50 år med DR's julekalendere: Absalons hemmelighed (2006)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: BØRNENES JULEKALENDER BLIVER VOKSEN

"Absalons Hemmelighed" (2006) | © Mike Kollöffel/DR

Med en dyster og højdramatisk julekalender i 2006 tog DR endelig konsekvensen af, at TV 2's julekalendere gav den gamle monopolstation baghjul hver eneste december. DR's "Absalons Hemmelighed" var tydeligt påvirket af TV 2's nyskabende ”Jesus og Josefine”, der i 2003 banede vejen for en mere nutidig og seriøs type familiejulekalender.

I sommeren 2005 fik den nyuddannede tv-producer Katrine Vogelsang til opgave at finde på en dramatisk familieserie, som DR kunne sende i december året efter.
”Jeg besluttede, at den nye dramaserie skulle handle om rigtige mennesker – jeg skulle kunne genkende dem og vide, at de eksisterede i virkeligheden. Og det skulle være farligt for karaktererne - for at skabe spænding,” udtalte Katrine Vogelsang i en pressemeddelelse fra DR.

Sammen med instruktørerne Trine Piil og Malene Vilstrup udviklede Katrine Vogelsang et oplæg om en pige, der bliver væk i et stormagasin kort før juleaften. Ideen blev givet videre til Maya Ilsøe, der som hovedforfatter på ”Absalons Hemmelighed” kom kød på historien og trak de store linjer op. Inspirationen fandt hun i så forskellige kilder som Dan Browns ”Da Vinci Mysteriet”, Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” og Bibelen.

Hovedforfatter Maya Ilsøe i 2009 | © Bjarne Bergius Hermansen/DR

Et møde med en arkæolog gav Maya Ilsøe den idé at koble sit juleeventyr sammen med middelalderen. Hun lod handlingen udspille sig i varehuset Magasin du Nord i hjertet af København, fordi metroselskabets udgravninger havde vist, at byens grundlægger, ærkebiskop Absalon, havde en gård i 1100-tallet på nøjagtig samme sted. Dermed fortsatte ”Absalons Hemmelighed” den historieformidlende linje, som Martin Miehe-Renard indførte i DR's julekalendere i 2000, da han producerede ”Jul på Kronborg”.

Maya Ilsøe måtte dog kæmpe for sit valg af kulisse, idet DR's chefredaktion – med rette – frygtede, at kalenderens eksponering af Magasin gennem hele julemåneden ville blive opfattet som gratis reklame. Mediebureauet Carat udregnede for Politiken, at Magasins optræden i ”Absalons Hemmelighed” svarede til ca. 9-10 millioner kroner i reklamepenge.

Ida og hendes mor i "Absalons Hemmelighed" (2006)
© Mike Kollöffel/DR

Julekalenderens hovedperson er Magasin-direktørens 12-årige datter, Cecilie (Sarah Juel Werner), der bor med sin fortravlede forældre i bygningens penthouse. Familiens yngste, Ida (Eva-Theresa Jermiin Anker), er så uhelbredeligt syg, at det kræver et mirakel, hvis hun skal overleve julen.

En arkæologisk udstilling leder Cecilie på sporet af myten om Absalons hemmelighed. I håbet om, at denne hemmelighed kan helbrede Cecilies lillesøster, begiver hun sig ud på en farefuld opdagelsesrejse i ruinerne under byen. Den snu Cecilie får hjælp til sin mission af drengen Hubert (Gustav Hintze), der bor ulovligt i bygningens kælder sammen med to voksne klunsere (Claus Bue og Mikkel Vadsholt). Arkæologen Petra (Sarah Boberg) og vagten Amir (Ali Kazim) har dog ikke fidus til de unge amatørdetektiver.

“Der sker en redefinition af, hvad vi laver til hvem. Især på børne- og ungeområdet. Og jeg vil ikke være med til tale ned til børn.”

- kalenderinstruktør Morten Køhlert i Information 2.12.2006

Amir (Ali Kazim) og Petra (Sarah Boberg) | © Mike Kollöffel/DR

Hele tre instruktører skulle der til for at realisere ”Absalons Hemmelighed”. Morten Køhlert tog sig af seriens første otte afsnit, og han erklærede i Information den 2. december, at også han var inspireret af Astrid Lindgren, der bragte virkelighedens realisme ind i sit eventyrlige univers:
“Moralen i Absalons Hemmelighed er også, at man ikke får noget gratis. Alting har en pris. For at nå målet har det store omkostninger,” udtalte han.

Morten Køhlert understregede også, at ”Absalons Hemmelighed” var et seriøst og bevidst forsøg på at forny DR's julekalendere, så de kom på omdrejningshøjde med TV 2's mere tidssvarende kalenderserier og fik de lidt større børn i tale:

“Når TV2 havde 1,4 millioner seere på deres julekalender, så er det simpelthen det succeskriterium, man går efter. Samtidig er der sket et voldsomt skred i børns evne til at aflæse mediet. Den evne bliver stimuleret og forbedret konstant. Det, man producerede for tre år siden, vil føles gammeldags og langsomt i dag. I stedet for at lade sig skræmme af det, som mange i den ældre generation, der beskæftiger sig med børnekultur har en tendens til, så må man bare spille med på det.”

Claus Bue og Sarah Juel Werner i "Absalons Hemmelighed" (2006)
© Mike Kollöffel/DR

Med sin grundlæggende alvorstone, hvor humoren trådte i baggrunden som sporadisk comic relief, stod ”Absalons Hemmelighed” i skarp relief til tidligere julekalendere på DR. I sit BA-projekt om tv-julekalendere (2007) konstaterede Regitze Louise Swane Heiberg, at ”Absalons Hemmelighed” var den første af DR's kalenderserier, der blandede elementer fra så spredte genrer som quest- og thrillergenren, kriminalfilmen og det socialrealistiske hverdagsdrama. Og så var serien i øvrigt 100 % nissefri.
”Strengt taget er det mest julede [ved ”Absalons Hemmelighed”], at dramaet foregår over 24 afsnit,” bemærkede Regitze Louise Swane Heiberg.

DR's satsning med ”Absalons Hemmelighed” kastede generelt positive anmeldelser af sig: Berlingske Tidende strøede fem stjerner ud over julekalenderens første afsnit, mens Christian Monggaard i Information kaldte serien for ”en af de mere friske, spændende og velproducerede julekalendere, DR har lavet i de senere år” (2.12.2006).

Omkring 900.000 seere fulgte i gennemsnit ”Absalons Hemmelighed” i 2006, hvor DR sendte julekalenderen i prime time. Ved genudsendelsen i 2010 kiggede 752.000 seere dagligt med.
Ligesom TV 2 fik hul igennem til det internationale marked  med "Jesus og Josefine" i 2003, fattede udlandet også interesse for "Absalons Hemmelighed". DR solgte julekalenderen til tv-stationer i Norge, Sverige, Polen og Slovenien, der programsatte kalenderen som ”vinterserie” i 24 afsnit.

Hubert, Ida og Cecilie i borgruinerne | © Mike Kollöffel/DR

At dramatikken i ”Absalons Hemmelighed” var mere højspændt, end hvad seerne var vant til i Børnenes Julekalender, gik ikke ubemærket hen. Vrede forældre klagede over, at Cecilie og Hubert i 16. afsnit skjulte sig for arkæologen Petra ved at hoppe ned i en dybfryser. Det var ”ubetænksomt af DR”, hed det sig, at lade et så farligt gemmested indgå i en udsendelse, som mange børn fulgte med i. Den følgende dag understregede værterne i magasinprogrammet ”Absalon Live”, der hver dag blev sendt direkte som supplement til julekalenderen kl. 17.30, at en kummefryser altså kun skulle bruges som gemmested på film – og ikke i virkeligheden.

På Kommunikationsforum satte julekalenderforskeren Gunhild Agger spørgsmålstegn ved, om ”Absalons Hemmelighed” gik for langt i sin higen efter seriøsitet (20. december 2006):

”Hvor quest-strukturen fører gennem Stormagasinet, dens udstilling, det sjællandske landskab og dets kirker, fungerer det godt. Men optagelserne fra de underjordiske huler fylder rigeligt. Det går, så længe det drejer sig om forholdet mellem oververden og underverden, mellem rige og udstødte, direktørfamilien og klunserne. Men når vi fortaber os i udgravningerne, bliver der for meget gyserstemning og for lidt afveksling i handlingen - og det er nok problematisk for børnemålgruppen, også selv om det drejer sig om større børn.”

Scene fra Roskilde Domkirke | © Mike Kollöffel/DR

Studieoptagelserne til ”Absalons Hemmelighed” fandt sted i TV-Byens store studie. Desuden indeholder serien location-optagelser fra Magasin du Nord, Christiansborg Slotsruin, Roskilde Domkirke, Kronborg, Vor Frue Kirke i Kalundborg, Sct. Bendts Kirke i Ringsted og Mønsted Kalkgruber.

Som noget nyt gjorde DR ”Absalons Hemmelighed” tilgængelig på dvd-markedet samtidig med førstevisningen i december 2006. DR udsendte også en ledsagebog, ”Absalons Hemmelighed – julerier før og nu”, som dog havde meget lidt med julekalenderens handling at gøre.

Bonusinfo: I december 2006 og januar 2007 arrangerede Nationalmuseet i København en udstilling, hvor kostumer og rekvisitter fra ”Absalons Hemmelighed” kunne opleves side om side med bl.a. Absalons guldring og bispestav.

ABSALONS HEMMELIGHED (2006 + 2010)
Sendt på DR1 kl. 19.30-20.00 (2006).
Produktion: DR Drama.
Instruktion: Morten Køhlert (afsnit 1-8), Trine Piil (afsnit 9-16), Malene Vilstrup (afsnit 17-24).
Manuskript: Maya Ilsøe med Jannik Tai Mosholt, Poul Berg, Rum Malmros, Kari Vidø.
Musik: Kåre Bjerkø.
Medvirkende: Sarah Juel Werner, Eva-Theresa Jermiin Anker, Gustav Hintze, Ellen Hillingsø, Henrik Prip, Sarah Boberg, Ali Kazim, Claus Bue, Mikkel Vadsholt, Thomas Levin, Erik Holmey, Nana Eide, Lars Lohmann, Anders Hove m.fl.

Kalenderkunstner: Sarah Maria Fritsche (2006)