torsdag den 30. juni 2011

"Shanghai Knights": Brie møder Jackie Chan

Jackie Chan-fans har to tilbud at vælge imellem på dansk tv i aften. På TV 2 Zulu kl. 21:50 fjoller Jackie rundt med Chris Tucker i "Rush Hour 3", en af de mest overflødige og gumpetunge sequels, jeg længe har set.

Så vil jeg meget hellere anbefale, at man slår over på 3+, hvor "Shanghai Knights" starter ti minutter senere. I den muntre actionkomedie fra 2003 følger Jackie Chan og Owen Wilson op på deres parløb fra "Shanghai Noon". (Læs anmeldelsen nederst i indlægget.)



Jeg sad til bords med Jackie Chan i London i sommeren 2003, hvor jeg bl.a. hæftede mig ved, at den kinesiske superstjerne konsekvent udtalte sin makkers navn "Åge".

I blogindlægget "Jackie Chan vs. alderdommen" (juli 2010) fik du en lille forsmag på mit møde med actionhelten. Enkelte citater indgik også i det afsnit om Jackie, jeg skrev til bogen "Jakob Stegelmanns Troldspejlet – Den Store Troldspejlsbog" sidste år.

Herunder kan du imidlertid læse det fulde interview, som blev trykt i TJECK Magazine for snart mange år siden.


Interview med Jackie Chan, "Shanghai Knights"
Brian Iskov i TJECK Magazine, 2003

Der er 1,2 milliarder mennesker i Kina, men kun én Jackie Chan.
– Jeg tænker ikke på mig selv som en stor stjerne. Jeg går i det samme tøj og spiser stegte ris med æg som alle andre. Men jeg bliver nødt til at værne om mit privatliv. En af mine kvindelige fans kastede sig engang ud foran et tog, fordi jeg fik en kæreste. En anden tog gift foran mit kontor. Det passer, det er ingen joke. Så jeg har et ansvar overfor min familie. Privatlivet må holdes privat, siger Jackie Chan og anlægger en alvorlig mine.

Den slanke kineser bærer sine 49 år med stil. Under det runde ansigt vibrerer en kompakt, toptrænet krop, fuld af rastløs energi, som venter på at blive sluppet løs. Arme og hænder kører rundt i luften, når Jackie Chan forsøger at sidde stille under interviewet. Springende og snublende, men med stor indlevelse går han i nærkamp med det engelske sprog. Somme tider mister han os i svinget. Andre gange bliver han så ivrig, at han selv taber tråden.

– Efter ”Shanghai Knights” laver vi en treer, ”Shanghai Dawn”. Måske i Sydafrika. Owen siger i Egypten, men jeg? Nej. Egypten er for mig og Chris Tucker. ”Rush Hour 3”, Chris Tucker siger Afrika, han er allerede sort. Egypten, godt for mig. Afrika, godt for mig og Owen.

Tyve sekunder senere stiller en anden journalist præcis det samme spørgsmål. Han forstod ikke et ord af Jackies svar.

Jackie Chan & Owen Wilson i "Shanghai Knights" | pr-foto SF Film

Træt af at slås
Jackie ser yngre ud i virkeligheden end på film. Men indvendig har årene sat sine spor, og det kan ikke engang verdens største actionstjerne løbe fra. Prøv næste gang at lægge mærke til, hvordan han løber. Han ligner en, der har siddet lidt for længe på en hest. Det er fordi, han næsten ikke har mere brusk tilbage i knæene.

– Jeg er ikke ung længere, og jeg har bestemt ikke lyst til at blive tvunget på pension i en rullestol. Det der med at lave superstunts og hoppe fra bygning til bygning, det er jeg holdt op med. I totalbilleder bruger jeg stand-ins. I nærbillederne er det stadig mig, for det betyder noget for mine fans, at de kan se, det er mig deroppe på lærredet.

Jackie foretrækker at koordinere alle actionscener selv. Hver gang han besøger en ny kulisse, går han en runde med sine stuntfolk, samler ting op, vender og drejer dem, og kommer tilbage næste dag med en plan. Efter 30 år i branchen bliver det dog stadig sværere at finde på nye idéer.

– Jeg er træt af at slås. Jeg har ligesom prøvet det nu. Jeg vil hellere danse, synge, spille romantiske roller, lave andre ting. Når folk siger mit navn, fægter de altid med hænderne: ”Jackie Chan!!!”. En dag håber jeg, de vil holde op med det og opfatte mig som skuespiller i stedet for actionstjerne.

Special effects smagte han på i ”The Tuxedo” (2002), men det var en skuffelse.
– Jeg bryder mig ikke om at arbejde med effekter, for jeg ved ikke, hvordan det kommer til at se ud i den færdige film. Jackie Chan-stilen, dén kender jeg. Den er unik.

Jackie Chan i "Shanghai Knights" | pr-foto SF Film

Rejsen til Amerika
Som så ofte før, når amerikanerne får øje på noget unikt, bestemte de sig for at hente Jackie Chan til USA. Det første, de gjorde, var selvfølgelig at pille det unikke af ham og forsøge at gøre ham mere amerikansk.
– Da jeg kom til Amerika i 1980’erne, ville de bare have en ny Bruce Lee. Eller sådan en Clint Eastwood-type, som slår skurken én gang, før han ligger ned. Men sådan er min stil slet ikke. Jeg hader vold og blod. Jeg vil meget hellere lave humoristiske kampscener.

Efter ”Kineseren” (Battle Creek Brawl, 1980), hvor han måtte finde sig i at modtage instrukser fra stuntmænd uden forstand på kung fu, forsøgte Jackie sig igen med ”The Protector” (1985). Her spillede han indfødt newyorker, selv om han på det tidspunkt talte det mest umulige, halsbrækkende pseudo-engelsk (det er blevet lidt bedre siden). Først med ”Rush Hour” (1998) lod han sig atter lokke til USA.

– Amerikanerne har et godt system, men det er ikke for mig. Instruktøren bestemmer ikke i Hollywood, så jeg må tage til Hong Kong for at lave film, jeg selv er tilfreds med, forklarer han.
Det er derfor, vi europæere skiftevis får tilbudt en amerikansk Jackie-film i biografen og en asiatisk Jackie-film på video. Han pendler simpelthen mellem Øst og Vest for at holde alle gryderne i kog.

Fann Wong, Jackie Chan og Owen Wilson i "Shanghai Knights" | pr-foto SF Film

”Shanghai Knights” er klart den mest actionprægede af Jackies vestlige udflugter. Men når man sammenligner med hans film fra hjemlandet, er der bogstaveligt talt en verden til forskel. Selv en nyere videopremiere som ”Mr. Nice Guy” (1997) indeholder mere action end alle fire ”Rush Hour” og ”Shanghai Noon”-film tilsammen.

Jackies asiatiske eventyr kværner afsted over stok og sten, så man dårligt tør blinke af frygt for at gå glip af noget. Her er stuntsene meget vildere, lavkomikken virkelig lavkomisk, og mådehold en by på den anden side af Rusland. Alting er skruet op i overdrive, og når historierne ikke hænger bedre sammen end en spedalsk i en vindtunnel, kan det være en temmelig skizofren oplevelse for sagesløse vesterlændinge at skulle kapere de bratte gearskift.

Modsat virker Jackies amerikanske film ofte lidt tamme, som om man ikke har gjort sig særlig megen umage med at vise, hvad han kan. Og resultatet er hverken asiaternes eller Jackies kop te. Da vi spørger ham, indrømmer han uden tøven, at han ikke kan lide ”Rush Hour”.
– Jeg forstår ikke de afroamerikanske jokes. Det siger mig ikke noget. Første gang, jeg mødte Chris Tucker, fattede jeg ikke et ord. ”Shanghai Knights” har ti gange bedre stunts end ”Rush Hour”, og vitserne er også sjovere, synes jeg.

Alligevel bliver ”Rush Hour 3” snart sat på samlebåndet, for varen skal jo leveres. Uden fansenes fulde tilfredshed ville Jackie Chan ikke være Jackie Chan. Det ved han.
– Hvis folk kan lide filmene, kommer der en fortsættelse. Og så længe publikum bliver ved med at le, bliver jeg ved med at lave film, slutter manden med det gyldne halvmånesmil.

Verdens største actionstjerne har talt.

Jackie Chan-autograf, 2003

JACKIE KAN OGSÅ VÆRE BANGE
Til sidst i ”Shanghai Knights” kommer en scene, hvor Jackies figur springer ud fra en bro og lander på en pram et godt stykke længere nede. Den vågne actionfan vil bemærke, at hoppet er sat sammen i klippebordet af fire små bidder. Der er med andre ord blevet snydt.

I gamle dage ville Jackie have lavet stuntet uden kameratricks og sikkerhedsline, og vist det i sin fulde udstrækning fra flere forskellige vinkler, så alle kunne se, han vitterlig havde været sindssyg nok til at gøre det selv. Da der ikke findes nogen forsikringsfirmaer i Kina, der tør have Jackie Chan som kunde, har han kunnet tillade sig at lave langt farligere ting derovre. Amerikanerne er mere forsigtige, og det kan Jackie godt forstå.

– Vi lavede ”Shanghai Knights” i Prag, hvor de også indspillede ”xXx”. Og på selv samme bro, hvor vi filmede springet, var der en stuntmand, som døde under optagelserne til ”xXx”. Han ramte ind i bropillen og var færdig på stedet. Så vi skulle ikke nyde noget.

ANMELDELSE:
Shanghai Knights (2003, David Dobkin)
Brian Iskov i TJECK Magazine, 2003

Detaljerne er for så vidt uvæsentlige. En kinesisk rebel vil myrde Englands dronning Victoria. Jackie Chan og Owen Wilson skal stoppe ham. Duoen fra ”Shanghai Noon” får hjælp af Wangs kampdygtige lillesøster (Fann Wong – uha, hun er køn!) samt en ivrig detektiv fra Scotland Yard (skægt spillet af Thomas Fischer, som en reinkarnation af salig Graham Chapman fra ”Monty Python”).
”Shanghai Knights” kan ikke matche forgængerens afslappede charme, men prøver i stedet at kompensere med flere actionscener, end man nogensinde før har set i Jackies amerikanske film. Der er stadig lang vej til hans asiatiske klassikere, men i hvert fald et af optrinnene – en smuk og elegant akrobatisk ballet på en markedsplads – er det hele værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar