I DAG: DEN VÆRSTE DR-JULEKALENDER NOGENSINDE?
 |
| Nizzerne på Sprogø i "Den hemmelige tunnel" (1997) | © SAKS FILM |
Siden Gallup introducerede TV-Meter-målingerne i 1992, havde kun én af DR’s julekalendere – genudsendelsen af ”Nissebanden i Grønland” i 1993 – tangeret de millionhøje seertal, som TV 2’s kalenderserier hvert år brystede sig af. Af samme årsag forsøgte DR at gå nye veje med kalenderen i 1997.
”Den hemmelige tunnel” skulle supplere DR's decembertilbud til de yngste seere, som var den tredje genudsendelse af ”Jullerup Færgeby”. Samtidig skulle "Den hemmelige tunnel" være DR's bud på en moderne julekalender, der kunne fange alle aldersgrupper og tage kampen op mod TV 2's populære familiekalendere.
For første gang lagde DR en julekalenderproduktion i entreprise. Opgaven gik til produktionsselskabet Saks Film & TV, som i 1991 havde haft enorm succes med TV 2's ”The Julekalender”.
 |
| SE 1. AFSNIT AF "DEN HEMMELIGE TUNNEL" (1997) på dr.dk |
Saks Film & TV optog ”Den hemmelige tunnel” i studierne hos DR Provins i Aarhus, og som ”aktuel” ramme for handlingen valgte seriens forfattere at bruge tunnelbyggeriet under Storebælt. At Østtunnelen blev færdig i august 1996, et år før julekalenderen, generede dem åbenbart ikke.
Sofie Stougaard og Nicolaj Kopernikus ses blandt nisserne på Sprogø (undskyld – jeg mener naturligvis nizzerne), som får afbrudt deres 300-års søvn af tunnelborenes højlydte drønen. Nissernes obstruktion giver til gengæld tunnelchefen Mortensen (Morten Suurballe) hovedpine, thi han vil blive fyret, hvis ikke borearbejdet er færdigt inden jul.
Imens leder professor Stjamp (Holger Juul Hansen) og hans datter Ida (Iben Hjejle) efter et særligt magisk stof i mudderet fra boringen. Mortensens to børn (Christa Bendell og Ras Køllgaard) synger selvbevidste sange om deres egen nuttethedsfaktor. Endelig pønser to jyske skrothandlere (John Batz og Niels Ellegaard) på at sælge tunnelborene til amerikanerne.
 |
| Niels Ellegaard og John Batz i "Den hemmelige tunnel" | © SAKS FILM |
Ideen til ”Den hemmelige tunnel” kom fra producenten Hans-Erik Saks. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at historien egentlig var tænkt som en nutidig julefortælling med masser af eventyr og charme.
Seriens instruktør, Esben Høilund-Carlsen, havde imidlertid noget andet i tankerne. ”Det var lidt tilfældigt, at ”Den hemmelige tunnel” endte som en tekno-satire,” siger Hans-Erik Saks og tilføjer, at Esben Høilund-Carlsen drejede kalenderens tone mere i retning af TV 2’s genresatiriske voksenkalendere. Med indlagte meta-gags og anstrengte henvisninger til bl.a. internettet, rapmusik og talende computere blev resultatet hverken fugl eller fisk.
Seriens DR-producer, Peter Hvarre, har siden bemærket, at julekalenderen i 1997 ”havde en historie, som ikke fængede”. Selv Jannik Fuglsang, der bidrog med dialoger og sange til ”Den hemmelige tunnel”, indrømmer blankt, at julekalenderen i 1997 var en fiasko. I en mail til Bries Blog-O-Rama forklarer Jannik Fuglsang, hvordan han kan være krediteret som medforfatter til en tv-serie, som han selv synes er ”tåkrummende kedelig”:
”Det var en af de første [tv-serier], som DR udliciterede, og det hele var under et vildt tidspres, så man havde fået den fantastiske ide, at en eller anden fyr skrev hovedhistorien, og så udliciterede man enkelte scener til forskellige forfattere. Det er nok den dårligste ide nogensinde.”
- Jannik Fuglsang, medforfatter til "Den hemmelige tunnel"
 |
| Screendump fra Jannik Fuglsang og René Vases hjemmeside |
Jannik Fuglsang oplyser, at Gunnar Geertsen (”Bølle-Bob”) oprindelig skulle have skrevet det meste af ”Den hemmelige tunnel”. I sidste ende leverede Geertsen kun replikker til nissernes scener. På samme måde blev skrothandlernes dialoger uddelegeret til Jannik Fuglsang og hans skrivepartner, René Vase.
Hele hovedhandlingen i ”Den hemmelige tunnel” lå allerede fast. Det eneste, Fuglsang og Vase skulle gøre, var at hælde replikker i munden på Niels Ellegaard og John Batz, ”mens de kørte fra A til B i deres skrotbil”.
”Det giver jo ikke meget sammenhæng, når tre forskellige forfatterteams sidder og skriver hver deres,” konstaterer Jannik Fuglsang i dag.
Hverken DR’s, producentens eller publikums forventninger blev således indfriet af ”Den hemmelige tunnel”, der havde lave seertal allerede på premieredagen. Gennem december lå snittet på 415.000 seere, hvilket kun var en anelse mere end TV 2's kalenderrepriser om eftermiddagen. Hans-Erik Saks påpeger, at det sene sendetidspunkt også var et problem: DR valgte nemlig at lægge julekalenderen kl. 19.40 samtidig med de populære regionalnyheder på TV 2.
 |
| Iben Hjejle som Ida i "Den hemmelige tunnel" (1997) | © SAKS FILM |
Avisernes anmeldelser af ”Den hemmelige tunnel” viste ingen nåde:
”En slem lugt af spildte kræfter breder sig - der skal stærke sager i de næste snif-o-matic'er til for at overdøve skuffelsen,” skrev B.T.'s anmelder 2. december og hentydede til, at Børnenes U-landskalender i 1997 var udstyret med duft (se nedenfor).
Især våndede B.T.'s anmelder sig over den fikse idé, at nisserne i julekalenderen var zå zmarte, at de erstattede alle s'er med bogstavet z: ”Ligesom Cleo engang kan nisserne heller ikke sige ”s”, og det evige spørgsmål er, om de skal zove eller hva'. Bare de ville. Foreløbig synger de dumme zange og ziger: ”Ih, hvor zpændende!" Men vel er det ej.”
”En pinlig affære, der foregår under jorden, og som burde være holdt skjult for evigt.”
- Henrik Palle om ”Den hemmelige tunnel” (Politiken 2.12.1997)
 |
| Ole Lemmeke som agent 00Z i "Den hemmelige tunnel" | © SAKS FILM |
Episodernes cliffhanger-struktur og Ole Lemmekes hemmelige agentnisse 00Z gik dog rent ind hos en 5. klasse på Hunderupskolen i Odense.
”Der sker meget mere i tunnelen end hos [TV2’s] Pyrus”, konstaterede de odenseanske skoleelever i Fyens Stiftstidende 21.12.1997. Avisen kunne desuden rapportere, at persongalleriet ifølge de 11-årige tv-kendere var ”godt fundet på”, og at Ole Lemmekes James Bond-inspirerede figur var ”virkelig sej”.
Som noget angiveligt nyt lancerede DR årets lågekalender i 1997 som en ”interaktiv” duftkalender. Når en af julekalenderens medvirkende f.eks. spiste et stykke konfekt i dagens afsnit, tonede et særligt symbol frem på tv-skærmen, som viste seerne, hvilket aromatisk felt de skulle fritskrabe på kalenderen hjemme i stuen. Selskabet Print 2000 stod bag denne gimmick, men igen var der tale om et ”lån” fra TV 2. Her havde man allerede udstyret julekalenderen med duft i 1992.
”Den hemmelige tunnel” er aldrig blevet genudsendt i tv og var i mange år kun tilgængelig i en stærkt nedklippet VHS-udgave. Alle 24 afsnit blev i november 2012 udgivet som dobbelt-dvd med tilhørende soundtrack-cd.
> Se alle 24 afsnit af "Den hemmelige tunnel" på dr.dk/bonanza
Bonusinfo: Juledag 1997 slog DR det sidste søm i "Den hemmelige tunnel"s kiste, da de med kort varsel flyttede genudsendelsen af 24. afsnit fra kl. 11.30 til 10.10. Mange familier havde udskudt kigningen af årets julekalenderfinale til den 25. december om formiddagen, men da de tændte fjernsynet på det forventede klokkeslæt, blev de mødt af en dansende Peter Schaufuss i ”Svanesøen”. Efter at skuffede seere blokerede telefonlinjerne til DR's Lytter- og Seerkontakt i halvanden time, valgte DR at gen-genudsende afsnit 24 af ”Den hemmelige tunnel” anden juledag kl. 10.30.
DEN HEMMELIGE TUNNEL (1997)
Sendt på DR TV kl. 19.40-20.00.
Produktionsselskab: Saks Film & TV for Danmarks Radio.
Instruktion: Esben Høilund-Carlsen.
Manuskript: Bjarne O. Henriksen, Gunnar Geertsen, Jannik Fuglsang og René Vase.
Musik og sange: Kim Bækgaard, René Vase, Jannik Fuglsang, Hans-Erik Saks.
Sangtekster: Gunnar Geertsen, René Vase, Jannik Fuglsang, Esben Høilund-Carlsen.
Medvirkende: Morten Suurballe, Ras Køllgaard, Christa Bendell, John Batz, Niels Ellegaard, Holger Juul Hansen, Iben Hjejle, René Benjamin Hansen, Nikolaj Kopernikus, Lars Lippert, Sofie Stougaard, Ole Lemmeke, Mette Kolding (stemme), Axel Strøbye (stemme).
Næst efter Jesus & Josefine er dette min yndlingsjulekalender. Den bringer så mange barndomsminder, og glæder, og jeg er helt vild med Holger Juul Hansen, som Professor Stjamp :D Og det er skægt, at Sigurd til sidst træder i karakter, og ender med at blive kalenderens rigtige skurk.
SvarSletJeg var 9 da den blev sendt. Kan stadig blive mindet om julekalenderen når jeg støder på visse dufte, men ærindrer ikke meget fra selve programmet.
SvarSlet