søndag den 23. juni 2013

"Shaun of the Dead": Brie besøger optagelserne!

For nøjagtig ti år siden, mandag den 23. juni 2003, besøgte jeg de legendariske Ealing Studios uden for London. Dengang var jeg filmreporter for TJECK Magazine, og jeg havde kun fået to ting at vide om turen på forhånd:

1) Jeg var udsendt for at overvære indspilningen af en britisk gyserkomedie.
2) Jeg havde fået et vagt brief om, at jeg skulle sminkes som en zombie og være statist i mandagens scene.
(Dette var også artiklens oprindelige præmis: "Zombie for en dag".)

De medvirkende, instruktøren, holdet bag kameraet og filmen vidste jeg absolut intet om. Blot at projektet gik under titlen "Shaun of the Dead".


Stor var min skuffelse, da jeg ankom til Ealing-studiet mandag kl. 11 og fik at vide, at nogen åbenbart havde misforstået det med statistjobbet og zombiesminken. Jeg skulle blot kigge på og tage noter. Øvvv.

Men besøget på optagelserne viste sig faktisk at være enormt hyggeligt. Jeg sludrede med filmens unge instruktør, der var en kvik, flink og herligt nørdet fyr. Han hed Edgar Wright, og på hans cv stod kun en spaghettiwestern-spoof på lavbudget ("A Fistful of Fingers", 1995) og to kortlivede komedieserier til tv. Hvis jeg havde vidst dengang i 2004, at Edgar Wright siden ville blive en af mine yndlingsinstruktører (se bl.a. "Spaced" og "Scott Pilgrim mod verden"), havde jeg nok bedt om en autograf.

Nick Frost, Penelope Wilton, Lucy Davis, Dylan Moran, Kate Ashfield og Simon Pegg i "Shaun of the Dead" (2004) | pr-foto © Universal Studios

Jeg drak kaffe med flere hold af pjattede skuespillere, der havde (for mig dengang ukendte) navne som Simon Pegg, Nick Frost, Dylan Moran og Lucy Davis. Halvanden måned inde i optagelserne var de alle sammen så overtrætte, at ingen rigtig løftede et øjenbryn, da Dylan Moran på fiffig vis fik drejet samtalen ind på emnet "intimbarbering". Hvortil hans kvindelige kollega, Lucy Davis, gestikulerede ned imod sit skridt og uden blusel svarede: "I'm intact".

Der gik et par sekunder, før Lucy Davis indså, hvad hun netop havde forklaret til nogle vildt fremmede journalister fra kontinentet.


Trailer til "Shaun of the Dead" (2004)

Da den færdige film endelig nåede til Danmark halvandet år efter - naturligvis kun på video - viste "Shaun of the Dead" sig at være en kæmpe positiv overraskelse, der fungerede forrygende både som komedie og som zombiehorrorfilm. Og besøget i Ealing Studios endte med at være det mest underholdende og mindeværdige setvisit, jeg nogensinde har været på. Selv om jeg stadig godt kan ærgre mig lidt over, at jeg kunne have været zombie i "Shaun of the Dead". Det ville have været blæret at kunne fortælle sine børnebørn.

PS: I nogle år ejede jeg et lille stykke kunstigt gummiglas, som jeg stjal samlede op fra studiegulvet, efter at zombierne havde smadret et af pubbens vinduer. Den souvenir er for længst gået tabt. Men minderne har man da lov at ha' ...

PPS: Billederne fra settet er lånt fra Edgar Wrights hjemmeside, EdgarWrightHere.com, hvor instruktøren dagligt mindes produktionen af "Shaun of the Dead" ved at lægge fotos op fra den tilsvarende optagedato i 2003. En fin idé.

Fra optagelserne til "Shaun of the Dead" (2004) | © www.edgarwrighthere.com

SETREPORTAGE FRA "SHAUN OF THE DEAD":
Fadbamser til de døde
Brian Iskov, TJECK december 2004

Det er en mandag middag som så mange andre i London-forstaden Ealing. En midaldrende, hvidhåret gubbe i cowboystøvler trisser forbi med et bæger kaffe i hånden. Hele hans højre kind hænger i laser, så der er frit udsyn til blodkarrene. To minutter senere kommer en ung fyr traskende samme vej med skjorten smurt ind i rødt snask.

Begge venter på, at dagens optagelser til ”Shaun of the Dead” skal rulle videre. Steve Emerson, den skrutryggede ældre herre, spiller Zombie-John, ejeren af filmens lokale pub. Han ser ikke synderligt frem til sin næste scene, og et kig i manuskriptet forklarer hvorfor. ”John gennemtæskes med billardkøer”, står der. Længere nede på siden tilføjes ordene ”dartpile” og ”jagtgevær”.


Fra optagelserne til "Shaun of the Dead" (2004) | © www.edgarwrighthere.com
Voldens bodega
En engelsk journalist skrev engang, at de fleste filmoptagelser var omtrent lige så underholdende som en lukket pub. Og minsandten: Her på Ealing-studiets scene to står simpelthen en lukket pub, The Winchester, troværdigt nusset til med snavset tapet og rester af gulnet julepynt i hjørnerne. Under fødderne viser et virvar af kulørte tapemærker, hvilke ruter skuespillerne skal følge, når kameraet snurrer. Lige nu er der dog en pause i optagelserne, fordi en af hovedpersonerne skal rives midt over.

Fire dukkeførere afprøver en falsk torso til en scene, der i den færdige film føjer nye dimensioner til fænomenet crowdsurfing. Da teknikerne endelig beslutter sig for, i hvilken rækkefølge lemmerne skal skilles fra kroppen, går testen i gang. En dryppende lever og andre slimede indvolde trækkes ud under megen postyr.

"Det var det. Vil I have noget at spise?" spørger pr-damen frejdigt.



Frivillige zombier
Ovre i kantinen diskuteres testen ivrigt blandt de skuespillere, der skal deltage i scenen om lidt.
"Oh my God!" gisper Lucy Davis fra tv-serien ”The Office”.
"Rev de både hans arme og ben af?"
"Det bliver bedre, når brystkassen er fyldt med blod," mener kollegaen Nick Frost.
"Jeg tror altså ikke, man kan skrige, hvis ens bugspytkirtel ligger i hånden på en anden," kommenterer Dylan Moran tørt.

Ved det bageste langbord venter tre mandlige studerende tålmodigt på deres tur i rampelyset. De har sagt ja til at agere baggrundsfyld uden betaling, fordi de elsker gysere. Næsten alle statisterne er hvervet frivilligt gennem en annonce på internettet.
"Ellers ville det have kostet godt halvanden million pund i lønninger," anslår filmens producer, Nira Park.

De forhåbningsfulde horrorfans indledte dagen med en workshop, der lærte dem at gå pasgang på rigtig zombie-manér. Siden er der intet sket.
"Vi har haft pause, siden vi mødte for fem timer siden," skumler den ene af drengene.
"Hvis jeg stadig ikke har været med på optagelse, når jeg tager hjem, har jeg i det mindste lært at vralte som en zombie."

Del af pubkulissen fra "Shaun of the Dead" (2004) | © www.edgarwrighthere.com  

Jasons lykkelige dag
Ind vandrer Jason, en glad fætter i Superman-T-shirt og Elvis-bakkenbarter. Han har taget seks dages ferie for at lade sig udødeliggøre i ”Shaun of the Dead”. Som det sømmer sig for en horrorfan med navnet Jason, har han allerede været med som statist i flere forskellige scener, så han er et kendt ansigt på settet.
"Når jeg dør, kommer jeg tilbage som en zombie," proklamerer han synligt stolt.

Produceren fortæller Jason, at han kan regne med at blive slået ihjel i næste uge.
"Er det rigtigt? Fantastisk!" udbryder Jason og stråler over hele femøren.
Han er en af de heldige. Da TJECK tager hjem to timer senere, sidder de tre studerende stadig og triller tommelfingre i kantinen. Det eneste, de får slået ihjel, er tiden.


FILMANMELDELSE
Shaun of the Dead (2004, Edgar Wright)
Brian Iskov i GEAR, december 2005

Kan du lide zombiefilm? Er du til engelsk humor? ”Shaun of the Dead” besvarer dine bønner ved at mose de to genrer sammen i én forrygende pakkeløsning. Titlens Shaun (Simon Pegg) er ret beset ikke død, men særlig sprælsk er han altså heller ikke; staklen ligner en forvokset Søren Brun fra ”Radiserne” og er omtrent lige så kikset. Shauns lækre kæreste (Kate Ashfield) går fra ham, hans job stinker, og hans bedste ven, Ed (Nick Frost), er et lasket sofadyr, der kun kan finde ud af at sælge tjald og spille ”Tekken”.

Både Shaun og Ed er meget længe om at opdage, at London er blevet overrendt af zombier, for tv-nyheder er da noget, man zapper forbi, og hvor nemt er det lige at se forskel på en levende død og en bleg hjemløs, når man har bagskid på? men efter de første blodige nærkampe mander vatnissen sig op. Han henter pigen, skifter controlleren ud med et cricketbat og søger med Ed mod yndlingsstedet: Den lokale pub!

"Shaun of the Dead" gik i en stor bue uden om de danske biografer. Helt ufortjent, for den tegner sine afrundede figurer hurtigt og præcist uden at jagte det billige grin. Som om det ikke var nok, får spillerne med deres bombesikre komiske timing og overbevisning også horrorelementerne til at fungere.

Dvd'ens lige så veloplagte ekstraudstyr præsenterer bl.a. historiens plothuller i tegneserieform og indeholder desuden fraklip, hvor den ubetalelige duo Pegg og Frost giver den som Sean Connery og Michael Caine. Blu-ray'en og den britiske dvd har hele fire kommentarspor.

> Læs også min anmeldelse af Edgar Wrights "Scott Pilgrim mod verden"