Programmets overvægt af halvgode ensembledramaer og deadpan-komedier med tavse mænd risikerer at fasttømre danskernes fordomme om norsk film. Det er ekstra ærgerligt, netop fordi de seneste biografsæsoner i den grad har påvist alsidigheden og bredden i vort broderlands produktion. Alene sidste år spændte udbuddet fra smalle indie-film som "Fjellet" over solide storsatsninger ("Kongen av Bastøy") til originale, skæve genrestykker ("Troldjægeren", "Norwegian Ninja").
Troldjægeren (2011) - ikke med i Norwave-serien
Og som instruktøren Hans Petter Moland tidligere har påpeget i et af mine interviews med ham: »De film, som udløste den norske bølge på Cannes-festivalen i 2006, var netop nogle, der satte sig ud over at være hyggelige og norske.«
(Cannes-filmene var Jens Liens absurde genistreg "Den brysomme mannen", Stefan Faldbakkens politidrama "Uro" og Christopher Nielsens depri animationsfilm "Free Jimmy").
Eirik Smidesang Slåen fra det fremragende norske filmwebsite Montages.no savner også mere spræl og flere nye stemmer i Cinematekets serie.
»Det er påfaldende, hvor meget de etablerede filmskabere fylder i programmet,« fortalte han mig, da jeg snakkede med ham i forbindelse med denne artikel i Politiken:
> Norsk film vrister sig løs af lillebrorrollen
Brian Iskov i Politiken, 27. oktober 2011
Cinematekets Norwave-serie består af følgende film:
- "Kvinden flytter ind" (Tatt af kvinnen, 2007, Petter Næss)
- "Nord" (2009, Rune Denstad Langlo)
- "Cold Lunch" (Lønsj, 2008, Eva Sørhaug)
- "O'Horten" (2007, Bent Hamer)
- "Upperdog" (2009, Sara Johnsen)
- "Englen" (2009, Margreth Olin)
> Brie interviewer Bent Hamer om hans film (november 2011)
> Mere om norsk film: Vi taler næsten dansk! (juli 2010)
> Mere om norsk film: Norsk film i topform (juli 2010)
Kvinden flytter ind (2007) - den sjoveste i Norwave-serien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar