fredag den 4. maj 2012

Filmanmeldelse: "Alperne" (Alpis)

Yorgos Lanthimos' græske "Dogtooth" fra 2009 udvandt begsort allegorisk guld af de sociale koders stivnede forstillelse. I Lanthimos' biografaktuelle opfølger, "Alperne", drukner nutidsmenneskets tavse længselsskrig atter i et ejendommeligt facadespil, hvis gyldighed ingen synes at anfægte.


Fire usmilende grækere – en sygeplejerske, en paramediciner, en gymnast og hendes træner – danner en hemmelig gruppe, "Alperne", som sælger alternativ sorgterapi. Ved dødsfald tilbyder alpemedlemmerne at indgå i de pårørendes hverdag som dubleant for den bortkaldte.

Familierne stiller et manus til rådighed for surrogaterne, som gennemspiller mindernes tableauer, fra banale samtaler til samlejer, med samme, lettere urovækkende pligtskyldighed. De første fire dage er tjenesten gratis.



Yorgos Lanthimos' tæft for provokerende, absurde vrangbilleder sætter ham i slægt med den sene Luis Buñuel, mens filmenes formale distance, der bærer løfter om latent fysisk og psykisk vold, peger i retning af Michael Hanekes strenghed.

Den græske instruktørs udtryk er fortsat lige konsekvent, kontrært og egensindigt i "Alperne", men set i forlængelse af overrumplingsangrebet "Dogtooth" og Athina Rachel Tsangaris "Attenberg", som Lanthimos producerede, virker denne seneste ombæring uvægerligt som en gentagelse.

Man aner, at det surrealistiske univers af antropologisk tragikomik har sine kvælende begrænsninger – og at Yorgos Lanthimos, såfremt han pløjer videre i samme fure med sine kommende projekter, ender med at grave cirkler om sig selv.

> Læs Bries anmeldelse af "Attenberg"

Alperne. Grækenland 2011. Originaltitel: Alpis. Instruktion: Yorgos Lanthimos. Spilletid: 93 minutter. Dansk biografpremiere: 3. maj 2012. Distributør: Øst for Paradis.

Dele af denne anmeldelse har tidligere været publiceret i Weekendavisen september 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar