lørdag den 11. juni 2016

"The Amazing Spider-Man" (2012): Brie møder Andrew Garfield og holdet bag filmen

Bries Blog-O-Rama ser tilbage på Sonys 2012-genstart af "Spider-Man"-franchisen, hvor Andrew Garfield overtog rollen som Edderkoppen fra Tobey Maguire.

Siden sin debut som tegneseriefigur i 1962 har Marvel-superhelten Spider-Man, alias Edderkoppen, løbende udviklet sig i takt med tiden.

Om et år genstarter Sony filmserien endnu en gang med "Spider-Man: Homecoming", der får biografpremiere 6. juli 2017. Tom Holland ("The Impossible") spiller den hidtil yngste Spider-Man i filmen, der instrueres af Jon Watts ("Cop Car").

> Læs også "Spider-Man 50 år: Edderkoppen i tv-serier"

Tom Hollands debut som Spider-Man i "Captain America: Civil War" (2016) | foto fra filmen

TV3 viser denne weekend Sonys forrige reboot af franchisen, "The Amazing Spider-Man" fra 2012. Med Andrew Garfield i titelrollen genopfandt filmen Peter Parker, nørden bag masken, som en temperamentsfuld, moderne teenager - dog spillet af en 28-årig.

Kort før premieren var jeg i Berlin for at interviewe filmens hovedproducer Avi Arad, hans medproducer Matt Tolmach, instruktøren Marc Webb og hovedrolleindehaveren Andrew Garfield.

Artiklen blev trykt i Politiken 3. juli 2012 under rubrikken "Spider-Man kravler ind i nutiden". Her på Bries Blog-O-Rama kan du nu læse en meget længere udgave af teksten, der indeholder ikke tidligere publicerede citater.

"The Amazing Spider-Man" (2012) vises på TV3 i aften, lørdag 11. juni kl. 22.25, og igen i morgen, søndag 12. juni kl. 23.20.



ARTIKEL OM "THE AMAZING SPIDER-MAN":
50 år i Edderkoppens spind
Brian Iskov, juli 2012; revideret juni 2016

Peter Parker er på spanden. Igen.

Aftenen forinden debuterede hans kæreste, Mary Jane, på Broadway. Men Peter nåede aldrig frem til premieren, fordi en akut trussel i New Yorks gader krævede en snarrådig indgriben af byens lokale superhelt, Spider-Man – Peter Parkers alter ego.

Hvor gerne han end ville, tør Peter ikke røbe sit farlige dobbeltliv for sin elskede. Og da han næste dag ringer til 'M.J.' fra universitetet, bliver han afbrudt midt i sin søforklaring. Peter løber nemlig tør for småpenge, som han kan fodre mønttelefonen med.

Denne lille scene fra filmen 'Spider-Man 2' (2004) illustrerer så vel som nogen anden, hvorfor superhelteforlaget Marvel og filmselskabet Sony i 2012 valgte at nulstille filmserien om Spider-Man kun ti år efter dens start. Offentlige mønttelefoner er sooooo last century.

»Som biografgænger vil jeg gerne blive ved med at se nye Spider-Man-film. Men de skal føles relevante i forhold til den verden, der omgiver mig, og samfundet af i dag ser meget anderledes ud, end da vi startede den oprindelige Spider-Man-trilogi for ti år siden,« sagde Matt Tolmach i 2012. Han var producer på det års "The Amazing Spider-Man", hvor superhelten – blandt venner 'Spidey' – ikke blot fik mobil, men også attitude.



Sonys oprindelige Spider-Man-trilogi, med Sam Raimi i instruktørstolen, tog fusen på Hollywood, da seriens første film i 2002 overhalede "Ringenes Herre: De to tårne", "Star Wars Episode II: Klonernes angreb" og "Harry Potter og hemmelighedernes kammer" og blev årets mest indbringende blockbuster i USA. Vellykkede filmatiseringer af superheltetegneserier var dengang et særsyn. At de bærende teltstænger i det globale biografcirkus anno 2012 hed "The Amazing Spider-Man", "The Avengers" og "The Dark Knight Rises", viser, hvor meget markedet ændrede sig på de kun ti år, siden Sam Raimis "Spider-Man"-succes åbnede sluserne for de maskerede retfærdighedskæmpere.

Faktisk var det slet ikke planen at reboote franchisen, som det hedder i branchen, når man begynder en serie forfra med friske hovedkræfter. Sam Raimi var ved at forberede sit fjerde Spider-Man-eventyr med Tobey Maguire i titelrollen, da han fik kolde fødder - angiveligt af utilfredshed over vilkårene på Raimis voldsomt kompromitterede og i dag forhadte "Spider-Man 3". Med Sam Raimis exit i januar 2010 fik Sony og Marvel en undskyldning for at skifte spor.

Tobey Maguires tilbageskuende portræt af Peter Parker som en vattet og bebrillet nørd røg ud i kulden. I stedet fik vi den 28-årige (!) brite Andrew Garfield som rastløs 17-årig outsider, der kører skateboard og har lækkert hår. En edgy Peter Parkour i tidens toneklang.

»Den gamle forestilling om bogormen, der får sparket sand i ansigtet af sine klassekammerater, holder ikke længere,« lød Matt Tolmachs kommentar til den friske makeover.

Emma Stone og Andrew Garfield i "The Amazing Spider-Man" (2012) | foto fra filmen

Spidey-fans reagerede på genstarten med udtalt skepsis. Reklamefilmmanden Marc Webb delte deres forundring, lige indtil han fik jobbet som instruktør af 'The Amazing Spider-Man'. Ved mødet med pressen insisterede Webb på, at han ikke havde lavet en genindspilning, men blot »valgt en anden betoning af figuren«. Dermed følger han den tradition, som tegneseriens skabere har grundfæstet siden figurens debut i 1962.

»Tag en figur som Harry Potter. Han udvikler sig over syv bøger, og så er der ikke mere at tage af. Men Spider-Man har 50 års tegneserier bag sig. Der findes bogstavelig talt tusindvis af historier, hvor forskellige tegnere og forfattere har leveret deres personlige bud på universet,« påpegede Marc Webb.

Sideløbende med det oprindelige seriehæfte 'The Amazing Spider-Man', der regnes for hovedåren, har Marvel Comics siden 1970'erne udsendt en række parallelle Spider-Man-blade med vekslende adjektiver hæftet på titlen – Spectacular, Sensational, Ultimate, Unlimited osv.

I perioder har Marvel udgivet op til fem parallelle Spider-Man-hæfter om måneden. En sådan bredde giver mulighed for at udforske parallelle universer og afprøve alternative tilgange til figuren, hvis rammer har vist sig at være særdeles fleksible. Blandt de mere iøjnefaldende ikke-kanoniske varianter er 'Spider-Man Noir', en krimipastiche hensat til 1930'erne, og den futuristiske 'Spider-Man 2099'. I 2011 lancerede Marvel sågar en halvt afroamerikansk, halvt puertoricansk inkarnation af den netsvingende superhelt under navnet Miles Morales.

Martin Sheen, Sally Field og Andrew Garfield i "The Amazing Spider-Man" (2012) | foto fra filmen

Hvor Sam Raimi var traditionalisten, der bekendte sig til sin barndoms klassiske historier fra 'The Amazing Spider-Man'-hæfterne, refererer Marc Webbs film – trods titelsammenfaldet – snarere til serien 'Ultimate Spider-Man', som Brian Michael Bendis skrev i 1999. Bendis' opdaterede skildring af Peter Parkers skelsår fik en ny generation af teenagelæsere i tale. Med "The Amazing Spider-Man" forsøgte Marvel og Sony gentage tricket med biografpublikummet.

»Vi gik længe med en idé, som ikke passede ind i filmtrilogien, og det var fortællingen om Peter Parkers baggrund,« sagde produceren Avi Arad, der er hovedarkitekten bag Spider-Mans filmkarriere. Han fandt Parkers oprindelseshistorie mere interessant end Spider-Mans, fordi den er »mere intim og lettere at relatere til«.

We get damaged nice and early.
- AVI ARAD, Marvel-producer

»De fleste af os vil have oplevet en stor forandring i vores liv, når vi er fem-seks år gamle. Det kan være et traume, som f.eks. tabet af en forælder, en skilsmisse eller en flytning til en ny by og en ny skole. Det er ikke i gymnasietiden, at vi får flest ar på sjælen. Vi bliver skadet tidligt i barndomsårene. I vores øjne er Peter blevet formet af, at han føler sig forældreløs. Hans mor og far forlod ham, da han var lille, uden at han nogensinde har fået at vide hvorfor. Og ethvert barn, der har oplevet sine forældre blive skilt, har på et tidspunkt tænkt, at han eller hun selv bar skylden,« sagde Avi Arad i 2012.

Instruktøren Marc Webb | pr-foto

Valget af Marc Webb som instruktør bundede i det samme ønske om at forankre Spider-Man i en mere jordnær virkelighed, der ville få Peter Parker til at fremstå som »en handlekraftig og nutidig ung mand«. Den reklame- og musikvideotrænede Marc Webb havde kun én spillefilm på sit cv før "The Amazing Spider-Man", og selv om mange ikke ville have øjnet en oplagt Spider-Man-tovholder i den romantiske komedie "(500) Days of Summer", var det netop filmens ukonventionelle portræt af et kærlighedsforhold og det moderne, naturalistiske tonefald, der satte Marc Webb på Marvel-producernes radar.

»Vi ledte ikke efter en instruktør, der var god til kæmpe actionscener,« fortalte Avi Arad.

»Vores film handler først og fremmest om Peter Parker, for Spider-Man-figuren virker først troværdig, når tilskuerne tror på den dreng, der er inde i dragten. Vi føler med Peter Parker, fordi han er så sårbar, og når han slås mod New Yorks superskurke, frygter vi for hans liv. Vi vil være hos ham, passe på ham.«

Marvels legendariske redaktør Stan Lee dannede skole, da han i 1962 skabte Spider-Man i læserens billede. Indtil da havde superhelte typisk været usårlige som halvguder og haft benovede teenagere på slæb som vandbærere. Som modspil udtænkte Lee en sårbar helt, der ikke kun nedkæmpede bizarre skurke, men også sloges med selvusikkerhed og identitetskriser. Realistiske problemer, som de unge læsere kunne spejle sig i.

Andrew Garfield i "The Amazing Spider-Man" (2012) | foto fra filmen

»Da vi opfandt Marvels superhelte i 1960’erne, så alle op til John F. Kennedy, som udadtil havde det perfekte liv. Og så blev han skudt. Alle, selv superhelte, bærer på hemmelige sorger,« har Stan Lee udtalt. At hans idé ramte plet, vidner Spideys fortsatte globale appeal om.

»Spider-Man er den eneste superhelt, hvis uniform dækker hans hud fra top til tå. Derfor kan man se sig selv i dragten, uanset om man bor i USA, Asien eller Europa. Det mindede mig om, at vi alle føler empati for Spider-Man, og at figuren også rummer et element af ønsketænkning,« sagde Marc Webb.

Sam Raimi påbegyndte sin filmtrilogi umiddelbart før terrorangrebet på Twin Towers i 2001. Da hans udgave af Edderkoppen året efter svang sig over lærredet som New Yorks selvbestaltede skytsengel, eksploderede efterspørgslen på superheltefilm.

»Tidsånden ændrede sig efter 11. september,« sagde Marc Webb.

»80'erne og 90'erne var relativt stabile, især efter den kolde krigs ophør. Men 11/9 var skræmmende og forvirrende, og folk over hele verden følte sig berørt af tragedien, fordi de genkendte deres egen by i den kosmopolitiske smeltedigel, som New York er. Jeg tror, det har skabt en større længsel efter helte som Spider-Man. Vi drømmer om nogen, der kan beskytte os mod den slags ubegribelig ondskab.«



Et af Spideys kendetegn er, at han – modsat Superman fra Metropolis og Batman fra Gotham City – har hjemmeadresse i Forest Hills, der er en eksisterende bydel i Queens. Stan Lee vidste, at nærheden ville forøge læsernes identifikation med helten. Når Marc Webb forankrede Spider-Man anno 2012 i en mere jordnær virkelighed end sin forgænger, skyldtes det også producernes ønske om at få Peter Parker til at fremstå som »en handlekraftig og moderne ung mand«.

Hovedrolleindehaveren Andrew Garfield hører blandt de mange, der som dreng drømte om at være Spider-Man. Allerede som treårig bar han det ikoniske kostume til sin første allehelgensaften. Og som den sjette person, der udfylder rollen som Spider-Man i tv, teater og film, var Andrew Garfield i 2012 fuldt bevidst om, at hans version heller ikke ville blive den sidste.

[Han fik ret: Efter at Garfield gentog rollen i "The Amazing Spider-Man 2" (2014), overgik tjansen i 2016 til endnu en englænder, Tom Holland, som er tættere på rollens alder end nogen af sine forgængere; Holland var 19, da han debuterede som Spider-Man i "Captain America: Civil War".]

Under interviewet konstaterede Andrew Garfield, at verden altid har brug for superhelte til at minde os om, at heltemodet findes i os selv, hvis bare vi tør tage ansvaret på os:

»Spider-Man er en mytisk figur, som vi bør holde i live, fordi han symboliserer håbet, medmenneskeligheden og hvordan magt kan anvendes til gode formål, når den placeres i de rette hænder. Han tager de svage i forsvar og beskytter de udsatte. Jeg tror næppe, man kan give unge mennesker et smukkere forbillede end dét.«



SPIDER-MAN I DANSKE BIOGRAFER

1977: Nicholas Hammond
Edderkoppen (Spider-Man, instr.: E.W: Swackhamer) - set af 23.728

2002-2007: Tobey Maguire
Spider-Man (2002, instr.: Sam Raimi) - set af 424.602
Spider-Man 2 (2004, instr.: Sam Raimi) - set af 348.271
Spider-Man 3 (2007, instr.: Sam Raimi) - set af 288.056

2012-2014: Andrew Garfield
The Amazing Spider-Man (2012, instr.: Marc Webb) - set af 172.648
The Amazing Spider-Man 2 (2014, instr.: Marc Webb) - set af 117.124

2016-: Tom Holland
Captain America: Civil War (2016, instr: Anthony & Joe Russo)
Spider-Man: Homecoming (2017, instr: Jon Watts)

Kilde: Dansk Statistik

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar