Som det fremgår af ovenstående billede, fik jeg også audiens hos den skønne Charlize, da jeg lavede mine interviews i New York i november 2011. Desværre måtte jeg love det dameblad, der havde førstehåndsret til mit interview med Charlize Theron, at jeg ikke ville bruge citaterne i andre medier i forbindelse med filmens biografpremiere.
I sidste uge udgav Paramount endelig "Young Adult" på dvd og blu-ray i Danmark, og det er således med stolthed, at jeg nu, med en del forsinkelse, kan præsentere mit aldrig før udgivne videointerview med Charlize Theron for jer!
EKSKLUSIVT FOR BRIES BLOG-O-RAMA: Brie interviewer Charlize Theron
om "Young Adult", god opførsel og om at bevare jordforbindelsen i Hollywood
Og fordi sommeren traditionelt er årstiden for genudsendelser, får I også lige mit interview med Patton Oswalt endnu en gang:
I anledning af biografpremieren på Marc Webbs "The Amazing Spider-Man" kigger Bries Blog-O-Rama nærmere på de tidlige realfilmversioner af Edderkoppen. Der er flere, end man umiddelbart skulle tro!
THE ELECTRIC COMPANY (PBS 1974-77) Spider-Man: Danny Seagren
Hey mand, hvem er den funky afrodude, der kommer vuggende ned ad fortovet? Jamen, det er da en ung og slank Morgan Freeman! Og hvem sniger sig omkring i kulissen – det skulle vel aldrig være Spider-Man i sin allerførste live action-optræden?
Jep, Spider-Man optrådte i kød og blod, flere årtier før Tobey Maguire og Andrew Garfield trak i den røde og blå trikot. Fra 1974 til '77 medvirkede Marvels netsvingende superhelt i det groovy børneprogram "The Electric Company" på PBS, der ansporede afro- og latinamerikanske børn til at læse.
Spidey selv dukkede op som pantomimefigur i en række korte indslag, hvor han udelukkende udtrykte sig i talebobler. Spider-Man-figuren var desuden renset for alt, der lignede personlighed og kontekst, ligesom de skurke, han mødte, var bizarre, men temmelig harmløse (f.eks. en yeti med hjemve og musemanden, der stjal andres oste). Danseren og dukkeføreren Danny Seagren var manden i Spider-Mans dragt.
Spider-Mans første optræden i "The Electric Company", "Spidey meets the Spoiler" fra 1974, er et ganske typisk eksempel på programmets Spidey-indslag, der sjældent lod Adam Wests "Batman"-serie noget tilbage i campfaktor. Morgan Freeman, der var fast medvirkende i serien, leverer fortællerstemmen til denne Spidey-historie og formår på imponerende vis at betone hvert eneste bogstav i ordet "cruel":
THE AMAZING SPIDER-MAN (CBS 1977-79) Spider-Man/Peter Parker: Nicholas Hammond
I 1977 forsøgte CBS sig med en egentlig filmatisering af Spider-Mans eventyr. Den 28-årige teaterskuespiller Nicholas Hammond fik dobbeltrollen som Spidey og Peter Parker, der i denne version er 25-årig collegestuderende. Han bor dog stadig hos sin tante May og arbejder for J. Jonah Jameson på avisen Daily Bugle. Ellers har tv-serien ikke meget til fælles med Marvels tegneserie.
Onkel Ben er skrevet ud af historien, hvilket fuldstændig udvander Parkers motivation for overhovedet at blive superhelt. Gwen Stacy, Mary Jane Watson og Harry Osborn glimrer også ved deres fravær i CBS' "The Amazing Spider-Man". I tv-seriens grå univers mødte Spidey heller ingen superskurke, for det rakte budgetterne ikke til.
I det hele taget ligner CBS' "The Amazing Spider-Man" til forveksling en hvilken som helst anden middelmådig, familievenlig tv-krimi fra sin samtid - med den ene undtagelse, at Peter Parker en gang imellem tager et fastelavnskostume på og kravler lidt rundt på en facade (læs: en stuntmand hejses op i en wire, mens han spræller med arme og ben).
Nicholas Hammond - den første Spider-Man på de danske biograflærreder!
Hvor kedsommelig og billig CBS' "The Amazing Spider-Man" end virker i dag, var efterspørgslen på superheltefilm tilstrækkelig stor i kølvandet på Richard Donners "Superman" (1978), at pilotafsnittet af "The Amazing Spider-Man" opnåede biografdistribution i flere europæiske lande. Således også i Danmark, hvor "Spider-Man" fik biografpremiere som "spillefilm" den 12. oktober 1979 under titlen "Edderkoppen". At den formåede at sælge 23.728 billetter i de danske biografer, er vist det mest forbløffende ved dén sag.
Senere blev to gange to dobbeltafsnit af serien "The Amazing Spider-Man" klippet sammen til spillefilmslængde og falbudt til europæiske biografgængere som "Spider-Man Strikes Back" og "Spider-Man: The Dragon's Challenge". Disse nåede dog ikke til Danmark. Tv-serien, der lukkede ned i 1979 efter kun 13 episoder, er så vidt vides heller aldrig blevet vist herhjemme.
SPIDER-MAN / SUPAIDAMAN (Toei Company 1978-79) Spider-Man/Takuya Yamashiro: Shinji Todō
Så er der straks mere fest over den bindegale og fuldstændig hæmningsløse nyfortolkning af "Spider-Man", som det japanske superhelteselskab TOEI producerede samtidig med CBS' "The Amazing Spider-Man" i 1978-79.
Peter Parker er ikke blot omdøbt til Takuya Yamashiro i denne sci-fi-mecha-version: I stedet for pressefotograf er han en ombejlet motorcykelkører, som får Spider-kræfter, da Garia – den sidste overlevende fra planeten Spider – beder ham om at stoppe Professor Monster og hans Jernkorshær, der vil invadere Jorden fra det ydre rum.
Som om dette ikke lå langt nok fra Marvels tegneserieforlæg, kan den japanske Spider-Man transformere sig til kæmperobotten Leopardon (kampråb: "Change Leopardon!"), når han battler Professor Monsters monstre, som kan vokse fra lommestørrelse til 60 meters højde på få sekunder. Jernkorshæren ledes i øvrigt af en sexet ninja-rum-chick. Behøver jeg sige mere?
Kitschværdien er tårnhøj i TOEI's "Spider-Man", der trykker speederen i bund med en afsindig klipperytme, galopperende diskotrommer på lydsporet og et svimlende overforbrug af 70'er-zoom. Der sker mere i én episode af TOEI's "Spider-Man" end i hele den samtidige amerikanske serie, og det tjener Marvel til ære, at de har gjort alle 41 afsnit af dette herlige japanske 70'er-kuriosum frit tilgængelige på Marvel.com.
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
