Jeg fløj dengang til London for at møde det tapre hold, der turde binde an med kultforfatteren Douglas Adams' syrede og skæve sci-fi-univers fra "Håndbog for vakse galakse-blaffere".
I Bries guide til Hitchhiker's Guide medvirker følgende:
- Martin Freeman / Arthur Dent
- Zooey Deschanel / Trillian
- Bill Nighy / Slartibartfast
- Garth Jennings / filmens instruktør
– Hvis du læser ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” på et bestemt tidspunkt i dit liv, ryger den lukt ind på din Top 5, og du glemmer den aldrig igen.
Sådan siger den engelske skuespiller Bill Nighy, og millioner af Hitchhiker-fans kloden over kan kun give ham ret.
Siden Douglas Adams introducerede sin ”Håndbog for vakse galakse-blaffere” som radioføljeton i 1978, har den kosmiske kult-komedie forgrenet sig i et utal af knopskydninger. Vi danskere kender romantrilogien i fem (!) bind, mens man i England nærer en bizar kærlighed til BBC’s tarvelige tv-version fra 1981. Her var budgettet så minimalt, at alufolie udgjorde en væsentlig bestanddel af kulisserne.
Så er biografversionen et noget mere imponerende skue, skønt den heller ikke har kostet alverden efter Hollywoods målestok. For ”Hitchhiker’s Guide” er og bliver et unikt britisk fænomen, og selv om Disney har smidt amerikanske dollars i puljen, er hele molevitten optaget i England, hvor filmholdet stillede den betingelse, at tonen i Douglas Adams’ sprudlende excentriske tekst skulle følges til punkt og prikke – ellers kunne det være lige meget.
”De har lavet en Arthur Dent-dukke. Den har flottere kindben end mig.” – Martin Freeman
(uddrag fra filmens engelske pressemateriale - © Touchstone)
Dagens helt i slåbrok
Modsat så mange andre sci-fi-helte ejer Arthur Dent (Martin Freeman) hverken superkræfter eller et fotogent ydre. Han er bare en såre ordinær fyr i housecoat, som en morgen opdager, at hans hus skal jævnes med jorden for at gøre plads til en motorvej.
Som om det ikke var surt nok, finder han samtidig ud af, at planeten Jorden skal nedlægges for at gøre plads til en intergalaktisk motorvej. Sammen med sin bedste ven, Ford Prefect (Mos Def) – som viser sig at være indvandrer fra et fjernt stjernesystem – tomler de et lift med det første, det bedste rumskib, hvorefter deres deliriske eventyr virkelig tager fart.
For instruktøren Garth Jennings, som kun har lavet reklamefilm og musikvideoer før, var udfordringen at sætte billeder på bøgernes vildtvoksende forunderlighed. Missionen var at bevare Douglas Adams’ fantasi intakt – en ikke helt nem opgave, når den Monty Python-agtige humor stritter i tusind absurde retninger på samme tid. Undervejs stødte Jennings for eksempel på en hel manuskriptside, der handlede om at proppe en gul fisk i øret.
– Computereffekter er utrolig kedelige at have med at gøre. Vi arbejdede kun fire dage med bluescreen. I stedet for har vi lavet de fleste tricks i kameraet og tilstræbt en håndlavet stil, som skiller sig ud fra mængden. For eksempel er det ret fedt at have en hæklet sekvens med i en science fiction-film, siger Garth Jennings entusiastisk og fortsætter:
– Måske skulle vi lave fortsættelsen som en musical – 100 procent hæklet!
”Jeg vænnede mig hurtigt til at arbejde uden kulisser. Martin Freeman og jeg sidder i en kurv foran en kæmpe blå væg. Instruktøren råber: ”Duk jer!”, vi dukker os, og så er der pause, hvor Martin underholder med en musikquiz. Næste scene råber de: ”Kig til højre, der flyver en planet formet som Douglas Adams forbi jer!”, og så er der pause igen.” – Bill Nighy
Livets store spørgsmål
Skal man fremhæve én typisk ting ved Douglas Adams’ skæve verdenssyn, må det være hans hang til at gøre godmodigt grin med tilværelsens store, filosofiske emner. Scenen, hvor universets ældste computer grubler over meningen med livet og finder frem til, at svaret er ”42”, er en af skuespilleren Zooey Deschanels favoritter, for som hun siger:
– Folk lægger alt for meget vægt på svarene. I virkeligheden er det meget vigtigere at finde frem til de rette spørgsmål.
Derfor er det også med tilbageholdt åndedræt, at jeg stiller filmens instruktør det ultimative, oversete spørgsmål: Hvad vil der mon ske med besætningen på rumstationen Mir, hvis Jorden bliver sprunget i luften?
– Gud, ja. Man må håbe, de ikke bliver udraderet i eksplosionen, siger Garth Jennings uroligt.
– Eller tænk, hvis trykbølgen skubber dem længere ud i rummet, det ville være katastrofalt. Men så er det, vi skal huske på, at man er begyndt at bygge en omfartsvej igennem hyperspace. På et tidspunkt vil der komme et hold vejarbejdere forbi, som samler kosmonauterne op. Måske kan de åbne en bistro for enden af universet ... de ved jo allerede, hvordan man laver rummad!
ANMELDELSE:
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy
(2005, Garth Jennings)
Brian Iskov i GEAR #20, august 2005
Det har været en sort dag for Arthur Dent (Martin Freeman). Han mister sit hus, hans ven springer ud som rumvæsen, og planeten Jorden blæses i smadder for at gøre plads til en intergalaktisk motorvej!
Arthur får et lift ud i det store, forunderlige univers, hvor filmen slår adskillige sløjfer om sin egen akse, mens den kådt boltrer sig ud ad satiriske tangenter, der blandt andet giver alternative religioner og britiske stivstikkere en albue i siden. Excentrisk, men godmodig kosmisk komik, der ærer kultforfatteren Douglas Adams’ forlæg ganske loyalt.
"The Hitchhiker's Guide to the Galaxy" vises på TV 2 Zulu i aften, søndag den 5. december kl. 23.50.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar