søndag den 30. maj 2010

Dennis Hopper 1936-2010

"I should have been dead ten times over. I`ve thought about that a lot. I believe in miracles. It`s an absolute miracle that I`m still around."
- Dennis Hopper

Foto: Andy Warhol, 1971

Kun en tåbe turde sætte sine penge på, at Dennis Hopper nåede en alder af 74. Eller at det blev prostatakræft og ikke hans legendariske stof- og alkoholmisbrug, som i går aftes trak tæppet væk under en af Hollywoods sejeste overlevere.

Hopper spøgte gerne med, at han en dag ville skrive en bog med titlen "De seks stoffer, og hvordan man bruger dem i skuespilkunsten". I sin mørkeste periode, starten af 1980'erne, indtog Hopper to liter rom, 28 øl og tre gram kokain om dagen.

En chokerende videooptagelse fra 1983 dokumenterer, hvordan Dennis Hopper med fuldt forsæt sprængte sig selv i luften med dynamit foran en gruppe universitetsstuderende i Houston. Han havde hørt, at bolsjevikkerne efter den russiske revolution skinhenrettede adelsmænd ved at plante dem midt i en ring af eksploderende dynamitstænger. Tesen gik på, at detonationen dannede et vakuum i midten, hvor det var sikkert at opholde sig - som i orkanens øje.

Hopper vaklede ud af røgskyen uden en skramme.

> VIDEOKLIP: Dennis Hopper overlever "den russiske selvmordsstol" (1983)

Kort tid efter lod han sig indlægge på Cedars-Sinais psykiatriske afdeling. Dennis Hopper havde været på dope og druk i halvandet årti, og nu var telefonledningerne begyndt at tale til ham.

Selvportræt af Dennis Hopper, 1962

Allerede som syvårig vidste Dennis Hopper, at skuespillergerningen var hans kald. Barndommens yndlingslekture var Gene Fowlers "Minutes of the Last Meeting", en farverig samling anekdoter om udsvævende kunstnerliv i 1930'erne og 40'ernes Hollywood. Hopper læste bogen igen og igen og tog mentale noter til senere brug. Skitser til portrættet af kunstneren som "drinker-drugger".

Som 13-årig reviderede han sin vision: Han skulle både blive skuespiller og instruktør. Men efter to biroller over for mentoren James Dean lagde Hopper sig ud med Henry Hathaway, filmmager af den gamle skole, på optagelserne til "En mand jages" (From Hell to Texas, 1958). Dermed var den unge Hopper reelt persona non grata i Hollywood. 

> FILMKLIP: Dennis Hopper som ung, renskuret beat-poet i tv-serien "Petticoat Junction" (1964)

De næste mange år fandt Dennis Hopper arbejde på tv, imens han - på James Deans opfordring - fordybede sig i billedkunstens verden og udforskede fotografiet som en kreativ udtryksform. "Her kommer Turisten," sagde man i 1960'erne om Hopper, der altid bar et kamera med sig.

> VIDEOKLIP: Kavalkade af Dennis Hoppers fotografier, 1961-67

> LINK: Dennis Hoppers fotografier til salg på Artnet


"Easy Rider" (1969), som han skrev, instruerede og medvirkede i, ændrede alt for Hopper og Hollywood. Filmen, der var uafhængigt produceret, talte modkulturens sprog og indkapslede tidens desillusionerede rodløshed med en gennemslagskraft, som tog det gamle studiesystem med bukserne nede. 

Den rebelske roadmovie indvarslede et generationsskifte i det Hollywood, hvor unge auteurs som Coppola, Spielberg og Lucas skulle tegne fremtiden. Selv valgte Hopper at følge jordskredssuccesen op med det aggressivt eksperimenterende maveplaster "The Last Movie" (1971), som igen sendte ham ud i mørket. Med undtagelse af den canadiske lavbudgetfilm "Out of the Blue" fra 1980 fik Hopper først chancen for at instruere igen, da Sean Penn fik ham hyret til bandedramaet "Colors" i 1988.

Da havde Dennis Hopper været clean i fem år og ætset et varigt aftryk i filmhistorien med sit livs rolle som stjernepsykopaten Frank Booth i "Blue Velvet" (1986) - det første job, han fik tilbudt i sin nyvundne ædruelighed. David Lynch har senere fortalt, at han oprindelig ikke turde caste Hopper på grund af skuespillerens plettede rygte. Omvendt forsøgte Hoppers agent og manager at tale ham fra rollen. "Men jeg ER Frank Booth," indvendte Hopper.

Dennis Hopper som Frank Booth i "Blue Velvet" (1986)

Hoppers ragebladsskarpe og sitrende farlige Frank reddede hans karriere fra at flatline endnu engang, selv om signaturrollen også til en vis grad satte ham i bås som reflekscasting til uvederhæftige skurke og afvigere. Overraskende nok var det ikke for "Blue Velvet", at Hopper i 1987 modtog sin eneste Oscar-nominering som skuespiller, men for hans langt mere afdæmpede præstation som alkoholiker i basketballfilmen "Best Shot" (Hoosiers), som han lavede umiddelbart efter sit comeback hos Lynch.

> VIDEOKLIP: Dennis Hopper ser tilbage på sin rolle som Frank Booth (fra "Jonathan Ross meets David Lynch", 1990)

Han fortsatte med at arbejde støt som skuespiller ("True Romance", "Speed", "Elegy - skønhedens magt") og i 1990'erne også lejlighedsvis som instruktør ("The Hot Spot"). Dennis Hopper vandt desuden anerkendelse for sin omfattende kollektion af billedkunst, som han begyndte at samle allerede i 1960'erne, før han selv sprang ud som abstrakt ekspressionistisk maler. 

For ham var kunsten en måde at snyde døden på. Hans gave til de kommende generationer.

Dennis Hopper indspillede knap 200 tv- og filmroller i sin 56-årige karriere. Så mon ikke han var blevet husket alligevel.

Dennis Hopper, marts 2010


Se flere udvalgte klip med Dennis Hopper:

> 19-årige Dennis Hopper debuterer som epileptiker i tv-serien "Medic" (1955): https://www.youtube.com/watch?v=6GxbTYVRdWw

> Dennis Hopper læser Rudyard Kiplings digt "If" i "Johnny Cash Show" (1970): https://www.youtube.com/watch?v=T2LUbk_7uKg

> Portrætudsendelsen "Crazy About the Movies: Dennis Hopper" (1991):
http://www.youtube.com/watch?v=WXtci5tZks4

Læs mere om Dennis Hopper:

> Interview fra Cigar Aficionado, 2001:

> Interview fra The Hollywood Interview, 2008:

> The Guardians omfattende samling af Dennis Hopper-artikler, 2010:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar