torsdag den 22. september 2011

Danske undertekster: "Kald mig ikke Herman!"

I store dele af Europa eftersynkroniserer man spillefilm fra andre lande, mens vi skandinaver gudskelov har tradition for at se importerede film med undertekster.

De fleste af os bemærker kun teksterne, når vi fanger åbenlyse fejl i oversættelsen. Som når "make-up sex" bliver til "sminkesex", eller en "Vietnam vet" forvandles til dyrlæge. Men faktisk er det lidt af en kunst at bearbejde replikker på fremmedsprog til et præcist, flydende og mundret dansk, som samtidig fanger og formidler dialogens jargon med alle referencer og ordspil intakte.



Henrik Thøgersen fra Scandinavian Text Service er en af landets flittigste (og dygtigste) tekstere af spillefilm. Det er f.eks. ham, der har oversat de danske biografkopier af "Juno", "Twilight"-serien, "Avatar" og den premiereaktuelle "Bollevenner" (se trailer ovenfor).

I det interview, jeg har lavet til Politiken i dag (22. september 2011), fortæller Henrik Thøgersen om de sproglige udfordringer og faldgruber, han møder i sit arbejde som filmtekster. Bered dig på skinkelyn, pandefrost og, til sidst, en rigtig RASMUS.

INTERVIEW MED FILMOVERSÆTTER HENRIK THØGERSEN:
> Skinkelyn? Slangoversættelser er en kompliceret affære
Brian Iskov, Politiken 22. september 2011


BONUSMATERIALE

Juno (2007): "When I see them all running like that, with their things bouncing around in their shorts, I always picture them naked even if I don't want to. All I see is pork swords."

Tv-tekstning af Henrik Thøgersen

Henrik Thøgersen var en af de første billedmedieoversættere i Danmark, som tog ordet "fuck" til sig og brugte det i sine tekster. Dog valgte han at nedtone Frank Booths monomane verbale referencer til kønsakten, da han i 2005 tekstede dvd-udgaven af David Lynchs "Blue Velvet". Blue Velvet (1986): "Get ready to fuck! You fucker's fucker! You fucker!"


"Who's that fuck?"


Den oprindelige biograftekstning fra 1986 bøjede sig derimod bagover for at finde pendanter til "fuck", der dengang var et fremmedord på dansk:

Biotekstning, 1986 (anonym)

Af rettighedsmæssige årsager kan den samme film risikere at blive oversat flere gange til hhv. bio, tv og video. En sammenligning af de forskellige versioneringer afslører, at de samme replikskifter kan fortolkes på mange måder – især, hvis dialogen indeholder ordspil.

Airplane!/Højt at flyve (1980): "Surely you can't be serious." "I am serious. And don't call me Shirley."

TV 2-tekstning af Niels Søndergaard
TV 2-tekstning fra programmet "Helt til grin"
Dvd-tekstning (anonym)

OPDATERING: Henrik Thøgersen og Niels Søndergaard er begge blandt de nominerede til Teksterprisen, som FBO (Foreningen af Danske Billedmedieoversættere) uddeler torsdag 29. september 2011 ved et arrangement i København. Adgangen er gratis, og alle kan melde sig til på foreningens website:
> Årets uddeling af Teksterprisen

Mere om tekstning

”Jeg tager mikken i hånden og ordspiller den af!” rappede Eminem i sin debutfilm ”8 Mile” fra 2003. Dengang var det sangskriveren Kenneth Thordal, der påtog sig den svære opgave at formidle filmens slangfyldte battles i danske undertekster. Han fortæller om udfordringen her:
> Kenneth Thordal: Kunsten at oversætte "8 Mile"


Titlevisions berømte samling af tekstningsbøffer, kaldet Bøfsiden, er en (næsten) uudtømmelig kilde til ufrivillig komik: > http://www.titlevision.dk/boeuf.htm

Bøfsiden er nu også kommet på Facebook: > https://www.facebook.com/Boeufsiden?sk=wall#!/Boeufsiden

Firmaet Subline står bag denne pædagogiske indføring i tekstningens gåder. God at blive klog af: > http://www.subline.dk/subonline/ordbog.html

Gennem FBO's hjemmeside kan du klage over de fejl, du måtte finde i undertekster på tv, dvd eller i biografen: > http://fbo-dj.dk/Seerklager/klager/

Alle, der mener, at de kan gøre et bedre stykke arbejde end de professionelle tekstere, bør dog først prøve kræfter med nedenstående test. Thi der er mange parametre, man skal tage højde for, når man oversætter dialog til billedmedier: > http://elkan.dk/artikler/oversaette_tekster_film.asp

En udmærket artikel fra Journalisten.dk (2001): > Tekstens vilde Vesten

Og i denne artikel fra Politiken (december 2000) giver oversætter Mette Curdt sit besyv med om tv-teksternes faldende standard: > "Mit luftpudefartøj er fuldt af ål"



Jeg har selv tidligere begået følgende tekst til Børsen om nogle af de udfordringer, som truer kvaliteten af de danske billedmedieoversættelser:

Krav om fartgrænse for tv-tekster
Brian Iskov i Børsen, 2. december 2008

Som danske tv-seere er vi så vant til undertekster, at de sorte blokke nederst på skærmen er den mest læste form for skriftlig dansk. Men kvaliteten af tv-teksterne er for nedadgående, advarer Kirstine Baloti fra specialgruppen Forum for Billedmedieoversættere (FBO):

»Vi kan se, værdierne skrider, og det er seerne, der bliver tabere.«

Kirstine Baloti peger især på eksponeringstiden af de enkelte tekstblokke som et område, hvor politikerne bør gribe ind og sikre læsevenligheden.

Kulturministeriets udvalgsrapport »Sprog til tiden« fik i april [2008] kritik for at ignorere tv-tekstningen og dens betydning for sprogdannelsen. I et høringssvar, som Kirstine Baloti nu har indgivet på vegne af Dansk Journalistforbund og FBO, anbefaler hun at indføre et loft over det antal af bogstaver, som seerne skal afkode hvert sekund.

DR’s uskrevne regler foreskriver, at en dobbeltlinjet tekstblok skal stå på skærmen i seks sekunder, for at seeren kan afkode den. Men de kommercielle kanaler lægger sig tættere på den internationale standard på kun to sekunder pr. tekst. Og når bogstaverne skiftes ud, før øjet når at registrere ordenes mening, tabes de sprogsvage seere i farten.

Det store flertal af befolkningen, som ikke beskæftiger sig professionelt med sprog, stresser over, at de ikke kan følge teksternes opskruede tempo. Hvis de heller ikke forstår det fremmedsprog, som tales i udsendelsen, er de fortabte,« mener Kirstine Baloti.

Allerede i 2004 skrev FBO forgæves til daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) for at gøre opmærksom på problemet med teksternes fartgalskab. Nu anmoder FBO igen politikerne om at sikre niveauet af public service- stationernes oversættelser.

For selv om DR og TV 2 primært benytter veletablerede tekstere, ser Kirstine Baloti en tendens til, at begge stationer lægger opgaver ud til »discountfirmaer« af ringere kvalitet.

Hun håber, at en lovbestemt standard vil smitte af på de kommercielle kanaler, som ikke er underlagt samme politiske regulering, og som i højere grad kritiseres for at bruge »skabelontekster« (ukondenserede andenoversættelser, red.) fra billige, udenlandske selskaber.

»De ansætter midlertidige svingdørstekstere, som får en så lav hyre, at de er tvunget til at arbejde ekstra hurtigt. Nogle af under byderne lønner deres freelancere med helt ned til 50 pct. af den normale sats, og det afspejler sig i dårlige, jappede tekster«, siger Kirstine Baloti.

Kulturministeriet er i øjeblikket ved at bearbejde de over 30 modtagne høringssvar på rapporten og ønsker ikke at kommentere konkrete detaljer, før de sprogpolitiske forhandlinger starter efter nytår [2009].

Ingen kommentarer:

Send en kommentar