lørdag den 8. december 2012

50 år med DR's julekalender: Vinterbyøster (1973)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: STANGDUKKERNE INDTAGER JULEKALENDEREN!


Kort efter premieren på DR's lunkent modtagne 1972-julekalender ”Noget om nisser” gik Børne- og Ungdomsafdelingen i gang med deres hidtil største og dyreste julesatsning, ”Vinterbyøster”.

De bærende kræfter bag "Vinterbyøster" var produceren Per G. Nielsen og dukkespecialisterne Hanne Willumsen og Finn Bentzen. Til julekalenderen anvendte de den japanske bunraku-metode, som Per G. Nielsen havde tillært sig i Milano i 1965, og som holdet tidligere havde anvendt med stor succes i DR's børne-tv-hit ”Sørøver Sally” fra 1969.

Dekorationerne til "Vinterbyøster" blev hævet 1,80 meter over studiegulvet, så de sortklædte dukkeførere kunne kontrollere figurerne nedefra med stænger. De elektroniske kameraer blev indstillet til kun at registrere lyse farver, hvorfor dukkeførerne ikke blev at se på skærmen – heraf navnet ”den sorte teknik”.


Hanne Willumsen og Per Nielsen under prøverne til "Vinterbyøster" | © DR

I sin bog ”Fjernsyn for dig” fra 2006 beskriver den forhenværende B&U-chef Mogens Vemmer processen bag ”Vinterbyøster”:
”Det var en supergruppe, der arbejdede tæt sammen: Jørn Mathiasen, DR's første og bedste sceenograf, Per Nielsen, produceren, der aldrig glemte sin perfektionistiske skrædderfortid, Jesper Klein, der forgyldte dialogerne, Finn Bentzen, der tegnede dukkerne, Hanne Willumsen, der syede dem og Erik Sørensen, der konstruerede sindrige kraner, færger og blinkende fyrtårne.

Asger Pedersen skrev alle de sange, vi kan huske den dag i dag, Armand [Rasmussen, tonemester] fandt lydeffekterne, klippede og klistrede lydbåndene, så de passede med dukkernes gåture, og alle skrev en fælles ”storyline” eller synops, der så blev fordelt i gruppen for at vokse til rigtige manuskripter.

I de store totalbilleder af byerne med havne og gader var der brug for mere end de 6-7 faste dukkeførere, så familiemedlemmer, venner og bekendte, der troede de bare skulle se TV-byen, var lige pludselig iført sorte gevandter og havde en stangdukke i hånden. Det var gratis og effektivt, når der skulle være en vrimmel af dukker i billedet.”

SE 1. AFSNIT AF "VINTERBYØSTER" (1973) på dr.dk

Tv-seerne i 1973 var meget imponerede over dukkeseriens unikke grafiske udtryk, også selv om stilen bevirkede, at alle indbyggere i stationsbyen Vinterbyøster rendte rundt med deres vanter brutalt gennemboret af lodrette stænger. Grotesk så det i hvert fald ud, når det brogede persongalleri af cirkusfolk, bagerbørn og brevbude sprællede rundt i den bare luft, med stift stirrende øjne i deres enorme grødhoveder.

”Min far, han er bager.”
- Julius
”Vinterbyøster” var en løst sammenhængende – nogle ville sige totalt usammenhængende – kollektivhistorie uden noget egentligt plot at prale af. Indtil de sidste par afsnit, hvor borgerne forsøger at skaffe et juletræ til byen, består serien hovedsagelig af en stribe faste vignetter med minimale variationer. Seriens medforfatter Jesper Klein har senere antydet, at manuskriptet ”Vinterbyøster” blev skabt i en mindre end ædruelig tilstand, hvilket muligvis forklarer den syrede stemning.

"Vinterbyøster" (1973) | © DR

Bemærk i øvrigt Vinterbyøsters postkontor, hvor den nidkære bureaukrat Sigurd Hector M. Stempelquist slår sine folder. At hans arbejdsplads til forveksling ligner en miniudgave af TV-Byens daværende højhus i Gladsaxe, er ingenlunde et tilfælde. Danmarks Radio var på det tidspunkt berygtet for sit interne bureaukrati, som ifølge Ulla Hjorth Nielsen kulminerede i netop 1973.

”Vinterbyøster” kostede tre gange så mange penge at producere som de tidligere års kalenderudsendelser, men det var prisen værd. En undersøgelse foretaget af DR og AIM viste, at ¾ af børneseerne fulgte med hver dag i julekalenderen, mens 2/3 af den voksne befolkning havde set mindst et afsnit.


Morten Posts sang fra ”Vinterbyøster” (1973), fremført af Erik Paaske

Morten Posts muntre cykelsang og hans faste vending ”osse i den grad!” opnåede at blive landeplager i den sidste måned af 1973. Også paragrafrytteren Stempelquists vrisne mantra, ”Der skal være orden i tingene!”, fandt en plads i danskernes sprogbrug.

"Der skal være orden i tingene!"
- Sigurd Hector M. Stempelquist

Succesen var så overvældende, at ”Vinterbyøster” blev den første tv-julekalender, som DR genudsendte i sin helhed. Det skete 1976, kun tre år efter førstevisningen. Serien var også den tidligste af DR's julekalendere, der opnåede at blive udgivet på hjemmevideo (VHS i november 2000 og dvd i november 2005).

Dukkebyens charmerende mikrokosmos banede vejen for to andre kalendere i samme stil, skabt af samme produktionshold: ”Jullerup Færgeby” (1974) og ”Kikkebakke Boligby” (1977). Dem kan du læse om hhv. i morgen den 9. december og den 11. december.

Bonustrivia: Elith "Nulle" Nykjær, som i 1980 skabte furore med DR's notoriske julekalenderfiasko "Jul og grønne skove", var regissør på "Vinterbyøster"!

VINTERBYØSTER (1973 + 1976)
Sendt på DR TV kl. 18.00-18.15 (1973).
Produktionsselskab: Nordisk Film & DR.
Manuskript: Hanne Willumsen, Finn Bentzen, Jesper Klein, Asger Pedersen.
Musik og tekst: Niels Jørgen Steen/Asger Pedersen.
Stemmer: Mime Fønss, Kirsten Rolffes, Vigga Bro, Else-Marie, Jesper Langberg, Poul Hagen, Ole Monty, Jesper Klein, Erik Paaske.
Årets overskud går til bygning af skoler for flygtningebørn i Tanzania og Sydsudan (1973); ulandshjælp til Guinea Bessau (1976).

> Se alle afsnit af "Vinterbyøster" på dr.dk/bonanza

Kalenderkunstner: Jørn Mathiassen (1973)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar