Filmanmeldelse: "Carnage"

Roman Polanskis sædekomedie "Carnage" tager sit udspring i Yasmina Rezas enakter "Blodbadets gud" (Le Dieu du carnage) fra 2006. Filmversionen udspiller sig i realtid på en januardag i New York. En dreng skubber til en anden ved legepladsen i Brooklyn Bridge Park. Gengældelsen falder prompte: en svirpende kæp lige i tandsættet.

Over æble- og pæretærte samles slagsbrødrenes respektive forældre for at finde en mindelig udgang på suppedasen. Jodie Foster er selvgod humanist og initiativtager til den udglattende gestus. Hendes mand, John C. Reilly, sælger husholdningsartikler og er selskabets plebejiske element. I deres sirligt kultiverede lejlighed, som udgør filmens kulisse, sørger sofabordets kunstbøger og hollandske tulipaner for at udstråle det rette smagfulde overskud.

Jodie Foster og John C. Reilly i "Carnage"

Ind i stuen træder Kate Winslet, investeringsmægler, og Christoph Waltz, erhvervsadvokat med konstant bimlende mobil limet fast til øret. Godt hjulpet på vej af en skotsk singlemaltwhisky udarter forsoningsmødet til en bitter, firfløjet infight, der høvler den tynde fernis af middelklassens civiliserede selvforståelse.

Med sine kun fem kvarters spilletid fremstod "Carnage" som en muntert-syrlig adspredelse i konkurrenceprogrammet, da den fransk-tysk-spansk-polske coproduktion havde verdenspremiere i Venedig sidste år. 78-årige Roman Polanski manøvrerer smidigt og veloplagt omkring i gruppedynamikkens afgrænsede arena. Stykkets sociale satire undgår ikke at virke lettere bedaget, og at personinstruktionen er moduleret i teaterscenens skingre register, får til tider det ellers voldsomt underholdende stjernespil til at virke unødigt manieret. Men det er indvendinger i småtingsafdelingen.

Christoph Waltz og Kate Winslet i "Carnage"

Carnage. Frankrig-Tyskland-Spanien-Polen 2011. Instruktion: Roman Polanski. Spilletid: 79 minutter. Dansk biografpremiere: 2. februar 2012. Distributør: Midget Entertainment gennem United International Pictures.