tirsdag den 13. april 2010

20 år med Twin Peaks: Dag 4 - Brie møder David Lynch!

I dag skal det ikke handle om "Twin Peaks", men mere om faren ved at møde sine største idoler ansigt til ansigt. For hvad nu, hvis de viser sig at være nogle arrogante narhatte? Surmulende og uinteressante? Eller måske man bare er uheldig at ramme dem på en dårlig dag, hvorefter ens knuste forventninger klynger sig til deres navn fremover og sætter deres kunst i et mindre attraktivt lys?


Billedet af den vaklende piedestal tonede frem for mine øjne på Venedig-festivalen i september 2006, mens jeg sad over for ingen ringere end David Lynch. Geniet, hvis unikke gave, excentriske personlighed og høje hår jeg havde beundret, siden jeg i maj 1991 drattede med hovedet først ned i "Blue Velvet"s sorte malstrøm for aldrig at finde op igen.

Uheldigvis faldt mit og mesterens rendezvous sammen med, at Lynch gjorde reklame for dén ene af hans spillefilm, som jeg slet ikke kan fordrage:


"INLAND EMPIRE" blev afsløret for alverden i Venedig dét år, og hvor var jeg dog skuffet. Ved danmarkspremieren halvandet år senere gav jeg filmen en chance til. For det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at Lynch efter fem års filmpause havde mistet grebet om magien. Men dét kunne det.

Måske anede David Lynch en vis modvilje hos min gruppe af journalister, da vi omringede ham på en ellers overdådig solskinsdag i haven bag Hotel Des Bains. Det var i hvert fald nærliggende at tolke hans høflige, overbærende og lidt anstrengte facon under interviewet, som om Lynch hellere ville sidde hjemme på værkstedet i Hollywood Hills og klatmale et rådnende ådsel end at fremstamme vage svar på vores uforstående spørgsmål.

DAVID LYNCH autograf, Venedig 2006

Men bedst som vi troede, vi havde mistet ham, skete der noget uventet. Filmselskabets pr-ansvarlige glemte nemlig at hente David Lynch, da frokostpausen indtraf. Og så rakte tålmodigheden åbenbart ikke længere hos den ellers så milde multikunstner. Situationen provokerede Lynch til at gøre noget, han ellers aldrig gør.

At redegøre entydigt og konkret for, hvordan beskueren bør nærme sig en forståelse af hans værk.

De indviede vil kunne forestille sig chokket over at høre en sammenhængende receptionsanalyse fra David Lynchs egen mund. Og den journalistiske glæde ved at få et (ganske vist meget esoterisk) scoop serveret lige før lukketid jog mareridtet om de bristede illusioner på flugt.

Det endte med en spændende artikel i Berlingske Tidende og en temmelig interessant oplevelse til mindebogen. "INLAND EMPIRE" orker jeg stadig ikke at se mere end en halv time af.

> LÆS MIT INTERVIEW MED DAVID LYNCH PÅ B.DK:
David Lynch kan lide helt almindelige film



> 20 år med Twin Peaks: De andre dage 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar