Jean Dujardin. Smag på navnet. Han er charmant, ydmyg, skæg, elegant, musikalsk, sooooo very French, ligner et matinéidol, danser som en drøm, har et killer smile, et tiltalende kropssprog og mere udtryk i sit ene øjenbryn – "I'm sorry, they're independent" – end ti kvindelige hollywoodstjerner tilsammen kan vriste ud af deres frosne botoxmasker.
Om Dujardins talent stikker dybere og favner bredere end de forrygende pasticher, vi hidtil har set ham i, eller han om et par år er trasket ud i glemslens dis som en gallisk one trick pony forladt af Gud og Harvey Weinstein (som i dette tilfælde kan komme ud på ét) …? Man kan have sine bange anelser.
> Jean Dujardin og Bérénice Bejos afsluttende stepnummer fra "The Artist" (YouTube)
På den anden side er det svært ikke at håbe det bedste for 39-årige Jean Dujardins videre færd. I maj sidste år vandt han skuespilprisen for "The Arist" på Cannes-festivalen og kvitterede, naturellement, med lidt jubelstep. The Weinstein Company opsnappede rettighederne til "The Artist" – og så rullede lavinen.
De sidste seks måneders målrettede charmeoffensiv har bragt Jean Dujardin forbi ethvert tænkeligt talkshow og filmprisarrangement i den angelsaksiske verden. Dujardins sejrstogt nåede sin kulmination i nat, da ”The Artist” vandt fem tunge priser ved den 84. oscaruddeling. Og uanset om man heppede på Frankrig eller USA i kategorien bedste mandlige hovedrolle, var Dujardins begejstrede og bundsympatiske takketale – stiligt afrundet af et par henkastede dansetrin – et af showets højdepunkter.
Den første oscarbelønnede franske skuespiller nogensinde. At tænke sig: For et år siden talte manden ikke ét ord engelsk.
15. januar 2012: Jean Dujardin vinder Golden Globe
29. januar 2012: Jean Dujardin vinder SAG Award (Screen Actors Guild)
13. februar 2012: Jean Dujardin vinder BAFTA
26. februar 2012: Jean Dujardin vinder Oscar
Selvfølgelig er Jean Dujardin ikke kommet sovende til succesen. De sidste ti år har han gjort sig uundværlig hos sit hjemlands publikum, først som tv-komiker og siden med veloplagte hovedroller i diverse mere eller mindre parodiske komediefilm.
Størst succes har han haft i parløb med instruktøren af ”The Artist”, den ligeledes nyslåede oscarvinder Michel Hazanavicius, hvis navn forudsigeligt voldte de lingvistisk udfordrede amerikanersnuder pinligt mange problemer under hele oscarshowet ("Michel I Wanna Whiskysjus", Michael Douglas?)
> Jean Dujardins dansenummer i surferkomedien ”Brice de Nice” (2005)
Parrets to spooffilm om den chauvinistiske hemmelige agent OSS 117, der bærer sit franske snæversyn med stolthed, var kæmpe biografsucceser i Frankrig. Hverken "OSS 117: Le Caire nid d'espions" (2006) eller "OSS 117: Rio Ne Répond Plus" (2009) nåede nogensinde i dansk distribution, men kan skaffes på dvd med engelske undertekster. Helt ærligt, så er de retrofile spionløjer altså heller ikke sjovere end som så, om end udtrykket efteraber stilen fra midt-60'ernes agentfilmbølge ret præcist, og Dujardins lighed med en ung Sean Connery er i denne rolle mildest talt forbløffende.
Trailer: ”OSS 117: Lost in Rio” (2009)
Mindre kendt er det, at Jean Dujardin har medvirket i hele to filmatiseringer af tegneserien om Lucky Luke. I den nyeste og mest vellykkede af filmene, ”Lucky Luke” (2009), spiller Dujardin selv titelrollen som vestens cooleste cowboyhelt, og han har desuden skrevet med på manuskriptet. I den anden og langt ringere film, der kredser om Lucky Lukes ærkefjender, ”Dalton Brødrene” (2004), dukker Jean Dujardin op i en kort cameo som kæphøj cowboy. Hjernen bag manuskriptet hedder i dette tilfælde – trommehvirvel – Michel Hazanavicius.
Slutnote: Det kan vel ikke overraske nogen, at den eneste af Jean Dujardins film før "The Artist", der har fundet udgivelse på det danske marked ("Dalton Brødrene"), også er en af de absolut værste ...
> Anmeldelse af "Lucky Luke" med Jean Dujardin
> Anmeldelse af "Dalton Brødrene" med Jean Dujardin
Teasertrailer: Jean Dujardin som "Lucky Luke" (2009)
