onsdag den 9. marts 2011

"Beyond the Sea": Brie vs. Kevin Spacey

Han synger! Han danser! Han spiller, skriver, instruerer og producerer! Kevin Spacey løber hele registret igennem i ”Beyond the Sea”, som DR 2 viser i aften kl. 20.30. Og Spaceys multitasking foran og bag kameraet må siges at falde fint i tråd med hovedpersonen Bobby Darins kamæleonagtige lynkarriere.

Darins musik leverede soundtracket til Kevin Spaceys barndom, og med solid opbakning fra Spaceys mor (som filmen er dedikeret til) forsøgte skuespilleren gennem en årrække at stable en bio-pic på benene med sig selv i sangerens sted.


Men som Kevin Spacey forklarede, da han mødte den europæiske presse på Berlinalen i 2004, lignede projektet længe en dødssejler, som ingen havde lyst til at poste penge i. To instruktører sprang fra, mens Spacey brugte 3 ½ år på at skrabe finanserne sammen. Og da muligheden opstod for at realisere drømmen på europæisk grund, måtte han se i øjnene, at hvis Bobby Darin nogensinde skulle udødeliggøres på det hvide lærred, var det nu eller aldrig – også selv om filmholdet ingen instruktør havde.

– Det var aldrig min hensigt også at skrive og instruere ”Beyond the Sea”, men sådan endte det med at blive, forklarede en klatøjet Spacey ved europapremieren i Berlin.
Allerede her virkede han træt af at skulle forsvare sit hjertebarn mod kritikere, der beskyldte filmen for at være et utilsløret egotrip, hvor stjernen udlever sin indre entertainer.

Mange rettede skytset mod skuespillerens relativt høje alder, der griber forstyrrende ind i fiktionen: Darin døde trods alt som 37-årig, mens Kevin Spacey fyldte 47 efter optagelserne.
– Jeg ved, det er meget pinligt, og jeg lover, jeg aldrig gør det igen, sukkede Spacey opgivende efter endnu en kommentar om hans mange kasketter.

> Læs også mit interview med Kevin Spacey om "The Life of David Gale"

Trods kraftanstrengelserne blev ”Beyond the Sea” ikke noget mærkbart hit (den kom direkte på dvd i Danmark). Men det er svært ikke at vippe med foden undervejs, for Darins sange swinger stadig, og Kevin Spacey bemærkede med tilfredshed i Berlin, at det lykkedes ham at tromle sit budskab igennem: Salget af Bobby Darin-cd’er skød i vejret med 135 procent i månederne efter filmens premiere.

– Det betyder, at min onde plan virkede!



ANMELDELSE
Beyond the Sea (2004, Kevin Spacey)
Brian Iskov i Total Film #4, august 2006

Halvandet år skulle der gå, før ”Beyond the Sea” nåede vore bredder som den foreløbig sidste efterdønning fra bølgen af filmbiografier. Måske skyldes ventetiden, at den aktuelle dvd-premiere retter spotlightet mod en kunstner, hvis navn vil tænde lys i pæren hos de færreste herhjemme. For hvem kan være uenig i, at Ray Charles, Johnny Cash og måske endda Howard Hughes står stærkere i den kollektive erindring end Frank Sinatra-udfordreren Bobby Darin?

Sangerens relative obskuritet har netop været Kevin Spaceys motivation bag ”Beyond the Sea”. Som primus motor bag projektet har han knoklet i årevis for at få søsat denne kulørte hyldest til barndommens idol, så Darins arv fortsat kan holdes i live – ligesom sangene holdt Bobby Darin gående på trods af dårlige odds.

Et skrøbeligt hjerte banker i brystet på den spinkle Bronx-knægt Walden Robert Cassotto. Femten år har doktoren allernådigst givet ham, men mor (Brenda Blethyn) har indpodet musikkens lægende kraft i sin kære dreng. Cassotto overlever puberteten, om end på lånt tid, og hans kamp mod helbredets deadline giver entertainerens komprimerede løbebane et særligt ærgerrigt drive.

Straks efter debuten som teenageidol med tyggegummihittet ”Splish Splash” sadler han om. Under kunstnernavnet Bobby Darin kandiderer han til titlen som Sinatras arveprins med en sejt swingende bigband-version af ”Mack the Knife” som sin signatur. Samtidig gør han karriere som Oscar-nomineret birolleskuespiller i Hollywood, hvor han i forbifarten gafler sin 16-årige medspiller, Sandra Dee (Kate Bosworth, der er perfekt i rollen som purung ingénue). Endelig forsøger Darin sig som protestsanger under Vietnam-krigen, inden hans skrantende pumpeværk siger farvel og tak efter 37 hektiske år.


Bobby Darin nåede aldrig sit erklærede mål – at blive større end Sinatra – og besad heller ikke forbilledets overlegne frasering, men han indtog scenen med karisma og en skudsikker charme. Instruktøren Kevin Spacey vælger at spejle Darins talent for selviscenesættelse i en meta-ramme, hvor sangeren arrangerer sit eget ”filmiske selvportræt” og agerer sig selv på flere tidsplaner. Det lyder måske som ”De-Lovely”, hvor Cole Porters liv passerede trægt revy, men i praksis er vi tættere på den subjektive fabuleren i ”All that Jazz” og kreative udflugter som ”The Life and Death of Peter Sellers”.

Allermest ligner den kokette gimmick dog en undskyldning for skuespilleren Kevin Spaceys fremskredne alder i scenerne med den unge Darin. Hvordan man end vender og drejer det, er der noget svært upassende over synet af en tykt sminket 44-årig, der håbefuldt forsøger at illudere som 22 år yngre charmør, og man ønsker i sit stille sind, at det var lykkedes Spacey at iværksætte sin ønskedrøm noget før.

En væsentlig del af kvaliteterne i den ujævne ”Beyond the Sea” tegnes imidlertid også af filmens næsegruse beundring for sit emne. Identifikationen med Darins showmanship og viljestyrke træder tydeligt frem i Spaceys fortolkning, og skuespillerens energi bliver næsten rørende, når han kækt kaster sig ud i et par danseoptrin, der afslører, at han næppe nogensinde kommer til at spille Gene Kelly.



Til gengæld er det Spaceys absolut hæderlige baryton, vi hører i samtlige af lydsporets sange, og man kan umuligt miskende den glæde, han udstråler ved at stå og knipse med fingrene i Darins smoking foran et 16-mands orkester.

Derfor ender ”Beyond the Sea” med at handle lige så meget om Bobby Darin som om Kevin Spacey, der spiller Bobby Darin. Og selv om portrættet af tressernes glemte loungesanger ved en umiddelbar betragtning ikke rummer de store dybder eller nuancer, kan drivkraften og dobbeltbundetheden i Kevin Spaceys ukuelige drøm dårligt undgå at fascinere.


VIDSTE DU, AT ...
  • Skønt Bobby Darin færdedes i ærkeamerikanske miljøer som Las Vegas og Beverly Hills, er ”Beyond the Sea” fra ende til anden skudt i Tyskland. Barndommens gade ligger således ikke i Bronx, men udenfor Berlin på den samme studieplads, der gjorde det ud for Warszawa i Roman Polanskis ”Pianisten” og krigens København i "Flammen og Citronen".

  • Kevin Spacey optrådte jævnligt i teatermusicals, fra han var 13 til 22 år. Rollen som Bobby Darin er dog hans første på film, der har givet ham mulighed for at demonstrere sine evner ud i sang og dans.

  • ”Beyond the Sea” tager sin titel fra den amerikanske version af Charles Trenets ”La Mer”, som i 1959 blev et af Darins største hits. Det var i øvrigt samme sang, som Ewan McGregor og Cameron Diaz flippede ud til på karaokebar i ”Et ikke helt almindeligt liv” (1997).

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar