Sider

tirsdag den 29. juni 2010

"Hitch": Kunsten at date – ved Eva Mendes

I aften viser 3+ den romantiske komedie ”Hitch” (2005), men inden da deler filmens labre latina-babe, Eva Mendes, ud af sine dating-erfaringer på Bries Blog-O-Rama. Essentiel læsning for både drenge og piger!



"HITCH": Interview med Eva Mendes
Brian Iskov (Berlin) i TJECK, april 2005

– Jeg er en romantisk person, men Valentinsdag bryder jeg mig ikke om. Den er søgt, kedelig og kommerciel. Det måtte jeg bare ikke sige, da vores film havde premiere i netop dén weekend, ler Eva Mendes.
Efter tidlige bikiniroller i ”To i en” og ”2 Fast 2 Furious” lander Eva nu fuldt påklædt og i forreste geled med ”Hitch” (2005), hvor hun holder skansen over for ustyrlige Will Smith.
Ikke nogen nem opgave, men den 31-årige skuespillerinde formår også at give igen på Wills klovnerier under et særdeles løssluppent pressemøde i Berlin.

Hun ligner en million deroppe på podiet, og de mandlige skribenter tager ivrigt noter, da skønheden afslører, hvad der får hendes båd til at flyde.
– Jeg kan godt lide at få blomster, men I må gøre jer lidt umage, drenge. Skriv mig et digt, eller hvis I virkelig vil have mig på krogen: Skriv en sang til mig, så er jeg solgt! Jeg elsker også tanken om at have en sjæleven, som man er sammen med for-e-verrr, kvidrer Eva og lægger hovedet på skrå. Det varmer på en kold fredag i februar.

Stævnemøde med Eva
Dagen efter mødes vi igen i hendes hotelsuite under mere rolige forhold. Eva Mendes er trukket i hverdagstøjet: Mørk cardigan, undertrøje, sandaler. På hendes kastanjebrune hår hviler en stor fløjlskasket. Ingen smykker, for hun hader, "hvordan diamantfirmaerne manipulerer folk til at købe dyre gaver".

– Jeg har heldigvis lagt datingscenen bag mig, men jeg kan huske, hvor forfærdelig processen var. Til gengæld er jeg glad for nu, at jeg datede så mange fyre, da jeg var 18. Alle, der virkede flinke, kom med på restaurant eller café. Jeg mødte så mange forskellige typer på den måde, og det åbnede mig op som person. Dén fyr, som folk undrede sig mest over, at jeg var sammen med, var ikke særlig flot, men han var fantastisk til at spille skak. Hver gang, jeg så ham sidde ved skakbrættet, blev jeg helt blød, fortæller Eva Mendes henført.

Hendes råd til usikre drenge og piger er, at man skal understrege de ting ved sig selv, som man bedst kan lide. Bruge sine stærke sider. Desuden er hun overbevist om, at kvinder generelt er mindre smalsporede end mænd og derfor er nemmere at score.
– Vi forlader os ikke nær så meget på det visuelle, forsikrer hun, og det kan man(d) så tro på eller lade være.

Eva Mendes, Italian Vogue 2007, photo © Steven Meisel

Guuud, det er Johnny Depp!
Hun har én gang prøvet at være helt fjolle-skudt i en medspiller. Dengang Johnny Depp var plakat­stjerne med teenageserien ”De Unge Strissere”, var det ham, som vågede over Evas seng om natten. Da hun senere i ”Once Upon a Time in Mexico” (2003) stod over for sit idol, følte hun sig som en lille pige, der skulle til koncert med sit yndlingsboyband.
– Det var præcis den samme usikkerhed, der ramte mig, som dengang jeg gik på dates. Jeg vidste ikke, om jeg skulle holde lav profil og iagttage ham på afstand, eller om jeg skulle imponere ham med alt det, jeg vidste om ham, eller måske vise ham min vilde side … Jeg var fuldstændig håbløs!

Eva Mendes udtrykker også lidt nervøsitet over, hvordan hendes muntre udsagn blev tolket i går, så vi slutter med et lille flashback til pressemødet. Det kildne spørgsmål lyder: Hvad er dét særlige krydderi, der gør latina-kvinder så hotte på et filmlærred?
– Pyha, udbryder Eva Mendes og slår knuder på sig selv for at vægte sine ord korrekt.
– Det er nok fordi, at vi, som små piger i en traditionel latino-familie, lærer at opvarte manden i huset og stille ham tilfreds. Jeg er så heldig at være cubansk-amerikansk. På den ene side har jeg amerikanerens uafhængighed, men jeg forstår også, og kan godt lide ...

Eva tøver. Hun er udmærket klar over, at alle vil elske at misforstå hende lige nu. Men hun fuldender alligevel sætningen.
– At tilfredsstille min mand. Ja, jeg er altså feminist, men det lyder som om, jeg modsiger mig selv!
– Vi forstår, nikker Will Smith hjælpsomt og peger på sin nakke.
– Jeg har myoser, kan du ikke lige ...?




”JEG HAR ALDRIG HØRT EN SCOREREPLIK, DER VIRKEDE!”
En situation, som de fleste af os genkender, optræder i ”Hitch”, da Sara (Eva Mendes) høfligt, men bestemt afviser en nærgående bejler på et diskotek. Men hvordan opfører mænd sig egentlig, når de går i byen og ser Eva Mendes sidde ved bardisken? Man kunne forestille sig alt fra nervøse tics til klistrede scorereplikker, men det er sjældent noget problem, siger hun.

– På dét punkt er jeg ligesom min rolle i ”Hitch”. Hvis jeg ikke vil at tale med nogen, hænger jeg et ”Skrid!”-skilt rundt om halsen. Det handler kun om, hvilke signaler man sender ud. Derfor synes jeg også, at det er noget fis, når kvinder siger, de ikke vil have opmærksomhed, selv om de udstråler noget andet. Jeg har set mange piger, der misbruger deres magt over for fyre, der kommer hen og vil snakke med dem.

KORT OM EVA MENDES
  • undfanget i Cuba, født i Miami, opvokset i Los Angeles
  • var med egne ord ”stinkende dårlig” i sin første film, ”Children of the Corn 5” (1998)
  • kan skimtes i musikvideoer med Will Smith (”Miami”), Aerosmith (”Hole in my soul”) og Pet Shop Boys ("Se a vida é")
  • brød igennem med ”Training Day” (2001)
  • makeup-model for Revlon fra 2003

fredag den 25. juni 2010

"Mean Machine": Brie møder Vinnie Jones

Hvad gør du, når en fodboldspiller fra det modsatte hold bliver ved med at rende i måsen på dig? Du griber bagud, tager godt fat i hans skridt og vrider en halv omgang. Helst uden nogen ser det.

Dette lille guldkorn er blot ét af 23 møgbeskidte kneb, som demonstreres af Vinnie Jones' hold i fodbold- og fængselsfilmen "Mean Machine", som er denne fredag aftens plaster på såret fra DR1 til de danske roligans.

– Jeg bidrog selv med et par af idéerne til den scene, afslørede Vinnie Jones med et lillebitte smil, da jeg mødte ham på The Dorchester Hotel i London i 2002. Og jeg nærede ikke den fjerneste tvivl om, at han talte sandt. Hvem turde også andet? Vinnie Jones' fjortenårige karriere som professionel fodboldspiller har givet ham et rygte, der får vores egen Stig Tøfting til at ligne verdens blideste spejdersmølf.



Teknisk set var Vinnie Jones ikke noget specielt fremragende boldtalent, hvilket han heller aldrig selv har påstået. Men han gik op i kampene med et rasende engagement, og hans aggressive plæneklipper-taktik gjorde ham hurtigt berygtet som Englands mest brutale midtbanerebel.

”Nøddeknækker”-tricket, som er med i "Mean Machine", afprøvede Jones i 1987. Det gik ud over Paul Gascoigne fra Newcastles hold. Heldigvis trykkede en vaks fotograf på knappen i det helt rigtige sekund og indkasserede prisen for ”Årets bedste sportsfoto”. At dømme efter Gazzas trækninger i ansigtet var oplevelsen ikke helt smertefri.

Næste sæson kastede Jones sig ud i en uheldig tackling, som smadrede Tottenham-spilleren Gary Stevens’ knæ så eftertrykkeligt, at Stevens måtte indstille sin karriere. Vinnie Jones har tillige sat rekorden for hurtigste advarsel i en kamp (tre sekunder efter start!) og det højeste antal udvisninger for en engelsk fodboldspiller (tolv i alt).

Også uden for grønsværen har han leveret råstof til forsiderne. I 1997 kom han op at slås med en nabo og måtte afsone 140 timers samfundstjeneste til sladderavisernes store fryd.

Og jo, Vinnie kendte udmærket godt indersiden af en fængselscelle, før han begyndte på optagelserne til "Mean Machine". I sine unge dage brugte han samtlige weekender på at tage på pub, drikke sig tæskelam og komme i klammeri med hvem som helst, der var dumme nok til at provokere ham.
Men historien om Vinnie Jones er også historien om modsætninger. For sidder der en djævel på den ene skulder, finder man som regel også en engel på den anden – som han skriver i sin selvbiografi.

"Vinnie Jones halvt sidder, halvt ligger henslængt i en sofa på et femstjernet hotel i London. Han ligner hverken en bister slagterhund eller en succesfuld filmstjerne. Blot en lidt søvnig mand i mørkeblåt træningstøj. Vinnie Jones har i øvrigt bare tæer. Det har han næsten altid. Vinnie Jones kan ikke lide sokker."

- fra mit interview med Vinnie Jones, TJECK maj 2002


”Enormt cool, med en særlig aura omkring sig. Respekteret, men ikke en fyr, du har lyst til at blive uvenner med. Lidt ligesom fodboldspilleren Vinnie Jones.”

Sådan lød beskrivelsen af den voldelige inkassator, Big Chris, i manuskriptet til "Rub & stub & to rygende geværer". Så det var vel rimelig nærliggende at spørge Vinnie Jones, om han kunne tænke sig at spille rollen?
– Jeg gjorde det mest for sjov, indrømmer han. - Jeg havde ikke engang spillet skolekomedie før.

Guy Ritchies heftige krimikomedie blev, lidt overraskende, et massivt hit, og Jones’ knitrende karisma på lærredet tog fusen på mange af hans kritikere. Siden stak han sit barske, symmetriske fjæs frem i Ritchies opfølger, "Snatch", som Kugletand-Tony.

Vinnie Jones fortsatte i samme spor med små, hårdkogte gangsterroller, der mest adskiller sig fra hinanden ved deres farverige kaldenavne. The Sphinx havde én replik i den toptunede racerfilm "60 sekunder", for hvilken Jones scorede en halv million pund. I "Swordfish" hed han Marco og fik lov at jonglere med hele 49 ord. Hurtig hovedregning: Med en gage på to millioner pund bliver det næsten 500.000 danske kroner pr. ord!

Publikum labbede ham i sig, men pressen var stadig ude med riven. ”Jamen, han siger jo ikke noget! Og han spiller hele tiden hård banan! Hvad kan han egentlig?”



Derfor var Vinnie Jones’ første hovedrolle som Danny Meehan i ”Mean Machine” (2001) lidt af en knald eller fald-affære. En anledning til at bevise sit værd uden for grønsværen. Jones var nemlig træt af at blive sat i bås som ”ham eks-fodboldspilleren, der vil lave film”, proklamerede han dengang i interviewet. Han ønskede at blive taget alvorligt som skuespiller. Men hvorfor så medvirke i en film, hvor han skal forestille en eks-fodboldspiller med masser af bissetricks i buksebenet?

– Min rolle som Danny Meehan ligger meget langt fra min egen person, påstår Vinnie Jones uden rigtig at overbevise nogen af de tilstedeværende.
TJECKs udsendte undrer sig en smule. Men man har ikke lyst til at diskutere med en mand, som engang har bidt en sportsjournalist i næsen.
– Tror du virkelig, at den her film vil ændre dit image, spørger TJECK forsigtigt.
– Det håber jeg, svarer Vinnie Jones.
Pinlig stilhed.

- fra mit interview med Vinnie Jones, TJECK maj 2002



Vinnie Jones: Karrieren

Efter at have trillet lidt bold for amatørklubben Wealdstone kom den unge Vincent Jones i 1986 til Holmsund i Nordsverige. Her hjalp han det lokale 3. divisionshold til semifinalen, og ellers fik han tiden til at gå med at fiske laks og spille golf i 24 timers dagslys. En af hans dejligste sæsoner nogensinde, ifølge ham selv.

Hjemme igen blev han opsnappet af Wimbledon, et rebelsk outsiderhold, som rodede rundt i bunden af første division. Holdets løsslupne stemning fejlede ikke noget, og som en del af ”The Crazy Gang” – som de hurtigt kom til at hedde – holdt Jones sig ikke tilbage, når det gjaldt om at lave narrestreger. Blandt andet blev der tacklet juletræer i fine hotellobbyer, og tilskuerne på stadion risikerede at blive moonet inden kampene.


Højdepunktet kom, da undermålerne fra Wimbledon lammetævede Liverpool ved Englandsmesterskabet i 1988. Da havde Jones’ knusende tacklinger og ukontrollable opførsel hos Wimbledon allerede akkumuleret så meget dårlig omtale, at han flyttede til Leeds United, der tilbød ham det tredobbelte i løn. Masser af frynsegoder og en noget mere fredelig atmosfære gav Vinnie Jones lejlighed til endelig at slappe af og spille noget ordentlig bold - uden skandaler!

Han rykkede videre til Sheffield United i 1990, så til Chelsea og endelig tilbage til Wimbledon, der lokkede med den fyrstelige sum af £700,000 og en plads som anfører. Samtidig fik Jones lov til at spille på landsholdet for Wales, hvilket ikke var en ubetinget succes. I marts 1998 gik han over til klubben Queens Park Rangers som træner, men satte bremseklodserne i, da han stod nummer to i køen for at blive manager – og blev forbigået.

Siden har Jones kun spillet en venskabskamp for taberholdet Carlisle. Men i finalen af "Mean Machine" fik han atter lov til at vise, hvad han kan på en plæne – hvilket dog i praksis var mere frustrerende end sjovt.
– Vi optog kun små bitte stræk ad gangen, beklagede han.
– Dødssygt, faktisk.

Og hvad synes Vinnie Jones så om Peter Schmeichel?
– Kanon. Han skulle aldrig ha’ forladt Manchester United.

VINNIE JONES PÅ BANEN:
1986-89: Wimbledon
1989-90: Leeds United
1990-91: Sheffield United
1991-92: Chelsea
1992-98: Wimbledon
1998-99: Queens Park Rangers


Mean Machine: Filmen

Han var Englands største fodboldhåb. Men så snød han i en afgørende kamp mod Tyskland (af alle lande!!!) og blev smidt i spjældet. Nu er det tid for Danny Meehan (Vinnie Jones) til at genfinde sin manglende karakterstyrke. For inspektøren har arrangeret en kamp mellem vagterne og de indsatte i fængslet – en kamp, hvor alle kneb gælder.

Barry Skolnicks britiske "Mean Machine" er i store træk baseret på Robert Aldrichs amerikanske "The Longest Yard" fra 1974, en ret voldsom dramakomedie båret på eks-sportsstjernen Burt Reynolds' brede skuldre. I "Det skrappe hold", som original­versionen hed herhjemme, spillede man naturligt nok amerikansk fodbold – også kendt som rugby – og dét uden at lægge fingre imellem.

En tredje og helt igennem kummerlig version af "The Longest Yard" blev indspillet af Peter Segal i 2005. Du kan læse min anmeldelse af filmen her.

tirsdag den 22. juni 2010

Filmplakater #3: One Letter Off

Ideen bag øvelsen "One Letter Off" er enkel. Forestil dig, at en lille, men afgørende trykfejl har sneget sig ind i titlen på den film, som du - designeren - netop er i gang med at kreere en plakat til.

Det er da ikke den store katastrofe, tænker du muligvis. Men ville Statens Filmcensur i 1950'erne have set igennem fingre med den dristige familieserie "Far til firs"? Mon Ole Bornedals "Nattevagten" havde opnået samme succes, hvis reklamerne i stedet averterede for "Kattevagten"? Og hånden på hjertet - orker du virkelig at se Henning Carlsens sort-hvide filmværk om et hærget skrivemøbels sidste dage: "Pult"?

Olsen Fanden

Find endelig på flere (danske) eksempler og fyr dem af i kommentarfeltet. Men husk grundreglen: Du må kun ændre ét eneste bogstav i titlen - hverken mere eller mindre!

Alle nedenstående fupplakater stammer fra sitet Worth1000, der siden 2006 har udfordret sine brugere i forskellige discipliner inden for kreativ billedbehandling. Kig derind; der er masser af guf at hente.

It's a Wonderful Life


The Departed

Jerry Maguire

Ice Age: Dawn of the Dinosaurs
(ok, mere end ét bogstav!)

Donnie Darko

Jumper

Planet Terror

Burn After Reading

Fight Club

Wall*E

300

Staying Alive

M*A*S*H

Big Fish

Rocky Balboa

… OG FAVORITTEN:

The Green Mile

BONUSPLAKAT


OPDATERING 21.08.2010
Tak til Anna Rasmussen for følgende dansksprogede bidrag:


< #1: Komedieplakater
< #2: Tvillingeplakater
> #4: One Letter Off – med dyr
> #5: Ny minimalisme
> #6: Key Art Awards

fredag den 18. juni 2010

Filmplakater #2: Ufrivillige tvillinger

Som man kan se på de næsten identiske plakater til "Killers" og "Overscoring", er det sjældent opfindsomheden, der plager motiverne i biografernes lyskasser.

For marketingcheferne i Hollywood har tendens til at udpine den samme håndfuld faste designskabeloner, hver gang de planlægger en annoncekampagne. Resultatet er en overflod af uinspirerede filmplakater, som er næsten umulige at skelne fra hinanden.

I torsdagens artikel i Politiken (17. juni) opstillede jeg en række eksempler på siamesiske tvillingeplakater. Her er et par af dem:




Men der findes mange flere tilfælde af mere eller mindre ufrivillige spejlinger:

True Blood teaserJennifer's Body teaser







The Last SongThe Notebook


Endelig kan man en sjælden gang opleve, hvordan to ellers ganske urelaterede filmplakater indgår i spøjs dialog med hinanden:


Dette tema skylder i øvrigt en stor tak til Filmnørden, der gjorde mig opmærksom på ligheden mellem plakaterne til "Killers" og "Overscoring".

Giv også en hånd til websitet The FontFeed samt YouTube-brugeren orkaan, som til dato har sammensat hele fem montager af tvillingeplakater.

Her er den første i rækken:



Kommer snart på BRIES BLOG-O-RAMA: Hvordan filmplakater fuldstændig kan skifte mening, hvis man blot ændrer ét bogstav i titlen ...!

< #1: Komedieplakater
> #3: One Letter Off
> #4: One Letter Off – med dyr
> #5: Ny minimalisme
> #6: Key Art Awards

tirsdag den 15. juni 2010

Filmplakater #1: Komedier

Er filmplakaten holdt i hvid, sort og rød? Og er filmens titel sat i FED RØD TEKST med en sansserif-skrifttype som Futura, Gill Kayo, Impact, Flyer eller Neue Helvetica Extended? Så kan du være næsten sikker på, at filmselskabet prøver at sælge dig en komedie ...

Kast engang et blik på plakaten til den romantiske actionkomedie "Killers", som får dansk biografpremiere i dag:


Kig dernæst på plakaten til dagens anden komedie, "Overscoring":



Jep, det er det samme motiv – bare spejlvendt.

Premieredatoernes uheldige sammenfald får ikke blot den grafiske lighed til at springe endnu mere i øjnene. Det afslører også, hvor begrænset fantasien ofte er hos filmselskabernes marketingfolk, når det gælder om at sælge varen i biograferne.

For det er absolut ingen sjældenhed at finde filmplakater, som ved første øjekast synes næsten identiske.

De danske distributører forsvarer sig med, at de kun har begrænset kreativ indflydelse på det reklamemateriale, som de sender ud til biograferne. Filmselskabernes hovedkontorer i USA står normalt for udformningen af plakaterne til det internationale marked, som ofte adskiller sig i layout og motivvalg fra de amerikanske kampagner.

Sådan sælges "Overscoring" i USA:


United International Pictures' danske marketingchef, Gitten Holm Schmidt Woldbye, havde muligheden for at benytte den amerikanske kampagne, da "Overscoring" skulle lanceres i Danmark. Men hun var ikke særlig vild med plakaten:
»Den er lidt kedelig. Vi syntes, det fortalte mere om filmen at vise nørden og den lækre pige i fuld figur, så vi gik ud med den internationale version.«

Du kan læse meget mere om Hollywoods skambrugte plakatskabeloner i dagens Politiken Film (17. juni), hvor jeg har skrevet en stor feature om emnet:

ARTIKEL:
> Kend filmen på plakaten
Brian Iskov i Politiken 17. juni 2010

Her er flere eksempler fra plakatdesignernes komedieskuffe:



Eddie Murphy special:



Gylden regel, når det gælder fed rød plakattekst: Jo større, jo sjovere!



"BIG RED TEXT": Nu også som film!
http://www.youtube.com/watch?v=9MoxKXEBRC8


Er motivet desuden et mand-kvinde-par, hvor manden bærer jakkesæt, og en eller flere af personerne (helst kvinden) udviser tendens til bøjet knæ? Så har du en romantisk komedie:

Pretty Woman (1990)

Mr. & Mrs. Smith (2005)

To dristige afvigelser fra det vedtagne farveskema - men den go'e gamle skulder mod skulder-positur holdes heldigvis i hævd:


Og uden mand, men med to bøjede knæ:


Glæd dig til mange flere eksempler på siamesiske tvillingeplakater fra Hollywoods marketingsamlebånd ... Kommer snart her på BRIES BLOG-O-RAMA!

> #2: Tvillingeplakater
> #3: One Letter Off
> #4: One Letter Off – med dyr