I DAG: JUL EFTER HISTORIEBOGEN
Dansk tv's ukronede kalenderkonge, Martin Miehe-Renard, indledte det nye årtusinde med at have fingrene godt nede i julefadet hos begge de landsdækkende public service-stationer. Ikke alene skrev og instruerede Martin Miehe-Renard sin fjerde Pyrus-kalender, ”Pyrus i alletiders eventyr”, for TV 2 i 2000. Han arbejdede samtidig som dramachef for Nordisk Film & TV, der producerede årets julekalender til DR, ”Jul på Kronborg”. Og som om det ikke var nok, leverede Martin Miehe-Renard også næsten alle sangteksterne til DR's kalender.
 |
| Peter Gilsfort, Max Hansen og Anders Baggesen i "Jul på Kronborg" (2000) © Søren Hartvig |
Ideen til "Jul på Kronborg" blev udklækket i sommeren 1997 af Thøger Johnsen, daværende rektor på Frederiksberg Seminarium.
”Det ærgrede mig gudsjammerligt, at min dengang ni-årige datter brugte uendelig tid på at se en masse bras på tv,” forklarede han i Fagbladet den 1. december 2000.
Thøger Johnsen følte trang til at formidle den danske historie og kulturarv gennem en ”underholdende og spændende” historie, for som han uddybede:
”Hvis man som menneske ikke har et fundament i sin kulturs etik og moral, får man pokkers svært ved at finde ud af, hvad der er godt og dårligt, smukt og grimt.”
Manusforfatteren John Stefan Olsen signerede den endelige drejebog for ”Jul på Kronborg”. Han satte sig den ambition for julekalenderen, at spændingen skulle stige støt gennem hvert eneste afsnit for at kulminere den 24. december.
Derudover ønskede John Stefan Olsen, ligesom Thøger Johnsen, at gøre op med danskernes begrænsede horisont og samfundets fiksering på penge.
”Vi er i de sidste 25 år blevet stinkende rige, meget egoistiske og os selv nok,” sagde John Stefan Olsen i Berlingske Tidende (1.12.2000) og tilføjede:
”Familien [i julekalenderen] er som de fleste. Ligeglade med Danmarks-historien. De tror, at verden blev født i forgårs.”
I løbet af ”Jul på Kronborg” indfanges kalenderens hovedpersoner dog af forpligtelsen til at kæmpe for en historisk sag, der er større end dem selv – nemlig bevarelsen af Christian IV's hæderkronede renæssanceslot på Sjællands yderste spids.
 |
| Birgitte Simonsen, Jesper Asholt, Martin Miehe-Renard, Mikkel Konyher og Mia Nielsen-Jexen på Kronborg | © DR |
Julekalenderens handling tager fart, da Danmarks finansminister (Susanne Breuning) vil sætte Kronborg slot på aktier. Helsingørs kommunaldirektør (Klaus Bondam) går et skridt videre: Han vil sælge slottet til en svensk adelsmand og selv score gevinsten. Det vil byens godhjertede borgmester (Lars Knutzon) ikke finde sig i, så han arrangerer et stort julemarked for at samle penge ind til slottets redning. Kommunaldirektøren ansætter imidlertid familien Juhl (anført af Jesper Asholt) til at lede markedet, selv om – eller måske netop fordi – de slet ikke er kvalificerede til at løfte opgaven.
Det hele kompliceres af, at Elverkongen (Niels Anders Thorn) i sin tid nedkaldte en forbandelse over Kronborg, så der aldrig mere kan fejres jul på slottet. Såvel slotstårnets enlige, svenske nisse (Anders Baggesen) som Hamlets ånd (Peter Jorde) og selveste Holger Danske (Peter Gilsfort) må træde i aktion, for at det kan blive ”Jul på Kronborg”.
Fra april til juli 2000 rykkede Nordisk Film & TV ind på Kronborg for at optage i og omkring det gamle fæstningsværk. Hans Kristensen stod for instruktionen, og for ikke at forstyrre turisterne unødigt lagde tv-holdet mange af optagelserne efter mørkets frembrud.
Ekstra Bladets Dan Jensen berettede fra indspilningerne på Kronborg den 14. juli:
”Der er forskel på vinter og sommer, hvor solen går ned ukristeligt sent, og det ikke engang bliver rigtigt mørkt, men blot mørkere. Det betyder, at optagelserne til kalenderen først kan komme rigtigt i gang ved 23-tiden, hvor det værste dagslys er væk. En ganske hård ting for flere af medarbejderne, der møder fælt klatøjede efter flere vågne nætter på stribe. Senere bliver det endnu værre. Det er planlagt, at flere af de kommende nat-optagelser først skal begynde klokken 4 om morgenen og slutte klokken 11, når de første turister ankommer. ”
 |
| SE 1. AFSNIT AF "JUL PÅ KRONBORG" (2000) på dr.dk |
Natoptagelserne i de støvede kasematter under slottet var en kold affære. Til gengæld viste det danske vejr sig fra sin mest gavmilde side i dagtimerne. På sommerens varmeste dag, hvor termometret viste 32 grader, kunne slottets gæster således se en hoben statister styrte hen over Kronborgs slotsgård i uldent nissetøj.
»Jeg skulle løbe tre gange frem og tilbage med Allan Olsen i hælene. Jeg svedte, så alt vattet var gennemblødt,« fortalte Peter Gilsfort, da Politiken besøgte optagelserne den 30. juni 2000. (Peter Gilsfort overtog i øvrigt rollen som Holger Danske i julekalenderen, da kollegaen Peter Aude sprang fra efter tre optagedage for at medvirke i en BBC-serie.)
Til Aktuelt den 2. december fortalte John Stefan Olsen om endnu et problem, der opstod under location-arbejdet på Kronborg:
”Du kan heller ikke styre tingene på samme måde som i studiet. Når Lars Knutzon kom farende klædt ud som Christian IV, så troede de japanske turister, at det var til ære for dem og begyndte at fotografere ham!”
”Jeg tror, ”Jul på Kronborg” er god, men jeg har ikke læst den endnu. Jeg siger bare replikkerne”
- den 11-årige barneskuespiller Mikkel Konyher under optagelserne (Berlingske Tidende 18.9.2000)
Efter opholdet på Kronborg blev nissescenerne indspillet i DR's studier i Aarhus med rekvisitter i syv gange overstørrelse. Endelig fulgte tre ugers special effect-optagelser hos Nordisk Film i Valby, inden holdet vendte tilbage til Kronborg for to ugers restoptagelser.
 |
| Klaus Bondam og Birgitte Simonsen i "Jul på Kronborg" (2000) © Søren Hartvig |
Målet med ”Jul på Kronborg” var at samle hele familien foran julekalenderen.
”Vi vil så gerne lave noget, der kan ses af alle,” sagde Hans Kristensen i Aktuelt 2.12.2000. ”Det er den vigtigste mission for projektet. Alt er jo ellers enten for børn eller for unge eller for voksne.”
B&U's nytiltrådte chef, Preben Vridstoft, afviste på forhånd, at de yngste seere ville savne noget i ”Jul på Kronborg”:
”Hvis der er nogle søde drillenisser i billedet og nogle gode nissesange, kan der godt foregå noget i historien, som man skal være lidt ældre for at forstå,” sagde han til Politiken 30.6.2000.
Der gik dog ikke mange dage fra premieren i december, før det stod klart, at seerne ikke delte Vridstofts holdning til kalenderen. Mange forældre følte, at især Niels Anders Thorns elverkonge var alt for uhyggelig til, at de yngste turde se julekalenderen. Flere noterede sig med slet skjult forargelse, at scenerne med elverkongen og hans piger endda tangerede ”det pornografiske”.
”Elverkongen hører med i folkeventyrerne, og hans piger har altid stået for beruselse og lokkeri. Han er blevet en slags øjenåbner i »Jul på Kronborg«, men der er kun fem procent af hele kalenderen, der handler om ham,” svarede kalenderens DR-redaktør, Karlo Staunskjær, i B.T. den 13. december og tilføjede:
”I øvrigt er det aldrig en god ide at placere børn alene foran TV, især ikke, hvis de er fire år.”
”Spørgsmålet er, om den ikke kunne være lidt sjovere - eller i det mindste mere børnevenlig i al sin historiske velvilje. Hvor er TV-kalenderen for de mindste seere? Hvad angår handling og dialog lades de små i stikken i »Jul på Kronborg«.”
- Karen Margrethe Schelin i Berlingske Tidende 2.12.2000
 |
| Anders Baggesen som Sixten Syvsteen i "Jul på Kronborg" (2000) © Søren Hartvig |
Også julekalenderens manuskriptforfatter, John Stefan Olsen, reagerede på kritikken i B.T.:
”Når vi laver noget for børn på TV, så forventer forældrene, at det er en pussenussekrog, der er blottet for andet end noget, der smager godt. Så skal al godheden indfinde sig. Men sådan er børn bare ikke skruet sammen.”
I Politiken den 12. december erkendte John Stefan Olsen, at DR burde have sendt ”Jul på Kronborg” kl. 19.30 for at understrege, at julekalenderen var møntet på hele familien og ikke bare var ”et program til at passe de små, mens man selv laver mad”.
”'Jul på Kronborg' handler om noget,” fortsatte John Stefan Olsen. ”Den handler om egoisme, om løgn og bedrag, om at begå hybris ved at udfordre ånderne, og om at påtage sig ansvar og om den omsiggribende snak om danskhed, og hvad det i grunden er for noget - materialiseret i borgmesterens halvgale skikkelse. 'Jul på Kronborg' handler også om ung kærlighed og den svære seksualitet. 'Jul på Kronborg' kræver noget af seerne. Også af de yngste og deres forældre.”
Endelig skabte det (forventelige) sure miner i dagbladenes debatspalter, at instruktøren Hans Kristensen havde truffet en principbeslutning om, at årets julekalender skulle ligne ”en helt normal, dansk jul uden sne”.
”Jeg synes, der er lidt for mange glade sange i julekalenderen, og så er faderen for ung. Den er barnlig på mange måder, men så er den samtidig svær at forstå. Der er mange handlinger i den. Jeg tror, det er en udmærket julekalender, den virker ikke dårlig.”
- Andreas fra Politikens børnepanel om ”Jul på Kronborg”, 2.12.2000
I Aktuelt 11.12.2000 gjorde Sørine Gottfredsen status over årets DR-julekalender:
”'Jul på Kronborg' har meget svært ved at finde sin egen stil, og der er for mange elementer og personer blandet sammen i et rodet univers, der ikke fremstår som et hele, men snarere som opdelt i hver sit studie med hver sin isolerede optagelse. Desuden misbruger serien de tekniske effekter og gør dermed Kronborg til en slags sekundær kulisse, selv om slottet rummer alt, hvad et eventyrhjerte kan begære, og 'Jul på Kronborg' mangler den charme og stilfærdige poesi, der i sin tid kendetegnede 'Jul på Slottet'. ”
 |
| Forside til "Jul på Kronborg" (CDR Forlag 2001) |
Thøger Johnsens historie til ”Jul på Kronborg” udkom som bog i 2001 med illustrationer af Joa Clasen.
”Jul på Kronborg” blev genudsendt i 2004. Serien kom på VHS i 2002, dog kun i en stærkt nedklippet og temmelig stressende version på 200 minutter. Også dvd-udgaven fra 2007 mangler adskillige timers scener. Kalenderens 24 afsnit kan ses i deres fulde længde på dr.dk/bonanza.
Rollen som Romeo, alias slotsguiden Robert Meinert Olsen, blev spillet af den da 20-årige Kristian Leth, søn af Jørgen Leth. Kristian Leth optrådte 2005-2007 som vært i DR2's musikprogram ”Liga”, ligesom han har fået udgivet to lyriksamlinger og en række plader under eget navn og med indiebandet The William Blakes.
Bonusinfo: Få dage inden tv-premieren på ”Jul på Kronborg” satte UNESCO det danske slot på deres verdensarvsliste over særligt bevaringsværdige historiske steder.
JUL PÅ KRONBORG (2000)
Produktionsselskab: Nordisk Film & TV A/S for Danmarks Radio.
Instruktion: Hans Kristensen.
Manuskript: John Stefan Olsen, efter idé af Thøger Johnsen.
Dramachef for Nordisk Film & TV: Martin Miehe-Renard.
Musik: Fini Høstrup.
Sange: Poul Halberg, Michael Hardinger, Rasmus Schwenger, Kim Schwartz, Søren Bundgaard, Niels Drevsholt, Jan Rørdam, Nis Bøgvad, Oki Van Kaanoo, Kim Kidholm.
Sangtekster: Martin Miehe-Renard, Thøger Johnsen.
Medvirkende: Jesper Asholt, Birgitte Simonsen, Mikkel H. Konyher, Mia Nielsen-Jexen, Kristian Leth, Lars Knutzon, Klaus Bondam, Anders Baggesen, Anders Bircow, Peter Gilsfort, Max Hansen, Peter Jorde, Holger Munk, Le Münster-Swendsen, Allan Olsen, Folmer Rubæk, Troels Walther, Niels Anders Thorn, Susanne Breuning m.fl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar