"Libanon": Das Boot på larvefødder

I morgen torsdag har Grand, Dagmar, Vester Vov Vov og Øst for Paradis dansk biografpremiere på "Libanon". Jeg skrev følgende om filmen i Weekendavisen i september 2009, da den vandt hovedprisen på Venedig-festivalen:

"Libanon" (2009) | pr-foto fra filmen

Anmeldelse: LIBANON (2009)
Brian Iskov i Weekendavisen (Venedig), 18.9.2009

[...] Den iransk krydrede Sølvløve (for Shirin Neshats "Kvinder uden mænd") fik følgeskab af en israelsk Guldløve for "Libanon", så ingen længere kunne betvivle, at østerlandsk film står i grøde.

Samuel Maoz, endnu en førstegangsinstruktør, stillede dog med en ganske apolitisk variation over det eviggrønne tema ”uskyldstab i krig”. Valpladsen kunne være en hvilken som helst væbnet konflikt, og at Israels invasion af Libanon blev rammen om Maoz' bidrag, skyldes instruktørens personlige historie. Det var som kanonér i en af de tanks, der rykkede over grænsen den 6. juni 1982, at han første gang tog en anden mands liv.

Salgspitchen er "Das Boot" på larvefødder. Vi følger fire novicer fra det israelske panserkorps på deres jomfrumission. Skramlende og med olien blødende ned ad væggene pløjer kampvognen sig igennem resterne af en sønderbombet libanesisk by. Soldaternes og publikums udsyn begrænser sig til, hvad den nervøse kanonskytte indfanger i kikkertsigtets trådkors. Skytten er Maoz som 20-årig.

Kun tre korte indstillinger, anbragt for og bag som bogstøtter, løfter os op i dagslyset. Maoz sætter alt ind på immersionskontoen ved at klemme tilskueren inde i bugen på det rustne metalmonster sammen med de rædselsslagne soldater. Desorienteringen og klaustrofobien forplanter sig hurtigt til stolerækkerne. Man sveder i varmen, famler i mørket, kvæles af trangheden og krymper sammen, hver gang fjendtligt skyts brager mod tankens hærdede stål i et hæsligt støjinferno.

Der er umiddelbar slagkraft i det kompakte kammerspil, og skønt flere iagttagere fandt det genrefilmslignende format vel lille til at udløse så stor en pris, var juryens valg af Lebanon som guldvinder både populært og forventet. Maoz skal dog ikke regne med at få vist sin film i hjemlandet, hvor man hellere havde set en glorværdig rekrutteringsvideo for militærets herligheder. Han lod ane, at stærke kræfter i Israel havde arbejdet mod filmens deltagelse i Venedig.

> LIBANON: Trailer

"Libanon" (2009) | pr-foto fra filmen