lørdag den 5. juni 2010

Interviews om dødsstraf: "The Life of David Gale"

Aftenens film på TV 2 (kl. 22.20) er Alan Parkers debat-thriller "The Life of David Gale" fra 2002. Jeg mødte dengang hovedrolleindehaverne Kevin Spacey og Laura Linney samt filmens instruktør i Berlin, hvor de talte om - henholdsvis ikke talte om - deres syn på dødsstraf.

Interviewet med Laura Linney har aldrig før været publiceret og er dermed eksklusivt for Bries Blog-O-Rama.



KEVIN SPACEY
Interview, "The Life of David Gale" (uddrag)
Brian Iskov for TJECK Magazine, Berlin februar 2002

"Jeg har et spørgsmål til Kevin Spacey?" spørger en journalist.
"Øjeblik, nu skal jeg se, om han er her."
Svarer Kevin Spacey.
Den 43-årige skuespiller har ry for at være en vittig hund, men netop denne eftermiddag prøver han at holde de smarte bemærkninger i kortere snor end sædvanligt. Kevin Spacey er i Berlin for at tale om sin nyeste film, ”The Life of David Gale”, som ikke just indbyder til tant og fjas.
Han spiller David Gale, en universitetsprofessor, som sidder på dødsgangen i Texas for at have myrdet sin bedste veninde. Situationens bitre ironi består i, at både Gale og hans veninde altid har været indædte modstandere af dødsstraffen.
Kevin Spacey kvier sig ved at diskutere det brandfarlige emne. Men han vil gerne forklare hvorfor.
"Man kan kigge på statistikkerne, på kendsgerningerne, og det er så, hvad dét er. Men jeg har aldrig været ude for, at nogen i min familie blev myrdet. Jeg har absolut ingen anelse om, hvordan det føles. Så jeg kan ikke rigtig udtale mig om det," uddyber han.
"Jeg ved dog én ting. Hvis man lytter til ofrenes familier, taler de meget om, at de ønsker at opleve retfærdigheden ske fyldest. Spørgsmålet er, om de også opnår det gennem dødsstraf. De fleste kommer ud fra henrettelsen med en følelse af det største, tommeste antiklimaks, man overhovedet kan forestille sig. Forbryderen får jo bare en indsprøjtning, og så sover han ind."


ALAN PARKER
Interview, "The Life of David Gale"
Brian Iskov for TJECK Magazine, Berlin februar 2002

Historien om David Gale er fiktiv, men instruktøren Alan Parker har gjort sit hjemmearbejde grundigt. Han kan blandt andet afsløre, at der findes mange europæere, som er positivt indstillet overfor dødsstraf – og gerne vil have den indført i deres eget land!
"Selv i et liberalt land som Holland siger 52 % af befolkningen ja til dødsstraf. Nøjagtig samme antal som i USA! Den eneste grund til, vi ikke har dødsstraf i Europa, er, at vores regeringer ikke vil tillade det. For dem betyder moral nogle gange mere end demokrati. I USA er det lige omvendt," mener Alan Parker.
Den gråhårede bamsefar er forberedt på at tage nogle knubs, når hans film puster til debattens flamme i det letantændelige amerikanske landskab. Parker er selv brite, og måske derfor udbreder han gerne sin mening om dødsstraffen til alle, der vil lytte. Han er imod.
"Gennem de sidste 25 år har man løsladt 102 fanger fra dødsgangen i USA, fordi man opdagede, at de var uskyldige," siger Alan Parker for at understrege filmens kerne. Er David Gale vitterlig skyldig i mord – og i så fald, hvorfor? Bevisførelsen halter, og med fire dage til henrettelsen pisker journalisten Bitsey igennem forhistorien for at finde frem til sandheden.
Den unge, ivrige reporter spilles af Kate Winslet, som kimede instruktøren ned for at få rollen.
"Filmselskabet var ikke specielt glade for idéen. ”Hun er jo engelsk”, sagde de, ”og Bitsey er amerikaner”. Jeg var venlig nok til at minde dem om, at Kate også havde været amerikaner i ”Titanic”, og det var jo gået meget godt med hende i den film. Så holdt de mund ..."


LAURA LINNEY
Interview, "The Life of David Gale"
Brian Iskov, Berlin februar 2002 - eksklusivt for Bries Blog-O-Rama

"Folk plejer ellers aldrig at være interesseret i, hvad jeg mener om politik," siger en lettere forundret Laura Linney. Efter hun sagde ja til rollen som glødende aktivist i ”The Life of David Gale”, vil alle pludselig have at vide, hvad hun selv mener om dødsstraf. Hun nægter resolut at svare på spørgsmålet.
"Jeg vil ikke have, at publikum i biografen bruger så meget som fem sekunder på at tænke over, hvad jeg mener som privatperson. Det distraherer for meget."
39-årige Laura Linney smiler glad og imødekommende. Med sin forfriskende naturlighed ligner hun mere den kønne lærerinde fra folkeskolen – den slags, som bager kage til sine elever om fredagen – end en gængs filmstjerne fra Hollywood. Hun indrømmer tilmed at lide af kameraskræk.
"Det er blevet bedre nu, men da jeg først gik fra teater over til film, var jeg hundeangst. Det føltes så underligt at stå og spille overfor en maskine."
Alligevel har hun stille og roligt gjort indtryk i en seværdig stribe af filmroller. Måske har du set hende som Jim Carreys kone i ”The Truman Show”, eller politibetjent i den spooky ”The Mothman - Mørkets budbringer”. Kun den kiksede junglethriller ”Congo” – dén med dræberflodhesten og gummibåden! – falder markant udenfor i en filmkarriere, hvor kvaliteten ligger langt over middel.
"Jeg ville gerne kunne sige, jeg havde udvalgt mine film nøje, men sådan fungerer det bare ikke," forklarer Laura Linney.
"Man tager, hvad man får tilbudt. Hvis filmene bliver gode, har man været heldig. Så enkelt er det."



BONUSINFO:
DØDSSTRAF - DE KOLDE FAKTA
  • Efter 1967 var dødsstraffen i USA blevet så upopulær, at man valgte at afskaffe den i en årrække. Først i 1976 blev dødsstraffen genindført. Den eksisterer pr. 2010 i 35 nordamerikanske delstater, skønt de færreste gør brug af den.
  • Delstaten Texas fører suverænt i statistikken. I 2009 stod de egenhændigt for næsten halvdelen af alle henrettelser i USA. Over 450 dødsdømte texanere har måttet lade livet siden 1976 - og George W. Bush gav som guvernør personligt grønt lys til 146 af eksekutionerne.
  • Er man først røget ind på dødsgangen i USA, risikerer man at vente længe, før dommen bliver fuldbragt. Ti år var gennemsnitslængden for en sagsbehandling i Texas i 2002.
  • Langt de fleste dødsdømte amerikanere aflives i dag med en indsprøjtning. Alternativerne er den elektriske stol, gaskammeret, skydning eller hængning.
  • Dødsstraf er i dag [2010] lovligt i 58 lande. Den mest aktive udøver er Kina, der i 2009 henrettede flere mennesker end resten af verdens lande tilsammen. USA lå som nummer fem på listen efter Kina, Iran, Irak og Saudi-Arabien.
  • Den sidste halshugning i Danmark fandt sted i 1892. Dødsstraffen blev egentlig afskaffet i 1933, men efter anden verdenskrig fandt regeringen det nødvendigt at indføre den igen. 46 landsforrædere blev aflivet af den danske stat fra 1945 til 1950.
  • Dødsstraf i Danmark blev reelt ophævet i 1978 – for kun 32 år siden. Det er stadig ikke forbudt ifølge Grundloven at henrette kriminelle, så straffen kan blive gjort gældende igen, hvis behovet opstår.
  • I Danmark er 24 % af befolkningen for dødsstraf (ifølge PLS Rambølls undersøgelse fra 2001). I England lå tallet i samme periode helt oppe på 60 %.
Kilder: amnesty.org, deathpenaltyinfo.org m.fl.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar