Bag om ”Tidsrejsen" (2. del): Interview med forfatteren Poul Berg

EKSKLUSIVT FOR BRIES BLOG-O-RAMA!

Selv om DR1's nye julekalender, ”Tidsrejsen”, selvfølgelig først startede i går, 1. december, har utålmodige sjæle allerede i flere uger kunnet smugåbne historiens låger og endda læse slutningen længe før juleaften. Seriens hovedforfatter, Poul Berg, har nemlig skrevet julekalenderens manuskript om til en roman, som forlaget People's Press udgav som hardcover den 12. november.

Nedenfor taler Poul Berg med Bries Blog-O-Rama om både bogen og tv-serien ”Tidsrejsen”, om trenden med kloge piger i moderne julekalendere og seriens åbenlyse inspiration fra ”Tilbage til fremtiden”-filmene.

> Læs også mit interview med producenten af "Tidsrejsen", Bo Mortensen

Idéen

POUL BERG: ””Tidsrejsen” er baseret på et oplæg, som DR købte fra Nordisk Film & TV. Oplægget var ikke flyvefærdigt; der manglede et persongalleri og en narrativ motor. Jeg blev spurgt af DR, om jeg ville udbygge historien, og de gav mig frie hænder til at skrive manuskriptet.”

”Jeg sagde selvfølgelig ja, for julekalenderen er et fantastisk format, hvor man har friheden til at gøre vilde ting og folde eventyret vanvittigt og morsomt ud. Man kan afsøge tangenter og tillade sig mere i julekalendere end i andre genrer. Sofie, vores hovedperson i ”Tidsrejsen”, møder for eksempel personer undervejs, som hun bestemt ikke havde regnet med at møde, og som hun aldrig havde mødt uden en tidsmaskine.”

”Sofies drivkraft er at bringe sine fraskilte forældre sammen igen. Uden at afsløre for meget, så kommer hun til at ændre sit blik på deres skilsmisse i løbet af december måned.”

"DR's dramachefer og jeg trak de elementer ud af oplægget, som vi havde lyst til at bruge og gå videre med. Vi vidste, at det skulle være en tidsrejsejulekalender, og at den også skulle handle om skilsmisse.”

Sofie (Bebiane Kreutzmann) fanget mellem sine to forældre | pr-foto: DR/Søren Bay

En moderne julekalender

”TV 2 redefinerede julekalendergenren med ”Jesus og Josefine” (2003), der lagde sig mere op ad en ”rigtig” tv-seriestruktur. Ikke at julekalenderne nødvendigvis blev mere naturalistiske, men man tog tingene mere alvorligt, og der blev skruet op for mange parametre. Det løftede genren til det næste niveau.”

”Samtidig begyndte man at hyre filmfolk til at lave julekalenderne. Det var den samme omvæltning, som DR Drama havde oplevet tidligere, hvor man fra og med "Taxa" (1997) begyndte at hente filminstruktører, filmfotografer og professionelle manusforfattere ind på tv-serierne. ”Absalons hemmelighed” (2006) blev den første af DR's julekalendere, som samlede tråden op og fulgte i fodsporene på ”Jesus og Josefine”.”

TV 2's nyskabende "Jesus & Josefine" (2003) | pr-foto: Cosmo Film

"Sofies farfar, Alfred, citerer Albert Einstein flere gange i løbet af serien: ”Der er to måder at leve livet på. Som om intet er et mirakel, eller som om alt er et mirakel”.”

”At det i ”Tidsrejsen” igen er en klog pige, som har hovedrollen i en julekalender, er helt tilfældigt. Det passede bare godt til den historie, vi ville fortælle. Sofie er videnskabsnørd og en ordensfikseret type, som tror, at alt kan løses ud fra logisk tankegang. Men efterhånden som handlingen udvikler sig, erfarer hun, at videnskab og logik ikke altid er løsningen på problemerne. Sofie forstår sig ikke på det kaos, som er forbundet med følelser og kærlighed. Det er fordi, hun ikke har oplevet det endnu.”

”Sofies modsætning er drengen Dixie, der er historiens Peter Pan-figur. Han gider ikke orden; han er bare ude på eventyr. Kontrasten mellem ham og Sofie fungerer godt.”

Tidsrejseaspektet

”Scenerne fra 1984 vil tiltale forældregenerationen, fordi de har været der og kender referencerne til Kim Schumacher og Poul Schlüter. De unge seere vil forhåbentlig stå på eventyret og udforske denne anden verden med sjovt hår, farverigt tøj og pastelfarver.”

”Vi har forsøgt at forklare så lidt som muligt af, hvordan det her med tidsrejserne fungerer. Vores mål var, at scenerne skulle give mening i øjeblikket for seeren, og heldigvis har det unge publikum et ret højt abstraktionsniveau, fordi de ser animationsfilm og alle mulige vilde ting på nettet. Måske er det børnene, som bliver nødt til at forklare deres forældre, hvordan nogle af scenerne hænger sammen – ikke omvendt.”

”Hvis man stiller alt for mange spørgsmål i tidsrejsefortællinger, må man erkende, at det ikke altid holder vand. Men sådan er præmissen, og det må vi acceptere, for ellers kan vi ikke fortælle eventyret. Man vil altid kunne finde huller i den slags historier, og nogle gange kan man som forfatter godt slå sig selv i hovedet, fordi det aldrig vil komme til at hænge sammen. Men så må man håbe, at seeren engagerer sig i relationerne imellem figurerne, hvis logikken indimellem har trange kår.”

Dixies ATV fra "Tidsrejsen" | pr-foto: DR/Søren Bay

”Vi lægger ikke skjul på, at vi har skelet meget til ”Tilbage til fremtiden”-filmtrilogien [af Robert Zemeckis]. Den ATV, som er Dixies tidsrejsekøretøj, er en tydelig reference til Marty McFlys DeLorean. Vi havde brug for et køretøj, som det var troværdigt, at seriens børneskuespillere kunne køre på. Gyroen, som Sofies farfar Alfred opfinder, er også inspireret af ”Tilbage til fremtiden”.”

”"Tidsrejsen" ligger lidt i slipstrømmen af et tidsrejseboom i amerikanske blockbustere: ”Looper”, ”X-Men: Days of Future Past”, ”About Time”, ”Interstellar”, ”Edge of Tomorrow” … Jeg kunne meget godt lide ”About Time” og ”Looper”. Men det er faktisk nemmere at finde tidsrejsefilm, der ikke er vellykkede.”

”Tony Scotts ”Deja Vu” er et eksempel på, hvordan figurerne midt inde i filmen begynder at forklare, hvordan det kan lade sig gøre, og så hopper kæden fuldstændig af, fordi det animerer publikum til at stille de forkerte spørgsmål. Når de i ”Tilbage til fremtiden del II” begynder at forklare alle mulige detaljer om tidsrejser, går det galt. Det skal man aldrig gøre!”

Doc Brown (Christopher Lloyd) tegner og forklarer i "Tilbage til fremtiden del II" (1989) | framegrab

Bogen

”Produktionsholdet bag ”Tidsrejsen” tog tidligt initiativ til at udgive historien som roman. Serien og bogen har for mig været to sideløbende processer. Jeg skrev manuskriptet først og omskrev det så til prosa, imens jeg skrev videre på manuskriptet.”

”Tidsrejseaspektet kan til tider være kompliceret, og så tænkte vi, at det ville være en god idé, hvis seerne kunne have en bog ved hånden, så de kan gå tilbage og læse i de tidligere kapitler, hvad det lige var, der var sket.”

”Bogen er også et forsøg på at brede universet ud for at se, om figurerne kan leve videre uden for tv-serien. Og hvis vi kan animere nogle af de unge seere til at læse bøger, vil det være en stor bedrift.”

Forsiden af "Tidsrejsen" (People's Press)

”Målgruppen er tweens, og bogen er ikke tænkt som en højtlæsningsbog, men en rigtig roman på 282 sider. Det ville blive for kompliceret at koge fortællingen ned til en højtlæsningsbog. Det er en rimelig stram historie, som ikke kan undvære ret mange af sine plotdetaljer, før det hele falder fra hinanden.”

”Bogen er ikke spoilerfri. Hvis man læser den til ende, ved man også, hvad der kommer til at ske i julekalenderens sidste afsnit. Det er op til den enkelte, om han eller hun vil læse fremad. Der findes jo mange serier og film, der har et bogforlæg, uden at det ødelægger oplevelsen.”

Poul Berg er hovedforfatter på DR1's julekalender ”Tidsrejsen” (2014). Han har tidligere bl.a. været medforfatter og instruktør på de Emmynominerede familiedramaserier ”Mille” (2009) og ”Limbo” (2012) samt episodeforfatter på DR1-julekalenderen ”Absalons Hemmelighed” (2006). Hans yndlingsjulekalendere fra barn- og ungdommen er ”Jul i Gammelby” (1979) og ”Jul på Slottet” (1986).


> Meget mere julekalender på Bries Blog-O-Rama

Poul Berg | pr-foto: People's Press