INTERVIEW MED JIM CARREY
("Bruce den Almægtige")
Brian Iskov i TJECK Magazine, juli 2003
Vi burde have set det komme.
Det er meget normalt, når man interviewer store stjerner. Man kiles ind i en gruppe af journalister fra hele Europa. Derefter bænkes man omkring et rundt bord på et luksushotel. Og da TJECKs udsendte sidder i München som en af Kong Arthurs riddere og afventer Jim Carreys entré, falder replikken fra to tyske kvindfolk på den anden side af bordet. Den replik, som burde havde advaret os.
– Har I tænkt jer at stille mange spørgsmål om hans privatliv?
TJECK ryster på hovedet i takt med kollegaen fra en dansk avis. Nej, vi vil hellere snakke om noget lidt mere relevant. Jim Carreys nye film, for eksempel. Ingen slag under bæltestedet fra os.
– Nå, siger de synligt skuffede tyskere.
– Vi har brug for nogle private spørgsmål, mumler den ene.
Jim den almægtige
Så kommer han. Samfulde 188 centimeter af James Eugene Carreys lemmedaskerkrop. Og lad det være sagt med det samme: Jim Carrey er en forbavsende sky, men sød og charmerende person. Selv med hans hår sjasket ned i panden som et søvndrukkent Beatles-garn mærker man varmen fra de brune øjne. Han er supervenlig og tilgængelig. Men han ved heller ikke, hvad der venter ham.
”Bruce den Almægtige” er klassisk Carrey-komik, bygget på en enkel, men givtig idé: Hvad hvis Gud var Jim Carrey?
Det er jo en meget god åbner.
– Hvis jeg var almægtig, ville jeg tage myggene op til fornyet overvejelse. De har sikkert en funktion, jeg kan bare ikke få øje på den. Jeg kunne også være flere steder på en gang og få overstået en masse interviews på ingen tid! Nej, alvorligt talt, så har jeg det fint i den position, jeg befinder mig i nu.
Så langt, så godt. De to tyske damer føler dog allerede, de mangler noget snavs. Lige så stille sætter de glidebanen i værk. De vil gerne høre, hvad Carrey er bange for, men kommer selv med et forslag, inden han når at svare. For Jim Carrey er da bange for kvinder, er han ikke?
– Øh, nej. Tjah. Kvinder har i hvert fald påført mig megen smerte gennem tiden, halv-joker Jim Carrey og kryber lidt sammen i stolen.
 |
| Jim Carrey i "Bruce den Almægtige" (2001) | pr-foto fra filmen |
Sladder og vrøvl
Herfra går det hurtigt ned ad bakke. Gæssene fra Tyskland har sat toget på skinner og buldrer målrettet ind i stjernens intimsfære. Deres ”Se & ForHørs”-teknik afskærer fuldstændig alle andre ved bordet, så ingen af os får et ord indført.
Har han fået nok af kvinder og penge? Ikke nødvendigvis. Er han single? Ja. Ser han stadig ekskæresten Renée Zellweger? De er ikke uvenner.
Jim Carrey svarer tappert og professionelt på alle snagerierne, men hans kropssprog fortæller en anden historie. Fingrene kører nervøst frem og tilbage langs bordkanten, mens skuldrene synker ind. Han er pludselig en meget lille mand, og ubehaget ved situationen er tydeligt for alle, bortset fra de to sultne sladdertasker, der fortsætter ud af sporet med uformindsket kraft.
Du har en lækker krop, Jim, hvordan holder du dig i form? Er du svær at leve sammen med? Kunne du tænke dig at blive gift igen? Hvor mange gange har du efterhånden været gift?
Dø, tænker TJECK. Dø. Dø. Dø.
Har du stadig et økonomisk mellemværende med din første eks-kone?
– Nej, svarer Jim Carrey, og så er tiden gået. Tyve minutter, vi aldrig får igen, hældt ned i den tyske sladderkloak. Tak for det.
Så, kære læsere, hvis I vågner en morgen med legemet sprængfyldt af guddommelige kræfter, der bare venter på at blive sluppet fri, kender jeg nogle, I kan gøre livet surt for. De er ugebladsjournalister, hunkøn og bor i München.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar