeBssNg5EX0hRgX1AbQINer9wgOEgCLcBGAs/s1600/Molly_s_Game__Press_Conference__Photo_by_George_Pimentel_WireImage_TIFF_09.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1102" data-original-width="1600" height="276" src="https://4.bp.blogspot.com/-zE_xJycpkyc/WpFhcRjpSwI/AAAAAAAAbPk/aMbZOeBssNg5EX0hRgX1AbQINer9wgOEgCLcBGAs/s400/Molly_s_Game__Press_Conference__Photo_by_George_Pimentel_WireImage_TIFF_09.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Aaron Sorkin (t.v.) og Jessica Chastain på TIFF 2017 | pr-foto: George Pimentel, WireImage</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<b>Den danske forbindelse</b><br />
<br />
”Jeg hører film, snarere end jeg ser dem”, siger Aaron Sorkin. Da han sprang ud som filminstruktør af sit eget manus til ”Molly's Game”, var han derfor afhængig af at kunne læne sig op ad en selvsikker og kompetent cheffotograf. Denne var såmænd sjællandske <b>Charlotte Bruus Christensen</b>.<br />
<br />
"I de 25 år, jeg har arbejdet som professionel forfatter, har jeg ikke absorberet en eneste kundskab om, hvordan man laver film. Jeg aner ikke, hvordan et langt objektiv ser ud; jeg ved bare, at jeg kan lide det billede, man får med sådan et. Charlotte, som er forholdsvis ny i faget, er dansk og hyleskæg. Hun havde lige optaget "Fences" for <b>Denzel </b>[<b>Washington</b>], og før den "Kvinden i toget" for <b>Tate Taylor </b>og "Far from the Madding Crowd" [for <b>Thomas Vinterberg</b>, red.], da jeg holdt mit første møde med hende, og jeg forklarede hende min frygt. "Jeg ved intet om at lave film, og jeg ejer ingen visuel sans overhovedet. Jeg hører film snarere end ser dem for mig," forklarede jeg. Hun sagde, "Tag det roligt. Jeg har en håndholdt viewfinder, som jeg kan sætte et objektiv på, og så kan du kigge igennem den og se, om du kan lide resultatet." Og sådan gjorde vi. Jeg forklarede Charlotte, hvordan jeg gerne ville have, at scenen skulle se ud, og så sagde hun, "Jeg sætter en 60'er på," som om jeg anede, hvad hun snakkede om. "60, 61, 72, ja ja. Hvis du siger det." <br />
<br />
Hovedrolleindehaveren i "Molly's Game", Jessica Chastain, sidder ved Sorkins side under interviewet i Toronto. Nu bryder hun ind og melder sig i Charlotte Bruus Christensens heppekor: <br />
<br />
"Jeg er så glad for, at han valgte Charlotte, for jeg følte ikke på noget tidspunkt i denne film, at kameraet objektificerede Molly. Det kan jeg takke dig" – hun peger på Sorkin – "og Charlotte for. Med en figur som Molly ville man normalt få den der kamerabevægelse op ad hendes ben. Men Charlotte og Aaron sørger tilsammen for, at vi lytter til, hvem personen er, i stedet for bare at betragte personens krop."<br />
<br />
"Jeg ville ønske, jeg kunne tage æren for det ikke-objektificerende blik," svarer Aaron Sorkin. "Eller jo, jeg kan godt tage æren for det, men ikke af de rigtige årsager! Grunden er, at filmen bliver fortalt af Molly. Det er hendes egen historie, og Molly ville aldrig fortælle den med den slags indstillinger, du nævner, hvor man glor op og ned ad hendes ben. Det er slet ikke der, hendes fokus ligger."<br />
<br />
"Men det er netop den slags, man får, når man taler om "det mandlige blik"," fortsætter Jessica Chastain. "Og det undgår den her film. Så jeg giver dig faktisk en kompliment!" <br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/f5beDlBOM2w" width="464"></iframe>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-13671089237964009552018-01-18T07:00:00.000+01:002018-01-25T14:41:10.172+01:00"Downsizing": Interview med filmkomponist Rolfe Kent<b style="background-color: #fff2cc;">*** SCROLL DOWN FOR ENGLISH ***</b><br />
<b><br /></b>
<b>I Bries Blog-O-Ramas række af interviews med internationale filmkomponister er turen nu nået til britiske Rolfe Kent (f. 1963).</b><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-iU2qXip6HZY/WmBr00qNDhI/AAAAAAAAaRw/9UHSv8-NCLcHaGZB-wnAWrodW5rtcceygCPcBGAYYCw/s1600/kent_r_downsizing_770_436_90_s.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="436" data-original-width="770" src="https://1.bp.blogspot.com/-iU2qXip6HZY/WmBr00qNDhI/AAAAAAAAaRw/9UHSv8-NCLcHaGZB-wnAWrodW5rtcceygCPcBGAYYCw/s640/kent_r_downsizing_770_436_90_s.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Rolfe Kent (t.v.) og Alexander Payne (t.h.) | pr-foto: BMI</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
Komponisten <b>Rolfe Kent</b> har til dato lavet fem spillefilm sammen med den amerikanske instruktør <b>Alexander Payne</b>. Deres seneste samarbejde, ”Downsizing”, kan ses – og høres – i danske biografer fra i dag.<br />
<br />
I den satiriske dramakomedie ”Downsizing” udvikler en gruppe norske videnskabsmænd (deriblandt <b>Søren Pilmark</b>) en sensationel metode, der kan skrumpe mennesker til miniaturestørrelse. I Omaha melder kontorslaven Paul Safranek (<b>Matt Damon</b>) sig som forsøgskanin. Han håber, at det vil forenkle hans stressede tilværelse at bo i et samfund, hvor alt er nedskaleret, og pengene derfor rækker meget længere. Desværre får hans kone (<b>Kristen Wiig</b>) kolde fødder før indgrebet, så 12 centimeter høje Paul må gebærde sig alene i sit uvante, nye lilleputliv.<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/y6wONVoltgo" width="464"></iframe><br />
<br />
Bries Blog-O-Rama talte med Rolfe Kent om ”Downsizing” og kunsten at skrive filmmusik, da vi mødte ham på Toronto Filmfestival i 2017. <br />
<br />
Ud over musikken til Alexander Paynes film (”Citizen Ruth”, ”Election”, ”Rundt om Schmidt”, og den Golden Globe-nominerede ”Sideways”) har Rolfe Kent skrevet partiturer til en lang række komedier, bl.a. ”Mean Girls”, ”Kate & Leopold”, ”Blondinens hævn” (Legally Blonde), ”Wedding Crashers” og ”The Matador”. <br />
<br />
Rolfe Kent arbejder også ofte sammen med instruktøren <b>Jason Reitman </b>(”Labor Day”, ”Up in the Air”, ”Thank You for Smoking”).<br />
<br />
<b>Tidligere interviews i serien om filmmusik:</b><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2017/09/filmmusik-interview-laura-karpman.html">Laura Karpman (Paris må vente)</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2017/01/manchester-by-sea-lesley-barber.html">Lesley Barber (Manchester by the Sea)</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2013/05/soderbergh-filmmusik-david-holmes.html">David Holmes (Out of Sight, Oceans Eleven m.fl.)</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2011/12/alex-puddu.html">Alex Puddu (The Golden Age of Pornography)</a><br />
<br />
> <a href="https://www.rolfekent.com/">Rolfe Kents officielle hjemmeside</a> (eksternt link)<br />
<br />
<b style="background-color: #fff2cc;">FOR FOREIGN READERS: ”Downsizing” (starring Matt Damon) marks the fifth collaboration between British composer Rolfe Kent and American director Alexander Payne. In this exclusive one-on-one interview for Bries Blog-O-Rama, Rolfe Kent talks about composing his score for Payne's fanciful satire, and answers our regular Composer's Questionnaire. </b><br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/Goj0Lt8ETVI" width="464"></iframe><br />
<a name='more'></a><br />
<span style="font-size: large;">ROLFE KENT, PART I: ”DOWNSIZING”</span><br />
<br />
<b>Brian Iskov:</b><i> ”Downsizing” is your fifth feature score for Alexander Payne. What kind of brief did he give you this time around?</i><br />
<b>Rolfe Kent:</b> Alexander said he wanted this to be beautiful classical music, and that it shouldn't sound like movie score. That was the mystery I was trying to figure out. "Beautiful classical music", that runs the gamut, doesn't it? I actually grew up down the road from <b>Stanley Kubrick </b>in Hartfordshire just north of London, and that Kubrickian approach of juxtaposing classical music with images, "2001" being the classic example, that was sort of the approach we ended up taking.<br />
<br />
Certainly during the downsizing sequence, there is a Kubrickian quality to the images. So it made sense to do a grand <b>Johann Strauss</b>-inspired waltz or do bits of grand opera in other places. That's what I ended up doing after lots of experiments, lots of things where the music didn't fit the film. So I went, "oh, it's as if it is an independent piece of music that happens to be in the film". Mostly those didn't work, we tried lots of styles of classical music.<br />
<br />
<i>Is that a Norwegian opera singer one hears in parts of the score (the cues ”Five inches tall and all alone” and "Ngoc guides Paul upriver and to the other side of the tracks")?</i><br />
It is indeed. I wrote some Norwegian lyrics in there. There are two places in the film where they are singing in Norwegian, and they are sort of commentaries of what is going on on the screen. I'm glad you mention it because I've been wondering whether Norwegians will pick up on it. It's actually not a Norwegian singer. I do have a Norwegian singer in the film, but not singing the Norwegian bits. She helped the singers pronounce the Norwegian bits correctly in the bits that she wasn't singing. Opera is a thing where you often don't understand the words, even if it's in your own language. So I'm curious to see whether any of it lands with Norwegians or Swedes.<br />
<br />
There's one bit, it's actually underneath the dialogue so you'll never hear it except on the album, but it's simply saying that Paul (Matt Damon) is carrying Ngoc Lan Tran (<b>Hong Chau</b>) and working hard and things like that. While he's carrying her down the stairs and then being told by her how to use the vacuum. In fact, years ago I learned that the word for vacuum in Flemish was 'stofzuiger', and in Norwegian it's 'støvsuger'.<br />
<br />
<i>Same as in Danish.</i><br />
And in Glaswegian, the word for dust is 'stoor'. So a 'stoorsuger' makes perfect sense which points to the close connection between Scotland and Scandinavia. I managed to get that word in the lyrics.<br />
<br />
<i>That's bound to be a first.</i><br />
Probably in the history of Hollywood film music.<br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/track/3hhhdnEKgUa4wjpEOI25Xq" width="464"></iframe><br />
<br />
<i>Did you begin composing the score during production or in post-production?</i><br />
There was a rough cut when I came aboard, but nowhere near a final cut. I was on the film for about five months which is a generous amount of time for a film score. I wouldn't say it was a luxury, there was plenty of pressure and always lots to do. It wasn't as if I could write music and was approved. Alexander was still watching the way the edit developed and said, "Yes, that is very nice. Maybe it will be in the film". So there was lots of waiting for feedback. It was trying things out and waiting to see if they fit into the film and whether they were going to stay and if they weren't, writing more music. I must have scored the film 2½ times.<br />
<br />
<i>What do you do with the unused cues?</i><br />
Nothing. It is easier for me to find new ideas than to try and repurpose an old one. I've had as little as four weeks to write a score. Then you've got to think fast. But I've never pulled anything out of a drawer. To be honest, that's harder work because I don't remember everything that I have done which is probably a good thing because a lot of it is awful! So it's good to be excited by the new experience, the new possibilities and come up with something in the moment.<br />
<br />
<i>Four weeks, is that a fun challenge or just hard work?</i><br />
It depends. I haven't done four-week films often. I can think of three. What's nice about them is, by the time you record the orchestra the music hasn't got stale at all. Actually recording orchestra is full of surprises because I can't remember everything I have written, it happens in such a compressed amount of time. When you are at home, the days just go on and on and on, whereas when you're on holiday, a week passes and you can't believe it wasn't a month because of all the experiences you've crammed into that short period of time. When you first got off the plane in this new place, it feels like ages ago because so much has happened since then. That's what it's like, doing a score in a month. You are hearing a piece of music that you wrote three weeks ago, and you're going, "Wow! I remember this! When did I do this?". You've written so much stuff since then.<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/7urmwOHau5c" width="464"></iframe><br />
<br />
<span style="font-size: large;">ROLFE KENT, PART II: THE FILM COMPOSER'S QUESTIONNAIRE </span><br />
<br />
<i>How did you get into writing film music?</i><br />
At twelve, I thought writing music for film was the thing I wanted to do. It was always on the compass. Whatever else I did, whatever other ambitions I embraced, there was always this idea that sooner or later I'm gonna come back to doing film music. I just worked my way up from the bottom. I found work writing music for industrial training videos and that eventually morphed into doing documentaries and lots of student films. It's actually through doing lots of music for short films for lots of different directors that I met some of the directors I still work with now, including Alexander Payne. I worked with him first on a couple of short films.<br />
<br />
<i>Do you have a philosophy for writing film music?</i><br />
I regard myself as a filmmaker, a storyteller. Just as a director of photography in the film world is telling stories with the camera, I regard myself in the same spirit. The guiding principle is always how to tell the story, where are the emotional contours needed, and what keeps it feeling like a pageturner, really. Generally in film you want the story to be pulling you forward so you have odd little things ... Standard music will resolve at the end. But often in film music you don't want to resolve because that means you have stopped, and you're not pushing towards the next page. So you end up having unresolved endings so that the audience is going, "What? What happens next?"<br />
<br />
<i>Are there any genres or types of stories that you enjoy more than others?</i><br />
When I was a kid, one of the things that made me want to do film music was the moodiness of <b>John Barry</b>'s music to the Bond films. And pretty much John Barry moody music to everything. It always had these gorgeous chord changes. For listening, I love that slightly dark, velvety quality. And I've written some stuff like that, and it's not that interesting to write. It's great listening to. So genre-wise I just like trying different things. Sometimes I am preoccupied by having no chord changes. There's an old story with <b>Brian Eno </b>telling <b>U2 </b>to write a song with either one or two chords maximum. I think that's a fantastic discipline. You write really melodic and interesting music when you are allowed no chord changes. So things like that interest me.<br />
<br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2011/01/john-barry-1933-2011.html">John Barry: Den lækre lyd af luksus</a><br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/track/6kuTmqA6vYIiNLMPz5AXUI" width="464"></iframe><br />
<br />
Other times I will completely embrace lots of modulation where the keys change all the time, it's a much more <b>John Williams</b>-like atmosphere. Who knows where it ends up, certainly not where it began. That is beautiful because it keeps on refreshing and surprising. Within that I sometimes love to do the big orchestral thing with lots of whirling woodwinds and big french horns, and then other times doing something very minimal and synthetic is what attracts me. Whether it is an ambient, soft atmopshere and tiny details or just solo flute with long, long reverb over a delicate background.<br />
<br />
<i>Do you have certain things that you constantly find yourself doing over and over again because you know they will work?</i><br />
A standard toolbox. Yeah, there are some habits that are hard to avoid. People refer to muscle memory, meaning your hands form the same shapes so you always go to the same patterns or certain chord changes. For me, I use lots of different instruments partly because it produces different ideas. If I'm singing, I'm not writing the way I do on the piano. If I am playing the violin, I'm playing differently to on the guitar or the melodica.<br />
<br />
I got tired of people asking for the comedic pizzicato so on one film I switched to do just reggae, swung reggae. And I found it was delightful, it had all the energy I wanted, had the wit I wanted. So I am always looking for the things that break the habit because you do tend to have certain habitual responses. I spend quite a bit of time mapping out ideas, approaches to stop it becoming a traditional approach for me. One thing, I was always starting from the low frequencies. I used to be a bassist, and the pizzicato always gives you the bottom end as well as the middle. So I wrote myself a little note. "Start with high frequencies". And it turns into a very different, very satisfying kind of music. It is much more spacious which I loved. But I have to remind myself how to do that because my habit is always to come from the middle and work my way out.<br />
<br />
Mentioning Brian Eno again, he had those cards, "Oblique Strategies" he called them, which was ways of breaking habits and coming up with something unexpected. Although I have the cards they don't feel like they apply, but the spirit of that I absolutely apply.<br />
<br />
<i>Is it a prerequisite that you feel moved by your own music?</i><br />
When I am writing it, absolutely. I sometimes think of it as Method composing, if you get the emotion first then the music will support that emotion and come from that, rather than feel a distance from the work and be cynically producing notes that evoke emotion. That doesn't really work for me, it doesn't satisfy. Going into the emotion first and then seeing what the music expresses is much more useful.<br />
<br />
<i>Which score has been your greatest challenge?</i><br />
I really like the challenges, actually. I think of them as a problem solving situation, a puzzle thing. Because I often get films where they don't actually know what the emotional line is, so the director can't tell me. So it's a question of figuring out what it is, a way to make sense of it. Which is a sort of a Rubik's cube in each film, puzzling out where the important parts are.<br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/track/12YxOXdYGj467Ebj2lPKbU" width="464"></iframe><br />
<br />
I was very intimidated on ”Sideways”, simply because I'd never written a jazz score in that way. I'd done lots of swing music but never really a jazz score. Alexander had also played me a bunch of <b>Piero Umiliani </b>with <b>Chet Baker</b>, and ... How can I compete with that? That's a very high bar. I found that a huge challenge at first. At some point I realized what Alexander was really looking for were my kinds of melodies manifested in a jazz genre. Somehow or other that made it much easier. <br />
<br />
Another part of that challenge was, specifically on ”Sideways”, we have lots of samples, lots of gear that can reproduce something akin to orchestral music. Jazz is much, much harder for the synthetic machines to produce. This is just for the writing process, you still use a real orchestra at the end. But with the jazz, to demonstrate what I had in mind was much harder using the gear that's currently available.<br />
<br />
<i>Have you been asked to score a scene that had your own temp music on it?</i><br />
I don't know because I don't listen to temp. Not at the beginning, certainly. Generally the only reason I listen to temp is if I go to a preview screening with a test audience when I haven't recorded my score yet. At that point I will have written most of the score anyway so I don't get compromized by hearing what they have been using. I hate hearing what they have been using. If it's me, it doesn't really help because it still boxes me in to what they were thinking rather than what I can contribute.<br />
<br />
<i>What would you call the current period of film music?</i><br />
I think we're breaking out of a very boring period. It's probably true that there has always been long periods of a lot of generic film score. Certainly in the music from the 40s there is a lot of generic stuff. It seems to me that the last decade has been a lot of people just sounding like each other. But now we've got some very individual voices, and I'm hoping that it continues to go in that direction, that we get more and more of those. Because it's inspiring to hear something with a lot of personality and character in it. The other stuff just tends to sound boring. It's corporate or produced by too many people. What's that great quote about no great piece of work ever came out of a committee? But there are some great voices and some very individual talents, and I feel like we are breaking into a new era.<br />
<br />
<i>Have you stolen anything from the composers you admire?</i><br />
Stolen is a very dark word. ”Being inspired by”. Well, all music is built upon other music, it's a common vocabulary. It's funny when you listen to a great standard, like a hit from the 40s or 50s, and then you listen to all the songs that were written by the same people right around that time. They are all the same. It's just that that one had something special that just stood out. I think music is often like that. Quite often the person who comes up with the great new idea isn't the best exponent of it. It's the person who is inspired by, or borrows, that language. I mean yes, John Barry, I've played with those chord sequences, the idea of those chord sequences a fair bit when I started out. Much less so now. And sometimes when I didn't, it would sound even more Barryesque than when I did. When I was doing it unconsciously, it showed up more.<br />
<br />
<b>[Ennio] Morricone</b>, absolutely. In so much of the work of his that I love, there is string orchestra and solo wind. That could be a pan pipe, a whistle, a flute or a clarinet. ”Cinema Paradiso”, it's got lots of saxophone. There's the harmonica, The Man with the Harmonica, which one is that?<br />
<br />
<i>”Once Upon a Time in the West”.</i><br />
And ”Once Upon a Time in America” ... Anyway, that idea of a beautiful solo wind instrument, or sometimes a woman's voice, and string orchestra - absolutely, I've been inspired by that. I've also been inspired by what I call "long melody". If you think of the tune of a Morricone film like in ”Cinema Paradiso”, the tune goes on forever before it repeats.<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/lAoT2ktM2H0" width="464"></iframe><br />
<br />
Same with "Gabriel's Oboe" from ”The Mission”. Again, solo wind. Oboe. Long, long tune. But somehow it always consistent in its sense of itself, in its sense of personality. But it's a long tune, it's not what most films or most songs use which is a four-bar or an eight-bar melody. Sometimes I go 16- or 32-bar melody. I've absolutely done that very deliberately because I think it's a great idea, and underused. <br />
<br />
In ”Just Like Heaven”, the opening theme has a long, long melody. You have to listen for it to notice that that's the spirit of the thing. But everyone's influenced. John Williams, hugely influenced by <b>Erich Korngold</b>, and in turn I cannot help but be influenced by Williams' fantastic fanfares. I mean, no-one writes a fanfare any better. And maybe no-one writes one as good. So when I write fanfares, that's the bar. And what are you gonna use as your point of inspiration? I particularly like in his fanfares that he adds a little clash in the brass which makes it brassier. It's not just an A, or an A and an E. It's an A and an E, and then there's something else, like a B thrown in there. Just to make it grit a little bit. So I listen to that and go, Dammit! How do I do that? And how can I use that in my tune? So I'm definitely trying to explore the tools of other people. <br />
<br />
Actually, in <b>Thomas Newman</b>, when I'm looking for ways of being witty in music, I realized that he sometimes would use rhythm as his essential wit. You'd have a pattern which bumbles along and suddenly stops, and then bumbles along again. And I never stop. I'm not used to stopping. So there's an idea. I mentioned it to him, actually. The wit of the interrupted rhythm is a lovely idea.<br />
<br />
<i>Speaking of John Williams: Do you feel that big themes have gone out of fashion?</i><br />
I think it depends upon the project. ”The Raiders March” is probably unfashionable to write now, but to hear it now, it's completely inspiring. One of my favourite things of John Williams' is the march from 1941 which is a very entertaining and witty and quite monosyllabic march. It's funny, it's rhythmically entertaining. I don't think people are commissioning that kind of thing very often. I would love to be commissioned to write that. I know it does go out of fashion but maybe comes back in fashion. Actually we are now in this renaissance of Star Wars films. You can't have a Star Wars film without the ”Star Wars Theme” which is this big, brassy fanfare.<br />
<br />
<i>But they seem to be the only ones doing it. All the other superhero movies, I can never remember the scores when I leave the cinema.</i><br />
I know. I am sure someone is making a deliberate choice there, but yeah. It's part of the reluctance to have people express their personalities in their music. I think John Williams gets to do it. A lot of the big action films, they are not looking for personality, and I think that's why those scores don't leave you with something that stays with you.<br />
<br />
<i>Which is the hardest for you: Writing or not writing music?</i><br />
I find not writing music an absolute pleasure! Both when I am between projects and when people have asked for a scene to be scored, when I quiz them on why, there's actually no got reason to do it. So I absolutely don't need to fill a lot of film with music. I'm perfectly comfortable not writing music for a certain amount of time. And then the desire comes back.<br />
<br />
<i>What are you working on at the moment?</i><br />
I'm not working on any films. I've got an immersive theatre production in Los Angeles coming up, and so I'm developing the soundtrack for that which is partly musical but also effects and binaural recording. It's a situation where the audiences are all gonna be listening on headphones, both to the performance but also to the things that are apparently going on around them. I have a couple of other theatre projects that I am also developing. My theatre company is called The Unmarked Door. The desire to be doing theatre has been there forever but the actual momentum is new.<br />
<br />
<i>When you are watching a film that you did not score, can you enjoy it without just listening to the music?</i><br />
Absolutely. I'm a movie fan. Generally I only notice it if it's bad, or the film is tedious. Yeah, I get caught up in the film like everybody else.<br />
<br />
<i>If you had to pick one piece of your own music to recommend, which would it be?</i><br />
Just one? That's a hard one. Right now, I love ”Downsizing”, and the great thing about it is it's got a song, it's got some opera in it, but it's also got the song with <b>The Swingles </b>at the very end. I very seldom manage to get an end title song into a film, so I'm very pleased with that. And the film is so melodic and rich that I think that's a pretty good one. It's not very contemporary in its sound, it's pretty vintage. But I think there's never gonna be one thing that fully represents.<br />
<br />
<iframe allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/8koHDKSErnI" width="464"></iframe><br />
<br />
<i>Alexander Paynes "Downsizing" kan ses i danske biografer netop nu. Rolfe Kents musik til filmen er udgivet på soundtrack-cd af WaterTower Music og kan høres på bl.a. Spotify.</i><br />
<br />
<i>Alexander Payne's "Downsizing" is on general release in Denmark now. Rolfe Kent's original score is available on CD by WaterTower Music and on Spotify.</i><br />
<i><br />
</i> <i>> </i><a href="https://open.spotify.com/album/1sjKI0E45jkMG8oft24H88" target="_blank">Hør Rolfe Kents "Downsizing" på Spotify</a>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-8054071249497560132018-01-08T16:10:00.000+01:002018-01-09T18:34:44.222+01:00"Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene" (1978): Bag om hørespillet fra Interpresse<iframe src="https://player.vimeo.com/video/250303738?title=0&byline=0&portrait=0" width="464" height="261" frameborder="0" webkitallowfullscreen mozallowfullscreen allowfullscreen></iframe><br />
<br />
<b>Jørgen Angel</b> tog sit første billede af en rockgruppe med sin mors feriekamera i 1966, da han var 15 år. Siden fotograferede han legender som <b>Lou Reed</b>, <b>Freddie Mercury</b>, <b>David Bowie</b> og lokale helte som <b>Shu-bi-dua </b>og <b>Gasolin'</b>, før han stoppede som rockfotograf i 1983.<br />
<br />
Ved siden af sin karriere som selvlært fotograf arbejdede Jørgen Angel som freelancer for tegneserieforlaget Interpresse A/S. Her arbejdede han bl.a. som annoncesælger på rockbladet GO! i 1970'erne og tilrettelagde undervisningsudgaven af <b>Peter Madsen</b>s første Valhalla-album. Da Jørgen Angel forlod Interpresse i 1992, var han den medarbejder, der havde været tilknyttet forlaget i længst tid.<br />
<br />
Interpresse fik stor succes i 1970'erne med at udgive fransk-belgiske albumserier på det danske marked, anført af westernparodien Lucky Luke (tegnet af <b>Morris </b>og skrevet af <b>René Goscinny</b>). Det gav Jørgen Angel den idé at dramatisere nogle af de bedst sælgende tegneserier som hørespil. <br />
<br />
I teksten herunder fortæller han Bries Blog-O-Rama om tilblivelsen af hørespillet ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene”, som Interpresse udgav på MC og LP i 1978.<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Jørgen Angel har venligst doneret 2 x 1 helt ubrugte eksemplarer af ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene” på hhv. MC og LP til crowdfundingen af podcasten <a href="http://meddansktale.blogspot.com/" target="_blank">MED DANSK TALE</a>.</span></b><br />
<b><span style="font-size: large;">Støt kampagnen på <a href="http://bit.ly/mdtfund" target="_blank">booomerang.dk</a> inden 5. februar 2018, og bliv den heldige ejer af Lucky Luke-hørespillet!</span></b><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-z16VYSDDuJ0/Wkj1JqUWlbI/AAAAAAAAZu4/NX2m5gJD7JUMtVG_XIf7zS-2HXP6AonKwCLcBGAs/s1600/IMG_4661%2Bred.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1311" data-original-width="1600" src="https://3.bp.blogspot.com/-z16VYSDDuJ0/Wkj1JqUWlbI/AAAAAAAAZu4/NX2m5gJD7JUMtVG_XIf7zS-2HXP6AonKwCLcBGAs/s400/IMG_4661%2Bred.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><a href="http://bit.ly/mdtfund" target="_blank">Køb "Ma Dalton & Dalton Brødrene" på LP eller MC og støt podcasten MED DANSK TALE: booomerang.dk</a></i></td></tr>
</tbody></table><br />
”Da jeg først havde fået ideen, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Det virkede oplagt at starte med Lucky Luke, der var vores største albumhit. Men vi havde et helvedes besvær med overhovedet at få lov. Vi sendte manus til det franske forlag, som sikkert har prøveoversat hist og her, og de skulle også godkende coveret. De tegninger lavede <b>Peder Bundgaard</b>, selv om han ikke er krediteret på omslaget. Det er nok de eneste officielle Lucky Luke-illustrationer fra den tid, som Morris ikke selv har lavet. Der gik over et halvt år, før det hele var godkendt.”<br />
<br />
”Jeg har kendt <b>Erling Larsen</b> siden 1969-70. Han var med til at starte Café Teatret, dengang det hed Skt. Souci og lå ude i Sorgenfri. Han var daglig leder, for chef måtte det jo ikke hedde. Jeg fortalte ham, at vi skulle bruge skuespillere til indspilningen af Lucky Luke. Han var også god som tekstmand, så han omsatte tegneserien til ord. Så skaffede han skuespillerne til priser, vi havde råd til at betale. Det er derfor, at de medvirkende i både Lucky Luke- og Fantomet-hørespillet er folk med tilknytning til Café Teatret. <b>Niels Skjoldager</b>, ham den høje, spillede Lucky Luke. <b>Henrik Larsen </b>var også fabelagtig som en af Daltonbrødrene.”<br />
<a name='more'></a><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-y1d5L0W2TSk/Wkj9Zd1AQQI/AAAAAAAAZv4/3dYaU8HqYasOIPGPpw_zwQiylb1Sv61awCLcBGAs/s1600/LL%2BMa%2BDalton%2BLP%2Bbagside%2B2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1002" data-original-width="1004" src="https://2.bp.blogspot.com/-y1d5L0W2TSk/Wkj9Zd1AQQI/AAAAAAAAZv4/3dYaU8HqYasOIPGPpw_zwQiylb1Sv61awCLcBGAs/s400/LL%2BMa%2BDalton%2BLP%2Bbagside%2B2.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i><a href="http://bit.ly/mdtfund" target="_blank">Køb "Ma Dalton & Dalton Brødrene" på LP eller MC og støt podcasten MED DANSK TALE: booomerang.dk</a></i></td></tr>
</tbody></table><br />
”Indspilningerne foregik i et lille studie, Topper Track, der lå på Trækbanen i Helsingør. Selve studierummet var ikke større end en almindelig dagligstue. Vi optog hørespillet over en weekend, og jeg skulle både producere og instruere det. Det havde jeg heller ikke prøvet før, men det gik meget godt. Skuespillerne havde gerne set, vi indspillede større stykker tekst ad gangen. De var jo teaterfolk. Men hvis vi gik ind og skulle tage en masse ting om, ville jeg miste overblikket. Jeg ville hellere have, at vi tog det i små bidder, indtil de sad i skabet. Det betød sikkert, at det tog en time længere. Skuespillerne var jo på fast hyre, så de ville sikkert gerne hjem så hurtigt som muligt. Men de var søde og rare og syntes, at det var sjovt.”<br />
<br />
”Det fungerede godt, at vi valgte historien om Ma Dalton (seriens 12. album i Danmark, red.), for så kom der også en kvindestemme ind i mikset, der kunne differentiere lydbilledet. <b>Judith Rothenborg</b>, der spillede Ma, lavede også flere stemmer, for det var et spørgsmål om at minimere antallet af skuespillere og få så mange stemmer som muligt ud af hver spiller.” <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-Ml2VOPjIfqc/Wkj9f81Ol-I/AAAAAAAAZv8/df4IoIwBgtI4__Fz3cKXRKXErA064qRBwCLcBGAs/s1600/Lucky%2BLuke%2BMa%2BDalton%2BMC%2B1978.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1005" data-original-width="1600" src="https://3.bp.blogspot.com/-Ml2VOPjIfqc/Wkj9f81Ol-I/AAAAAAAAZv8/df4IoIwBgtI4__Fz3cKXRKXErA064qRBwCLcBGAs/s400/Lucky%2BLuke%2BMa%2BDalton%2BMC%2B1978.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><a href="http://bit.ly/mdtfund" target="_blank">Køb "Ma Dalton & Dalton Brødrene" på LP eller MC og støt podcasten MED DANSK TALE: booomerang.dk</a></td></tr>
</tbody></table><br />
”Jeg syntes, at de hørespil, som Starbox udgav med Tintin i samme periode, var fattige. Jeg ville have mange flere lydeffekter på. Jeg fandt ud af, at BBC havde udgivet plader med lydeffekter, og det samme havde et tysk pladeselskab, der hed Europa. Jeg har stadig en taske med omkring 15 plader. Der er biler, heste, skud og døre, der smækker. Meget af det var lavet til smalfilmsentusiaster, som havde 8mm-optagelser med hjem fra deres rejser, som de kunne lægge lyde henover - en færge, der tuder, et futtog, der kører. Det var festligt at sidde med de plader, og samtidig et stort job at finde lydeffekterne og lægge dem på det rigtige steder.”<br />
<br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2011/11/tintin-hoerespil.html">Læs historien om Starbox' Tintin-hørespil</a><br />
<br />
”Siden fulgte vi op med et Fantomet-hørespil, der hed ”Ildgudinden”. Det kom kun på kassettebånd. <b>Hanne Løye</b> var ildgudinden, og Peder Bundgaard lavede layoutet til forsiden, som vi fik Fantomet-tegneren <b>Jaime Vallve </b>til at tegne. Han boede i nærheden af Holbæk. <b>Søren Håkansson </b>(Valhalla) farvelagde det. Nogen har lagt ”Ildgudinden” på YouTube, og for nylig prøvede jeg at høre noget af det. Det kunne jeg slet ikke holde ud. Jeg syntes, det lød så amatøragtigt, at jeg skammede mig. Lyden var dårlig, og jeg kan også huske, jeg havde hjælp af en fyr fra radioen til at lave stemmelyden lidt bedre.”<br />
<br />
<iframe allow="encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" gesture="media" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/tq5d6SVkDK4" width="464"></iframe><br />
<br />
”Jeg har også produceret danske stemmer til tre computerspil med Mumitroldene. Da jeg lavede dem, var der sket en voldsom udvikling inden for indspilningsteknologi. Nu havde man harddisk recording med nondestructive editing, dvs. at hvis man fjernede noget, slettede man det ikke. Man flyttede det bare op på et andet spor, hvor det lå uden at gøre nogen skade. Så kunne man fortryde, hvis man havde klippet noget af. Med gammeldags spolebånd skulle man lede efter de 5 centimeter, man havde smidt i skraldespanden. Dengang var der lidt mere spejderånd over det.”<br />
<br />
”Der var en af skuespillerne, der havde været med på noget andet Mumi. Hun ville have ti gange så meget i honorar som de andre. Så fandt vi en anden. Hendes rolle kunne vi jo lave på en halv time. <b>Lars Thiesgaard</b> var også med (som Mumitrolden, red.), og ham var jeg glad for. På det tidspunkt var mit ældste barnebarn ikke så gammel, og han elskede "Junglebogen" og de der Disneyting. Det gik op for mig, at vi pludselig havde seks-syv af de figurers stemmer siddende i studiet, så jeg fik dem til at indtale en personlig hilsen til ham, som han fik på en cd: "Hej, Christian".”<br />
<br />
<a href="http://meddansktale.blogspot.dk/2018/01/bag-om-lucky-luke-LP-1978.html" target="_blank"><i>Denne artikel er sampubliceret med meddansktale.blogspot.com.</i></a><br />
<br />
> <a href="http://www.angel.dk/" target="_blank">Jørgen Angels hjemmeside</a><br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Jørgen Angel har venligst doneret 2 x 1 helt ubrugte eksemplarer af ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene” på hhv. MC og LP til crowdfundingen af podcasten <a href="http://meddansktale.blogspot.com/" target="_blank">MED DANSK TALE</a>.</span></b><br />
<b><span style="font-size: large;">Støt kampagnen på <a href="http://bit.ly/mdtfund" target="_blank">booomerang.dk</a> inden 5. februar 2018, og bliv den heldige ejer af Lucky Luke-hørespillet!</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-2cTXPqBxFOo/WlOi-ssQyPI/AAAAAAAAaBk/us_vUKgLZFs5l7_frszcH0RbsUauziY6gCLcBGAs/s1600/MDT%2BKampagnebanner%2B1-B%2BFacebook.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="668" data-original-width="1600" src="https://2.bp.blogspot.com/-2cTXPqBxFOo/WlOi-ssQyPI/AAAAAAAAaBk/us_vUKgLZFs5l7_frszcH0RbsUauziY6gCLcBGAs/s640/MDT%2BKampagnebanner%2B1-B%2BFacebook.jpg" width="464" /></a></div><br />
<hr /><br />
<span style="font-size: large;">Fra bogen INTERPRESSE – Historien om et forlag (2004), side 51-52</span><br />
<i>red. Michael G. Nielsen og Per Sanderhage</i><br />
<br />
”Interpresse udgav også lp-plader og bånd, som var bygget over nogle af forlagets tegneseriesucceser. <br />
Den første udgivelse kom i 1978 med pladenummeret IP2510, og var en dramatisering af Lucky Luke-album nr. 12, “Ma Dalton og Daltonbrødrene”. Det tog over et halvt år at få godkendt først Peder Bundgaards nytegnede udgave af Lucky Luke til omslaget – formentlig en af de eneste trykte tegninger af Lucky Luke, som ikke er lavet af Morris – og senere selve dramatiseringen. Det danske hørespilsmanuskript måtte oversættes til fransk for at kunne blive godkendt i Paris. <br />
Indspilningen foregik i en weekend i et mindre studie i Helsingør, Topper Track Studio. De otte medvirkende skuespillere kom fra Café Teatret. Jørgen Angel stod for instruktion og produktion.<br />
Efter indspilningen af stemmerne blev det klippet sammen, og lydeffekter blev lagt på. <br />
Hørespillet udkom både på kassettebånd og som rigtig longplayingplade. Det blev en stor succes med mange solgte eksemplarer. Danmarks Radio købte efterfølgende retten til at bringe hørespillet i radioen, og ingen tænkte åbenbart på, at det kunne opfattes som markedsføring af tegneserien på et tidspunkt, hvor radioreklame var strengt forbudt. <br />
Desværre gik samarbejdspartneren og distributøren konkurs, så Interpresse kunne ikke høste de økonomiske frugter af succesen. Den salgsmæssige succes havde imidlertid givet blod på tanden, så Interpresse producerede i 1979 endnu et hørespil, “Fantomet og Ildgudinden”. Denne produktion, som kun udkom på kassettebånd, solgte pænt, men ikke så meget, at der kom flere hørespil fra Interpresse. <br />
Som en lille udløber af Fantomet-hørespillet produceredes et minihørespil, der indledte “Fantomets telefonsvarer”, hvor man efter at have hørt indledningen kunne indtale sin egen besked til Fantomet. “Skuespillerne” var i den sammenhæng dog ikke professionelle, men medarbejdere på forlaget – den mangeårigt ansatte norskfødte grafiker Kris bestred således rollen som Guran, idet han havde en tilpas fremmedartet (omend altså norsk) accent til at kunne illudere junglemenneske. De indtalte hundredvis af beskeder skulle efterfølgende aflyttes af Fantomets redaktør, hvilket viste sig at blive et krævende job – den flere minutter lange indledning blev nemlig gentaget på båndene, så også dén måtte aflyttes hundredvis af gange.” <br />
<br />
> Læs hele bogen på <a href="https://archive.org/stream/InterpresseHistorienOmEtForlag/Interpresse-Historien_om_et_forlag" target="_blank">archive.org</a><br />
<br />
<iframe allow="encrypted-media" allowfullscreen="" frameborder="0" gesture="media" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/P6jprjhNn6k" width="464"></iframe><br />
<br />
<b>JØRGEN ANGEL – CREDITS</b><br />
<br />
<b>Lucky Luke: ”Ma Dalton & Daltonbrødrene” </b><br />
IP2510 (lp/mc) <br />
Udgivet af INTERPRESSE i samarbejde med sb Musik, 1978<br />
Instruktion og produktion: Jørgen Angel<br />
Manuskriptbearbejdelse: Erling Larsen<br />
Indspillet i Topper Track Studio<br />
Teknik: Arne Toft<br />
Medvirkende: Niels Skjoldager, Judith Rothenborg, Maria Stenz, Morten Hovman, Bent Jacobsen, Hugo Øster Bendtsen, Henrik Larsen, Flemming Danty.<br />
<br />
<b>Fantomet: ”Ildgudinden” </b><br />
IP85511 (mc)<br />
Udgivet af INTERPRESSE, 1979<br />
Instruktion og produktion: Jørgen Angel<br />
Skrevet af Lee Falk og bearbejdet for hørespil af Erling Larsen<br />
Indspillet i Topper Track Recording<br />
Teknik: Torben Møller<br />
Forsidetegning: Jaime Vallve, farvelægning: Søren Håkansson<br />
Medvirkende: Morten Hovman, Lars Knutzon, Hanne Løye, Jan M. Outzen, Niels Skjoldager, Poul Thomsen, Hugo Øster Bendtsen.<br />
<br />
<b>Mumitroldene: ”Jagten på troldkarlens rubin”</b><br />
Udgivet af Bonnier Multimedia, 1998 (cd-rom)<br />
Medvirkende: John Hahn-Petersen, Torben Sekov, Lars Thiesgaard, Kirsten Cenius, Vibeke Dueholm, Judith Rothenborg, Chresten Spreggers Simonsen.<br />
<br />
Desuden:<br />
<b>Mumitroldene: ”Vinter i Mumidalen”</b> (cd-rom)<br />
<b>Mumitroldene: ”Den magiske lampe”</b> (2001, cd-rom)<br />
<b>Mumitroldene: ”Ninni – det usynlige barn”</b> (cd-rom)<br />
<br />
Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-59512496994178964792017-12-22T14:45:00.000+01:002017-12-29T15:04:05.632+01:00MED DANSK TALE: Podcast-premiere og crowdfunding!<iframe frameborder="no" height="166" scrolling="no" src="https://w.soundcloud.com/player/?url=https%3A//api.soundcloud.com/tracks/372662681&color=%23ff5500&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&show_teaser=true" width="100%"></iframe><br />
<br />
<b>MED DANSK TALE: EN PODCAST OM OG MED STEMMERNE FRA DIN BARNDOMS TEGNEFILM OG TV</b><br />
<br />
Vi husker dem alle fra vores barndom. Alligevel er de danske stemmer i tegnefilm og tv et ubeskrevet hjørne af vores kulturhistorie. Men det vil podcastserien <a href="http://meddansktale.blogspot.com/" target="_blank">MED DANSK TALE</a> lave om på.<br />
<br />
Her får du for første gang hele historien om dubbing i Danmark – fortalt af flere af de stemmer, der var med til skabe minderne. Fra de første Disneyfilm i 1930’erne over monopolfjernsynets speakere til nutidens skuespilstjerner.<br />
<br />
<a href="http://meddansktale.blogspot.com/" target="_blank">MED DANSK TALE</a> er bygget op omkring nye interviews med kendte skuespillere og filmfolk, som deler ud af anekdoter og viden om stemmeskuespillets svære og sjove kunst. Første afsnit kan høres nu, kvit og frit, på meddansktale.blogspot.dk og soundcloud.com/meddansktale.<br />
<br />
Podcasten er til alle, der interesserer sig for animation, skuespil, sprog, oversættelse og/eller dansk kultur- og filmhistorie. Kort sagt til enhver, der stadig husker den gode replik fra barndommens yndlingstegnefilm eller synger med på “Disneys Juleshow”!<br />
<br />
Kopier dette link ind i søgefeltet på din podcastapp for at høre MED DANSK TALE på mobilen:<br />
<a href="http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:314973706/sounds.rss" target="_blank">http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:314973706/sounds.rss</a><br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="261" mozallowfullscreen="" src="https://player.vimeo.com/video/248004005?byline=0&portrait=0" webkitallowfullscreen="" width="464"></iframe><a name='more'></a><br />
<h1>I første afsnit af MED DANSK TALE:</h1><strong>Anders og Brian </strong>kommer vidt omkring, når vi forsøger at svare på spørgsmålet: HVAD ER DUBBING? Hvorfor lægger man nye stemmer på alle film i nogen lande, men ikke andre? <br />
<br />
Heldigvis har vi den kvikke og skarpe <strong>Kirsten Marie Øveraas </strong> på besøg i studiet. Hun ved nemlig alt om de mange forskellige afarter og discipliner inden for dubbing, og hun fortæller gerne om dem. <br />
<br />
I vores første afsnit kan du bl.a. høre eksempler på The Julekalender på norsk og finsk, Gøg og Gokke på spansk, Die Hard på seks sprog - og en herlig anekdote fra selveste <strong>Morten Grunwald </strong>om Olsen Banden i Østtyskland.<br />
<br />
To af podcastens faste gæster hjælper os med at indkredse den gode indtalings særlige, magiske kraft. Skuespilleren <strong>Lars Thiesgaard</strong>, kendt som bl.a. Grisling, Pumba og Sortepers danske stemme, og nørdkongen <strong>Jakob Stegelmann</strong>, der til daglig er redaktør på DR's "Troldspejlet", "Disney Sjov" og "Disneys Juleshow".<br />
<br />
Og husk: Hvis du gerne vil høre mere, så besøg vores crowdfunding på <a href="https://www.booomerang.dk/projects/dansk-tale-podcast-stemmerne-barndommens-tegnefilm-tv/" target="_blank">booomerang.dk</a> og støt produktionen af de kommende ni afsnit med et bidrag! <br />
<br />
Kampagnen kører fra 22. december 2017 til 5. februar 2018, begge dage inklusive:<br />
<br />
<strong><span style="font-size: large;">> <a href="https://www.booomerang.dk/projects/dansk-tale-podcast-stemmerne-barndommens-tegnefilm-tv/" target="_blank">Støt MED DANSK TALE på boooomerang.dk</a></span></strong><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-0JGptBKxyPY/WkZGccncHDI/AAAAAAAAZso/uJvL27gnxo4lx0MGxaF0hQKPBq7v5XUZQCLcBGAs/s1600/MDT%2BKampagnelogo%2BBlogspot%2Bfooter%2B850x537.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="537" data-original-width="850" src="https://2.bp.blogspot.com/-0JGptBKxyPY/WkZGccncHDI/AAAAAAAAZso/uJvL27gnxo4lx0MGxaF0hQKPBq7v5XUZQCLcBGAs/s640/MDT%2BKampagnelogo%2BBlogspot%2Bfooter%2B850x537.jpg" width="464" /></a></div><br />
<b>FØLG MED DANSK TALE:</b><br />
<a href="http://meddansktale.blogspot.com" target="_blank">meddansktale.blogspot.com</a><br />
<a href="http://facebook.dk/meddansktale" target="_blank">facebook.dk/meddansktale</a><br />
<a href="http://twitter.com/meddansktale" target="_blank">twitter.com/meddansktale</a><br />
<a href="http://soundcloud.com/meddansktale">soundcloud.com/meddansktale</a><br />
<a href="http://vimeo.com/meddansktale">vimeo.com/meddansktale</a><br />
<br />
> <a href="https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=1301481338705578478#credits">Se credits og fuld indholdsfortegnelse til afsnit 1 på meddansktale.blogspot.com</a><br />
Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-55380115062797849462017-11-10T00:07:00.000+01:002017-11-24T10:54:18.340+01:00James Bond•O•Rama podcast 001: "Borte med gæsten" med Rasmus Paaske Larsen<b><a href="http://www.bond-o-rama.dk/" target="_blank"><span style="font-size: large;">FRA JAMES BOND•O•RAMA.DK</span></a></b><br />
<br />
<iframe width="100%" height="300" scrolling="no" frameborder="no" src="https://w.soundcloud.com/player/?url=https%3A//api.soundcloud.com/tracks/356574140&color=%23ff5500&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false&show_teaser=true&visual=true"></iframe><br />
<br />
Som noget nyt forsøger James Bond•O•Rama.dk sig nu i podcastformatet.<br />
<br />
Emnet for Bond•O•Ramas podcast 001 er romanen "Borte med gæsten" af <strong>Mogens Mugge Hansen</strong>. Bogen er noget så eksotisk som danskproduceret James Bond-fanlitteratur, der i 1976 opnåede at blive udgivet på et etableret forlag (Chr. Eriksens forlag). <br />
<br />
"Borte med gæsten", der primært omhandler Bonds uægte søn, James Suzuki, er ganske uautoriseret, og man må formode, at boet efter <strong>Ian Fleming </strong>ville nedlægge forbud mod bogen, hvis de kendte til dens eksistens. Projektets tvivlsomme legalitet har dog ikke forhindret Lindhardt & Ringhof i at genudgive "Borte med gæsten" som e-bog i foråret 2017!<a name='more'></a><br />
<br />
● <a href="http://www.bond-o-rama.dk/borte-med-gaesten-1976/" target="_blank">Mogens Mugge Hansen: "Borte med gæsten" (1976)</a><br />
● <a href="https://play.google.com/store/books/details?id=mxxkDgAAQBAJ&rdid=book-mxxkDgAAQBAJ&rdot=1&source=gbs_atb&pcampaignid=books_booksearch_atb" rel="noopener" target="_blank">Køb "Borte med gæsten" som e-bog</a> (eksternt link)<br />
● <a href="https://play.google.com/books/reader?id=mxxkDgAAQBAJ&printsec=frontcover&output=reader&hl=da" rel="noopener" target="_blank">Læs uddrag af "Borte med gæsten"</a> (eksternt link)<br />
<br />
<table><tbody>
<tr> <th><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-M3HNL-B8p3A/WgG-D8VF8YI/AAAAAAAAXsI/rGL64tACZ5cRfX1YLsAD084YdE3dKDNiwCEwYBhgL/s1600/Borte%2Bmed%2Bg%25C3%25A6sten%2B1976%2Bforside.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="985" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-M3HNL-B8p3A/WgG-D8VF8YI/AAAAAAAAXsI/rGL64tACZ5cRfX1YLsAD084YdE3dKDNiwCEwYBhgL/s320/Borte%2Bmed%2Bg%25C3%25A6sten%2B1976%2Bforside.jpg" /></a></div></th> <th><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-NkQ4_vaRI7g/WgG-JMxLdFI/AAAAAAAAXsM/bTFzrvFOuM45qQ_svxROHUKBGg1veLEUQCLcBGAs/s1600/Borte%2Bmed%2Bg%25C3%25A6sten%2Be-bog%2Bforside%2B680px.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="907" data-original-width="680" height="320" src="https://4.bp.blogspot.com/-NkQ4_vaRI7g/WgG-JMxLdFI/AAAAAAAAXsM/bTFzrvFOuM45qQ_svxROHUKBGg1veLEUQCLcBGAs/s320/Borte%2Bmed%2Bg%25C3%25A6sten%2Be-bog%2Bforside%2B680px.jpg" /></a></div></th> </tr>
</tbody></table><br />
I en timelang samtale går bondolog <strong>Rasmus Paaske Larsen</strong> og <strong>Brian Iskov</strong> fra James Bond•O•Rama.dk i dybden med dette obskure, danske kapitel af Bond-historien.<br />
<br />
Undervejs berører samtalen senere, autoriserede Bond-historier af forfattere som <strong>Anthony Horowitz</strong>, <strong>John Gardner</strong> og <strong>Raymond Benson</strong>. Brian Iskov og Rasmus Paaske Larsen diskuterer også andre forsøg på at gøre juniorversioner af James Bond 007 til gangbare <i>franchises</i>, bl.a. børnebogen "003 ½ James Bond junior på hemmelig mission" (1970), den forkætrede tv-tegnefilmserie "James Bond jr." (1991-92) og den aktuelle række af Young Bond-romaner.<br />
<br />
Links til omtalte bøger i podcasten:<br />
<br />
● <a href="http://www.bond-o-rama.dk/yolt-dk-skrifola-1965/">Ian Fleming: "Du lever kun to gange, James Bond" (1965)</a><br />
● <a href="http://www.bond-o-rama.dk/003-jb-junior-lademann-1970/">R.D. Mascott: "003 ½ James Bond junior på hemmelig mission" (1970)</a><br />
● <a href="http://www.bond-o-rama.dk/jeg-er-007-james-bond-dk/">John Pearson: "Jeg er 007 James Bond" (1975)</a><br />
● <a href="http://www.bond-o-rama.dk/ltk-filmroman-1989/">John Gardner: "007 - med ret til at dræbe" (1989)</a><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/--2bLqfLZSzU/WgG_S42mRnI/AAAAAAAAXsY/kI2Ch8zce6E6kSgKj9orJCNA4HNsQUevQCLcBGAs/s1600/Rasmus%2BPaaske%2BLarsen%2BLibrary%2BBar%2B221017.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="794" data-original-width="1600" src="https://3.bp.blogspot.com/--2bLqfLZSzU/WgG_S42mRnI/AAAAAAAAXsY/kI2Ch8zce6E6kSgKj9orJCNA4HNsQUevQCLcBGAs/s640/Rasmus%2BPaaske%2BLarsen%2BLibrary%2BBar%2B221017.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Rasmus Paaske Larsen foran Library Bar 22.10.17 - foto: James Bond•O•Rama.dk</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Gæsteeksperten i denne første episode er <strong>Rasmus Paaske Larsen</strong>, som i 2014 skrev forordene til alle Rosenkilde & Bahnhofs nyudgivelser af Ian Flemings Bond-bøger. Rasmus Paaske Larsen oversatte selv Fleming-novellen "007 in New York" til dansk og har desuden publiceret artikler om James Bond 007 i det engelske fantidsskrift MI6 Confidential.<br />
<br />
● <a href="https://www.mi6confidential.com/" rel="noopener" target="_blank">MI6 Confidential (eksternt link)</a><br />
<br />
Note: Klavermusikken i baggrunden skyldes, at podcastepisoden er optaget <i>on location</i> på Library Bar i Københavns Plaza Hotel, der netop indgår i handlingen i "Borte med gæsten".<br />
<br />
● <a href="https://ligula.se/da/the-library-bar/" rel="noopener" target="_blank">Library Bar i København (eksternt link)</a><br />
<br />
<i>Tak til Rasmus Paaske Larsen, Casper K.I. Christensen, Library Bar og Plaza Hotel.</i><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-_XqHyomh5_8/WgG9X3fBqGI/AAAAAAAAXsA/GkT-rJWsJkQCRsjeNVks0v4y-TMeimP_ACLcBGAs/s1600/Rasmus%2BPaaske%2Bog%2BBrian%2BIskov%2Bi%2BLibrary%2BBar%2B221017-2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" src="https://4.bp.blogspot.com/-_XqHyomh5_8/WgG9X3fBqGI/AAAAAAAAXsA/GkT-rJWsJkQCRsjeNVks0v4y-TMeimP_ACLcBGAs/s640/Rasmus%2BPaaske%2Bog%2BBrian%2BIskov%2Bi%2BLibrary%2BBar%2B221017-2.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Rasmus Paaske Larsen og Brian Iskov i Library Bar 22.10.2017 - foto: James Bond•O•Rama.dk</i></td></tr>
</tbody></table>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-31616559735602961612017-10-06T14:57:00.000+02:002017-10-08T10:32:43.508+02:00CPH PIX 2017: Brian Selznick om "Wonderstruck"<b>Den amerikanske forfatter og tegner Brian Selznicks andet hovedværk, billedromanen "Wonderstruck" fra 2011, er for tiden aktuel på festivalen <a href="http://cphpix.dk/" target="_blank">CPH PIX</a> i en særdeles loyal filmatisering af Todd Haynes, med manus af Selznick selv. Tidligere blev hans gennembrud, "Opfindelsen af Hugo Cabret", til den oscarbelønnede 3D-film "Hugo" af Martin Scorsese.</b><br />
<br />
<b>Bries Blog-O-Rama talte med Brian Selznick i marts 2012 om hans to filmatiserede bøger.</b><br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/o1vV0oorclg" width="464"></iframe><br />
<br />
Allerede som barn i New York nød <b>Brian Selznick </b>(f. 1966) at se sit slægtsnavn på forteksterne i biografen. En af hans bedstefars fætre var den legendariske hollywoodmogul <b>David O. Selznick</b>, som producerede "King Kong" (1933), "Borte med blæsten" (1939) og "Duel i solen" (1946). <br />
<br />
Brian Selznicks to første og største bestsellerbøger, "Opfindelsen af Hugo Cabret" (The Invention of Hugo Cabret, 2007) og "Wonderstruck" (2011), kredser også om filmmediets magi. Det mest iøjnefaldende filmiske element i <b>Brian Selznick</b>s fortælleteknik er vekselvirkningen mellem prosaafsnit og tegnede passager. De to spor afløser og krydser hinanden med slående effekt. <br />
<br />
I f.eks. "Opfindelsen af Hugo Cabret" er mere end 150 af bogens sortrandede opslag udfyldt af sort-hvide blyantstegnede sekvenser, der formidler bevægelse, spænding og stemning. Ved at bladre i bogen forvandles læseren til filmklipperen, der sætter tempoet og driver historien videre. <br />
<br />
– "Hugo" var oprindelig tænkt som en 100-siders roman med en tegning per kapitel. Men så begyndte jeg at se en masse gamle franske film som en del af min research. Jeg opdagede mestre som <b>René Clair </b>og <b>Jean Vigo</b>, og jeg så nyere film som <b>Francois Truffaut</b>s "Ung flugt" (1959), der ligesom Hugo handler om en dreng, der må overleve på egne ben i Paris. Det fik mig til at overveje, hvordan jeg på papiret kunne imitere kameraets muligheder for at zoome, klippe og panorere. Problemet med grafiske romaner og tegneserier er, at illustrationerne som regel er brudt op i mange små rammer. Jeg ønskede kun én tegning pr. opslag, så læseren var tvunget til at bladre for at komme videre til det næste øjeblik i historien. Min idé var, at læseren skulle opleve følelsen af at se en gammel sort-hvid stumfilm, forklarer Brian Selznick. <br />
<br />
Han gik derfor tilbage og erstattede en række passager i manus med illustrationer, der dannede en slags storyboard. De indledende tre siders tekst voksede følgelig til 21 tegnede dobbeltsider, efter Selznick satte blyanten til papiret.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-DQFuhlO3udc/Wdd5cNa8cHI/AAAAAAAAW_g/tV7-0FUmjiMnn5kLhJ6iy7JsPlROfMSBACLcBGAs/s1600/WONDERSTRUCK_art_for_press_release.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="479" data-original-width="619" src="https://4.bp.blogspot.com/-DQFuhlO3udc/Wdd5cNa8cHI/AAAAAAAAW_g/tV7-0FUmjiMnn5kLhJ6iy7JsPlROfMSBACLcBGAs/s640/WONDERSTRUCK_art_for_press_release.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Opslag fra "Wonderstruck" | © 2011 by Brian Selznick. Used with permission from Scholastic Press</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Illustrationerne er tegnet i miniatureformatet 3 x 5 tommer og siden blæst op til firdobbelt størrelse. Processen løsner op for Brian Selznicks tætte, realistiske streg og gør udtrykket blødt, rundt og plastisk.<br />
<br />
– Det er hurtigere for mig at tegne småt, fordi jeg så har mindre papir, jeg skal dække. Forstørrelsen giver grafitten mere tekstur, og den øgede afstand mellem stregerne får tegningerne til nærmest at stråle ud fra papiret. Den effekt holder jeg meget af, så jeg brugte den igen i "Wonderstruck", siger Brian Selznick. <br />
<br />
"Wonderstruck", der udkom i USA efteråret 2011, er med sine 640 sider endnu mere ambitiøs end sin forgænger. Hvor "Hugo Cabrets opfindelse" fortalte én historie i ord og billeder, eksperimenterer Brian Selznick i "Wonderstruck" med at splitte virkemidlerne op. <br />
<a name='more'></a><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-eiVuQNs9UrE/Wdd5zj_XpgI/AAAAAAAAW_k/ozZTldf99GUr_siNUdusfon-YXS4C_CcgCLcBGAs/s1600/Wonderstruck_cover3D.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="841" data-original-width="1400" src="https://2.bp.blogspot.com/-eiVuQNs9UrE/Wdd5zj_XpgI/AAAAAAAAW_k/ozZTldf99GUr_siNUdusfon-YXS4C_CcgCLcBGAs/s400/Wonderstruck_cover3D.jpg" width="464" /></a></div><br />
Inspirationen til formen i "Wonderstruck" udsprang af et stykke dukketeater for voksne, fortæller Selznick.<br />
<br />
– Min kæreste, David Serlin, har skrevet fagbogen "Replaceable You: Engineering the Body in Postwar America", der bl.a. handler om en gruppe japanske kvinder, the Hiroshima Maidens. De blev vansiret i branden efter atombomben og fragtet til USA i 1950erne for at modtage gratis rekonstruktiv kirurgi. Kvinderne kom desuden med i tv-programmet Her er dit liv, og gæt hvem tilrettelæggerne inviterede fra deres fortid? Andenpiloten fra Enola Gay, som havde nedkastet bomben. Det er virkelig en forfærdelig og vanvittig historie, som min ven <b>Dan Hurlin</b> omsatte til et meget sofistikeret og smukt stykke dukketeater i japansk Bunraku-stil.<br />
<br />
Dan Hurlins stykke, "Hiroshima Maidens", sammenvæver to forløb. Det ene skildrer ordløst Hiroshima-kvindernes skæbne gennem dukker og musik. Det andet forløb, om en dreng i New Hampshire, læses højt på scenen. De to historier bugter sig ind og ud af hinanden, indtil de konvergerer i finalen. <br />
<br />
"Wonderstruck" kopierer strukturen i sin parallelfortælling om en dreng, der i 1977 søger ly på New Yorks naturhistoriske museum, og en døv pige, der i 1927 gemmer en vigtig besked i selvsamme bygning. Den døve piges historie er udelukkende formidlet gennem tegninger. <br />
<br />
Brian Selznick forklarer:<br />
<br />
– Når vi læser tekst indenad, hører vi tit ordene blive udtalt inde i vores hoveder. Men når vi kigger på billeder, slukker den del af hjernen, der former ordene. Mange læsere af "Hugo" fortalte mig, at de især godt kunne lide stilheden i tegningerne. Det fik mig til at tænke, at jeg kunne skildre en døv persons opfattelse af verden ved at fortælle hendes historie i billeder. <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/ero0Yp6tu1k" width="560"></iframe><br />
<br />
Siden udgivelsen af "Wonderstruck" har Brian Selznick modtaget megen ros fra hørehæmmede læsere for bogens præcise skildring af døvhed. <b>Todd Haynes</b>' aktuelle filmversion, der får amerikansk premiere i denne måned, overfører denne virkning kongenialt til filmmediet ved at skildre den døve pige, Roses, historie som sort-hvid stumfilm. <br />
<br />
– Ironisk nok handler "Wonderstruck" meget om overgangen fra stumfilm til talefilm, hvilket andre film har haft held med at skildre for nylig," sagde Selznick i 2012 med klar hentydning til "The Artist", der kort før vores interview havde raget fem oscars til sig. Han fortsætter:<br />
<br />
– Det er interessant at overveje, hvordan vi kan benytte stumfilmens medium til at fortælle historier på nye måder.<br />
<br />
Det har også vist sig, at de medrivende illustrationsforløb i Selznicks romaner har formået at få adskillige læseuvante børn på krogen – trods bøgernes imposante omfang og researchtunge præg (både "Hugo Cabrets opfindelse" og "Wonderstruck" leveres med noteapparat og anvisninger til videre læsning).<br />
<br />
Dette glæder Brian Selznick, hvis udprægede nostalgiske åre også gælder bogmediet:<br />
<br />
– Jeg påskønner, at e-bøger findes, fordi de gør det lettere for mange mennesker at læse bøger. Men jeg vil aldrig tillade "Hugo" og "Wonderstruck" at udkomme som e-bøger. For mig ligger en væsentlig del af oplevelsen i selve de fysiske bøger, i genstanden mellem hænderne. Selv om man kan bevæge sine fingre hen over skærmen for at simulerer, at man bladrer, er der stor forskel på at simulere noget og så faktisk at gøre det. Jeg ønsker, at læseren fysisk bladrer gennem bogen, gennem tid og rum og dette fysiske objekt på en måde, som man ikke kan efterligne med andre formater. Bøger er en teknologi, på samme måde som e-bøger er det. Det er en langt mere simpel teknologi, for den kan kun én ting. Men indenfor rammerne kan alt lade sig gøre. Det er vigtigt for mig, at oplevelsen sker gennem en bog lavet af papir, der er indbundet og har et omslag. Det er en smuk kunstart og en smuk genstand at holde mellem sine hænder."<br />
<br />
<i>Brian Selznicks "Wonderstruck" er ikke udgivet på dansk. Todd Haynes' filmversion fra 2017 vises eksklusivt på CPH PIX 29. september, 3. oktober og 8. oktober 2017.</i><br />
<br />
<i><b>Wonderstruck</b>. USA 2017. Instruktion: Todd Haynes. Manuskript: Brian Selznick efter egen bog. Med: Oakes Fegley, Julianne Moore, Millicent Simmonds, Michelle Williams, Jaden Michael, Tom Noonan. Ikke i dansk distribution.</i><br />
<br />
> <a href="http://cphpix.dk/pix/pixfilm/?film=299" target="_blank">CPH PIX: Bestil billetter til "Wonderstruck"</a><br />
> <a href="http://www.wonderstruckthebook.com/" target="_blank">"Wonderstruck": Bogens officielle side</a><br />
> <a href="https://www.facebook.com/wonderstruckmovie/" target="_blank">"Wonderstruck": Filmens officielle facebookside</a><br />
> <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2012/03/hugo-brian-selznick_16.html" target="_blank">"Hugo": Brian Selznick om Martin Scorseses filmatisering</a><br />
> <a href="https://brianiskov.blogspot.dk/2012/08/hugo-3d-blu-ray-anmeldelse.html">"Hugo 3-D": Blu-ray-anmeldelse</a><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-H-VLn5VR29E/Wdd5_dZG5NI/AAAAAAAAW_o/kvrrbaMJ4eANRfLAtZF8XiunATbvrllBgCLcBGAs/s1600/Brian_Selznick_B%2526W_Photo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1443" height="400" src="https://4.bp.blogspot.com/-H-VLn5VR29E/Wdd5_dZG5NI/AAAAAAAAW_o/kvrrbaMJ4eANRfLAtZF8XiunATbvrllBgCLcBGAs/s400/Brian_Selznick_B%2526W_Photo.jpg" width="361" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Brian Selznick | pressefoto: Jamey Mazzie</i></td></tr>
</tbody></table><br />
OM BRIAN SELZNICK<br />
<br />
Brian Selznick (f. 1966) var en kreativ dreng. Han tegnede ustandselig og byggede miljøer til sine troldedukker og G.I. Joes i forældrenes baghave i New Jersey. Senere blev han uddannet illustrator fra Rhode Island School of Design. Mange øjnede en ideel billedbogsillustrator i Selznick, der selv hårdnakket fastholdt, at scenografi var en mere passende beskæftigelse for et voksent menneske.<br />
<br />
Således fornægtede Brian Selznick sit kald, indtil han under en længere europarejse begyndte at skrive og illustrere egne fortællinger og opdagede, at han var god til det.<br />
<br />
Tilbage i New York fik han job i den nu nedlagte boghandel Eeyore's Books for Children, hvor bestyreren, den senere forlagsredaktør Steve Gack, dagligt gav sin medarbejder lektier for. De poser fyldt med klassiske børnebøger, som Brian Selznick slæbte hjem hver dag, åbnede hans øjne for børnelitteraturens rummelighed.<br />
<br />
Det var også Steve Gack, der ansporede Selznick til at få sine historier udgivet. Brian Selznick debuterede som publiceret forfatter i 1991 med ”The Houdini Box” om en dreng, der møder den berømte illusionist og udbryderkonge Harry Houdini. Ud over sine to største bestsellere, "Opfindelsen af Hugo Cabret" (2007) og "Wonderstruck" (2011), har Brian Selznick udgivet "The Marvels" (2015) og illustreret en række børnebøger med tekst af andre forfattere.<br />
<br />
Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-72429964912862179532017-09-29T01:01:00.000+02:002017-10-20T16:47:49.231+02:00"Gangway i Tyrol" (1987): Peter Ravns kommentarspor<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/iaC0_YvHAO0" width="464"></iframe><br />
<br />
Længe før Bries Blog-O-Rama, da jeg blot var en purung film- og mediestuderende på KU, bestyrede jeg <a href="http://web.archive.org/web/20120211084423/http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/intro.htm" target="_blank">That's Gangway</a>, popgruppen Gangways uofficielle fanside.<br />
<br />
En engelskstuderende, <b>Martin Houlind</b>, havde startet fansiden som en hyldest til Danmarks vel nok mest vellydende, melodiske, intelligente og vittige poporkester. Jeg overtog tjansen som webmaster i 1998. Derefter varede det ikke længe, førend Gangway meddelte, at de gik i opløsning.<br />
<br />
Timingen var typisk for Gangway, der med rette havde ry for også at være Danmarks mest uheldsramte orkester. "Vores mission er at nedlægge og lukke," kun halv-jokede gruppens sangskriver, guitarist og primus motor, <b>Henrik Balling</b>, efter at deres to første pladeselskaber var gået nedenom og hjem. <br />
<br />
<a href="http://web.archive.org/web/20120211084423/http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/intro.htm" target="_blank">That's Gangway</a> blev i al stilhed lagt i mølpose i 2003. Indholdet levede dog videre i en årrække, først fordi KU glemte at slette hjemmesiden efter min udmelding fra studiet, og derefter fordi internetarkivet <a href="http://web.archive.org/" target="_blank">Wayback Machine</a> lagrede alle siderne, så de stadig var tilgængelige, omend godt skjulte for omverdenen.<br />
<br />
> <a href="http://web.archive.org/web/20120211084423/http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/intro.htm" target="_blank">That's Gangway: Den uofficielle fanside </a>(web.archive.org)<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Cizr_lHjH4o/Wc1weWkYgbI/AAAAAAAAWnc/bvZUciUNmNoPqglpETUb5ra81QxT83YlQCLcBGAs/s1600/That%2527s%2BGangway%2Bsk%25C3%25A6rmbillede.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="580" data-original-width="987" src="https://1.bp.blogspot.com/-Cizr_lHjH4o/Wc1weWkYgbI/AAAAAAAAWnc/bvZUciUNmNoPqglpETUb5ra81QxT83YlQCLcBGAs/s640/That%2527s%2BGangway%2Bsk%25C3%25A6rmbillede.png" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Forsiden af That's Gangway. Html-koden var skrevet direkte ind i Notesblok!</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Nu er den udtømmende <a href="http://web.archive.org/web/20120130054157/http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/info/FAQ.HTM" target="_blank">FAQ</a>, jeg i sin tid researchede og skrev om gruppens historik, pludselig kommet til hæder og ære igen.<br />
<br />
For i år, næsten tyve år efter gruppens opløsning, annoncerede Gangway, at de havde besluttet at starte igen. Den gamle kerneopsætning med Henrik Balling, sanger <b>Allan Jensen</b> og tangentspiller <b>Torben Johansen </b>spiller en række comeback-koncerter i oktober. Miniturneen følges - syv, ni, tretten - af nykomponeret materiale i 2018.<br />
<br />
I den forbindelse har journalist <b>Mette Nexmand</b> skrevet en lang artikel om Gangway til Euroman. Og til min glædelige overraskelse har hun gravet <a href="http://web.archive.org/web/20120130054157/http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/info/FAQ.HTM" target="_blank">That's Gangways FAQ</a> op af WWW-kirkegårdens muld for at citere flittigt fra min gamle tekst. Nexmands artikel kan læses i Euromans oktobernummer og i uddrag på <a href="http://www.euroman.dk/kultur/gangway-er-tilbage-vi-blev-jo-aldrig-rigtig-rige" target="_blank">euroman.dk</a>.<br />
<br />
> <a href="http://www.euroman.dk/kultur/gangway-er-tilbage-vi-blev-jo-aldrig-rigtig-rige" target="_blank">"Gangway er tilbage: Vi blev jo aldrig rigtig rige"</a> af Mette Nexmand - uddrag (euroman.dk)<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-amVd1kj4PTY/Wc1kuyCk9SI/AAAAAAAAWmo/0cqc6sCGPIku2KgJ2unKwyJxsILlrOkkQCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-22h59m32s092%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="431" data-original-width="740" src="https://4.bp.blogspot.com/-amVd1kj4PTY/Wc1kuyCk9SI/AAAAAAAAWmo/0cqc6sCGPIku2KgJ2unKwyJxsILlrOkkQCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-22h59m32s092%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Torben Johansen, Allan Jensen, Gorm Ravn-Jonsen og Henrik Balling i "Gangway i Tyrol" - framegrab</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Festivalen <a href="http://www.cphpix.dk/" target="_blank">CPH PIX</a> og <a href="http://www.dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/" target="_blank">Cinemateket</a> fejrer Gangways genkomst ved at vise gruppens legendariske langvideo "Gangway i Tyrol" i aften, den 29. september 2017 - næsten nøjagtig 30 år efter filmens eneste visning på DR. <br />
<br />
”Gangway i Tyrol” er noget så sjældent som en kultdyrket dansk musicalfarce. Ved visningen i Cinemateket deltager tv-filmens ene bagmand, billedkunstneren <b>Peter Ravn</b>, der gennem mange år var tæt tilknyttet Gangway som designer og videoinstruktør.<br />
<br />
Forud for PIX-arrangementet besøgte jeg Peter Ravn i hans atelier og genså "Gangway i Tyrol" sammen med ham. Herunder kan du læse instruktørens kommentarspor til udvalgte scener – eksklusivt for Bries Blog-O-Rama.<br />
<a name='more'></a><br />
<hr /><br />
<b><span style="font-size: large;">GANGWAY I TYROL</span></b><br />
<span style="font-size: large;">Kommentarspor ved Peter Ravn</span><br />
<br />
<i>Tekst © Brian Iskov & Peter Ravn<br />
Alle billeder: Framegrabs fra "Gangway i Tyrol" - fotograf Michael Berenth</i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-tNNY0rtV0Ow/Wc1hxA0Ft9I/AAAAAAAAWmI/h3oRmng7PEo-65PIov7zXKvpv3-ISlcuwCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-22h43m41s149%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img alt="Gangway i Tyrol fortekst" border="0" data-original-height="416" data-original-width="738" src="https://4.bp.blogspot.com/-tNNY0rtV0Ow/Wc1hxA0Ft9I/AAAAAAAAWmI/h3oRmng7PEo-65PIov7zXKvpv3-ISlcuwCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-22h43m41s149%2B%25282%2529.png" title="" width="464" /></a></div><br />
I juli 1986 tog den danske popgruppe Gangway med et ottepersoners filmhold fra København til Tyrol for at optage en absurd musikalsk farce, inspireret af <b>Richard Lester</b>s Beatles-film og ”Sound of Music”.<br />
<br />
Kunstnerne Peter Ravn og <b>Asger Larsen</b> skrev, instruerede og spillede biroller i den 45 minutter lange "Gangway i Tyrol", som blev skudt på lånt videoudstyr fra Filmværkstedet. Filmen har været vist én gang på DR-TV (21. september 1987) og er aldrig udgivet på video.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Jeg lavede i 1985 et par lavbudgetvideoer med Gangway til kulturprogrammet Pop du Nord på Weekend TV, det senere Kanal 2. Musikvideoer var dengang det nye kunstneriske medie, og vi mente, at det næste skridt var at folde Gangways album ”Sitting in the Park” ud til en hel film. For at hjælpe gruppen. Derudover var det ikke spor gennemtænkt. Vi syntes bare, det kunne være sjovt. </span></blockquote><!--
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<a href="https://3.bp.blogspot.com/-7szFbr-MR6M/Wc1jMnRLQMI/AAAAAAAAWmU/UY7VteqDlpA1Eg_ttyieGB8aNCYIIcdeQCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-23h00m17s753%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="434" data-original-width="748" src="https://3.bp.blogspot.com/-7szFbr-MR6M/Wc1jMnRLQMI/AAAAAAAAWmU/UY7VteqDlpA1Eg_ttyieGB8aNCYIIcdeQCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-23h00m17s753%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Efter de James Bond-inspirerede fortekster, hvor en topløs kvinde (<b>Tove Vestmø</b>) danser sensuelt i et par alt for store lederhosen, banker det på døren hos Danmarks kulturminister (<b>Claus Berthelsen</b>, sanger & sangskriver i Naïve, der ligesom Gangway var signet til pladeselskabet Irmgardz på det tidspunkt).<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-GgFh9vuT8Oc/Wc1jcw11GZI/AAAAAAAAWmY/xOEUwMu9ImQNB_sPDGqFKRWVCRff9TMSgCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-22h48m50s678%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="430" data-original-width="736" src="https://1.bp.blogspot.com/-GgFh9vuT8Oc/Wc1jcw11GZI/AAAAAAAAWmY/xOEUwMu9ImQNB_sPDGqFKRWVCRff9TMSgCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-22h48m50s678%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
En tjenestemand (<b>Lars Finskud</b>) søger at henlede ministerens opmærksomhed på en sag i Paris, der stammer fra Berthelsens tid som fiskeriminister - han har siden været landbrugsminister - men denne taler blot begejstret om en ung musikgruppe, "Gangvej", hvis medlemmer alle er over 1,80 m, og hvis video til sangen "Join the Party" kører på ministerens tv-skærm. "Det er ikke jazzmusik, men det er ung musik med jazztoner, og det er noget, jeg kan bruge", proklamerer han.<br />
<br />
Det unge poporkester Gangway (<b>Allan Jensen</b>, Henrik Balling, Torben Johansen og Gorm Ravn-Jonsen) modtager derfor et rejselegat til Tyrol ved et lidet velbesøgt arrangement i Windsor Teatret. Gangway, der er klædt i brunternede tweedjakker, spiller ”Once Bitten, Twice Shy” som tak og gør et par fancy dansetrin.<br />
--><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-dLArU26ST-k/Wc1jlov0rbI/AAAAAAAAWmg/A-pVKge5vkgLH9r_yKtJFQ7KkUQPP121ACLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-22h50m14s665%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="433" data-original-width="734" src="https://1.bp.blogspot.com/-dLArU26ST-k/Wc1jlov0rbI/AAAAAAAAWmg/A-pVKge5vkgLH9r_yKtJFQ7KkUQPP121ACLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-22h50m14s665%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Det unge orkester Gangway (Allan Jensen, Henrik Balling, Torben Johansen og Gorm Ravn-Jonsen) modtager et rejselegat til Tyrol af den danske kulturminister (<b>Claus Berthelsen</b>, sanger og sangskriver i Naïve). Gangway, der er klædt i brunternede tweedjakker, spiller ”Once Bitten, Twice Shy” som tak og gør et par fancy dansetrin.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Gangway var for glade og for musikalske, syntes vi, til det goth-prægede sortsyn i punkens efterdønninger, som satte den visuelle dagsorden dengang. Vi ville hellere gå i en corny, eventyragtig retning og samtidig dyrke det europæiske, fordi alle andre prøvede at efterligne, hvad der kom fra USA. Jeg rejste meget i Alperne som dreng, og der er en sentimentalitet og barnlig glæde over de tyrolske hytter og bjerglandskaber. </span></blockquote><blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Jakkerne og piberne er inspireret af, hvordan vores fædre så ud i 1960erne. Vi prøvede generelt at fremstå så uncool som muligt, netop fordi det var så forbudt i de selvhøjtidelige 80ere. Der er en blottelse i at være så kikset. Man bliver sårbar.</span></blockquote><!--<a href="https://1.bp.blogspot.com/-c799-3jnrZ8/Wc1llXtDVyI/AAAAAAAAWmw/CHGytnybYx4hjDbDYSjiOaLG-xDeA_HAACLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-23h10m34s544%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="434" data-original-width="740" src="https://1.bp.blogspot.com/-c799-3jnrZ8/Wc1llXtDVyI/AAAAAAAAWmw/CHGytnybYx4hjDbDYSjiOaLG-xDeA_HAACLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-23h10m34s544%2B%25282%2529.png" width="464" /></a>--><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-edvumodJIEQ/Wc1l3DeFWZI/AAAAAAAAWm0/gphwsYWBfacu5gJ5s2MK0u5_1opkJzsEACLcBGAs/s1600/GANGWAY_I_TYROL_med%2Bko%2Bog%2Bm%25C3%25A6lk%2BBRIANS.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="750" src="https://1.bp.blogspot.com/-edvumodJIEQ/Wc1l3DeFWZI/AAAAAAAAWm0/gphwsYWBfacu5gJ5s2MK0u5_1opkJzsEACLcBGAs/s640/GANGWAY_I_TYROL_med%2Bko%2Bog%2Bm%25C3%25A6lk%2BBRIANS.png" width="464" /></a></div><br />
I toget mod Østrig træder en fremmed (Peter Ravn selv) ind i kupeen iklædt en tilsvarende ternet jakke. Han skænker rundt af en liter mælk, og straks begynder Gangways medlemmer at hallucinere om bl.a. malkekvæg og slagterbutikker.<br />
<br />
<b>Peter Ravn:</b><br />
<blockquote class="tr_bq"><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Vores budget var på 40.000 kroner, og pladeselskabet, Irmgardz, havde ikke skaffet dem inden afrejsen. Det var nervepirrende. Vi havde 10.000 kroner på lommen, og medmindre Irmgardz fandt flere penge i løbet af turen, ville vi ikke have råd til hotelregningen. [Efter Gangways hjemkomst gik Irmgardz konkurs, red.] </span></blockquote><blockquote class="tr_bq"><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Det bevidsthedsudvidende stof skulle være mælk på grund af associationerne til mælkechokolade og Alperne. Vores producer, Lars Bo Blarke, havde fanget, at product placement var det sidste nye. Han fik Irma til at sponsorere os, mod at vi brugte deres nye mælkekarton i filmen. Jeg var vildt irriteret over den røde karton. Mælk skal være blåt. Men vi var nødt til at bruge den. </span></blockquote><blockquote class="tr_bq"><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Koen er ikke ægte. Den stod udenfor et mejeri, som vi kørte forbi, og så fik vi lov til at trille den ud i det grønne. Torben står og måler afstanden mellem hornene med en tommestok. </span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-yfb5Gm2Klz8/Wc1nFUfjOWI/AAAAAAAAWm8/fgxKA0EdxYEQzCalBtDnnl21c7qOdbH-gCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-23h16m09s091%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="430" data-original-width="740" src="https://3.bp.blogspot.com/-yfb5Gm2Klz8/Wc1nFUfjOWI/AAAAAAAAWm8/fgxKA0EdxYEQzCalBtDnnl21c7qOdbH-gCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-23h16m09s091%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Om morgenen nyder Gangway udsigten og gør toilette til lyden af ”The Party is Over”. I spisevognen lykkes det Henrik at få ketchup i ansigtet.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Ned gennem Tyskland filmede vi løs i toget uden at spørge om lov. Personalet undrede sig lidt, da der kom fire drenge gående i pyjamas. Vi prøvede at differentiere gruppens personligheder. Torben er den tavse type og den eneste uden replikker i filmen. Henrik er den finurlige, men uheldige, der hele tiden kommer for sent og får ketchup eller softice i øjnene. Allan er den hjertelige af de fire og Gorm den glade, lidt enfoldige.</span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-Go3Bytdfw2c/Wc1ngGjSVvI/AAAAAAAAWnA/X-0ifgnDw-IVufXByEqJ0bqSH7NzZfE0QCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-23h18m56s279%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="429" data-original-width="742" src="https://1.bp.blogspot.com/-Go3Bytdfw2c/Wc1ngGjSVvI/AAAAAAAAWnA/X-0ifgnDw-IVufXByEqJ0bqSH7NzZfE0QCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-23h18m56s279%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
I landsbyen Mayrhofen bydes Gangway velkommen af borgmesteren (<b>Siegfried Kröll</b>) og en bøs stadsbibliotekar (Asger Larsen). Sidstnævnte har det svært med folk, der nægter at indse, at hvis noget er godt, er der altid noget andet, som er lige så godt. Med et truttende tyrolerorkester på slæb tager alle på sightseeing.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Det er enormt sjovt at skrive i manus, at lige meget hvor Gangway er, har de et hornorkester efter sig og en cigar i den ene hånd og et glas øl i den anden. Når man så skal udføre det, er det ikke altid lige sjovt. </span></blockquote><blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">At man ikke må fremhæve én ting uden at rose noget andet, var både en irriterende tvangsneurose og en slags oprør mod autoriteterne. Asger var to meter og to høj. ”Lederrollen” passede godt til hans person, og han havde sin egen idé om at sige replikkerne på en abrupt måde. Man kan bestemt ikke sige, at han underspiller.</span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-d4RbZ7FLSUs/Wc1pIoI9r4I/AAAAAAAAWnM/sVaBeJikK1UR1wZfz2ENN5JNpg9OrefqgCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-28-23h20m59s623%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="434" data-original-width="743" src="https://2.bp.blogspot.com/-d4RbZ7FLSUs/Wc1pIoI9r4I/AAAAAAAAWnM/sVaBeJikK1UR1wZfz2ENN5JNpg9OrefqgCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-28-23h20m59s623%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Næste dag køber Gangway lederhosen og stikker af fra bibliotekaren for at tage på bierstube. Allan forsøger sig med jodlen, inden Gangway giver glansnummeret ”My Girl and Me”, mens de danser twist på bordene i bare knæ.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Som barn havde jeg den traumatiske oplevelse i Alperne, at min mor købte ruskindsknickers til mig, efter at jeg havde slidt hul på mine bukser. Hjemme i Rungsted beordrede hun mig til at tage dem på i skole, fordi det var blevet koldt. Min sidekammerat kunne med det samme lugte ruskindet. Hans smil fortalte mig, at han vidste, de bukser var en gave, der ville blive ved med at give. Da jeg gik ned ad trappen i tifrikvarteret, stoppede fodbolden, og sjippetovene gik i stå. Jeg nægtede at tage de bukser på igen. </span></blockquote><blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">I 1987 fik Gangway kontrakt med et engelsk pladeselskab, som afviste at bruge den her scene som musikvideo for ”My Girl and Me”. ”Too many knees,” sagde de. Vi skulle bare have klippet højdepunkterne fra hele filmen sammen til en musikvideo. Men der var ikke en øre tilbage i budgettet.</span></blockquote><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-11SC-iwfuDk/Wc10b_uObiI/AAAAAAAAWno/YR3HhDYf370wQ6PVsMsm3zPUp-NJbmNzwCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-29-00h13m22s136%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="429" data-original-width="740" src="https://4.bp.blogspot.com/-11SC-iwfuDk/Wc10b_uObiI/AAAAAAAAWno/YR3HhDYf370wQ6PVsMsm3zPUp-NJbmNzwCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-29-00h13m22s136%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Efter sangen jubler Henrik, at han aldrig har haft en bedre aften. Da bibliotekaren indfinder sig, og Henrik ikke fortsætter med at rose andre ting i den lille by, må gruppen flygte for livet. Tilbage på hotellet jagter bibliotekaren Torben med en drabelig kniv, mens de tre andre står uden for døren og synger ”Scream”. <br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Et jazzet nummer, så Torben har skiftet piben ud med en smøg og giver den som dramatisk filmskuespiller. Vi spurgte hotelkøkkenet, om vi måtte låne en stor kniv og nogle bananer til rekvisitter. Senere kom de op for at tjekke, hvad vi lavede. De troede, vi lavede pornofilm. Vi havde jo også et par piger på holdet. Det virkede simpelthen for mærkeligt, at vi skulle låne de ting.</span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-nUkLfU5WS7I/Wc12SuB8AQI/AAAAAAAAWn0/aX6E-pCibGkOfp51myDiJq_C8y3kd6AsQCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-29-00h20m46s138%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="431" data-original-width="739" src="https://4.bp.blogspot.com/-nUkLfU5WS7I/Wc12SuB8AQI/AAAAAAAAWn0/aX6E-pCibGkOfp51myDiJq_C8y3kd6AsQCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-29-00h20m46s138%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Bibliotekaren falder i en bananskræl og slår hovedet imod gulvet, hvorefter Gangway begraver ham. Dagen derpå går gruppen tur i landskabet og sætter sig i en kirke, mens ”Yesterday When I Was Drunk" spiller.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Hvad man ikke kan se her, er, at en bondemand kommer løbende og spørger, hvad fanden de fire drenge laver på hans mark. De var så cool nok til bare at gå stille og roligt videre. Vi råbte: "Bliv ved med at gå. Vi har næsten nok." </span><br />
<span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br />
</span> <span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Det føltes meget stærkt dengang at lave noget, der var så entydigt smukt. Lige her er filmen ret alvorlig. De har også lige slået en mand ihjel, ikke. Men så løsner vi det straks igen med humor, i det øjeblik Henrik prøver at skubbe til kirkedøren på sin egen besynderlige måde.</span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-CvgkVZBLVQs/Wc14lbNx4jI/AAAAAAAAWoA/ovu3bVrfXVU9uiYiE1hp6kxo58IxqH58ACLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-29-00h26m41s543%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="428" data-original-width="739" src="https://4.bp.blogspot.com/-CvgkVZBLVQs/Wc14lbNx4jI/AAAAAAAAWoA/ovu3bVrfXVU9uiYiE1hp6kxo58IxqH58ACLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-29-00h26m41s543%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
I landsbyen bliver Gangway trængt op i en krog af indbyggerne, der dog blot vil hylde dem for at have dræbt tyrannen. Henrik holder en dybfølt tale om kærlighed, broderskab og opdagelsen af radium.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– ”Folkemængden forfølger Gangway,” havde vi skrevet i manuskriptet. Så vores producer måtte løbe rundt og samle tilfældige turister og lokale. Ingen af dem havde lavet film før, og de kendte ikke til fænomenet at tage en scene om. Da vi flyttede kameraet for at filme fra en anden vinkel, var de væk. </span><br />
<span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br />
</span> <span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Henrik skrev selv sin tale. Han er ikke så glad for den i dag, men jeg synes, der er noget rørende over den. Selvom Gangways tekster tit er humoristiske, har sangene også smukke, nøgne og indfølte passager, man ikke normalt finder i den slags popmusik.</span></blockquote><blockquote class="tr_bq"><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Når Henrik og jeg mødes, glæder vi os mest af alt til at fortælle hinanden om de ting, der er gået galt. Hvor man kom til at sige et eller andet forfærdeligt eller gjorde noget utrolig dumt. Fordi der er noget befriende i at dele det og se humoren i det.</span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-HV9l-9eOAc8/Wc1_Ct_CmEI/AAAAAAAAWog/KzX1npPweYcSH8uqb8ga2hIHY7GM2VB6QCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-29-00h37m36s949%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="429" data-original-width="743" src="https://3.bp.blogspot.com/-HV9l-9eOAc8/Wc1_Ct_CmEI/AAAAAAAAWog/KzX1npPweYcSH8uqb8ga2hIHY7GM2VB6QCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-29-00h37m36s949%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><!--
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<a href="https://4.bp.blogspot.com/-wWyDUZG5X4I/Wc16gV-TryI/AAAAAAAAWoM/JeJFa0-9P4ISqSjRq8Pw-eFeIt0wCL0GgCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-29-00h37m27s443%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="432" data-original-width="740" src="https://4.bp.blogspot.com/-wWyDUZG5X4I/Wc16gV-TryI/AAAAAAAAWoM/JeJFa0-9P4ISqSjRq8Pw-eFeIt0wCL0GgCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-29-00h37m27s443%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div>--><br />
I en solbeskinnet park (”Sitting in the Park”) kurtiserer Henrik uden held en fager ungmø (<b>Lisbet Matz</b>). Borgmesteren afslører et nyt monument: fire romerske statuer af Allan, Henrik, Gorm og Torben.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Statuerne lavede vi ved at smøre drengene ind i creme og mel. Vi lånte nogle hvide lagner på hotellet, og så gik de ellers gennem byen i den mundering. Øjnene dækkede vi til med afknækkede hoveder af nogle plasticteskeer. Det ser ikke særlig overbevisende ud. </span></blockquote><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-JwUTt7p_ezU/Wc16mjLW47I/AAAAAAAAWoQ/VBx30WBbh0g08paVOVojsbfCwTfHa9-lwCLcBGAs/s1600/vlcsnap-2017-09-29-00h39m13s216%2B%25282%2529.png" imageanchor="1" style="margin-left: 0em; margin-right: 0em;"><img border="0" data-original-height="432" data-original-width="736" src="https://1.bp.blogspot.com/-JwUTt7p_ezU/Wc16mjLW47I/AAAAAAAAWoQ/VBx30WBbh0g08paVOVojsbfCwTfHa9-lwCLcBGAs/s640/vlcsnap-2017-09-29-00h39m13s216%2B%25282%2529.png" width="464" /></a></div><br />
Gruppen tager varm afsked med de lokale, og Henriks terrier, der er løbet efter toget hele vejen gennem Tyskland, når endelig frem – sekundet efter togets afgang mod Danmark. THE END.<br />
<br />
<b>Peter Ravn: </b><br />
<blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">– Det var ikke den samme hund som i scenerne fra Danmark. Hele tiden i Mayrhofen ledte vi efter en hund, der lignede. Til sidst lykkedes det endelig at finde nogle engelske turister, der havde én, vi måtte låne. Ejeren står og kalder på den for at få den til at løbe ud ad skinnerne. </span></blockquote><blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Der gik 14 måneder, før DR viste vores film. Dels skulle vi optage ekstra scener herhjemme, og dels brugte vi Filmværkstedets klipperum, der kun var ledigt mellem klokken 24 og 7. Asger havde nogle feltrationer fra 2. verdenskrig, som han varmede i vandbad og serverede for mig og Torben Skjødt Jensen, når vi sad og klippede om natten. </span></blockquote><blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">Århus Festuge viste filmen engang i 1990erne. Publikum mødte op i ternede jakker og piber og citerede replikkerne, som var det ”Rocky Horror Picture Show”. </span></blockquote><blockquote><span style="color: #990000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">I dag ville jeg ønske, vi havde optaget på film. Video var bare det nye medie. Og så burde vi have haft en konsulent på. Asger og jeg skrev manuskriptet uden at ane noget om film og berettermodeller. Der var en anden ånd dengang. Det, at vi bare tog tolv mennesker afsted og gjorde det uden at få penge for det, var et trip. Vi troede ikke vores egne øjne, når vi om aftenen sad og så vores optagelser af bjergene. I virkeligheden er det en ret håbløs film på mange måder. Men der var ingen, som tvivlede et sekund på, at den ville blive fantastisk.</span></blockquote><br />
<i><span style="font-weight: bold;">Gangway in Tyrol. </span>Danmark 1987. Instruktion, manuskript og idé: Peter Ravn, Asger Larsen. Med Henrik Balling, Allan Jensen, Torben Johansen, Gorm Ravn-Jonsen, Claus Berthelsen, Asger Larsen, Peter Ravn, Lars Finskud, Lisbet Matz m.fl. Dansk tv-premiere: 21.09.1987. </i><br />
<br />
Gangway giver comeback-koncert 6. og 7. oktober i <a href="https://drkoncerthuset.dk/event/gangway-2/" target="_blank">DR Koncerthuset</a> (København), 26. oktober i <a href="https://musikhusetaarhus.dk/arrangementer/gangway/" target="_blank">Musikhuset Aarhus</a> samt 27. oktober i <a href="http://www.musikkenshus.dk/kalender/gangway-2017/" target="_blank">Musikkens Hus </a>(Aalborg). Forinden spiller gruppen en såkaldt <a href="https://gimle.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/68206" target="_blank">præ-koncert i Gimle</a>, Roskilde den 4. oktober.<br />
<i><br />
</i> > <a href="http://web.archive.org/web/20120211084423/http://www.stud.hum.ku.dk/iskov/intro.htm" target="_blank">That's Gangway: Den uofficielle fanside </a>(web.archive.org)Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-88957759620331213232017-09-23T17:00:00.000+02:002019-01-18T14:26:15.865+01:00"Valhalla" (1986): Interview med tegner og instruktør Peter MadsenI dag, lørdag 23. september, havde <a href="http://dfi.dk/Filmhuset/Cinemateket/" target="_blank">Cinemateket i København</a> verdenspremiere på en nyrestaureret, digital 2K-kopi af den danske langtegnefilm "Valhalla" fra 1986.<br />
<br />
Den kopi af "Valhalla", som Sandrew Metronome fik fremstillet til filmens dvd-udgivelse og biografrepremiere i 2003, var desværre trukket fra et falmet negativ, med ringe farveægthed og for høj kontrast som resultat.<br />
<br />
Heldigvis kunne Peter Madsen efter visningen bekræfte, at billedsiden af den nye HD-kopi, som Nordisk Film Shortcut angiveligt har restaureret med henblik på en kommende blu-ray-udgivelse, stemmer langt bedre overens med filmholdets oprindelige intentioner. (OPDATERING 2018: Nordisk Film har desværre ingen planer om at genudgive "Valhalla" på fysiske medier.)<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-DMaa4fZhyKY/WclMnyWgq7I/AAAAAAAAWjc/wnPDM3fzhyo-Vc96GUXzJnFE8KRSGbCrwCLcBGAs/s1600/Valhalla-AlexandraBorg-medfigurer.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="710" data-original-width="1080" src="https://2.bp.blogspot.com/-DMaa4fZhyKY/WclMnyWgq7I/AAAAAAAAWjc/wnPDM3fzhyo-Vc96GUXzJnFE8KRSGbCrwCLcBGAs/s640/Valhalla-AlexandraBorg-medfigurer.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Jakob Stegelmann, Hans Perk, Peter Madsen og Brian Iskov i Bio Asta 23.09.2017 - foto/artwork: <a href="https://www.facebook.com/alexandraborgart/" target="_blank">Alexandra Borg Art</a> - Valhalla-figurer © Peter Madsen</i></td></tr>
</tbody></table>
<!--
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody><br />
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-eimuvxeqSZU/WcaPR2qm41I/AAAAAAAAWjI/VxlUvyR3BHIX49eMSFlT_kV3zrU-AVDhQCLcBGAs/s1600/Valhalla%2BDFI%2BHans%2BPerk%2Bmed%2Bcel%2B230917%2B%25282%2529.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="1334" src="https://4.bp.blogspot.com/-eimuvxeqSZU/WcaPR2qm41I/AAAAAAAAWjI/VxlUvyR3BHIX49eMSFlT_kV3zrU-AVDhQCLcBGAs/s640/Valhalla%2BDFI%2BHans%2BPerk%2Bmed%2Bcel%2B230917%2B%25282%2529.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<br />
<br />
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Jakob Stegelmann, Hans Perk, Peter Madsen, Brian Iskov i Bio Asta 23.09.2017 - foto: Dennis Stanley</i></td></tr>
<br />
<br />
</tbody></table>
--><br />
Efter visningen af "Valhalla" indtog jeg, <b>Brian Iskov</b>, og tre af filmholdets nøglepersoner scenen i Cinematekets Bio Asta for at tale om filmens tumultariske produktionsforløb:<br />
<ul>
<li><b>Peter Madsen</b>, der tegnede albumtegneserien af samme navn og endte med både at være medforfatter og hovedinstruktør på filmen</li>
<li><b>Hans Perk</b>, der flyttede fra Holland i 1984 for at blive chefanimator på "Valhalla"</li>
<li><b>Jakob Stegelmann</b>, der inden sin tid som vært på DR's "Troldspejlet" var den første i rækken af produktionsledere på Valhalla-filmen.</li>
</ul>
<br />
Hans Perk havde medbragt et originalt acetatark (populært kaldet en celluloid) med en farvelagt animationstegning fra filmen. Dette sjældne samlerobjekt blev udloddet til en heldig vinder blandt publikum. Er man interesseret i at eje et stykke af "Valhalla", er et begrænset antal originalcelluloider nu sat til salg på hjemmesiden <a href="http://www.flad.dk/" target="X">www.flad.dk</a>, hvor de sælges til favorable priser, så længe lager haves. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://2.bp.blogspot.com/-JOQbuOgLNtc/WcaPbP8XmTI/AAAAAAAAWjM/wRUvLgb7ROMm3gpLnz2R3HkoHkY5E-0ZACLcBGAs/s1600/Valhalla%2BFlad-DK%2Bflyer.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img alt="Flyer for www.flad.dk" border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1106" height="400" src="https://2.bp.blogspot.com/-JOQbuOgLNtc/WcaPbP8XmTI/AAAAAAAAWjM/wRUvLgb7ROMm3gpLnz2R3HkoHkY5E-0ZACLcBGAs/s400/Valhalla%2BFlad-DK%2Bflyer.jpeg" title="" width="277" /></a></div>
<br />
Desuden kunne <b>Jesper Hansen</b> fra pladeselskabet <a href="http://plantsounds.net/" target="_blank">Plantsounds</a> afsløre, at han har skrevet kontrakt på at genudgive <b>Ron Goodwin</b>s fremragende, symfoniske underlægningsmusik fra "Valhalla" på cd. Udgivelsen vil indeholde hidtil utilgængelige demoversioner som ekstramateriale. Cd'en forventes at komme i handelen i december 2017, og der er planer om at crowdfunde en vinyludgave. (OPDATERING 2019: Arbejdet med clearing af rettigheder har forsinket produktionen af cd'en; den forventes nu at udkomme i løbet af 2019).<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/579z50A_KU4" width="464"></iframe><br />
<center style="text-align: center;">
<i><span style="font-size: x-small;">Hans Perks featurette "Bag om Valhalla" (fra dvd-udgivelsen 2003)</span></i></center>
<br />
Allerede i 2016, da filmen "Valhalla" i al stilfærdighed havde 30-års jubilæum, interviewede jeg Peter Madsen til Dagbladenes Bureau. Denne artikel kan du nu læse her på Bries Blog-O-Rama:<br />
<br />
INTERVIEW MED PETER MADSEN OM "VALHALLA":<br />
<b><span style="font-size: large;">I en hytte af bark</span></b><br />
<i>Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, oktober 2016</i><br />
<br />
<b>Det tog fire år og kostede op mod 40 millioner at få den danske biograftegnefilm ”Valhalla” i mål. Unge amatører stod bag det kaotiske projekt, der sprængte alle budgetrammer og ruinerede selskabet. I dag, 30 år efter, regnes Peter Madsens film som en milepæl, der gjorde Danmark til et af Europas førende animationslande. </b><br />
<br />
Fredag 10. oktober 1986 var længe ventet: Endelig kunne Danmarks dyreste biograffilm fejre premiere. <br />
<br />
Siden har andre danske film kostet langt mere. Men ingen har overskredet deres budget så voldsomt som ”Valhalla”. Tegnefilmen om asegudernes eventyr endte med at koste mellem 30 og 40 millioner kroner, næsten tre gange mere end beregnet.<br />
<br />
Et hold af purunge ildsjæle stod bag det ambitiøse – eller dumdristige? – projekt. De ville lave en episk dansk animationsfilm på internationalt niveau. Ingen af dem anede, hvordan man gjorde.<br />
<br />
”Børnekorstoget” kaldte man dem ude i branchen. <br />
<a name='more'></a><br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-amjF-ULHKNI/Wb_9wupuKvI/AAAAAAAAWg8/qea1A1eSaVADlZPvfFBIA-IYDK9j9l1fQCLcBGAs/s1600/valhalla_holdet.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1078" data-original-width="1435" height="240" src="https://2.bp.blogspot.com/-amjF-ULHKNI/Wb_9wupuKvI/AAAAAAAAWg8/qea1A1eSaVADlZPvfFBIA-IYDK9j9l1fQCLcBGAs/s320/valhalla_holdet.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Det unge hold bag "Valhalla"-tegnefilmen (Peter Madsen yderst t.h.) | foto fra dvd'ens ekstramateriale</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
”Vi var glade amatører. Det var virkelig <i>learning by doing</i>,” siger filmens co-instruktør og medforfatter Peter Madsen i dag. Han var kun 24, da ”Valhalla” gik i produktion i 1982.<br />
<br />
Fem år tidligere var han blevet kontaktet af <b>Henning Kure</b>, albumredaktør på serieforlaget Interpresse. ”Han havde set noget, jeg havde tegnet til nogle fanzines, altså duplikerede hæfter,” fortæller Madsen, der dengang gik i 3. g på gymnasiet og var ”bidt af tegneserier”. <br />
<br />
Danmark oplevede i 1970'erne et boom i salget af albumserier. Men succestitlerne var næsten alle fransk-belgiske, såsom Lucky Luke, Asterix og Vakse Viggo. Henning Kure savnede en lokal pendant. Hvad var da mere naturligt end at tage fat på kulturarven og den nordiske mytologi?<br />
<br />
Peter Madsen blev ansat (”til mindsteløn”, husker han) som tegner på albumserien ”Valhalla”. Teamet blev snart udvidet med forfatterne <b>Hans Rancke-Madsen</b> og <b>Per Vadmand </b>samt farvelæggeren <b>Søren Håkansson</b>.<br />
<br />
Trods afsættet i mytekvad og Snorris Edda tog ”Valhalla” ikke Asgårds guder særlig højtideligt. <br />
<br />
”Vi havde aldrig et pædagogisk sigte med serien”, siger Peter Madsen. ”Vi syntes bare, at de overleveringer, vi selv var vokset op med, var spændende og sjove, og vi havde lyst til at genfortælle dem i ”vores” medie.”<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-k1YJs0Lu8gQ/Wb_-jCAhyiI/AAAAAAAAWhE/bd_TOSfFZw4N4Bccyi3akIwUhGTig5EgwCLcBGAs/s1600/Valhalla1_1oplag.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="794" data-original-width="600" height="320" src="https://3.bp.blogspot.com/-k1YJs0Lu8gQ/Wb_-jCAhyiI/AAAAAAAAWhE/bd_TOSfFZw4N4Bccyi3akIwUhGTig5EgwCLcBGAs/s320/Valhalla1_1oplag.jpg" width="241" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Det første Valhalla-tegneseriealbum, "Ulven er løs, fra 1979</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
Det første Valhalla-album, "Ulven er løs", udkom i september 1979 og solgte rask væk 100.000 eksemplarer. Succesen fik hurtigt Madsen & Co. til at overveje at kaste sig over animationsmediet. På det tidspunkt var <b>Jannik Hastrup </b>(”Bennys badekar”) en af de få i Danmark, der lavede længere tegnefilm, og hans venstreorienterede, hjemmestrikkede udtryk lå milevidt fra Valhalla-holdets amerikanske forbilleder.<br />
<br />
”Vi forestillede os en stort anlagt, fuldt animeret film i Disney-stilen. Men vi kom hurtigt fra det igen, fordi det virkede urealistisk,” husker Peter Madsen. <br />
<br />
Imens havde en foretagsom, ung distributør fået samme idé. Flere år inden <b>Regner Grasten </b>selv blev producent af filmserier som Krummerne og Anja & Viktor, bragte han Kure og Madsen sammen med den disneyskolede amerikanske tegner <b>Jeffrey James Varab </b>og filmjournalisten Jakob Stegelmann.<br />
<br />
De to entusiaster drømte om at etablere et animationsmiljø i Danmark og havde derfor stiftet et tegnefilmstudie i Skindergade, hvor de lavede reklamer og tv-jingler. Parret startede desuden et privat aftenskolekursus, Københavns Animations-Skole, som skulle oplære nye talenter. En filmatisering af ”Valhalla” lignede den perfekte opgave.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-eMdP_Bx-poY/Wb__SG5dBoI/AAAAAAAAWhM/Z_I_svny2eM0F_07In541i0J1gF0OsxpwCLcBGAs/s1600/valhalla_kbh-animskole.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="562" data-original-width="469" height="320" src="https://1.bp.blogspot.com/-eMdP_Bx-poY/Wb__SG5dBoI/AAAAAAAAWhM/Z_I_svny2eM0F_07In541i0J1gF0OsxpwCLcBGAs/s320/valhalla_kbh-animskole.jpg" width="267" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Den oprindelige avisannonce indrykket i 1981 af Varab, Klubien og Stegelmann</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
I efteråret 1982 gav Det danske Filminstitut støtte til en såkaldt pilotfilm på ti minutter. Tanken var, at piloten kunne vises som selvstændig kortfilm i tv, hvis det ikke lykkedes at finansiere resten af filmen.<br />
<br />
”Vi animerede handlingens første del, hvor Thor og Loke besøger menneskene, og børnene Tjalfe og Røskva rejser med dem over regnbuebroen Bifrost til gudernes land,” fortæller Peter Madsen. Han tog sig af storyboards og design, Varab instruerede, og Stegelmann var produktionsleder.<br />
<br />
”Jeff kastede sig frygtløst ud på dybt vand, hvor jeg var mere pragmatisk anlagt. Den kombination gav en god dynamik,” siger Madsen. Han tog orlov fra sit medicinstudium for at hellige sig filmarbejdet, som han blev stadig mere involveret i.<br />
<br />
Da Regner Grasten trak sig som producent, skød både Metronome-direktøren <b>Bent Fabricius-Bjerre </b>og forlæggeren <b>Palle Fogtdal </b>penge i spillefilmsversionen af ”Valhalla”. Det stod dog hurtigt klart, at budgetoverslaget på 12,5 mio. kroner var håbløst optimistisk. Også premieredatoen (vinteren 1984) måtte udskydes flere gange. Bagmændenes manglende erfaring med filmproduktion ramte dem som en boomerang.<br />
<br />
”Vi lærte hen ad vejen, hvor krævende og dyrt det er at lave håndtegnet animation i stor skala,” siger Peter Madsen. Hans stab voksede fra 10 til 100 fastansatte, og tegnerne knoklede i op mod 80 timer om ugen for minimale lønninger. Alligevel slap pengene jævnligt op. <br />
<br />
”Det var ret stressende aldrig at vide, om vi kunne fortsætte arbejdet efter weekenden, eller om vi måtte lukke det hele ned,” husker Peter Madsen om processen, der krævede en løbende udskiftning af produktionsledere.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-LHahimwPf5U/Wb__gn9UdsI/AAAAAAAAWhQ/TcyndYb0F9MJeEh-9tOknav0shgNsrBiwCLcBGAs/s1600/valhalla_js-jeffvarab.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1014" data-original-width="781" height="320" src="https://2.bp.blogspot.com/-LHahimwPf5U/Wb__gn9UdsI/AAAAAAAAWhQ/TcyndYb0F9MJeEh-9tOknav0shgNsrBiwCLcBGAs/s320/valhalla_js-jeffvarab.jpg" width="246" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Jeff Varab og Jakob Stegelmann | foto fra dvd'ens ekstramateriale</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
Efter to år måtte Peter Madsen overtage tøjlerne som eneinstruktør, da Jeffrey Varab gik sin vej efter uenigheder med producenterne. Kun med tilkomsten af nye investorer, der heller ikke vidste noget om at lave film, nåede ”Valhalla” til sidst over målstregen.<br />
<br />
De rekordstore budgetoverskridelser dominerede pressens dækning af filmen, men som Peter Madsen påpeger: ”Den kostede stadig 10 gange mindre, end hvis Disney havde lavet den”.<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<span style="color: #990000;"><b>”Min rolle blev meget større end forventet, og pludselig var jeg sjakbajs for 100 mennesker. Men jeg ville ikke have været den oplevelse foruden.” - Peter Madsen, medinstruktør og medforfatter af tegnefilmen "Valhalla"</b></span></blockquote>
<br />
Skønt ”Valhalla” var produceret på engelsk med blik på det internationale marked, udeblev den forventede eksportsucces. Filmen blev årets tredje mest sete i de danske biografer, men det reddede ikke selskabet Swan Film Production fra at gå konkurs halvandet år efter premieren.<br />
<br />
Til gengæld lykkedes det filmen at trække den hjemlige tegnefilmbranche op i omdrejninger. En hel generation af nyoplærte animatorer fik deres ilddåb på produktionen, og hovedkræfterne stiftede i 1988 selskabet A.Film, som blev et af Europas førende tegnefilmstudier med bl.a. ”Terkel i knibe”, ”Jungledyret Hugo” og ”Asterix og vikingerne” på samvittigheden. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-GyvMgveycgs/Wb__qnqZHoI/AAAAAAAAWhU/_j-BXUqQddk89SYfz7hbwKzSllMTkzwhQCLcBGAs/s1600/Valhalla%2Bfilmplakat.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="992" data-original-width="700" height="400" src="https://2.bp.blogspot.com/-GyvMgveycgs/Wb__qnqZHoI/AAAAAAAAWhU/_j-BXUqQddk89SYfz7hbwKzSllMTkzwhQCLcBGAs/s400/Valhalla%2Bfilmplakat.jpg" width="281" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Biografplakaten til "Valhalla", tegnet af Peter Madsen</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
Ved premieren i 1986 modtog ”Valhalla” lettere overbærende anmeldelser ("en kæmpe-børge af en brun bæ", lød Ekstra Bladets ukærlige dom). Men pionerprojektet var immervæk en milepæl i dansk film, og det er nok de færreste børn af 1980'erne, der kan mindes jætteungen Quark, uden at animatoren og jazzmusikeren <b>Børge Ring</b>s fløjtetema, også kendt som ”I en hytte af bark”, klinger for deres indre øre.<br />
<br />
”I mange år kunne jeg kun se alle fejlene i filmen,” siger Peter Madsen, der stadig ville ønske, at han og de andre forfattere havde gjort sig mere umage med manuskriptet. Ellers føler han kun stolthed over værket, der fyldte fire år af hans ungdom.<br />
<br />
””Valhalla” som film har en identitet og en vision, som fungerer. Jeg synes, man kan mærke, at den er lavet med hjerteblod og kærlighed,” siger Peter Madsen.<br />
<br />
<i>Tegneren og forfatteren Peter Madsen (født 1958) er udover ”Valhalla” kendt for de kristne tegneserier "Menneskesønnen" og "Historien om Job", albummet ”Historien om en mor” samt billedbøgerne "Troldeliv". Han er meget aktiv som foredragsholder og har modtaget adskillige priser for sine tegneserier og illustrationsarbejder.</i><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-rs89_X2fzU4/Wb__yNE4CFI/AAAAAAAAWhY/Ff4DmRSvh1MuG9eKehFdpMsodzzMCoyIgCLcBGAs/s1600/petermadsen_portraet.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1293" data-original-width="1520" height="272" src="https://2.bp.blogspot.com/-rs89_X2fzU4/Wb__yNE4CFI/AAAAAAAAWhY/Ff4DmRSvh1MuG9eKehFdpMsodzzMCoyIgCLcBGAs/s320/petermadsen_portraet.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Peter Madsen i 2017 - foto: Sidsel Bøe, <a href="http://www.petermadsen.info/">www.petermadsen.info</a></i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Historien om Quark</span></b><br />
<br />
En umælende grobrian med kraftigt underbid endte med at stjæle billedet fra de mægtige aseguder i tegnefilmen ”Valhalla”. Jætteungen Quark stammer ikke fra mytologien, men var frit opfundet til albumserien af Peter Madsen og hans forfatterstab. Figuren dukkede første gang op i album nummer to, ”Thors brudefærd” (1980), hvor han lavede skarnsstreger i baggrunden af billedruderne.<br />
<br />
”Vi hyggede os med at finde på sjove jættenavne,” fortæller Peter Madsen om Quarks fødsel. <br />
<br />
”Urjætten i nordisk mytologi hed Ymer, hvilket siden blev navnet på et mejeriprodukt. Da der også fandtes en jætte ved navn Hymer, begyndte vi at kalde andre jætter i serien for Hjogurth, Hylette, HA-38 og altså Hquark, som han hed i starten,” forklarer tegneren. De flade kvarkbægre i supermarkedets køledisk gav inspiration til Quarks lavstammede fysik, ligesom hans tvære udtryk spejler figurens ophav som surmælksprodukt. <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-mCDv2diGfIQ/WcAAzvtmIHI/AAAAAAAAWhg/NleV28i8dEApdRP-QsiAehGS8zLLm9QZQCLcBGAs/s1600/valhalla%2Bquark%2Bskitse%2Bcrop.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="217" data-original-width="600" height="143" src="https://2.bp.blogspot.com/-mCDv2diGfIQ/WcAAzvtmIHI/AAAAAAAAWhg/NleV28i8dEApdRP-QsiAehGS8zLLm9QZQCLcBGAs/s400/valhalla%2Bquark%2Bskitse%2Bcrop.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Quark-skitser tegnet af Peter Madsen til Valhalla-album nr. 4 | <a href="http://www.petermadsen.info/">www.petermadsen.info</a></i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
Til seriens fjerde album legede Madsen & Co. med tanken om at give Thor et plejebarn. Den idé, kombineret med myten om Thors rejse til Udgårdsloke, kom til at udgøre plottet i biograftegnefilmen.<br />
<br />
”I myterne virker det uklart, hvorfor aserne vælger at besøge deres ærkefjender. Vi gjorde Quark til handlingens katalysator: Aserne tager til Midgård for at levere ham tilbage til jætterne,” fortæller Peter Madsen.<br />
<br />
Efterhånden som animatorerne lavede flere scener med den charmerende ballademager, stod det klart, at Quarks stjernepotentiale rakte langt ud over hans status som bifigur. <br />
<br />
”Han begyndte at fylde mere og mere,” husker Peter Madsen, der som filmens instruktør måtte kæmpe for at holde fast i Quarks personlighed. <br />
<br />
”Han måtte ikke blive for sød. Det var vigtigt, at han fremstod lidt skummel i starten, ligesom E.T. (rumvæsenet i <b>Steven Spielberg</b>s familiefilm fra 1982, red.). For mig var Quark den misforståede dreng, der har fået tæsk hele livet og kun kan svare igen ved at bide eller slå. Først da menneskepigen Røskva viser ham kærlighed og venskab, opdager han en anden måde at opføre sig på,” siger Peter Madsen.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://4.bp.blogspot.com/-EKWumWPgEQw/Wb6PssBXDWI/AAAAAAAAWgo/shWqdaqZbAcr-NsQ8sFbN3rh-FZITUVMACLcBGAs/s1600/quark%2Bpaa%2Bjulesjov%2BSH.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="306" data-original-width="960" src="https://4.bp.blogspot.com/-EKWumWPgEQw/Wb6PssBXDWI/AAAAAAAAWgo/shWqdaqZbAcr-NsQ8sFbN3rh-FZITUVMACLcBGAs/s640/quark%2Bpaa%2Bjulesjov%2BSH.jpeg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Tospaltet annoncekliché fra biografpremieren på "Quark på julesjov" (1987)</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
Omkring filmens premiere i 1986 startede animatoren <b>Kim Annweiler </b>en daglig avistegneserie med Quark, som tegneren <b>Torben Osted </b>fortsatte i BT gennem en årrække. Selskabet bag ”Valhalla” producerede også en række korte tegnefilm med figuren (vist i biograferne som ”Quark på julesjov” og udgivet på video som "Quark ruller sig ud"), ligesom der blev fremstillet dukker, grammofonplader og andet merchandise i Quarks navn. <br />
<br />
Peter Madsen baserede senere det fjerde og femte Valhalla-album på filmens manuskript, men så var han også færdig med Quark. <br />
<br />
”Hans historie blev fortalt til ende i filmen,” siger Peter Madsen. ”For mig var han en <i>one trick pony</i>.”<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://1.bp.blogspot.com/-3S21Q-IJ4zs/WcABCiKGwwI/AAAAAAAAWhk/l71JyH_bX8gtQU-98i9OYDcfI8yRJyywACLcBGAs/s1600/valhalla%2Bguderne.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="401" data-original-width="431" height="370" src="https://1.bp.blogspot.com/-3S21Q-IJ4zs/WcABCiKGwwI/AAAAAAAAWhk/l71JyH_bX8gtQU-98i9OYDcfI8yRJyywACLcBGAs/s400/valhalla%2Bguderne.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Thor, Tjalfe, Loke, Quark og Røskva tegnet af Peter Madsen | <a href="http://www.petermadsen.info/">www.petermadsen.info</a></i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Fakta om tegneserien "Valhalla"</span></b><br />
<br />
Den danske albumtegneserie ”Valhalla” om de nordiske guder er delvist baseret på mytekvad og islændingen <b>Snorri Sturluson</b>s mytesamling Eddaen fra 1200-tallet. <br />
<br />
Tegneserien er udviklet af Peter Madsen, Henning Kure, Hans Rancke-Madsen og Søren Håkansson. Billed-Bladet bragte den første Valhalla-serie som føljeton i 1978. <br />
<br />
Forlaget Interpresse lancerede seriens første album 8. september 1979. Førsteoplaget blev revet væk, og albummet har til dato solgt over 100.000 eksemplarer. Seriens 15. og sidste album, ”Vølvens syner”, udkom 30 år senere på samme dato.<br />
<br />
Hele serien blev i 2010 genudgivet som luksusudgaver i samlebind under navnet "Den samlede saga". Såvel enkelt- som samlealbummer er udgivet i hele Skandinavien. Seriens fem første bind blev endda trykt i indonesisk oversættelse.<br />
<br />
Det 13. album, ”Balladen om Balder, blev i 2011 opført som musical på Viborg Teater. <b>Sigurd Barrett </b>komponerede musikken, mens Peter Madsen stod for scenografien. Siden turnerede Folketeatrets opsætning af stykket landet rundt.<br />
<br />
Valhalla-holdet satte punktum for tegneserien med album nr. 15, "Vølvens syner", i september 2009, præcis 30 år efter udgivelsen af det første bind. ”Vores store plan var at genfortælle alle de vigtigste historier fra mytologien. Men da vi løb tør for materiale, valgte vi at lukke serien. Vi ville ikke lave det til fantasy og selv opfinde nye myter,” siger Peter Madsen, der har modtaget flere priser for sit arbejde på "Valhalla".<br />
<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/MER4Z9DhcCo" width="464"></iframe><br />
<center>
<i><span style="font-size: x-small;">Engelsksproget trailer til "Valhalla" (1986)</span></i></center>
<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Fakta om tegnefilmen "Valhalla" </span></b><br />
<br />
Arbejdet på den tegnede spillefilm ”Valhalla” blev påbegyndt i efteråret 1982. Fire år senere, 10. oktober 1986, fik filmen omsider danmarkspremiere efter en række rekordstore og meget omtalte budgetoverskridelser. Den endelige prisseddel (mellem 30 og 40 mio. kroner) gjorde ”Valhalla” til den hidtil dyreste danske spillefilmproduktion.<br />
<br />
Den 78 minutter lange tegnefilm er 100 % håndlavet. Stilen er for det meste klassisk <i>full animation</i>, hvor de tegnede figurer overføres til gennemsigtige acetatark, der farvelægges i hånden og affotograferes enkeltvis. Der blev kun brugt computerkraft til at udregne enkelte særligt komplicerede kamerabevægelser.<br />
<br />
Den hollandsk bosatte tegnefilmveteran Børge Ring animerede egenhændigt 18 minutter af ”Valhalla”. Han komponerede også det uforglemmelige fløjtetema til sekvensen, hvor Tjalfe, Røskva og Quark bygger en træhytte i skoven. Ring rådede filmens unge stab til at prioritere deres ressourcer, hvis de nogensinde skulle gøre sig håb om at blive færdige: ”Det er bedre at lave en hel folkevogn end en halv Rolls-Royce,” lød hans læresætning.<br />
<br />
”Valhalla” fik repremiere i juli 2003 og er til dato set af sammenlagt 578.818 danskere i biografen. Alligevel måtte der en privat underskriftindsamling til, før rettighedshaverne lod sig overtale til at udgive filmen på dvd (i en meget mørk kopi) i efteråret 2003. Filmen er endnu ikke gjort tilgængelig på blu-ray, men Nordisk Film Shortcut har netop (august 2017) færdiggjort en HD-restaurering af det oprindelige negativ.<br />
<br />
”Valhalla” havde også biopremiere i Sverige, Norge og Vesttyskland (hvor den berømte gyserskuespiller <b>Christopher Lee </b>indtalte både Thor og Odins stemmer). Filmen modtog i 1987 publikumsprisen for bedste børne- og ungdomsfilm på Cannes-festivalen.<br />
<br />
Det danske pladeselskab <a href="http://plantsounds.net/" target="_blank">Plantsounds</a> arbejder på at få genudgivet komponisten Ron Goodwins flotte underlægningsmusik på cd med demoversioner, der ikke tidligere har været tilgængelige.<br />
<br />
Tegneserieentusiasten <b>Jussi Adler Olsen</b>, der siden blev berømt som krimiforfatter, var med til at komponere det oprindelige udkast til filmens musik.<br />
<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Mere om "Valhalla"</span></b><br />
<b><br />
</b>> <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2010/12/troldspejlsbog-jul-17.html">Jakob Stegelmann fortæller om sin rolle i "Valhalla"s tilblivelse</a><br />
> <a href="http://www.petermadsen.info/pages/vh/valhalla.html" target="_blank">Peter Madsens officielle hjemmeside</a><br />
> <a href="http://blockbuster.dk/valhalla" target="_blank">Lej filmen "Valhalla" på blockbuster.dk</a>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-34498157705188336762017-09-21T00:30:00.000+02:002017-09-21T00:30:02.846+02:00"Paris må vente" (Paris Can Wait): Interview med filmkomponist Laura KarpmanUgens danske biografpremiere på ”Paris må vente” skiller sig ikke kun ud ved debutinstruktørens køn og alder (<b>Eleanor Coppola</b>, 80 år). Lige så usædvanligt skyldes filmens caféloungede lydspor hverken en Hans, Thomas, Clint, Michael eller John. <br />
<br />
For komponisten hedder <b>Laura Karpman</b>. <br />
<br />
Og selv om hun både har vundet Grammy- og Emmy-priser for andre af hendes værker, er Karpmans navn stadig forholdsvis ukendt i den offentlige filmdiskurs – blandt andet fordi kvinder aldrig får lov til at skrive lydsporet til blockbustere.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-Y6yd42t9Lno/WcJJTL4OQfI/AAAAAAAAWiA/rsGdfB04-8s1V5fz19EbthiM31-d30NxwCLcBGAs/s1600/Laura%2BKarpman.tiff" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="853" data-original-width="1280" src="https://2.bp.blogspot.com/-Y6yd42t9Lno/WcJJTL4OQfI/AAAAAAAAWiA/rsGdfB04-8s1V5fz19EbthiM31-d30NxwCLcBGAs/s640/Laura%2BKarpman.tiff" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Laura Karpman | pressefoto</i></td></tr>
</tbody></table><br />
Sidste år leverede kvinder underlægningsmusik til 3 procent af filmene på den amerikanske top-250, oplyser <a href="http://womenintvfilm.sdsu.edu/" target="X">Center for the Study of Women in Television and Film</a>. De kvindelige komponisters manglende synlighed i film- og tv-branchen fik i 2015 Laura Karpman og to af hendes kolleger til at stifte <a href="http://theawfc.com/" target="X">Alliance for Women Film Composers</a> (AWFC). I skrivende stund indeholder AWFCs medlemsdatabase 211 nye og etablerede filmkomponister af hunkøn.<br />
<br />
I dagens Politiken FILM (21.09.2017) kan du læse, hvad Laura Karpman og hendes canadiske kollega, <b>Lesley Barber</b>, fortalte mig om deres kamp for ligestilling i faget, da jeg mødte dem på Toronto Film Festival 2016.<br />
<br />
Jeg afprøvede ved samme lejlighed mit "Filmkomponisternes spørgeskema" på Laura Karpman. Resultatet kan du læse herunder.<br />
<br />
> <a href="http://theawfc.com/" target="X">The Alliance for Women Film Composers</a><br />
> <a href="http://womenintvfilm.sdsu.edu/the-celluloid-ceiling-behind-the-scenes-employment-of-women-on-the-top-100-250-and-500-films-of-2016/" target="X">The Celluloid Ceiling: Behind-the-Scenes Employment of Women on the Top 100, 250, and 500 Films of 2016</a><br />
> <a href="http://brianiskov.blogspot.dk/2017/01/manchester-by-sea-lesley-barber.html">Interview med Lesley Barber (Bries Blog-O-Rama)</a><br />
<br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">THE MOVIE COMPOSER'S QUESTIONNAIRE</span></b><br />
<span style="font-size: large;">with LAURA KARPMAN</span><br />
<i>Written by Brian Iskov, TIFF 2016</i><br />
<br />
<i><b>What were the last projects you worked on?</b></i><br />
I have two films here at TIFF this year: A documentary called "The Cinema Travellers". I co-scored that with my spouse [<b>Nora Kroll-Rosenbaum</b>]. I also scored "Paris Can Wait" which is Eleanor Coppola's feature debut. <br />
<br />
”The Cinema Travellers” is this beautiful film about the death of the travelling cinema in Western India. It follows three men who travel around in trucks with heavy reels and take movies out to these remote places, and people love it. So it's this combination of the joy of cinema with the requiem to the analogue. Finally, they get a digital projector which is smaller than the huge multipound reels. <br />
<br />
For that score, they [the directors, <b>Shirley Abraham </b>and <b>Amit Madheshiya</b>] wanted something very simple, elegaic, slow-moving, beautiful, almost sad music. Norah and I kept trying to put in rhythmic stuff and more music that comes from Western India, and we did a lot of research and recording, but ultimately they didn't want that. They wanted this simple Western score with little touches of elements from that region and just something that is kind of a sad ”Cinema Paradiso”. <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="261" src="https://www.youtube.com/embed/sa7sve-KOAc?rel=0" width="464"></iframe><br />
<br />
The Eleanor Coppola film [”Paris Can Wait”] is also a travelling movie, about a woman whose husband is not the most generous and attentive man in the world. They are at the Cannes Film Festival, and she can't go with him to Budapest because she has an ache in her ear. So she winds up driving back to Paris with a colleague of his who decides to take this opportunity to show her every inch of France and every edible morsel between Cannes and Paris. It's this romance with France and with food and kind of between the two of them. It's also a small score but this one draws really from French jazz. <b>Jean-Pierre Rampal</b>, <b>Claude Bolling </b>... there is something very specific about French jazz, like taking <b>Debussy </b>and bebop and putting it in the mixer and seeing what comes out.<br />
<br />
That was a very fun score to do. There is a lot of sampling in it too, a lot of sound effects. We also brought in the great cabaret singer <b>Ute Lemper </b>who sang two of the songs that I arranged. They meld very well in the film. I also composed and produced all the source music, and I wanted to do that because I wanted the source and the score to float in and out of each other and become this kind of fluidity, just part of the journey so you don't really notice when the songs and the <b>[Erik] Satie </b>begins, or the <b>Mozart </b>then becomes a part of the groovy remix later and the hip French café. So it was a pleasure and a really gorgeous film to work on. I loved it. <br />
<br />
<a name='more'></a><i>You don't often see a female director making her feature debut at the age of 80.</i><br />
Eleanor Coppola is awesome. All her children and her granddaughter are filmmakers, it's the family business. We were working at their postproduction facility at their home in Napa Valley. When you go up there, the food is just off the chain fabulous. They are making 45 pizzas for everybody who is up there. [It's] better than Rome! They are just the best pizzas, and then they go in the garden, and there is rhubarb cobbler ... They are very wonderful people. <br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/album/0yPiaHLKQmRueqpFvziCQH" width="464"></iframe><br />
<br />
<i><b>How did you get into composing for films?</b></i><br />
I've always been a composer. I started writing when I was a young kid, and my dream was to be a professor and teach. I wound up going to Juilliard School where I got a doctorate. I studied there with <b>Milton Babbitt</b> who called me up one day and said, "I have a wonderful opportunity for you. You should go to the Sundance Institute". I thought, "Oh my God, the last thing I want to do is score films." But I went, and as a fellow in the first iteration of the labs, I pretty much flipped. I just thought, this is what I want to do with my life. I came to Los Angeles and started to forge a career. <br />
<br />
<i>Why didn't you want to score films?</i><br />
Because I grew up in L.A. And I always saw myself as an East Coast intellectual. My father, who still practices medicine, had a lot of celebrities in his practice, and I grew up around Hollywood. So I just thought I was uninterested in it. But truly, I always loved films and drama, even when I didn't think I wanted to be a film composer, I was reading plays by <b>Eugene O'Neill</b>, all of <b>Shakespeare</b>'s plays, and was really immersing myself in drama. I took a <b>[Ingmar] Bergman </b>course as an undergraduate, I was circling around it without quite knowing that that was what fit for me.<br />
<br />
But when I went into Sundance, scoring to pictures, seeing how computers and music worked together and all of that, it really resonated. For me, that moment was also a realization that I was interested in being a practical composer. Although I loved writing new music, and I still do it, there is something that I really love aboout the disposability of scores. That is not to say they aren't important, and that I don't love everything that I do, but there is like a daily practice to it, so it's less precious than if you're writing a symphony or an opera. The amount that you wind up producing, there is something really wonderful and satisfying [about it] and it fits with my personality, so it turned out to be a good match for me. <br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/album/6xWmDPwnoDH7mYVjBQABn8" width="464"></iframe><br />
<br />
<i><b>Do you have a philosophy for scoring films?</b></i><br />
Yeah. My philosophy for scoring films, television and documentaries are the same. I think music is an essential part of film, I think it can have more complexity and more rigour than people think. So my philosophy is to have a tremendous amount of musical morality with every project that I approach and just have a great, organic idea and try to create wonderful music that goes with images and not ... be forced into oversimplicity. <br />
<br />
<i>At what stage do you usually get involved?</i><br />
At all stages. On television you often come in when you have a locked picture, and documentaries much earlier. But I am working on a documentary right now that theyre still editing, and it's a great stage to come in because you can have creative conversations. With this particular doc ["The Cinema Travellers"], they want to have a lot of landscapes and open space. I said, "Make sure you clear out the spaces for music, and you have to trust that music will fill them up". So it depends, every project is different. Oftentimes with features I come in during the editing process, sometimes during the script process. <br />
<br />
<i>What do you prefer?</i><br />
I think the earlier the better. Earlier is always good. In some ways it's compositionally easier to just come in when the picture is locked because then you're not chasing cuts, but the earlier you get in and the more you can establish a language with the production, the better it's. <br />
<br />
<i><b>Which is hardest: writing or not writing music?</b></i><br />
It's funny. When I was younger and I wasn't writing music, I would alternate more writing time and not writing time. I don't have time to do that anymore, but I think it's really important to try to have time away from composing, because you have to freshen your ideas. I have to say that my life is a jigsaw puzzle. I'm a mother, I'm a spouse, now I'm a Governor of the Motion Picture Academy, I started this organization, The Alliance for Women Film Composers, that is off and running now, and then I have all these composing projects not only in film, television and video games but also concert music. So it's always about putting a jigsaw puzzle together. It's about being light on your feet and figuring out what every day brings and how to get the most out of it, how to squeeze the most life out of every day while having a good time and enjoying life and my family, living, travelling, eating and doing all these wonderful things that we all love to do. Watching “Borgen”! Ha ha! <br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/2a7x8I3Q_HQ" width="464"></iframe><br />
<br />
<i>How do you go about composing music for video games?</i><br />
It's a different technical process. It's not a different spiritual or compositional process. Good composers, and I consider myself one of those, have a personality that they take to each project, right. But video games are different technically. Generally you have to write a two-minute loop, so you've got certain things you have to do. There are different ways in which video game scores are implemented so they are as interactive as is possible which is like less possible that you would imagine. So there are all these things about, sometimes you have to write layered scores so that you have one layer that is low-tension, low intensity, then you have medium intensity, so literally another layer comes on top of the music. It's oddly more conceptual and you think about the orchestra a little bit differently than you do [on films]. I love writing video game music, it's some of my favourite commercial music that I have ever written. Because you're not dealing with dialogue, you write big themes. And they love it. It's both new-fashioned and oldfashioned simultaneously. And it's really great fun. I don't do that much of it, I'd love to do more. Those worlds tend to be a little bit separate, there are kind of gaming composers, for no good reason other than you have to be up on the technical stuff. But I stumbled my way through quite a bit at this point. <br />
<br />
<b><i>Have big themes gone out of fashion?</i></b><br />
Well, they go out of fashion until John Williams sells out the Hollywood Bowl for three straight nights, or <b>[Alexandre] Desplat </b>wins another Oscar. So everybody says it's out of fashion and then again and again, the most feted top composers are writing big themes. So that is a mystery to me. I think everyone is kind of looking for something new all the time, but then people who are trying to make big motion pictures and trying to attach to the tropes of traditional cinema always wind up going back to the composers who are big melodists. <br />
<br />
<b><i>If you were to describe the current period of film music, what would you call it?</i></b><br />
Oh, I don't know. (pause) I think we're in a kind of tweener time. We're in the middle of a lot of transitions. There have been a lot of movement towards electronic scores, and these scores by <b>Atticus Ross </b>and <b>Mac Quayle </b>and those guys have gotten a lot of attention. <b>Cliff Martinez </b>was doing it way back ... Then there are the people who are writing the big melodies. You know what? Everyone's doing everything. I don't know if there is really a trend. There are scores that pop up and people wind up temping with them, and so everybody thinks that's a trend, but then next year another score comes along and everybody ends up temping with that. The important thing is just to keep doing your own thing and to be who you are as an artist, and not worry about any of that stuff so much. It all works out. I'm working on a television show right now called "Underground" that I co-score with <b>Raphael Saddiq</b>, the wonderful RnB artist. That is a great opportunity for us because that is a place where I really get to write the music that I want to write. I don't feel restricted, I'm working with really smart filmmakers, Raphael is fantastic, we make a great team. That is a neat opportunity to just bust out and do your own thing. John Legend's the exec music producer, hes tremendously helpful too. <br />
<br />
<i>Do you and Raphael sit down and compose together?</i><br />
It depends on the cue. Sometimes were sitting down composing together, sometimes I'll do cues and hell come and play on top of them, sometimes hell do something in his studio and send it over to me. It kind of depends whose wheelhouse the music is in. It's WGN America, a smaller station, but the show is a hit, and were on our second season now. <br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/album/4Vk2KXFZpZlumn40VrciAI" width="464"></iframe><br />
<br />
<i><b>What have you stolen from the composers you admire the most?</b></i><br />
Oh, I've stolen everything, but it's not from filmmusic, I steal from classical music. <b>Benjamin Britten</b>, <b>Lutoslawski</b>, <b>Stravinsky</b>, everybody have stolen from the minimalists. I've done that less so because I'm more of a modernist. <b>Leonard Bernstein</b>, <b>Aaron Copland </b>of course. Everyone has stolen from Copland. Constantly. It's an American sound, it defines symphonic American music. There are others. If you listen to <b>John Williams, </b>you will hear <b>Howard Hanson</b>. You hear more obscure American composers that people don't know as much, like <b>William Schuman</b> or <b>Walter Piston</b>. These are names you've probably never heard. But they are all these mid-century American symphonists and it's just chock-filled with great ideas. So you steal of course, when you're working in film and you have to work so fast, if you need an idea it's good to ... "Aaah, that is good". I have <b>Shostakovich</b>, <b>Prokofiev</b>, these are people I'm constantly ripping off. Joyfully.<br />
<br />
<i><b>Do you have clichés of your own; stuff that you keep doing perhaps unconsciously?</b></i><br />
Consciously. There are a few things that I know will work in various situations. For certain tension stuff, I'll do like a four species string thing in the right hand, (sings), and for moving Americana I'll do tenths ... like C-G-(high) EEEEE, D-A-(high) FFFF, these kinds of rising figures. They are things that when you're moving fast, you're like "Okay". Eleanors film was a film that I did not move that fast through, and it was a very particular thing. That was, I would just literally listen to Rampal, Bolling, French DJs and a lot of the contemporary music that is coming out of France, like <b>St Germain</b>. I would fill my ears up with stuff like that. And Raphael on "Underground" brings me <b>Danger Mouse</b>, <b>Kendrick Lamar</b>, and hell say "Listen to this and this, why don't we do something like this?". So people also bring in influences.<br />
<br />
I asked my niece, who is 18, “Is there any, like, children's choir hip-hop?” And she said, "Oh yeah, you gotta hear <b>The Suicide Boys</b>". Oh yeah, that will work. So all the time. Again, it's when you're moving superfast, especially on television projects, it's like <i>[snaps her fingers]</i> "Give me that idea", or "Here come the tenths" or whatever. I do a lot of Stravinsky woodwind filigrees. They're just things that ... you see I'm making motions with my hands? They're things that fall in my fingers, which is why being a pretty good pianist is a really good thing and a really bad thing all simultaneously. I'm not so good that it really screws me up, but I'm good enough where it's like, "Oh yeah, I'll do that." I sing too.<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="261" src="https://www.youtube.com/embed/nTl-Fg9GWn4?rel=0" width="464"></iframe><br />
<br />
<b><i>Do you ever feel moved by your own music?</i></b><br />
Oh, every day! Are you kidding? Of course! ... Yes! Doesn't everybody? Have you asked that question to other people? Of course I am moved by my own music. I hope other people are too. It's funny when it gets to you too at times. Not always. But often. That is a great question. <br />
<br />
<i>Is that the test? If it moves you …</i><br />
[Then] it can move somebody. But people hear things so differently. Clients, other people. You never know. Sometimes something that I think is so beautiful and positive, someone will come in and say, "Oh, that makes me sad." So there is that. You don't know. That is why it's so important to have a great and open communication with the people you work with. Because it's subjective. What moves me, you might think would be the ugliest thing in the world. There is not one goosebumps button. <br />
<br />
<i>I get it with a certain type of harmony, when it hits, I can feel it …</i><br />
In your body. I did this piece that was a commission from Carnegie Hall that won a Grammy last year called <a href="http://www.askyourmama.com/album/" target="X">"Ask Your Mama"</a>. I think a lot of "Ask Your Mama" is moving, but there is one moment in it that I knew would be it. That it would slay people. I had no doubts about it, and it does. It's a very patriotic American moment where three major American themes come together. It works. <br />
<br />
<i><b>Do you have to watch a film twice to enjoy it, because you're only listening to the music on your first watch?</b></i><br />
It depends on what it is. I used to, but now I can kind of get through it being able to watch for story and not worry about music. Then of course when I'm doing my Danish shows I just watch the subtitles, I turn off the sound altogether anyway, so it's fine. He he. <br />
<br />
<b><i>If you had to recommend one of your own compositions, which one would it be? </i></b><br />
"Ask Your Mama", my album, the one that won the Grammy would be the one. There are lots of others too. But if you're making me say one, that would be it. I can name more? Well, I like ”Taken” which was a mini-series I did for <b>Steven Spielberg</b>, that is a really great piece of work, I think. The Eleanor Coppola film has really fun music. ”Underground” is fabulous and I hope we get a soundtrack going for that. ”Taken” I wrote for a small orchestra, like 45-piece. I did big sci-fi music and beautiful themes, I did my rising tenths and four species, all my tricks. So youll hear'em. <br />
<br />
<iframe allowtransparency="true" frameborder="0" height="380" src="https://open.spotify.com/embed/album/16astQw1Y31ax0RoTYAnbb" width="464"></iframe><br />
<br />
<i>"Paris må vente" har dansk biografpremiere i dag, 21. september 2017. Filmen distribueres af SF Studios.</i><br />
<i>Tak til White Bear PR for at arrangere interviewet med Laura Karpman.</i><br />
<br />
> <a href="http://www.laurakarpman.com/" target="X">Laura Karpmans officielle hjemmeside</a><br />
> <a href="http://www.askyourmama.com/album/" target="X">"Ask Your Mama": Officiel hjemmeside</a>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4372640474316729721.post-31656680931754301212017-09-15T16:22:00.000+02:002017-10-20T16:47:05.637+02:00TIFF 2017: Danskernes erobringstogt - "I Kill Giants" og "Papillon"<b>Hele fire danske instruktører var i år inviteret til Toronto </b><b>International </b><b>Film Festival for at holde verdenspremiere på deres nyeste spillefilm. En måske endnu mere bemærkelsesværdig tendens er, at alle fire film er produceret uden for Danmark.</b><br />
<br />
Toronto International Film Festival 2017 åbnede med <b>Janus Metz Pedersen</b>s ”Borg”, der overvejende er svensk finansieret. Nogle dage senere lancerede <b>Bille August </b>sin engelsksprogede, tysk-belgisk producerede ”55 Steps” med <b>Helena Bonham Carter </b>og <b>Hilary Swank</b>.<br />
<br />
<b>Anders Walter </b>var også i Toronto for at præsentere ”I Kill Giants”, en engelsk-amerikansk produktion, optaget i Irland med belgiske støttepenge. Og endelig har <b>Michael Noer </b>genindspillet <b>Henri Charrière</b>s fængselsbiografi ”Papillon” i Serbien, Malta og Montenegro. <br />
<br />
Bries Blog-O-Rama mødte de to sidstnævnte instruktører, Anders Walter og Michael Noer, på TIFF 2017. Herunder fortæller de lidt om deres oplevelser på filmene.<br />
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" src="https://www.youtube.com/embed/IBncwqZiPEY" width="464"></iframe><br />
<br />
<b><span style="font-size: large;">Anders Walter</span></b><br />
<b><span style="font-size: large;">”I Kill Giants”</span></b><br />
<i><br /></i>
<i>Anders Walter, der i 2014 vandt en oscar for kortfilmen ”Helium”, spillefilmdebuterede på Toronto Film Festival med ”I Kill Giants”. </i><br />
<i>Hovedpersonen, teenagepigen Barbara (<b>Madison Wolfe</b>), er en temperamentsfuld enspænder, der bliver mobbet i skolen for at tro på kæmper og magi. Barbara forårsager også ballade derhjemme, hvor hendes voksne storesøster (<b>Imogen Poots</b>) kæmper for at holde sammen på familien. </i><br />
<i>Efterhånden som skolepsykologen (<b>Zoë Saldana</b>) kommer ind på livet af Barbara, bliver det klart, at pigens fantasifulde korstog mod kæmperne bunder i nogle meget virkelige problemer. Filmen er baseret på tegneserien af samme navn af <b>Joe Kelly </b>og <b>Ken Niimura</b>, og <b>Chris Columbus</b> ("Alene hjemme", de to første Harry Potter-film) er executive producer. </i><br />
<i><br /></i>
<i>Anders Walter fortæller:</i><br />
<br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Hollywood i dag foregår ikke i Hollywood. Vi optog filmen i Irland med flamske støttepenge. Vi har kun skudt enkelte plates (baggrundselementer, red.) på Long Island."</span><br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Vi har ingen danske penge i filmen, kun danske kræfter. Vi har ikke søgt om støtte hos Filminstituttet. Jeg har aldrig prøvet at lave en spillefilm i Danmark, så jeg har ikke rigtig noget at sammenligne med."</span><br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Budgettet endte på lige knap 100 millioner danske kroner. Det er stadig en lowbudget-film i forhold til den slags visuelle effekter, vi har med i filmen."</span><br />
<span style="color: #660000;"><br /></span>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://2.bp.blogspot.com/-F0S3Tpeg4Vo/WeoJhbnBgQI/AAAAAAAAXU8/afreuf4gHFc5p8OyKe3608im7ZT5NrqDQCLcBGAs/s1600/ikillgiants_01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="1200" src="https://2.bp.blogspot.com/-F0S3Tpeg4Vo/WeoJhbnBgQI/AAAAAAAAXU8/afreuf4gHFc5p8OyKe3608im7ZT5NrqDQCLcBGAs/s400/ikillgiants_01.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Madison Wolfe i Anders Walters "I Kill Giants" - photo courtesy of TIFF</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"”I Kill Giants” er ikke købt til Danmark endnu. Vi har et kæmpe problem i form af den film, der hedder "A Monster Calls" (Syv minutter over midnat), som kom ud sidste år og kostede det firedobbelte af vores. Den fik fine anmeldelser, men satte sig totalt imellem to stole, og nogle mennesker tabte en masse penge på den. Vores historie har nogle af de samme tematikker og den samme tvivl hos indkøberne om, hvem den er til. Prøver vi at kaste den ud til et teenagepublikum, eller sælger vi den som sådan en halv arthousefilm? Den er svær at sælge. Men jeg håber, at folk vil fokusere på den stærke girlpower-historie. Det er jo ikke en film, hvor man skal sidde og have ondt af det her barn i to timer."</span><br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Der er sikkert nogle salgspersoner, der har håbet på et større actionbrag. Men jeg synes, at det fede netop er det stille og rolige gætteri, den langsomme åbenbaring af karakteren. Man skal være tålmodig. Især de asiatiske indkøbere siger: 'We love the film, but in China, we like it when films cut fast.'"</span><br />
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<span style="color: #660000; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Joe Kelly (som både har skrevet tegneserien ”I Kill Giants” og manuskriptet til filmen, red.) hjælper mig med at skrive min kortfilm "9 meter" om til spillefilmmanus. Det projekt ligger hos filmkonsulenten lige nu."</span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://3.bp.blogspot.com/-kDfLsIZ4q7A/WeoJYOAEqVI/AAAAAAAAXU4/KbDGd7ay7OISjIpek64H9gMgMgo52WdDwCLcBGAs/s1600/Papillon_01.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="1200" src="https://3.bp.blogspot.com/-kDfLsIZ4q7A/WeoJYOAEqVI/AAAAAAAAXU4/KbDGd7ay7OISjIpek64H9gMgMgo52WdDwCLcBGAs/s400/Papillon_01.jpg" width="464" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Charlie Hunnam i Michael Noers "Papillon" - photo courtesy of TIFF</i></td></tr>
</tbody></table>
<br />
<b><span style="font-size: large;">Michael Noer</span></b><br />
<b><span style="font-size: large;">”Papillon”</span></b><br />
<i><br />
</i> <i>Den første engelsksprogede film fra Michael Noer (”R”, ”Nordvest”) er en genindspilning af bogen ”Papillon”, hvori Henri Charrière beskrev sine elleve helvedesår i Djævleøens berygtede fængsel. </i><br />
<i><b>Charlie Hunnam </b>("Pacific Rim") og <b>Rami Malek </b>("Mr. Robot") spiller de to hovedroller, som blev inkarneret af hhv. <b>Steve McQueen </b>og <b>Dustin Hoffmann</b>, da <b>Franklin J. Schaffner </b>lavede den første filmversion af historien i 1973. Noer har instrueret filmen som en bestillingsopgave, men har dog castet sin danske maskot, skuespilleren <b>Roland Møller</b>, i en stor birolle. </i><br />
<i><br /></i>
<i>Michael Noer fortæller:</i><br />
<br />
<span style="color: #073763; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Fordi det var et remake, var det en fed udfordring at gå tilbage til det oprindelige kildemateriale og tage de ting, vi syntes var gode, og bygge vores eget ind. <b>Dalton Trumbo</b> (der skrev drejebogen til filmatiseringen fra 1973, red.) gik jo tilbage til de samme bøger, vi brugte. Vi har øget tempoet, ikke for tempoets skyld, men fordi man kan. Dengang var der nogle begrænsninger for, hvor mange kameravinkler man kunne nå at lave, og hvor mange der kunne køre på samme tid, og skuespillerne skulle i højere grad overholde nogle mærker. Vi skruer ikke bare op for at gøre det til sådan noget ungdomspopcornfilm. Med højere tempo opnår vi en større grad af autenticitet, det er i hvert fald meningen. Jeg tror, mange vil se, at der er scener, der minder om noget fra 'Nordvest'."</span><br />
<span style="color: #073763; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<span style="color: #073763; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Jeg er vant til at sidde i fire år med manuskriptforfattere og skulle researche materialet igennem. På min næste danske film sidder jeg og arbejder med en historiker på manus, og ellers har det været ungdomsklubber, fængsler, plejehjem. Så bruger man flere år på det og lærer de mennesker at kende. Så hvorfor tage herover og sidde i et skab med en researchbunke."</span><br />
<!--
<div class="player" id="player_232929363">
<br />
<iframe allowfullscreen="" frameborder="0" height="272" mozallowfullscreen="" src="//player.vimeo.com/video/232929363?portfolio_id=822963" webkitallowfullscreen="" width="464"></iframe><br />
</div>
--><span style="color: #073763; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;"><br /></span>
<span style="color: #073763; font-family: "georgia" , "times new roman" , serif;">"Jeg er kun 38, men jeg har lavet så mange dokumentar- og fiktionsfilm og ting til web. Nu skulle jeg prøve det her, som jeg aldrig nogensinde har drømt om. At stå med 500 statister og optage i 11 uger. Det er jo vildt, at det her er noget, man kan få ind under sit kunstneriske felt. På det punkt har tiderne ændret sig, og jeg synes, vi [danske filmfolk] alle skal prøve at lukrere på det. Roland [Møller] bliver stoppet på gaden herovre for at skrive autografer. Han er med i en film med <b>Dwayne Johnson</b>, altså, hvad fuck sker der? Der var ikke nogen af os på 'R', der havde drømt om, at Roland skulle få sådan en karriere. Jeg under Roland det, og han skal være med i alle mine film som min good luck charm. Men jeg tror, den eneste grund til, det her kan lade sig gøre, er, at det er noget, vi ikke har drømt om. Den form for arrogance kan amerikanerne godt lide."</span><br />
<br />
<i>Hverken ”I Kill Giants” eller ”Papillon” har i skrivende stund en dansk premieredato i biograferne.</i>Brian Iskovhttp://www.blogger.com/profile/00089064083256833896noreply@blogger.com0