I DAG: NÅR JULEKALENDERE SKUFFER
De to stangdukkekalendere, ”Vinterbyøster” (1973) og ”Jullerup Færgeby” (1974), fastslog tydeligt, at ”Børnenes Julekalender” var kommet for at blive. I takt med at sendetiden voksede, skruede B&U budgetterne og ambitionerne til julekalenderen i vejret.
Seernes forventninger fulgte trop – og det fik konsekvenser i de år, hvor B&U enten ikke havde råd til det store julekalenderudtræk eller af andre årsager vovede sig ud i at eksperimentere med formatet. En forfejlet julekalender betød en ødelagt december, og licensbetalernes kritik af DR var ofte sønderlemmende.
 |
| Jytte Abildstrøm og Hans Chr. Ægidius i "Børnenes julekalender" (1975) foto © DR |
1975: Børnenes Julekalender
En sådan ”sparejulekalender” præsenterede DR i 1975, og tilsyneladende var midlerne så begrænsede, at der end ikke var råd til at give programmet en titel. For skønt denne julekalender siden er blevet omtalt som ”Wumserne og Juleforberedelser” eller ”Moders Bog”, stod der blot ”Børnenes Julekalender” i programoversigterne og på forteksterne.
Julekalenderen fra 1975 blev optaget på små 12 dage, og med kun to skuespillere og én kulisse var dette en betydeligt billigere kalender end de foregående. Jytte Abildstrøm og Hans Chr. Ægidius var hovedkræfterne i rammehistorien, der foregik i en lille stue med et chatol, to lænestole, et mekanisk klaver og en filmfremviser. Samme dekoration prydede årets lågekalendertegning:
 |
| Kalenderkunstner: Susanne Dyhre-Poulsen (1975) |
I julestuen får den småskøre frøken Gyldenfod (Abildstrøm) hver dag besøg af sin husven, hr. Vimmelstrup (Ægidius). Han har meget svært ved at huske sin venindes navn: Gyldensko? Gyldenflod? Gyldenstrup? Til gengæld titulerer hun gerne hr. Vimmelstrup med hr. Vimmelskaft, Vimmelstjært eller det, der er værre.
”Har De nogen sinde tænkt på, at hvis man skal trække et rullegardin ned, så går man bare hen og gør det - men hvis man skal rulle et trækgardin, så skal man helt ned i quickvaskeriet på gaden!”
- hr. Vimmelskaft i "Børnenes Julekalender" (1975)
I løbet af december spiller parret hinanden diverse puds og leger små, halvhjertede julelege. Et fast indslag er frøken Gyldenfods opslag i ”Moders Bog”, der giver råd til, hvordan man forbereder sig på julens komme. Desuden afspiller frøken Gyldenfod i hvert afsnit en kortfilm med ”Wumserne” - en spidsnæset dukkerace, som grundet deres flygtige lighed med Abildstrøms fysiognomi hævdes at være Gyldenfods forfædre!
Når det bliver tid til ”Wumserne”, sætter frøken Gyldenfod strimlen i en fremviser og afspiller filmen på det rullegardin, som hr. Vimmelskaft trækker ned foran tv-kameraet. I det hele taget har de to figurer det med at henvende sig direkte til kameraet, dvs. publikum hjemme i stuerne. Den 4. december hælder Gyldenfod kakao op til seerne: De skal bare holde koppen op under fjernsynsskærmen, så giver Vimmelskaft dem et par klatter flødeskum oveni. Man kan sagtens forestille sig, hvor fremmedgørende denne meta-effekt har virket på tv-seerne i 1975.
 |
| SE KLIP FRA "BØRNENES JULEKALENDER" (1975) på dr.dk |
Både personerne, humoren, den teatralsk-ironiske spillestil og sågar dekorationen i ”Børnenes Julekalender” 1975 bar stærke mindelser om "Tyllefyllebølleby Banegård", som seerne bl.a. kendte fra programmet ”Ankomst attenfemoghalvtreds” (1972). Lighederne var ikke tilfældige, eftersom manuskriptforfatteren (Jytte Hauch-Fausbøll) og skuespillerne var de samme i begge serier.
De engelskproducerede stopmotion-indslag med Wumserne (The Wombles) var også en slags genbrug. B&U havde allerede taget hul på dukkeserien i sommeren 1974 under titlen ”Wamserne”. (En række nylavede film om de lodne, spidssnudede kræ dukkede op på DR i 2001.)
> Se 1. afsnit af "Wumserne" (The Wombles, 1973) på youtube.com
”Børnenes julekalender” fra 1975 udløste flere smædebreve, telefonopringninger og endda personlige henvendelser til Jytte Abildstrøm og Hans Christian Ægidius. Reaktionerne gik imidlertid ikke så meget på deja-vu-følelsen som på Abildstrøm og Ægidius’ aparte komik. Mange følte, at parret skød langt over hovedet på de mindste seere, der trods alt stadig var den primære målgruppe for ”Børnenes Julekalender”.
”I aftes havde hr. Vimmelstrup fået en vanillekrans i øjet – og det er jo meget morsomt. Ikke sandt?”
- Paul Raae i Berlingske Tidende 7.12.1975
 |
| Jytte Abildstrøm og Hans Chr. Ægidius i "Børnenes Julekalender" (1975) | © DR |
”Programmet er muligvis ret voksent i sin opbygning”, forsøgte B&U's programchef Hans-Henrik Ley sig i pressen, men ellers havde han kun skuldertræk til overs for kritikken. Den 14. december gjorde Jyllands-Posten status over årets julekalender med en rundspørge blandt børn i alderen 7-13 år på Skåde skole. Avisens udsendte fandt, at de yngste seere ikke fik meget ud af samspillet mellem Abildstrøm og Ægidius, men foretrak de indlagte film med ”Wumserne”, som de større børn til gengæld fandt noget pjankede.
I Information var pædagogen Lise Roos atter blandt DR-julekalenderens skrappeste modstandere:
”Julekalenderen er ikke for børn i år. Den er for Abildstrømfans, hvis de ellers kan holde den idioti ud, der nødvendigvis må forekomme, hvor man påstår, at det er børn man henvender sig til”.
Hans Chr. Ægidius fik dog senere lov til at instruere en af DR's mest elskede julekalendere, ”Jul i Gammelby” (1979), hvor han også spillede en lille birolle.
BØRNENES JULEKALENDER (1975)
Sendt på DR TV kl. 18.00-18.20.
Tilrettelæggelse og musik: Hans-Henrik Ley.
Manuskript: Jytte Hauch-Fausbøll.
Medvirkende: Jytte Abildstrøm, Hans Christian Ægidius.
Årets overskud går til bygning af skoler i Peru.
1978: Fru Pigalopp og juleposten
Også efter den tredje store stangdukkekalender, ”Kikkebakke Boligby” (1977), var der rumklang i B&U's klejnekasse. Derfor måtte seerne i 1978 nøjes med discountkalenderen ”Fru Pigalopp og Juleposten”, der udelukkende bestod af faste tegninger med underliggende fortællerstemme af Ove Sprogøe. Serien var tilmed produceret i Norge og kostede kun Danmarks Radio 300.000 kroner i indkøb og versionering.
 |
| SE KLIP FRA "FRU PIGALOPP OG JULEPOSTEN" (1978) på dr.dk |
Den norske børnebogsforfatter Bjørn Rønningen havde skabt figuren fru Pigalopp i 1973, og Vivian Zahl Olsen illustrerede historierne om den trivelige madam i Tusinddørshuset. Selv om fru Pigalopp havde vakt lykke som indslag i tidligere børneudsendelser på DR, gav de voksne seere i 1978 udtryk for, at en hel december måned kun med stillestående tegninger var for pauvert et tilbud til børnene. De yngste syntes dog ikke at have noget at indvende ifølge en rundspørge i Jyllands-Posten.
Ove Sprogøes oplæsning af ”Fru Pigalopp og Juleposten” blev samme år udgivet som vinylplade og kassettebånd af CBS under titlen ”Fru Pigalopp og Post-Harley”.
Hør Ove Sprogøe fortælle historien (fra lp'en ”Fru Pigalopp og Post-Harley”)
FRU PIGALOPP OG JULEPOSTEN (1978)
Sendt på DR TV kl. 18.45-19.00.
Produceret af Bellevue Studio for DR.
Manuskript og musik: Bjørn Rønningen.
Tegninger: Vivian Zahl Olsen.
Indtaling: Ove Sprogøe.
Årets overskud går til bygning af et skolehjem og en håndværkerskole for hjemløse børn i Nepal.
 |
| Kalenderkunstner: Vivian Zahl Olsen (1978) |
2007: Jul i Svinget
Norsk tv havde igen en finger med i spillet i spareåret 2007, hvor DR1 indkøbte NRK's julekalender fra året før, ”Jul i Svingen”, og forsynede den med dansk tale.
At ”Jul i Svinget" egentlig var en fortsættelse til miniserien ”Linus i Svingen”, som NRK producerede i 2004, undlod DR behændigt at nævne. ("Linus i Svinget" nåede ikke de danske tv-skærme før 2011.)
 |
| ”Jul i Svinget” følger drengen Linus og hans venners juleoplevelser i den snedækkede bygd Svinget | foto © NRK |
Seerne bed ikke på limpinden: Med kun 360.000 seere i gennemsnit blev ”Jul i Svinget” en af de mindst populære DR-julekalendere i mange år. DR's lytter- og seerredaktør, Jakob Mollerup, fik desuden en del klager over, at stemningen og tonen i ”Jul i Svinget” var ”alt for hård” i forhold til det småbørnsvenlige sendetidspunkt klokken 17.30.
Chefredaktionen svarede ved at fremhæve seriens kvaliteter – herunder sangene, skuespillet og den høje tekniske standard i ”Jul i Svinget”:
”Den handler om relationer mennesker imellem, fortalt på en mere nuanceret måde end de traditionelle julekalendere gør. Samtidig har børnene i Svinget stærke venskaber og udviser en høj grad af loyalitet, mens de kæmper med deres problemer (jalousi, drilleri, ansvar, generthed, mod, ensomhed osv.). Men der er altid en slutning i harmoni - historierne forløses i hvert afsnit.”
Dog formåede ”Jul i Svinget” at trække 118.000 børneseere til skærmen dagligt, da DR Ramasjang genudsendte serien tre år efter. Også Holland, Færøerne og Sverige har vist ”Jul i Svinget”, der kostede 28 millioner norske kroner at producere.
JUL I SVINGET (Jul i Svingen, 2006)
Sendt på DR1 kl. 17.30-18.00 (2007) og DR Ramasjang (2010).
Produktionsselskab: NRK (Norsk Rikskringkasting).
Instruktion: Atle Knudsen.
Manuskript: Kjetil Indregard.
Med Jakob Borgen, Sebastian Warholm, Fridtjov Såheim, Bente Børsum m.fl.
Danske stemmer: Frederikke Bremerskov Kaysen, Andrea Vagn Jensen, Tom Jensen, Puk Scharbau, Anette Støvelbæk, Lars Mikkelsen, Ole Boisen m.fl.
Årets overskud går til børn i Guatemala.
 |
| Børnenes U-landskalender 2007 |
"Fru Pigalopp og juleposten" blev også sendt som norsk julekalender, i 1983. Den ligger på NRKs hjemmeside, i femten afsnit (jeg ved ikke, om det er en forkortet serie, eller sammenklip af danske afsnit). Rulleteksterne krediterer DR 1978 og Ove Sprogøe som speaker, skønt der er norsk speaker på her. Det er da lidt interessant.
SvarSlet