James Bond•O•Rama podcast 001: "Borte med gæsten" med Rasmus Paaske Larsen

FRA JAMES BOND•O•RAMA.DK



Som noget nyt forsøger James Bond•O•Rama.dk sig nu i podcastformatet.

Emnet for Bond•O•Ramas podcast 001 er romanen "Borte med gæsten" af Mogens Mugge Hansen. Bogen er noget så eksotisk som danskproduceret James Bond-fanlitteratur, der i 1976 opnåede at blive udgivet på et etableret forlag (Chr. Eriksens forlag).

"Borte med gæsten", der primært omhandler Bonds uægte søn, James Suzuki, er ganske uautoriseret, og man må formode, at boet efter Ian Fleming ville nedlægge forbud mod bogen, hvis de kendte til dens eksistens. Projektets tvivlsomme legalitet har dog ikke forhindret Lindhardt & Ringhof i at genudgive "Borte med gæsten" som e-bog i foråret 2017!

Ole Stephensen om "Walter & Carlo i Amerika"

● DENNE ARTIKEL ER SAMPUBLICERET MED JAMES BOND•O•RAMA.DK

Ole Stephensen fortæller om den dag i 1989, hvor han instruerede og spillede over for Clifton James – bedre kendt som sherif J.W. Pepper i James Bond-filmene

I lørdags, 15. april 2017, sov Clifton James stille ind i Oregon, USA. Den amerikanske skuespiller var kendt af James Bond 007-fans for sin komiske birolle som røvballesheriffen J.W. Pepper i Roger Moores to første Bond-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973) og "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, 1974).

Modsat vores norske og svenske nabolande har kun få medier i Danmark fundet det værd at nævne den 96-årige skuespillers bortgang. Clifton James' cameorolle i folkekomedien "Walter & Carlo i Amerika" fra 1989 ligner ellers en decideret foræring til redaktionssekretærer med løstsiddende danskervinkel.

Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

Clifton James dukker op en time og seks minutter inde i "Walter & Carlo i Amerika", hvor han spiller texaneren John D. Donut (i slutteksterne blot kaldet "Tex"). Han besøger en skandinavisk udstilling i New York City og brokker sig højlydt til sin kone over at blive slæbt med på endnu et museum, hvor han – "en gammel marinesoldat" – ikke engang må ryge. Figuren, der er klædt i spraglet skjorte, cowboyslips og cowboyhat, adskiller sig ikke stort fra J.W. Pepper, som han tydeligvis skal minde om.

I sit ene, korte bidrag til dansk filmhistorie optræder Clifton James over for Ole Stephensen (Walter) og Jarl Friis-Mikkelsen (Carlo). Parret både skrev og instruerede denne tredje film i serien om Walter von Heimweh, den nydelige steward, og hans dominerende ven, hælebarsejeren Carlo Jensen.

"Jarl og jeg skrev rollen med Clifton James i tankerne," bekræfter Ole Stephensen over for James Bond•O•Rama.dk.

"Vi valgte ham netop ud fra hans medvirken i Bondfilmene. Hans varemærke var den her skråtyggende, gammelkloge smartass af en sydstatssherif, og det var den accent og attitude, den karikatur, vi var ude efter," siger Ole Stephensen.

Ole Stephensen og Clifton James i "Walter & Carlo i Amerika" (1989) - framegrab

"Det er jo ikke en kæmpe rolle, han har – han var bare med på en enkelt optagedag – så det var ikke hamrende vigtigt, at Clifton James sagde ja. Men vi syntes, det var sjovt, netop fordi mange i 1989 stadig havde den reference til ham fra de to Bond-film. Det var i princippet sheriffen fra Bond-filmene, der af en eller anden grund var på ferie i New York og havde forvildet sig ind på den udstilling," fortsætter Ole Stephensen.

James Bond•O•Rama.dk: Ny dansk James Bond 007-fanside

Som mangeårig fan af James Bond 007 har jeg, Brian Iskov, længe savnet et dedikeret dansk internetsted, der dækker James Bond 007-fænomenet, som det ser ud fra vores hjørne af verden.

Nu har jeg selv oprettet James Bond•O•Rama.dk: Et uofficielt fanarkiv, hvor jeg vil samle nyt og gammelt danskproduceret materiale om og med Ian Flemings agent 007, James Bond.

> Besøg James Bond•O•Rama.dk på bond-o-rama.dk

Dørene til James Bond•O•Rama.dk er kun lige blevet åbnet, så der er endnu lidt tomt på mange af hylderne. Med tiden vil du kunne finde følgende på James Bond-O-Rama.dk's forskellige platforme:

James Bond•O•Rama.dk på www (dansk og engelsk)
http://www.bond-o-rama.dk

• Webmasterens egne artikler og reportager om James Bond 007
• Eksklusivt materiale produceret til James Bond•O•Rama.dk af Brian Iskov og Bond-kyndige gæsteskribenter
• Danske James Bond-anmeldelser og artikler fra ældre dagblade og magasiner
• Sjældne videoklip fra danske og tyske tv-udsendelser om James Bond 007
• Detaljeret information om danske bog- og tegneserieudgivelser om James Bond 007
• Linksamling til dansksproget James Bond-information på www
• Udvalgte indlæg i engelsk oversættelse

James Bond•O•Rama.dk på Facebook (primært dansk)
https://www.facebook.com/bondoramaDK

• Opslag af nye indlæg og artikler fra James Bond•O•Rama.dk
• Deling af James Bond-relaterede artikler fra andre dansksprogede medier

James Bond•O•Rama.dk på Twitter (primært engelsk)
https://twitter.com/BondORamaDK

• Opslag af engelsksprogede indlæg og artikler fra James Bond•O•Rama.dk

James Bond•O•Rama.dk på Vimeo
http://vimeo.com/bondoramadk

• Egne videoreportager og -indslag om James Bond 007
• Sjældne videoklip fra danske tv-udsendelser om James Bond 007

James Bond•O•Rama.dk som foredrag
http://www.bond-o-rama.dk/foredrag-007-til-tiden

• Causeri om James Bond 007-fænomenet og hvordan figuren har udviklet sig i forhold til sin samtid over 50+ år
• Krydret med billeder, videoklip, sjældent arkivmateriale og rekvisitter

Jeg håber, at James Bond•O•Rama.dk vil bibringe andre lige så stor glæde i udforskningen af James Bond 007's eventyrlige spionunivers, som jeg selv har nydt siden den skæbnesvangre vinterdag i 1984, hvor jeg så mit livs første James Bond-film. Rigtig god fornøjelse!

Bedste Bond-hilsner
Brian ”Brie” Iskov
freelancejournalist, bondolog og webmaster for James Bond•O•Rama.dk

Brian "Brie" Iskov | foto af Carsten Seidel, 2015

"Den skaldede frisør": Brie møder Pierce Brosnan

Søndagens film på DR1 er Susanne Biers romantiske komedie "Den skaldede frisør" fra 2012.



Filmen fik verdenspremiere på festivalen i Venedig, hvor jeg udnyttede chancen til at interviewe den mandlige hovedrolleindehaver, Pierce Brosnan, og dermed trykke endnu en agent 007-skuespiller i næven.

> Læs om mit møde med George Lazenby (2014)
> Brie interviewer Daniel Craig (2011)

Den da 59-årige Brosnan kunne fortælle, at rollen som James Bond var en spændetrøje, men at mødet med Susanne Bier og hendes danske skuespillerstab blev en befriende oplevelse for den irske filmstjerne – også selv om han måtte trække på sin egen erfaring som kræftenkemand i "Den skaldede frisør".

[NOTE: Året efter dette interview døde Pierce Brosnan og Cassandra Harris' datter, Charlotte Brosnan, også af kræft, 42 år gammel.]

---

INTERVIEW MED PIERCE BROSNAN, "DEN SKALDEDE FRISØR"
Fra Bond til Bier
Brian Iskov for Dagbladenes Bureau, september 2012

»Tak«. »Tusind tak«. Og »du er smuk«.

I sin glansrolle som agent 007 har Pierce Brosnan taget livet af Ulrich Thomsen og fået enetimer i »skandinaviske tungemål« hos Cecilie Thomsen. Men da vi møder den irskfødte gentleman på filmfestivalen i Venedig, erkender Brosnan blankt, at hans danske ordforråd kun rækker til de tre ovenstående fraser.

Pierce Brosnan (t.h.) møder den danske presse i Venedig 2012 | foto © Brian Iskov

Blandt andet derfor sad nerverne uden på skjorten, da den 59-årige skuespiller sidste år [2011] rejste til København for at forberede sig på sin første hovedrolle nogensinde i en dansk film: Susanne Biers biografaktuelle »Den skaldede frisør«.

– Jeg var meget nervøs over at møde alle de her danske skuespillere, som havde kendt hinanden i mange år og været venner, elskere, kolleger, fortæller Pierce Brosnan i Venedig.

– Tag sådan en fyr som Kim Bodnia. Han har enormt meget power. Når han sidder på den anden side af bordet, kan man godt blive bange for, at han vil springe på én!

Men Bodnia viste sig at være »virkelig sjov«, tilføjer Pierce Brosnan, som slet ikke havde behøvet at bekymre sig. Lige fra starten tog alle danskerne på holdet imod deres fremmede kollega med åbne arme.

– De optog mig i deres stamme, beskyttede mig og lo kærligt ad mig, når jeg forsøgte at tale sproget, siger han med sin bløde, lavmælte røst.

– Heldigvis gav det mening i forhold til filmens historie, at min figur (en britisk forretningsmand bosat i Danmark, red.) beholdt sit modersmål, så jeg slap for at lære dansk.

Pierce Brosnan, Paprika Steen, Trine Dyrholm og Molly Blixt Egelind i "Den skaldede frisør"
pr-foto: Duane Gregory

Pierce Brosnans manglende nordiske sprogkundskaber opvejes dog af hans viden om dansk kultur. Den ellers så milde og distingverede skuespiller virker næsten lidt fornærmet, når man spørger ham, om han har fulgt udviklingen i vores hjemlige filmbranche.

– Selvfølgelig har jeg det. Jeg har lavet film i 30 år, og når man støder på et fænomen som dogme, vil man da gerne vide, hvad det går ud på. Jeg så »Festen« (af Thomas Vinterberg, red.) og Lars von Triers »Breaking the Waves« og tænkte: »Shit. Wow. Hvad har de gang i?« De film var så energiske, så levende i deres udtryk, og man kunne tydeligt mærke, hvor befriende det var for skuespillerne at arbejde på den måde. Jeg fik lyst til at være en del af det.

Den følelse af frihed, som Pierce Brosnan fornemmede i de danske dogmefilm, mindede ham om karrierens spæde start på Londons eksperimenterende teaterscener. Her slog den nyuddannede skuespiller sine folder sidst i 1970'erne, inden han brød igennem som gentlemandetektiv i den populære tv-serie »Remington Steele«.

– Alting er så rigidt, når man indspiller film, siger han.

– »Stille. Værsgo. Tak. En gang til.« Der er noget sløvende og hæmmende ved den stop-start-rytme, som gør, at jeg somme tider kan føle mig fastlåst.

Optagelserne med Biers danske filmhold i det solrige Syditalien, hvor cheffotografen Morten Søborg dansede ind og ud mellem skuespillerne med sit kamera og filmede løs i lange, ubrudte stræk, blev derfor »en berusende og frigørende oplevelse« for den irske hollywoodstjerne.

Trine Dyrholm og Pierce Brosnan i "Den skaldede frisør" | pr-foto: Duane Gregory

Pierce Brosnan var i forvejen fan af Susanne Bier og hævder at have set alle hendes film. Det skulle vise sig, at interessen gik begge veje. Den danske succesinstruktør forsøgte faktisk at få Brosnan med i sin forrige film, »Hævnen«, men andre forpligtelser gjorde, at han måtte afslå tilbuddet.

– Godt det samme, for hun fandt en anden skuespiller, som passede langt bedre til den rolle, lyder det selvudslettende fra Pierce Brosnan, som dog ikke vil røbe, hvilken rolle der var på tale.

Hans ønske om at arbejde sammen med Susanne Bier gjorde, at han efterfølgende sagde ja til »Den skaldede frisør«, allerede inden han læste manuskriptet og opdagede, at det romantiske komediedrama rummede stærke paralleller til hans eget liv.

I filmen spiller Pierce Brosnan den melankolske Philip, som satte sit hjerte på standby, da han mistede sin kone i en ulykke mange år tilbage. Først da Philip under en bryllupsfest i Italien møder Ida (Trine Dyrholm), en humørfyldt dansk frisør med brystkræft, begynder han at få farve i kinderne igen.

Pierce Brosnan og Trine Dyrholm i "Den skaldede frisør" | pr-foto: Duane Gregory

Privat kender Pierce Brosnan også kun alt for godt til enkemandens sorg. Han mistede sin første kone, skuespillerinden Cassandra Harris, til livmoderkræft i 1991.

– Som en engel kom hun ned ad en trappe og ind i mit liv, og 17 år senere forsvandt hun ud af mit liv igen som en engel, fortæller han stille.

I årene efter hustruens død kæmpede den ombejlede filmhelt for at genfinde fodfæstet som alenefar til tre børn.

– Kvinder og løse forhold var begyndt at hænge mig langt ud af halsen. Men alt ændrede sig en dag i 1994, da jeg sad i Mexico og så den her gudesmukke kvinde, Keely [Shaye Smith], gå rundt om hjørnet. Nu, 17 år senere, er vi gift og har en søn sammen. Så jeg har været heldig med kærligheden, siger Pierce Brosnan, der hævder, at det modsatte køn ikke altid har stået i kø ved hans dør.

– Jeg kan ikke påstå, at jeg var særlig god til at samle piger op, da jeg var yngre. Det gik sjældent særlig glat. Når jeg gik i byen med mine kammerater, var det som regel en af mine venner, som fik pigernes telefonnumre. Jeg var mere høflig og tilbageholdende.



Pierce Brosnan nævner Cary Grant, Sean Connery, Steve McQueen og Spencer Tracy som nogle af de maskuline filmidoler, der inspirerede ham til at finde sin egen stil. Med årene forvandlede den irske ungersvend sig til indbegrebet af en glatsleben og charmerende verdensmand. Det elegante ladykiller-image blev slået fast med nul-nul-syv-tommersøm, da han i 1994 fik tjansen som den femte James Bond-skuespiller.

Efter en smertefuld falsk alarm i 1986 – hvor en tv-kontrakt tvang Pierce Brosnan til at give 007-stafetten videre, før han overhovedet kom i gang – endte han med at udfylde rollen som verdens mest berømte hemmelige agent i fire film.

– Bond kommer til at følge mig resten af mit liv, og det har jeg det fint med. Det er på grund af ham, at jeg nu sidder her og er med i en Susanne Bier-film, understreger Pierce Brosnan.

Men selv om han ser tilbage på sin tid som agent 007 med taknemmelighed, har han aldrig lagt skjul på, at han også nærede sine forbehold over for rollen.

– Det var en fantastisk chance at få lov at spille James Bond, og jeg nød det, mens det stod på. Samtidig er Bond også lidt af en spændetrøje, som vejer tungt over skuldrene. Der er nogle klare begrænsninger for, hvor meget man kan påvirke figuren. Og man vil nødig være den, der bryder magien.



Endnu i dag trækker Pierce Brosnans læber sig sammen i et jag af bitterhed, når han mindes den telefonsamtale i 2004, hvor Bond-producerne meddelte ham, at han var færdig som 007 efter ni år i rollen.

– Den dør blev smækket i på et meget sent tidspunkt i forløbet, siger Brosnan. Han havde gerne givet Bond en femte og sidste tur i manegen. Men bagmændene ønskede at genstarte filmserien med Daniel Craig som en yngre Bond. Der var ikke noget at stille op.

– På en måde vidste jeg godt, at der var nogle ændringer under opsejling. Jeg blev bare meget vred og forurettet over måden, de håndterede det på, forklarer han.

At Bond-serien i næste måned fejrer 50-års jubilæum efter alle kunstens regler, når den 23. film i rækken, »Skyfall«, får premiere, lader ikke til at optage Brosnan synderlig meget.

– Det er Daniels problem, konstaterer han med et lille, skævt smil.

Derimod tænker Pierce Brosnan en del over en kommende milepæl i hans eget liv. Han fylder 60 til maj næste år [2013], og for ham er det ikke bare endnu et tal i rækken, men et skarpt hjørne, som maner til eftertanke.

– Jeg strøg ind over 50-års grænsen i flyvende stil. 51 og 52 gik også fint. Omkring de 53 begyndte jeg at mærke en smule turbulens. I kroppen, i sindet, i min indstilling til livet. Jeg blev bevidst om, at uret tikker. Jeg er mere opmærksom på at være til stede i nuet med mine børn og mere lidenskabelig omkring at være i live. Og så føler jeg mig lidt mindre nervøs over at spille skuespil – om end nerverne aldrig helt forsvinder, slutter Pierce Brosnan.

> Filmnørdens James Bond-special (med Brosnan-lydklip og anmeldelse af "Skyfall")

Trine Dyrholm og Pierce Brosnan i "Den skaldede frisør" | pr-foto: Duane Gregory

Pierce Brosnan om Susanne Bier:
– Susanne er blændende, sexet, livfuld og smuk. Som filmmager er hun begavet med fremragende øjne og ører. Hun kan somme tider være krævende, kommanderende, påståelig og voldsomt irriterende. Samtidig er hun temmelig dejlig og lidt af en forførerske, så hun kan slippe af sted med hvad som helst!

Susanne Bier om Pierce Brosnan:
– Pierce udstråler altid enormt meget værdighed. Han har en djævelsk humor. Som skuespiller er han mindst lige så modig som Trine (Dyrholm, red.). Og så ser han vildt godt ud!

Trine Dyrholm om Pierce Brosnan:
– Pierce er den mest charmerende gentleman, man kan tænke sig. Jeg var meget nervøs for at møde ham, fordi han er sådan en stor stjerne. Men til vores første læseprøve på filmen greb han min hånd, kiggede mig dybt i øjnene og begyndte at læse højt fra manuskriptet. Han inviterede mig ind i sit »rum«, og det fik mig til at slappe fuldstændig af. Han er helt nede på jorden, meget generøs, begavet og morsom. Det er ikke svært at falde for ham, hvilket jeg tror, at samtlige kvinder på filmholdet gjorde. Og vist også nogle af mændene!

---

BLÅ BOG: Pierce Brendan Brosnan

• Irsk skuespiller og filmproducer, født 16. maj 1953.
• Uddannet fra Drama Centre London i 1975. Filmdebut i 1980.
• Gift med journalist Keely Shaye Smith i 2001. Har sønnen Sean fra et tidligere ægteskab med skuespilleren Cassandra Harris (1980-91).
• Bosat i Californien og Hawaii, hvor han ynder at male i sin fritid.
• Er ambassadør for UNICEF og aktiv i en række miljø- og kræftorganisationer.

Mission Oversæt 007: Problemet med James Bond-nyudgivelserne

Sidste efterår annoncerede forlaget Rosenkilde og Bahnhof, at de ville genudgive samtlige af forfatteren Ian Flemings James Bond-romaner og noveller på dansk. Umiddelbart et prisværdigt initiativ.

> Forlagets pressemateriale om James Bond-serien (pdf)

Serien, der tæller 12 romaner og 2 novellesamlinger, udkom i kronologisk rækkefølge a to omgange i oktober og november 2014. Alle bøgerne blev udstyret med nye forsideillustrationer, designet af Silvana Nikolic, samt udmærkede forord skrevet til lejligheden af den alvidende bondolog Rasmus Paaske Larsen, der til daglig arbejder i Kirkeministeriet.

Rosenkilde og Bahnhofs serie af Ian Fleming-nyudgivelser (2014)

Forlaget fejrede bogrækken med reception, paneldebat og Vesper-cocktails på Holmen Mindship den 27. november. Rasmus Paaske Larsen og Bo Tao Michaëlis diskuterede veloplagt agent 007's litterære meritter, men ét væsentligt punkt forblev uberørt under hele seancen:

At de anvendte oversættelser er af yderst svingende kvalitet.

Rosenkilde og Bahnhof har nemlig valgt at basere hele genudgivelsesrækken på bøgernes danske førsteudgaver. Med en enkelt undtagelse (novellen ”007 i New York”, som aldrig før har været udgivet i Danmark) stammer oversættelserne fra perioden 1953 til 1966, altså samtidig med originaludgaverne. Denne løsning er imidlertid ikke uproblematisk.

Angiveligt skyldes bevarelsen af de oprindelige oversættelser, at forlaget har ønsket at fastholde James Bond-figuren i den koldkrigsæra, som Ian Fleming skrev romanerne i. Set i dét lys kan fordanskningernes i passager noget altmodische sprogbrug ikke nægtes en vis charme. Desværre – og dette er langt mere grelt: Flere af datidens oversættere var med rette berygtede for deres særdeles hårdhændede omgang med romanforlæggene, hvad enten der stod Ian Fleming eller Dostojevskij på bogryggen.

Ny udgave fra Rosenkilde og Bahnhof (2014)
Oversat af Rita Damm med "revisioner" af Rasmus Paaske Larsen

Skræmmeeksemplet i Agent 007-serien er ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963), der ellers er en af Ian Flemings mest læseværdige Bond-bøger. Men både den danske førsteudgave og den aktuelle nyudgivelse er voldsomt amputeret i forhold til Flemings engelske original.

Rita Damms ufølsomme og uelegante bearbejdelse fra 1963 buldrer hovedløst igennem teksten og springer ofte over hele afsnit uden at blinke. Hastværket går især ud over de berømte, beskrivende passager, hvor eks-journalisten Fleming folder sin detaljerige fortællestil, the Fleming sweep, ud i fuldt flor. Damms danske skamhugning udvander Flemings prosa til det rene ingenting. Dermed fordufter meget af meningen med overhovedet at gøre Ian Flemings samlede værker tilgængelige på dansk.

Allermest forstemmende er det dog, at Rosenkilde og Bahnhof undlader at gøre opmærksom på, at det er en drastisk forkortet udgave af ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste”, som læseren holder mellem hænderne. Hverken forlagets hjemmeside, pressematerialet eller Rasmus Paaske Larsens otte sider lange forord nævner dette forhold, endsige bogens danske udgivelseshistorik, med så meget som ét bogstav.

Genudgivelse fra Forum (2002), nyoversat af Claes Johansen

Sagen er desto mere absurd, idet der faktisk foreligger en glimrende – uforkortet – dansk oversættelse af netop ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”. Claes Johansen nyoversatte bogen i fuld længde, da forlaget Forum genudgav denne titel og ”Goldfinger” i 2002. Som man vil se af nedenstående eksempler, er Claes Johansen helt anderledes loyal mod Flemings omhyggelige, til tider omstændelige stil, som han formidler med fingerspidsfornemmelse og respekt for originalens tone. Men denne version har Rosenkilde og Bahnhof altså vraget til fordel for et sjusket og bedaget kondensat – også selv om forlaget var gjort bekendt med eksistensen af Johansens oversættelse.

Claes Johansen skrev endda i januar 2003 en kronik til Berlingske Tidende, hvor han causerede over de tidligere lemfældige fordanskninger af agent 007's romaneventyr. Her argumenterede Johansen for, at brugen af udeladelser i oversættelser er en højst utidssvarende makrostrategi:

”Det første sæt af danske oversættelser reflekterer sandsynligvis den måde, Bond-bøgerne i sin tid blev læst på af engelske skoledrenge – man springer hen over de kompakte, deskriptive passager for at nå frem til den næste pige med silkestrømper og brystholder, det næste slagsmål eller den næste elektroniske himstregims. Men den form for læsning giver ingen mening i år 2003, hvor letpåklædte piger, ultravold og ”gadgets” er blevet hverdagskost. […] I stedet kan man give sig god tid, snuppe en dyb indånding foran hvert nyt, koncentreret afsnit og så dykke ned i Flemings særegne univers.”

> KRONIK: Om at oversætte 007 (Claes Johansen 12.01.2003, Berlingske.dk)

---

Mission Oversæt 007: Tekstanalysen

En gennemgang af nyudgivelserne fra Rosenkilde og Bahnhof afslører, at den ”sproglige revision” af teksterne, som forlaget henviser til, mestendels beløber sig til ren kosmetik (som f.eks. at ændre stavemåden af ”silhouet” til ”silhuet”). Kun i ”Man lever kun to gange” (You Only Live Twice, org. 1964) har Rasmus Paaske Larsen haft held til at indføje et par væsentlige sider, som manglede i tidligere danske udgaver.

Allerede fra begyndelsen af ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” bemærker man slående forskelle udgivelserne imellem.

Fra Ian Flemings hånd rummer det indledende kapitel 2833 ord. Claes Johansen har brugt 2881 ord på at fordanske denne tekstmængde, mens Rita Damm tromler igennem kapitlet og nøjes med 2257 ord. Det svarer til 78 % af Johansens tekstnære oversættelse og 79 % af Flemings original.

Dansk førsteudgave af "On Her Majesty's Secret Service" fra Skrifola (1965)
Oversat af Rita Damm

Den udgave, som Rosenkilde og Bahnhof nu har sendt på markedet, mangler altså 21-22 % af indholdet i første kapitel alene. Tag for eksempel åbningssiden, hvor Fleming malerisk skildrer farverne, lydene og menneskene på en strandpromenade:

It was one of those Septembers when it seemed that the summer would never end.The five-mile promenade of Royale-les-Eaux, backed by trim lawns emblazoned at intervals with tricolour beds of salvia, alyssum and lobelia, was bright with nags and, on the longest beach in the north of France, the gay bathing tents still marched prettily down to the tide-line in big, money-making battalions. Music, one of those lilting accordion waltzes, blared from the loudspeakers around the Olympic-size piscine and, from time to time, echoing above the music, a man's voice announced over the public address system that Philippe Bertrand, aged seven, was looking for his mother, that Yolande Lefevre was waiting for her friends below the dock at the entrance, or that a Madame Dufours was demanded on the telephone. From the beach, particularly from the neighbourhood of the three playground enclosures -'Joie de Vivre', 'Helio' and 'Azur' - came a twitter of children's cries that waxed and waned with the thrill of their games and, farther out, on the firm sand left by the now distant sea, the shrill whistle of the physical-fitness instructor marshalled his teenagers through the last course of the day.It was one of those beautiful, naive seaside panoramas for which the Brittany and Picardy beaches have provided the setting - and inspired their recorders, Boudin, Tissot, Monet - ever since the birth of plages and bains de mer more than a hundred years ago.

Samme side er i den danske nyudgivelse kogt ned til otte linjer:

James Bond sad i dybe tanker og betragtede solnedgangen over den kilometerlange strandpromenade ved Royale-les-Eaux med alle det mondæne badesteds velholdte plæner og blomsterbede i tricolorens farver, de kulørte vimpler og muntert spraglede badekabiner, de larmende højttalere omkring svømmebassinerne, børnenes glade skrig fra de indhegnede legepladser og svømmelærerens ude fra vandkanten, hvor dagens sidste teenage-hold var ved at slutte af.

Eksempler fra bogens senere kapitler viser også, hvor meget fattigere Rita Damms oversættelse er i forhold til Ian Fleming og Claes Johansens udgaver. Det er mildest talt en ommer – og en ærgerlig skønhedsplet på en ellers velment genudgivelsesplan.

Forståelsesnøgle:
Engelsk original (Ian Fleming 1963)
Rosenkilde & Bahnhofs udgivelse (Rita Damm 1963, ”sproglig revision" ved Rasmus Paaske Larsen 2014)
Forums udgivelse (nyoversat af Claes Johansen 2002)

---

Uddrag af kap. 9, ”Irma la Knap så Douce” (Irma la Not so Douce)
Her smile was an oblong hole without humour or welcome […]
Hendes smil var uden varme [...]
Hun smilede, men smilet var bare et rektangulært hul uden humor og imødekommenhed […]

Uddrag af kap. 10, ”Ti flotte piger” (Ten Gorgeous Girls)
Blofeld had certainly spent money on his eyrie. Their three tables, in a remote corner by the long, curved, curtained window, occupied only a fraction of the space in the big, low, luxuriously appointed, mock-German baroque room, ornate with candelabra suspended from the stomachs of flying cherubs, festooned with heavy gilt plaster-work, solemnized by the dark portraits of anonymous noblemen. 
Blofeld havde bestemt ikke sparet på skillingerne! Spisesalen var luksuriøst indrettet med stuk på loftet, svære kandelabre og malerier på væggene.
Blofeld havde unægtelig brugt en masse penge på ørnereden her. Det lille selskabs tre spiseborde, der stod i hjørnet ovre ved det lange, buede vindue, optog kun en brøkdel af pladsen i den store, lavloftede, luksuriøse stue. Stilen var tysk pseudo-barok med træudskæringer og lysekroner hængende ned fra maven af flyvende keruber. Brede, forgyldte gipspaneler med guirlandemønstre løb langs lofterne, og på væggene hang mørke portrætter af unavngivne adelsmænd.

Uddrag af kap. 12: ”To gange lige på vippen”/”Lige ved og næsten ...” (Two Near Misses)
… the terrified novice who, with stuck-out behind, stemmed his way down, his skis angled and edged like a snow-plough, with occasional straight runs diagonally across the polished slope - dashing little sprints that usually ended in a mild crash as he ran off the flattened surface into the thick powder snow that edged the wide, beaten piste.
… den rædselsslagne nybegynders akavede snepløjning, der i reglen endte med en tur i snedyngen langs den glatte løjpe.
… den skræmte nybegynder, der slæbte stavene efter sig i et eneste langt forsøg på at bremse, mens hans ski stod i en spids vinkel som skovlen på en sneplov, og turen gik frem og tilbage på tværs af den glatte piste – små livlige sprint, der i reglen endte i et par kolbøtter, når pistens glatte overflade pludselig holdt op og blev til tyk, grynet sne.

Engelsk førsteudgave (Pan Books 1963)

---

Forlaget Rosenkilde og Bahnhof genudgav Ian Flemings første syv James Bond-bøger på dansk den 15. oktober 2014. De resterende syv titler i serien udkom den 17. november 2014.

Titlerne i serien:
1. Casino Royale (Casino Royale, org. 1953 – tidl.: Banko for døden)
2. Lev og lad dø (Live and Let Die, org. 1954 – tidl.: Blodig vej til Jamaica)
3. Moonraker (Moonraker, org. 1955 – tidl.:Agent 007; James Bond og Tordenkilen)
4. Diamanter varer evigt (Diamonds are Forever, org. 1956 – tidl.:Agent 007 spiller højt)
5. Kærlig hilsen fra Kreml (From Russia with Love, org. 1957 – tidl.: Agent 007 jages; Med russisk kærlighed
6. Dr. No (Dr. No, org. 1958 – tidl.:Agent 007 operation mord)
7. Goldfinger (Goldfinger, org. 1959 – tidl.: Døden må vente; Agent 007 kontra Goldfinger)
8. Strengt fortroligt (For Your Eyes Only, org. 1960)*
9. Kodenavn Thunderball (Thunderball, org. 1961 – tidl.: Domino; Agent 007 i ilden)
10. Spionen der elskede mig (The Spy Who Loved Me, org. 1962 – tidl.: Jeg elskede James Bond)javascript:void(0);
11. I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963 – tidl.: Spillet er ude, James Bond)
12. Man lever kun to gange (You Only Live Twice, org. 1964 – tidl.: Du lever kun to gange, James Bond)
13. Manden med den gyldne revolver (The Man with the Golden Gun, org. 1965)
14. Octopussy (Octopussy and The Living Daylights, org. 1966 – tidl.: 100.000 er budt, James Bond)*

* novellesamling

---

STORT JAMES BOND-TEMA PÅ BRIES BLOG-O-RAMA:

• Brie møder George Lazenby
• 007-biler i London: Brie besøger "Bond in Motion"
• "Designing 007": Fotoreportage fra udstillingen på Barbican
• Hør Filmnørdens Hjørnes store James Bond-podcast fra 2012
• From Denmark with Love: Brie interviewer Bond-casteren Debbie McWilliams
• "Bond om Bond": Brie anmelder Sir Roger Moores nye bog
• Dagbog fra et rekordforsøg: Reportage fra Bio City Odenses 007-maraton i 1999
• John Barry 1933-2011: Den lækre lyd af luksus
• En helt igennem almindelig skotte: Portræt af Sir Sean Connery
• Læs om mit møde med Daniel Craig (Cowboys & Aliens)

George Lazenby 75 år: Brie møder James Bond!

Som filmjournalist og livslang James Bond-fan har jeg trykket Pierce Brosnan i næven og stirret direkte ind i Daniel Craigs stålblå øjne. Men jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle nå at møde dén James Bond-skuespiller, der faldt mest uden for rammerne. George Lazenby spillede kun rollen én gang, men har alligevel - eller måske netop derfor - aldrig siden kunnet ryste den af sig.

Brie og George Lazenby, Malmø 2014. Det er Brie til højre.

George Robert Lazenby fylder 75 år i dag, den 5. september 2014. Den brunøjede australier er ene og alene berømt for at være fotomodellen, der forspildte sit livs chance, efter at han i 1969 afløste Sean Connery som James Bond i "On Her Majesty's Secret Service" (Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste).

I'd never been an actor before. I became James Bond through my arrogance and ignorance and not knowing I couldn't do it.

- George Lazenby 

I ungdommeligt overmod vendte George Lazenby 007-figuren ryggen efter denne ene film, fordi han ikke troede på Bond-fænomenets levedygtighed. Han ville hellere opsøge "seriøse" roller, sagde han dengang, da han stadig troede, at verden lå for hans fødder.

Den smertelige ironi i tilfældet George Lazenby er, at han aldrig nogensinde fik en lige så god rolle som James Bond. Lazenbys primadonnanykker ramte hans karriere som en boomerang, og efter "On Her Majesty's Secret Service" måtte han tage til takke med sporadisk arbejde i billige B-film, tilfældige tv-serier og reklamefilm.



Ofte var Lazenbys relation til James Bond-fænomenet den eneste grund til, at han overhovedet blev castet. Et typisk eksempel er tv-filmen "The Return of the Man from U.N.C.L.E." fra 1983, hvor han optræder i tre minutter under navnet "J.B." (nudge-nudge) og kører rundt i en Aston Martin.

> Se George Lazenbys gæsteoptræden som J.B. i "The Return of the Man from U.N.C.L.E." (1983)

Tidligere i år opdagede jeg ved et tilfælde, at den 74-årige George Lazenby var programsat som en af kendisserne på SciFiWorld-messen i Malmø. Denne chance kunne jeg naturligvis ikke gå glip af. Lørdag den 1. marts 2014 stod jeg over for den australske eks-Bond i en kold messehal, hvor han tilbragte weekenden med at skrive autografer og posere med fans, mens en emsig assistent indkrævede 200 svenske kroner per krusedulle eller foto.

Med sit trætte udtryk og et højst u-Bond-agtigt, spraglet tørklæde dinglende fra halsen lignede George Lazenby i Malmø det, han var: en aldrende, australsk pensionist, som udelukkende deltager i James Bond-relaterede sammenhænge, når han bliver betalt godt for det.

Brie møder George Lazenby på SciFiWorld Malmö 2014.

I 2006 lod Lazenby sig portrættere i det hollandske tv-program "Andere tijden: De 'vergeten' James Bond". Til allersidst i interviewet (tidskode 26:58) sænker Lazenby paraderne og giver os et ærligt indtryk af, hvordan det føles at have James Bonds spøgelse svævende over sin skulder hele livet:

I've had to live my life as a one-time James Bond. It's a constant job. I can hear people, they go: 'Look! It's that guy. Tarzan, wasn't he? No, he was in Star Trek. No, he's that James Bond guy!' It's just a constant fuzz throughout life.

> Se programmet "Andere tijden: De 'vergeten' James Bond" her

---

George Lazenby fortæller
George Lazenby in his own words (Malmö, Sweden 03-01-2014)

SciFiWorld-messen i Malmø bød også på en Q&A, hvor George Lazenby genfortalte en stribe anekdoter fra sin tid før og efter agent 007. En af de mere farverige handlede om den gang, Lazenby inviterede 40 portugisiske showgirls op på sit hotelværelse, hvorefter han måtte hente forstærkning hos den australske tennisspiller Lew Hoad, som boede på samme hotel. De to landsmænd havde ikke mødt hinanden før, men efter dén nat var de venner for livet!
(Til ære for eventuelle internationale læsere er de følgende citater ikke oversat.)

GEORGE LAZENBY ON BECOMING JAMES BOND:

I never wanted to be an actor. A friend of mine double-dated an agent who wanted to be an actor. I took her out, and next thing, she wants me to go up for James Bond. That's how it happened.  

GEORGE LAZENBY ON DOING HIS OWN STUNTS:

I ended up doing all my own stunts. I didn't know the other guy didn't do 'em. The director's attitude was, "Shit, if we kill him off, we get a second shot. No-one's seen him anyway!" The fight scenes were easy, but I was jumping out of helicopters, hanging off cables thousands of feet up in the air, thinking "What am I doing here?" And I always said, "Bet the other fellow didn't have to do this." And that's where that line came from, "This never happened to the other feller", when Diana Rigg ran off with my car on the beach. 

GEORGE LAZENBY ON WHY HE ONLY DID ONE BOND FILM:

I never signed the contract. I got through the whole movie by sending it back all the time, because I'd ask them to change this and I'd send it back, then change that and send it back. This went back and forth until I'd finished the movie, and I hadn't signed the contract! Harry Saltzman, the producer, came up to me and said, “What are we gonna do to get you to sign the contract?” And I said, “I'm not gonna do another one.”

Harry Saltzman offered me a million dollars under the table – what Hugh Hefner paid for the Playboy mansion. Everybody was telling me, “James Bond's over. Finished. "Easy Rider" is in, Bruce Lee is in.” All those types of things. They said, “This guy called Clint Eastwood, he can make 500 grand in Italy making a western. He didn't even speak! If you go and do two westerns, they'll give you a million bucks.” This was the kind of dialogue I was getting. 

So I told them I wasn't gonna do it, and after that, when I got a film offered, I'd get on the film, and [the Bond producers] would ring up and say I'm under contract, and they'd sue them. I got thrown off about fifteen movies. In other words, I was blacklisted. 

GEORGE LAZENBY ON GETTING WORK AFTER BOND:

I went over to Hong Kong and did three kung fu movies, then went back to Australia and did a little commercial there that kind of kept me going. Cigarette commercial. I didn't smoke. I expected the guy to give me five grand, and he said, “Look. It's only for Australia. Don't say no until you hear what we have to tell you.” I'm thinking, “Jesus, I hope they give me five grand.” He says, “75.000. That's the most we can pay you.” They could have gotten me for five, I was broke. That went on for years, and then I went to America and couldn't get arrested. 

GEORGE LAZENBY ON HIS LIFE AFTER BOND:

Do I regret it? Yes and no. I have six great kids that I probably wouldn't have had. I remember this psychic: “Do you want me to read what would have happened for you if you'd been James Bond? You'd have three big houses in Beverly Hills with three beautiful wives living in them, and you'd be wondering what to do next. You'd probably be a drug addict.” 

Well, it turns out that I've had three houses, but not in Beverly Hills. Then I had a problem with alcohol for a time. Otherwise, you know, when I look back on my life, I've done what I wanted to do. And I wouldn't have been able to do it if I'd been stuck with James Bond. 

Et kig bag kulisserne i fotostudiet. Malmø, marts 2014.

---

George Lazenbys andre film

George Lazenbys erindringer, "The Other Fella", har været lige på trapperne i snart mange år, men har stadig ingen klippefast udgivelsesdato. "It's hard!" klynkede Lazenby, da jeg spurgte ham, hvordan det går med at få skrevet selvbiografien færdig. Desværre glemte jeg at udfritte ham om, hvilke titler han kan anbefale fra sin filmografi ud over "On Her Majesty's Secret Service". Der er næppe mange. Her kommer dog et par stykker, som i mine øjne besidder en form for underholdningsværdi, der rækker ud over det rent kuriøse.

Who Saw Her Die?
(Chi l'ha vista morire?, 1972, Aldo Lado)
Den italienske giallo "Who Saw Her Die?" (1971) foregår i Venedig og kan ses som en til tider ganske stilfuld forløber til Nicolas Roegs "Don't Look Now" (Rødt chok, 1973). En langhåret Lazenby smed 17 kilo til denne rolle, som han ifølge instruktøren, Aldo Lado, kun påtog sig for at betale sin gæld efter Bond-eventyret. Desværre er det svært at bedømme den udmagrede Lazenbys præstation, da han er klodset eftersynkroniseret på amerikansk gennem hele filmen.



Stoner
(aka The Shrine of Ultimate Bliss, 1974, Huang Feng)
At George Lazenby slår en proper næve, så vi allerede i "On Her Majesty's Secret Service" (og manden er jo ikke australier for ingenting). I kungfu-filmen "Stoner" (1974) går Lazenby og hans pornosnegl på hævntogt i et syndigt rodsammen af lummer 70'er-sleaze, hidsig funkmusik, rådden dubbing og masser af afklædte damer. Lazenby slås bl.a. mod legenden Sammo Hung, og selv om han tydeligvis ikke er på niveau med de kampsportseksperter, han er oppe imod, kommer han langt på ren og skær sammenbidt energi.

Manden fra Hong Kong
(The Man from Hong Kong, 1975, Brian Trenchard-Smith)
Den kvalitativt bedste og mest seværdige af George Lazenbys tre Hongkong-knallerter er Tarantino-favoritten "The Man from Hong Kong" (Manden fra Hong Kong), der også er en af de få Lazenby-film, som har opnået premiere i danske biografer. Som det fremgår af nedenstående klip fra dokumentarfilmen "Not Quite Hollywood" er det Lazenby selv, som er faretruende tæt på at gå op i flammer i denne forrygende slagsmålscene fra filmens klimaks!



Hele filmen: https://www.youtube.com/watch?v=bdh0VLVBIeg

Vil du vide mere om George Lazenby, kan jeg anbefale Nicolas Barbanos artikel i det sidste nummer af det danske tegneseriehæfte James Bond 007 (nr. 7 fra 1984). Trods enkelte småfejl er det stadig den bedste tekst, jeg har læst om Lazenby på dansk.

---

MERE JAMES BOND PÅ BRIES BLOG-O-RAMA:

• 007-biler i London: Brie besøger "Bond in Motion"
• "Designing 007": Fotoreportage fra udstillingen på Barbican
• Hør Filmnørdens Hjørnes store James Bond-podcast fra 2012
• From Denmark with Love: Brie interviewer Bond-casteren Debbie McWilliams
• "Bond om Bond": Brie anmelder Sir Roger Moores nye bog
• Dagbog fra et rekordforsøg: Reportage fra Bio City Odenses 007-maraton i 1999
• John Barry 1933-2011: Den lækre lyd af luksus
• En helt igennem almindelig skotte: Portræt af Sir Sean Connery
• Læs om mit møde med Daniel Craig (Cowboys & Aliens)

007-biler i London: Brie besøger "Bond in Motion"

Endnu en gang lokker London med en lækkerbisken til James Bond-fans som undertegnede. Udstillingen "Bond in Motion", der åbner på London Film Museum i dag, fredag den 21. marts, byder på verdens største, officielle samling af originale 007-transportmidler!

Over 100 effekter, heraf 16 af de originale biler fra James Bond-filmserien, kan opleves i London Film Museums rummelige udstillingslokaler. Dertil kommer et udvalg af de motorcykler, flyvemaskiner og både, som Sean Connery og hans efterfølgere har benyttet i rollen som agent 007.

"Bond in Motion" kan også fremvise en montre med rekvisitter, hvoraf nogle er gengangere fra "Designing 007"-udstilingen på Barbican i 2012, mens andre aldrig har været udstillet før (f.eks. kan man nærlæse Bonds evalueringspapirer fra "Skyfall"). Museets beskedne øvre mezzanin er forbeholdt originale storyboardtegninger og skitser, hvoraf de ældste daterer helt tilbage til "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963).

Goldfingers Rolls-Royce Phantom III løftes på plads | Foto © London Film Museum

Endelig indeholder "Bond in Motion" flere eksotiske kuriosa såsom Bonds begravelsesleje fra "Du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967) og den cellokasse, der fragter James Bond og Kara Milovy over den østrigske grænse i "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987). Og så vil det muligvis berolige fans af Bonds legendariske Aston Martin DB5, at den model, som gennemhulles af Silvas bøller i "Skyfall" (2012), er en ufatteligt detaljeret miniature i skala 1:3, fremstillet ved hjælp af en 3D-printer!

Jeg havde den store fornøjelse at deltage i udstillingens pressedag tirsdag 18. marts, hvor jeg fik skudt nogle snapshots og sludret med et par garvede Bond-medarbejdere i form af stuntinstruktøren Vic Armstrong og special effects-eksperten Chris Corbould. Tilsammen har de to herrer arbejdet på 16 Bond-film. (Interviewene vil være at læse i Børsen den 11. april.)

Maryam d'Abo, Barbara Broccoli, Naomie Harris, Caterina Murino og Michael G. Wilson på pressedagen | foto © 007.com

Pressedagen blev i øvrigt invaderet af en privat reception for EON Productions, der er produktionsselskabet bag 23 af de hidtil 25 Bond-film. Sjældent har denne 007-nørd været mere starstruck, end da jeg pludselig stod omringet af Naomie Harris (Miss Moneypenny), Maryam d'Abo (Kara Milovy), producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, scenografen Peter Lamont og, ikke mindst, designgeniet Sir Ken Adam i egen tudsegamle person!

Smagsprøver fra "Bond in Motion":

Det ældste køretøj på udstillingen "Bond in Motion" er skurken Auric Goldfingers stilige Rolls-Royce Phantom III fra 1937 (med sort læderindtræk). Det er dén, som Bond skygger på de schweiziske landeveje i "Agent 007 kontra Goldfinger" (1964). Bilen skyder en topfart på 148 km/t. og vejer tæt på 3,6 tons.

Rolls-Royce Phantom III | Foto © Brian Iskov

En ofte overset godbid blandt Bond-slæderne er den Mercury Cougar XR7 fra 1969, som Diana Rigg river rundt på isen under stockcar-ræset i "On Her Majesty's Secret Service" (Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste, 1969). Tre biler overlevede indspilningen af den voldsomme sekvens, og man kan stadig se ridserne i lakken på det udstillede eksemplar.

Mercury Cougar XR7 | Foto © Brian Iskov

Og sådan her tager en Aston Martin DBS sig ud, efter at Bond (eller rettere hans stuntkører) har kastet den rundt på en øde landevej i "Casino Royale" (2006). Chris Corbould fortalte mig, at DBS'en var så velafbalanceret fra fabrikkens side, at den nægtede at slå en eneste kolbøtte for stuntholdet. Corboulds teknikere måtte installere en nitrogenkanon under bilen for overhovedet at få den til at løfte sig fra asfalten. Så lykkedes det til gengæld også stuntkøreren Adam Kirley at vælte Aston'en syv gange rundt om sig selv, før den holdt op med at rulle. En verdensrekord, ifølge Guinness!

Aston Martin DBS | Foto © Brian Iskov

Til lands, til vands - og i luften. Den britiske oberstløjtnant Ken Wallis, som døde sidste år, opfandt og konstruerede enmands-autogyroen Little Nellie i 1962. Den gadget-fyldte maskine fik sine fem minutter i rampelyset, da Q udleverede Nellie som samlesæt til Sean Connerys 007 i "You Only Live Twice" (1967). I virkeligheden var det Wallis selv, der fløj sit hjertebarn hen over Japans vulkanlandskaber og legede kispus med SPECTREs helikoptere.

Little Nellie | Foto © Brian Iskov

Little Nellie (detalje) | Foto © Brian Iskov

Acrostar BD-5J fra "Octopussy" (1983) stod opført i Guinness Rekordbog som "verdens mindste jetfly" i over 25 år, og det er vitterlig ikke ret stort, når man står ved siden af det (3,6 meter langt, svarende til en Renault Twingo). Flyet blev designet af Jim Bede i 1971 og fløjet i filmen af J. W. "Corkey" Fornoff. Bemærk styregrejet: Det ligner mistænkelig meget et cykelstyr!

Acrostar BD-5J | Foto © Brian Iskov

Acrostar BD-5J (detalje) | Foto © Brian Iskov

"The Man with the Golden Gun" (Manden med den gyldne pistol", 1974) huskes bedst for scenen, hvor James Bond kører en AMC Hornet ud over en sammenstyrtet bro i Thailand og skruer bilen 360 grader om dens længdeakse, før den lander på alle fire hjul på den modsatte flodbred. Spiralhoppet, som blev udført i ét take af Loren "Bumps" Milligan, var det første stunt i filmhistorien, som blev udregnet ved hjælp af computere. Såvel Bonds AMC som Scaramangas transformer-flyvebil af samme mærke er dog kun repræsenteret på udstillingen i form af storyboards og produktionstegninger.

Skitse af modificeret AMC Hornet | Foto © Brian Iskov

Det absolut sejeste og mest berømte af Roger Moore-æraens transportmidler er uden tvivl hans Lotus Esprit S1, der kunne transmogriffe sig selv om til en ubåd (en effekt, der blev skabt med en blanding af modeller og bilskrog med dykkere indeni). Lotusen fra "The Spy Who Loved Me" (Spionen der elskede mig, 1977) gik under kælenavnet "Wet Nellie" som et kærligt nik til den førnævnte Little Nellie. Noget ufortjent er denne ikoniske 70'er-øse gemt af vejen i det fjerneste hjørne af udstillingen.

Lotus Esprit S1 | Foto © Brian Iskov

Afdelingen for søgående fartøjer rummer desuden Blofelds knap så elegante enmandsubåd, Bath-o-Sub, fra "Diamonds are Forever" (Diamanter varer evigt, 1971 - ikke afbildet her) samt et par deciderede undervandsslæder fra "Thunderball" (Agent 007 i ilden, 1965) og remaket "Never Say Never Again" (1983). Sidstnævnte film blev lavet uden for nummer af et rivaliserende filmselskab, og endnu i dag anses det for helligbrøde at nævne dens titel i korridorerne hos EON Productions!

Diverse undervandsgrej | Foto © Brian Iskov

Bondolaen, den idiotiske luftpudegondol fra "Moonraker", er gudskelov ikke med på "Bond in Motion". Men det er til gengæld et andet, næsten lige så fjollet befordringsmiddel. Der er tale om Q's krokodille-ubåd fra "Octopussy", hvis klaustrofobiske glasfiberskrog med elmotor lige akkurat har plads til én person i vandret tilstand (Roger Moore, hvem ellers!).

Nørdfaktum: Filmholdet importerede også en rigtig, levende krokodille til sekvensen i "Octopussy". Men under optagelserne stak kræet af og gik i hi under kulisserne på Pinewood Studios. Den dukkede først frem igen to uger senere!

Crocodile submarine | Foto © Brian Iskov

> Læs også min fotoreportage fra "Designing 007" på Barbican
> Hør Filmnørdens Hjørnes store James Bond-podcast (2012)

Udstillingsfakta

"Bond in Motion" er en videreudbyggelse af den udstilling, som tidligere har kunnet ses på Beaulieu National Motor Museum. Udstillingen på London Film Museum fortsætter året ud og formentlig også ind i 2015.

London Film Museum ligger få minutters gang fra undergrundsstationen Covent Garden. Entre til udstillingen koster £14,50 (ca. 130 kroner) for voksne og £9,50 (85 kr.) for børn. Særlige familiebilletter for to voksne og to børn under 16 år sælges for £38 (250 kr).

Museet har åbent alle ugens dage kl. 10-18; lørdage og søndage dog til kl. 19. Det anbefales at bestille billetter på forhånd via londonfilmmuseum.com.

Fra udstillingens Bond-logo-fotoservice

Bond 50: Filmnørdens Hjørnes James Bond-podcast - inkl. anmeldelse af "Skyfall"

Så kom "Skyfall" endelig!

Og med dén kom også Bries forløsning efter fem ugers intens dyrkning af James Bond, hvor jeg har genset alle de foregående film på blu-ray, skrevet Bond-artikler til bl.a. Politiken, læst op på min Bond-lekture og fået mine to minutters tv-berømmelse som Bond-ekspert i - af alle steder - TV 2's vejrudsigt!

> Brie præsenterer vejret i James Bond-filmene (TV 2 26. oktober 2012)

Min fejring af Bond-seriens jubilæum kulminerede endegyldigt sidste fredag, da Casper "kendt fra Go' morgen Danmark" Christensen og jeg nørdede Agent 007 til den store guldmedalje for åben mikrofon. Filmnørdens Hjørnes podcast nr. 65 er helliget Ian Flemings James Bond, og i 2 ½ time graver Casper og jeg dybt i den nørdede godtepose for at finde jomfruelig trivia om den ellers så gennemtyggede hemmelige agent og hans 50-årige filmkarriere.

F.eks. er det kun i Filmnørdens store James Bond-podcast, at du kan høre en afslørende montage, der gør det endog meget tydeligt, at en række af de tidlige Bond-babes blev eftersynkroniseret af én og samme skuespiller (Nikki van der Zyl). Du kan læse baggrundshistorien om den usynlige Bond-babe i denne artikel fra Daily Mail.

Selveste Pierce Brosnan kigger såmænd også forbi podcast nr. 65 i et eksklusivt interviewklip, hvor han fortæller om udfordringerne ved at spille James Bond!

Casper og Brie anmelder naturligvis "Skyfall" i podcasten (fra 01:23 til 01:38), og vi gennemgår desuden den officielle jubilæums-dokumentarfilm "Everything Or Nothing", som Jens Ditlev Christensen fra SF Film venligt stillede til rådighed for os. Dokumentaren, som er ganske fremragende, følger Bond-producernes kamp for at holde franchisen kørende gennem 50 år.

"Everything or Nothing" kan indtil videre kun ses i udvalgte engelske biografer og på EPIX-kanalen i USA. Bries Blog-O-Rama erfarer dog, at DR har overvejet at købe de danske tv-rettigheder til "Everything Or Nothing" i forbindelse med den aktuelle James Bond-kavalkade på DR1 og DR HD. Hold øje med Bries Blog-O-Ramas Facebook-side, hvor jeg nok skal give lyd, når og hvis dokumentaren bliver programsat.

FILMNØRDENS HJØRNES PODCAST 65: Den om James Bond
> som mp3
> på iTunes
> på Rapidshare
> hos Filmnørdens Hjørne (med velkomsttekst af Casper)

Forresten, så glemte vi helt at nævne, at Rowan Atkinson filmdebuterer i en James Bond-film: Han er (malplaceret) comic relief i "Never Say Never Again" fra 1983. Og så er Bries yndlings-temasang fra Bond-filmene slet ikke "Goldfinger", men "You Only Live Twice" ... Og George Lazenby er dubbet i en halv time af "On Her Majesty's Secret Service"! Og og og ...

En tidlig betaversion af Brie møder den allerførste Bond-babe, Sylvia Trench alias Eunice Gayson, ved et Bond-fanarrangement i London, november 1995 - © Brian Iskov

"BOND 50"-TEMA PÅ BRIES BLOG-O-RAMA:

• From Denmark with Love: Brie interviewer Bond-casteren Debbie McWilliams
• "Bond om Bond": Brie anmelder Sir Roger Moores nye bog
• "Designing 007": Spionfotos fra den store Bond-udstilling i London
• Dagbog fra et rekordforsøg: Bries reportage fra Bio City Odenses 007-maraton i 1999
• Den lækre lyd af luksus: Artikel om Bond-komponisten John Barry
• En helt igennem almindelig skotte: Bries portræt af Sir Sean Connery

Bond 50: "From Denmark with Love" - Debbie McWilliams on casting the Bond films

---

FOR FOREIGN READERS: Even though casting director Debbie McWilliams is one of the longest-standing members of Eon Productions' Bond family, her media appearances have been few and far between. Hence, it is my great pleasure to present this brand-new interview with the esteemed British casting director, who has cast every Eon Bond film from "For Your Eyes Only" (1981) to "Skyfall" (2012) - the US-based "Licence to Kill" (1989) being the only exception.

In the exclusive interview below, Debbie McWilliams discusses her casting of several Danish actors in the Bond series. She also offers her opinion on the durability of the James Bond character.

---

Debbie McWilliams er et af de helt centrale, omend meget lidt synlige medlemmer af Eon Productions' faste Bond-familie. Selv om den erfarne britiske caster har rollebesat samtlige af James Bond-seriens film siden "Agent 007 strengt fortroligt" (1981) - med den amerikansk baserede "Licence to Kill" (1989) som eneste undtagelse - findes der kun meget få solointerviews med Debbie McWilliams på tryk eller på nettet.

Bond-casteren glimrer også ved sit fravær i den nyligt udkomne bog "Agent 007 - de danske forbindelser", selv om Mads Mikkelsen, Ulrich Thomsen, Cecilie Thomsen og Jesper Christensen alle kan takke Debbie McWilliams for deres roller i Bond-serien.

Det er mig derfor en glæde at præsentere dette spritnye interview med Debbie McWilliams, hvor hun giver sit bud på, hvorfor den jubilerende Bond-filmserie bliver ved med at være populær. McWilliams fortæller også om sine valg af danske skuespillere til Bond-serien.

Nogle af Debbie McWilliams' citater indgår i denne artikel, som jeg skrev til Politiken FILMs James Bond-tillæg (25. oktober 2012). Nedenfor kan du læse hele mit interview med McWilliams på engelsk.

> Caster: Derfor er danskere gode Bondbabes og -skurke
Brian Iskov i Politiken 25. oktober 2012

Debbie McWilliams - publicity photo (2011)

Brie's Blog-O-Rama: So what's the secret? Why has James Bond survived for 50 years?

Debbie McWilliams: Bond is part of the blood stream. Any child, from the age when they can walk and talk, know him and make a hand like a gun, even if they haven't seen any of the films. It's inherited through our genetic system, quoted and referred to endlessly. My generation grew up with Bond, and younger generations take him for granted. He's sort of an unclassifiable hero, played by actors from different backgrounds, with different accents and hair colors. Also, he's a troubled hero. Even though we know he's going to win, he has a struggle that we like to watch. Finally, the films set a high standard. They always look good, whether the script is good or not. And even if the series has faltered from time to time, I think ”Skyfall” is gonna put it back up there again.

You've now been part of Eon Productions' Bond family for more than 30 years, starting out on ”For Your Eyes Only” in 1981. This makes you one of the longest serving members of the Bond team along with producer Michael G.Wilson and production designer Peter Lamont!

Debbie McWilliams: Yes, I'm part of the furniture, as they say. The producers, Barbara and Michael, are very loyal to the people who work with them, and they've kept the family atmosphere on the Bond series. That all stems from Cubby [Albert R. Broccoli, co-producer of Eon's Bond series 1962-1974 and main producer 1977-1989; father of current co-producer Barbara Broccoli, stepfather of Michael G. Wilson, ed.]. He was fantastic, warm, always on the set, not shut away in his ivory tower. He threw parties, played jokes, cooked food for the actors and crew, and Barbara is much like that. They look after people. It's just the way they think people should be treated, and it produces good work.

Could you briefly describe how you go about casting parts for a film?

Debbie McWilliams: It all starts with the script. In Bond's case, we're always looking for good actors the world haven't seen. I'm very aware of who the good European actors are, and I've always watched lots of foreign films. There's a pureness to them, in the sense that I don't know anything about the actors. My opinion of their performances is not colored as [it would be] with more familiar British actors, so I'm able to consider them only for their acting abilities.

Debbie McWilliams - framegrab from the "Casino Royale" dvd (2006)

You once told me that you were impressed by the level of professionalism among Danish actors.

Debbie McWilliams: Denmark breeds really good film actors. It's always a pleasure to plunder the next big thing out of Denmark. A great benefit is, that they speak such good English with an accent that could be from any European country. It's not a very specific accent, so it doesn't sound Danish to our ears.

A book has just been published in Denmark called ”Agent 007 - de danske forbindelser" (Agent 007 - the Danish connections, ed.), in which Mads Mikkelsen and Ulrich Thomsen are interviewed about their parts in the Bond series. For some reason, your name isn't even mentioned once, even though you're the person responsible for casting the Danes.

Debbie McWilliams: Well, I didn't cast the Danish actors for their Danishness, but for their acting. Also, they'd all worked with really great directors before, so you know you're not plucking innocents from the jungle, so to speak.

The first Dane cast in a Bond film was 23-year old model Cecilie Thomsen. She appeared as a linguistics professor who teaches Bond Danish at Oxford in ”Tomorrow Never Dies” (1997). Her character name, Inga Bergstrom, sounds rather Swedish, though.

Debbie McWilliams: I believe the character was called Danish Pastry in the original script, so I thought, let's look along those lines! Cecilie was a well-known model and was just the right girl at the right time, I guess.

Next up was Ulrich Thomsen in ”The World is Not Enough” (1999) as Davidov, King Industries' chief of security. He's listed 16th in the credits, as was Cecilie Thomsen. In the book, Ulrich says that he was cast because the Bond producers ”liked my face”.

Debbie McWilliams: It's not only his face, that's just the starting point. An extra can have a good face. Their acting skills are paramount. I'd seen Ulrich in Thomas Vinterberg's ”Festen” (1998), where he gave the most extraordinary performance. Sometimes you don't have good parts to slot the [foreign] actors in, but you want to help them up the ladder internationally by casting them. I don't know if it helped Ulrich.

Jesper Christensen & Mads Mikkelsen in "Casino Royale" (2006) - © Danjac LLC, United Artists Corporation and Columbia Pictures Industries, Inc.

You then cast Mads Mikkelsen as the main villain, Le Chiffre, in ”Casino Royale” (2006). Mads claims in the book that his casting was Barbara Broccoli's idea. Apparently, Susanne Bier's ”Open Hearts” was one of Barbara's favorite films at the time.

Debbie McWilliams: When casting a part for the Bond series, I always have a book of possible choices, and I keep tabs on these actors, where they are and what they're doing. I had followed Mads in ”Pusher” and ”Open Hearts” and thought he was amazing. We'd almost chosen someone for the part of Le Chiffre, a French actor (Romain Duris, ed.). But in the end, the producers didn't go with him. This was quite late in the process. I then went to Prague, and as it turned out, Mads was there as well. I met him and put him on tape, and very quickly thereafter, he got the part. He just has a fantastic presence.

I think we considered around 20 actors for the part of Le Chiffre. But the director of ”Casino Royale”, Martin Campbell, was certain of Mads from the minute he saw him. He thought he had a great look that fitted the story. In the original book, the character was French, but we took a bit of poetic licence and didn't play him as such.

Jesper Christensen also appeared in ”Casino Royale” as well as the sequel, ”Quantum of Solace” (2008).

Debbie McWilliams: I saw Jesper in [Sydney Pollack's] ”The Interpreter” (2005) and thought, I haven't seen him before – who's he? Jesper was a new face to me, even though he wasn't a new actor; he had lots of knowledge and credits.

Production-wise, the Bond films have almost always been based in England as opposed to America. Is this why the series has a tradition for casting actors from the European continent as villains?

Debbie McWilliams: Well, 007 is British, and the villains are often meant to be European or, in the olden days, Russian. I believe Ulrich Thomsen played a Russian. This means that European actors are well-placed in the Bond universe, though I think we've had far more German actors than Danish. As hard as American agents are trying to push their actors, there aren't many places for them in the Bond films.
All text © 2012 Brian Iskov for Brie's Blog-O-Rama Note: Permission to use, copy and distribute the above content in part is hereby granted, provided that the above copyright notice appears along with a prominently placed link to the website's URL: http://brianiskov.blogspot.com Eftertryk kun tilladt med tydelig kildeangivelse