torsdag den 30. januar 2014

"Wadjda - Den grønne cykel": Interview med Haifaa Al-Mansour

Haifaa al-Mansour er den første kvindelige filminstruktør i Saudi-Arabien - et mandsdomineret land, der i øvrigt hverken har filmindustri eller biografer. Brie har mødt mønsterbryderen, der har danmarkspremiere på sin debutfilm, "Wadjda - den grønne cykel", i dag.

I Haifaa Al-Mansours hjemland, Saudi-Arabien, må kvinder ikke køre bil. De må ikke færdes offentligt sammen med mænd, og en saudisk kvinde kan heller ikke gifte sig, få et job, åbne en bankkonto eller forlade landet uden en mandlig værges samtykke.

Og indtil for nylig måtte kvinder heller ikke køre på cykel i Saudi-Arabien.

Men Haifaa Al-Mansour er brudt igennem glasloftet. Som 30-årig forlod hun sit job i et amerikanskejet oliefirma for at blive filmmager. Godt otte år senere spillefilmdebuterede hun som Saudi-Arabiens første kvindelige instruktør med den charmerende "Wadjda" (udtales hva-dji-da).

Familiefilmen om den rebelske 10-årige saudipige, som brændende ønsker sig en grøn cykel, fik verdenspremiere på Venedig-festivalen i 2012. Først nu, 30. januar 2014, når "Wadjda" til Danmark under titlen "Den grønne cykel".


Bag Wadjdas uskyldige drøm om frihed på to hjul lurer instruktørens kommentar til Saudi-Arabiens stærkt konservative samfund. Trods nye, liberale vinde og et reformvenligt styre har de patriarkalske skikke fortsat godt tag i den islamiske befolkning. Hvis Haifaa Al-Mansour ønsker at se en dvd-film i sit fødeland, skal hendes chauffør leje den for hende, da saudiske kvinder er forment adgang til videobutikkerne.

Desuden er offentlige filmvisninger bandlyst i Saudi-Arabien og har været det siden 1980erne. Indbyggere af begge køn må rejse til nabostater som Bahrain eller Qatar, hvis de vil opleve "Wadjda" på det store lærred. I hjemlandet vil Haifaa Al-Mansours debut kun blive tilgængelig på dvd og betalings-tv.

»Vi optog filmen i Riyadh (Saudi-Arabiens hovedstad, red.) med lokale skuespillere, og den er koproduceret og delvist finansieret af et saudisk selskab. Så det stikker lidt i hjertet,« siger instruktøren, der er gift med en amerikansk diplomat og bosat i Australien.

"Den grønne cykel" | pr-foto © Øst for Paradis

Står det til de liberale kræfter i Saudi-Arabien, varer det ikke mange år, før landet får sine første biografer og en egentlig filmindustri. Indtil 2006 fandtes der slet ikke saudiske spillefilm.

»Vores koproducer på filmen, prins Al-Waleed bin Talal (kong Abdullahs nevø, red.), er erklæret kvindesagsforkæmper og gør meget for at fremme saudisk filmproduktion. Regeringen arbejder også på at skabe bedre vilkår for kunstnere og kvinder. Men den religiøse elite er imod det. I deres øjne udgør filmmediet en trussel mod moralen og det ubesmittede samfund,« forklarer Haifaa Al-Mansour og understreger, at også mange menige saudiere ønsker at fastholde dynastiernes traditionelle værdier.

Haifaa Al-Mansour og hendes (mandlige) tyske filmhold var derfor tvunget til at sno sig, da de indspillede "Wadjda" i hovedstaden Riyadhs gader. I særligt konservative bydele måtte instruktricen gemme sig i en varevogn og kommunikere med sine skuespillere via walkie-talkie for at vække mindst mulig opsigt.

Men filmholdet mødte også velvilje, fortæller hun:
»I andre kvarterer kom beboerne ud for at blive fotograferet med os, og nogle spurgte, om de måtte medvirke som statister i baggrunden. Det var rart også at opleve dét.«

Haifaa Al-Mansour, instruktør af "Den grønne cykel" | pr-foto © ØFP

Selv er Haifaa Al-Mansour vokset op i en lille, saudisk provinsby som den ottende i en søskendeflok på tolv. Og hun priser sig lykkelig over at have haft progressive middelklasseforældre, som støttede deres børn i et og alt. Hendes mor og far sørgede for, at børnene havde adgang til videofilm, tidsskrifter, tv-serier og udlandsrejser. Således oplevede Haifaa Al-Mansour sit livs første biograftur på en familieudflugt til Egypten.

»Mine forældre har altid givet mig og mine søskende plads til at være kreative og forfølge vore mål. Mange af mine barndomsvenner fik aldrig den chance,« siger hun og tilføjer: »En af mine niecer minder meget om Wadjda. Hun er energisk og viljestærk og vil kunne nå meget langt. Men hendes far giftede sig konservativt og gør, hvad han kan for at holde sin datter nede.«

Wadjdas oprørstrang spejler helt konkret instruktørens egen livshistorie på ét punkt: den grønne cykel. Haifaa Al-Mansour fik sådan en af sin far, den nu afdøde digter Abdul Rahman Mansour, da hun var barn. Cykelhandleren protesterede, men hr. Mansour nægtede at forskelsbehandle sine pige- og drengebørn. Dog turde han kun lade Haifaa cykle omkring inden døre. Det var for farligt at lade den lille pige færdes alene på gaden i Riyadh.

Haifaa Al-Mansour fortæller, at hendes far ofte modtog breve fra oprørte slægtninge, der kritiserede ham for at give sit afkom så frie tøjler.
»Men han bekymrede sig aldrig om, hvad andre sagde eller tænkte. Han ville ikke lægge bånd på os, så vi er opdraget til at være selvstændige, moderne mennesker. Og i et samfund som vores, hvor mændene forventes at holde kvinderne under kontrol, er det vigtigt at have mænd som ham, der tør at stå imod presset,« siger Haifaa Al-Mansour.

Hun håber, at hendes film kan give debatten et menneskeligt ansigt: »Måske sidder der en konservativ far derude, som efter at have set filmen vil give sin datter en cykel, eller hvad hun nu ønsker sig, og hjælpe hende til at forløse sit potentiale.«

"Den grønne cykel" (2012) | pr-foto © Øst for Paradis

De brydninger mellem modernitet og tradition, som Al Mansour netop nu oplever i Saudi-Arabien, ser hun som et tegn på, at tøbruddet er begyndt.
»Det er en rig nation, så alle har adgang til internet, tv og sociale medier, og alle teenagere har en Facebook-profil. Man kan ikke kønsopdele internettet,« siger Haifaa Al-Mansour, der bemærker, at netdating er yderst populært blandt saudiske teenagere.

»Selv om de måske aldrig har rejst uden for bygrænsen, har de set hele verden gennem deres bærbare computer. De unge vil gerne frigøre sig fra den ældre generations levevis. De ønsker ikke det kønsopdelte samfund, hvor piger skal holdes skjult bag hjemmets fire vægge. De vil ud og rejse, arbejde, leve livet.«

Haifaa Al-Mansour nævner også deltagelsen af to saudiske sportskvinder ved det seneste OL i London som et tegn på, at Saudi-Arabien langsomt er ved at åbne sig mod omverdenen:
»Jeg siger ikke, det er et paradis, men vilkårene for kvinder og kunstnere er under forandring. Vi skal bare tro på os selv, stemme skuldrene imod glasloftet og kæmpe for det, vi gerne vil opnå. Vi har fået muligheden for at blive hørt. Og verden er klar til at høre fra os.«

Efterskrift: I de halvandet år, der er gået, siden jeg interviewede Haifaa Al-Mansour i Venedig i 2012, har "Wadjda" været vist offentligt tre gange i hjemlandet Saudi-Arabien – omend kun for et stærkt begrænset publikum på de tyske og amerikanske ambassader.

Desuden blev Haifaa Al-Mansours film indstillet til en Oscar af en saudisk komite, som grundet fraværet af lokale biografer var nødt til at rejse til De Forenede Emirater for at se filmen! ("Wadjda" endte dog ikke blandt de fem nominerede i kategorien bedste udenlandske film).

Endelig er det nu blevet lovligt for kvinder at cykle på gaden i Haifaa Al-Mansours hjemland. Mon man kan give "Wadjda" æren for denne positive udvikling?



Blå bog: Haifaa Al-Mansour

  • Født 1974 i Saudi-Arabien.
  • Er Saudi-Arabiens første kvindelige film- og tv-instruktør.
  • Har studeret litteratur på det amerikanske universitet i Kairo og filmteori i Sydney.
  • Debuterede som filmmager i 2005 med dokumentaren "Women Without Shadows" om kvinders vilkår i det saudiske samfund.
  • Spillefilmdebut med "Den grønne cykel" (Wadjda, 2012), som hun også har skrevet manuskript til.

NB: En version af denne artikel har tidligere været bragt i Politiken september 2012.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar