Efter "Duften af den grønne papaja" (1993) og "Midt om sommeren" (2000), der balancerede graciøst i det usagte, bestyrker instruktøren Tran Anh Hung med "Norwegian Wood" sin position som en overlegen sensualist.
Tran Anh Hung vandt Venedig-festivalens guldløve for "Rickshaw" i 1995. Den fransk-vietnamesiske instruktør har gjort det til et kendemærke at lade sine motiver marinere i et bad af udstrakt tid, så han som en alkymist kan uddrage korn af overjordisk skønhed fra de såre dagligdags fænomener, han skildrer.
Fotografen Mark Lee Ping-bin ("In the Mood for Love") tegner sig for billedsiden, der i taktil HD indfanger og forstørrer flygtige strejf – fra fingerspidser mod træ til gardiners dans i luftningen. Den raffinerede, sanselige nydelse finder sin mage i filmens rige lyddesign, vævet af vindkysset løv, hvislende cikader og fjerne fuglekald.
Som i forlægget lader Tran Anh Hung sin love story udspille i 1960'ernes Tokyo. I samråd med Haruki Murakami har han dog strømlinet teksten ved at skrive overbygningen, hvor den voksne hovedperson skuer tilbage, ud af manus. Tilbage står 18-årige Watanabe, den retningsløse universitetsstuderende, opslugt af kærlighed til den smukke Naoko.
En forbindelse brister i Naokos indre, da hendes og Watanabes nære ven, Kizuki, som 17-årig vælger at spole fast forward gennem resten af sit liv. ”Intet kan hele tabet af en elsket,” lyder Naokos mismodige refræn, og Rinko Kikuchi, der blev Oscarnomineret som døv pige i "Babel", skærer klart og rent i sit portræt af den bundløse sorgs fortvivlelse.
Naoko indlogerer sig på en uforstyrret mentalklinik i skovbrynet, hvor hun fortrækker ind i sig selv. Imens glider pigen Midori over skolens gulv og ind på Watanabes himmel som en orange sol. Han søger trøst i hendes positive strålekrans, men længslen efter Naoko slipper ikke grebet om hans hjerte.
"Norwegian Wood" lyser stærkest, når Tran Anh Hung sætter skyklapper på kameraet og går så tæt på Watanabe og Naokos øjeblikke af tosomhed, at resten af verden forsvinder i periferien som et teoretisk koncept. Her indkapsles ungdommens overvældende, rå følelsesintensitet i koncentrat. Hver en berøring er bristefærdig af betydning, og livet og døden rummes i ét enkelt blik.
På det lange stræk – 133 minutter – overdoserer filmen desværre den sindige traurighed, som får svært ved at bundfælde sig hos tilskueren i Trans delikate indpakning. Efter verdenspremieren i Venedig sidste år gav flere kritikere udtryk for, at de savnede den underdrejede humor fra Murakamis prosa og nuancerne i hans personfremstilling.
Selv har Murakami blåstemplet filmversionen.
 |
| Tran Anh Hung, instruktøren af "Norwegian Wood" |
Norwegian Wood (Japan, 2010). Instruktør: Tran Anh Hung. Originaltitel: Noruwei no mori. Baseret på Haruki Murakamis roman fra 1987. Spilletid: 133 minutter. Danmarkspremiere: 8. oktober 2011.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar