"Danmark på sengekanten": Støt bogen om 1970'ernes danske erotiske lystspil!

Det har længe undret mig, at ingen har skrevet en ordentlig bog om sengekants- og stjernetegnsfilmene. Dels mener jeg, at filmenes popularitet berettiger dem til at blive taget alvorligt som kulturhistorie, og dels tror jeg, at 1970'ernes erotiske lystspil og deres tilblivelse kan fortælle os meget om danskernes samfund, kultur og moral både dengang og nu.

Derfor arbejder jeg nu på bogværket ”Danmark på sengekanten”, som det prisvindende forlag BOOK LAB (kendt for Christian Monggaards bog "Olsen Banden") håber at udgive til sengekantseriens 50-årsjubilæum i august 2020.

> Direkte link til crowdfundingen af "Danmark på sengekanten"

Forsideudkast til den ordinære udgave af bogen "Danmark på sengekanten" - © BOOK LAB

Vi vil lave en flot, sober og grundig coffeetablebog, som alle kan være bekendt at have liggende fremme. Jeg er godt i gang med at samle førstehåndsberetninger fra så mange som muligt af de skuespillere og filmfolk, der arbejdede på 70’ernes danske erotiske lystspil.

Min ambition med teksten er at skildre datidens filmmiljø og dets mennesker med så mange detaljer og nuancer, at man som læser føler, man selv er til stede. Bogens billedmateriale vil være nøje udvalgt og med mange sjældne illustrationer, der bliver trykt på ustrøget papir, så alle farvefotos stråler ud fra siderne. Bogen vil også udkomme i en nummereret luksusudgave i begrænset oplag.

En privat investor har skudt startkapital ind, og vi arbejder pt. på at skaffe yderligere investorer. Desuden har BOOK LAB og jeg har netop startet en crowdfunding, hvor interesserede læsere - måske dig? - kan støtte produktionen af bogen ved at bestille den i forsalg til særlig rabatpris. Crowdfundingen er forlænget til 6. december 2019 og skal indbringe 55.000 kroner eller derover.

Du kan forudbestille "Danmark på sengekanten" og læse mere om bogens indhold på Booomerang.dk:

https://www.booomerang.dk/projects/danmark-paa-sengekanten-bogen-70ernes-erotiske-lystspil/

Støttemulighederne er som følger:

• 25 kr. eller mere: Basisstøtte uden fysisk incitament
• 199 kr.: Ti speciallavede postkort med motiver fra sengekantfilmene
• 249 kr.: Et eksemplar af bogen "Danmark på sengekanten"
• 349 kr.: Bogen "Danmark på sengekanten" + ti postkort
• 595 kr.: Et eksemplar af luksusudgaven af bogen "Danmark på sengekanten"
• 695 kr.: Luksusudgaven af "Danmark på sengekanten" + ti postkort

Forsideudkast til den "limiterede" luksusudgave af bogen "Danmark på sengekanten" - © BOOK LAB

HVAD HANDLER BOGEN OM? (den lange version)

Revolutionens sluser åbnede sig på vid gab, da justitsminister Knud Thestrup i juli 1969 satte billedpornografien fri. Den historiske milepæl satte kortvarigt Danmark på verdenskortet som erotikkens frontløber. Tidsånden tilførte også den skrantende danske folkekomedie nyt blod.

Fra 1970 til 1978 trak sengekant- og stjernetegnsfilmene fulde huse i biograferne, såvel i sexy Copenhagen som i udlandet. De i alt 14 lystspil parrede nostalgisk hyggefarce med lagengymnastik i en genreblanding, man hverken har set før eller siden.

Folkekære stjerner som Ole Søltoft, Karl Stegger og Poul Bundgaard leverede håndfast komik blandt bølgende barme og hoppende numser. Imens gik anonyme møer og ungersvende til makronerne i mere (stjernetegn) eller mindre (sengekant) eksplicitte sexscener. ”De fjoller, vi boller!” kunne slaglinjen lyde. I udlandet fik det aparte fænomen tilnavnet happy porn.

Filmenes balance mellem uskyldigt frisind og kynisk kommercialisme indkapsler 1970’ernes brydningstid, hvor erotik og porno kom i fokus i det offentlige rum. Flere kendte filmfolk arbejdede på sexkomedierne, der dengang som nu blev stemplet som ”dårlig smag”. Søde, blonde Birte Tove opnåede kultstatus i Fjernøsten og tog virakken med et uskyldigt smil. Andre skuespillere vil i dag nødig forbindes med fænomenet, og flere af de mandlige stjerner stødte på grund, da sexbølgen ebbede ud ved tærsklen til 1980’erne. At filmene var rekordstore internationale kassesucceser, synes i dag at være glemt. Eller ignoreret? Det flove ry kan være årsagen til, at dette underbelyste kapitel i dansk filmhistorie aldrig er blevet taget alvorligt som populærkultur – før nu.

"Ben is Back": Interview med instruktør og forfatter Peter Hedges

Engang var Julia Roberts verdens største kvindelige filmstjerne. Nu er hun 51 og trives bedst i rollen som mor for sine tre børn. Men familiedramaet “Ben is Back”, om tidens epidemiske misbrug af smertestillende piller, lokkede hende tilbage til det store lærred.



"Ben is Back", der har dansk biografpremiere i dag, er skrevet og instrueret af amerikaneren Peter Hedges ("Pieces of April", "Min brors kæreste", "Hva' så, Gilbert Grape?"). Jeg mødte både ham og Julia Roberts på sidste års Toronto Film Festival, hvor filmen havde verdenspremiere. Hedges lyste straks op og gispede begejstret, da han hørte, at jeg kom fra Danmark:

"'Festen' er den bedste film, der nogensinde er lavet! Det er den vigtigste film i mit liv. Jeg ser den om og om og om igen. Det eneste, jeg vil, er at lave én film i mit liv, der bare kommer i nærheden af den."

- Peter Hedges, manusforfatter og instruktør

Julia Roberts har høstet nogle af sin karrieres bedste anmeldelser for sin stærke og intense præstation som moderen Holly i "Ben is Back". Hun insisterede på, at Peter Hedges' egen 22-årige søn, Lucas, skulle spille titelrollen som den 19-årige Ben, der stikker af fra afvænningsklinikken efter 77 stoffri dage og opsøger sin familie på selve juleaftensdag.

Bens uventede hjemkomst udløser stærke, men meget forskellige reaktioner hos moderen, søsteren og stedfaderen. For som mange andre misbrugere er Ben ikke til at stole på. Især Holly er splittet mellem moderens betingelsesløse kærlighed til sit barn og en gryende erkendelse af, at selv dén muligvis ikke rækker til at redde sønnens liv.

Mit interview med Julia Roberts kan du læse i den aktuelle udgave af Ugebladet Søndag (nr. 6/2019).

Her på Bries Blog-O-Rama får du mit interview med Peter Hedges, der er en yderst sympatisk og let bevægelig herre på 56. Hedges senior fortæller om at instruere sin egen søn og taler engageret om den galopperende opioid-epidemi, der kræver 130 dødsfald dagligt alene i USA. Han deler også sine egne erfaringer med en alkoholiseret mor, der blev tørlagt i en moden alder.

Interviewet er på engelsk og har ikke været publiceret andre steder end Bries Blog-O-Rama.

"Kursk": Interviews med Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts

I dag, 24. januar 2019, har Thomas Vinterbergs seneste spillefilm, "Kursk", premiere i danske biografer. Hovedrollerne spilles af belgiske Matthias Schoenaerts og franske Léa Seydoux, med engelske Colin Firth i en vigtig birolle.

Desuden genforener Vinterberg de svenske titaner Max von Sydow og Pernilla August ("Den gode vilje", "Jerusalem"), og han hiver flere af sine danske skuespillervenner ind foran kameraet i engelsktalende biroller (bl.a. Lars Brygmann, Bjarne Henriksen og Magnus Millang). Som cheffotograf har Vinterberg for femte gang valgt Anthony Dod Mantle ("Festen").

Luc Bessons franske selskab EuropaCorp har produceret thrilleren om den russiske atomubåd, som forliste på bunden af Barentshavet i august 2000. Vinterberg optog "Kursk" i Belgien, Frankrig og Norge for så længe siden, at den svenske skuespiller Michael Nyqvist, der døde i juni 2017, medvirker i en lille birolle.

> Læs mit interview med Colin Firth ("A Single Man")
> Mere Anthony Dod Mantle på Bries Blog-O-Rama

Jeg interviewede Thomas Vinterberg og Matthias Schoenaerts på sidste års Toronto Film Festival. Rundbordssamtalerne foregik på engelsk, som det vil fremgå af citaterne nedenfor.



Thomas Vinterberg (instruktør)

Matthias Schoenaerts was already attached to the lead role in "Kursk" when he brought the script to you. What was your initial reaction?
Reading this particular script with him in mind moved me, basically. He's radiating masculinity, humanity, warmth, a lot of complexity, and this character just came to life very quickly when I read it. Also I found an opportunity there to elevate the project from being a political thriller and hopefully into something grander. About humanity, about running out of time, about life and death.

My wife [Helene Reingaard Neumann, ed.] is a priest, she just became a priest - she was an actress before. She told me that where we come from, we used to talk about death. People died younger, and it was part of everyday life. That has changed over generations. There is a focus on being young and improving your life, but less people confront themselves with the fact that there is an end date. It has become the obligation of the literature and the film world to deal with these issues. And I found myself struck by this, by the bravery of these men in their last minutes and obviously the sadness of the story. But it did change quite a bit since I read it the first time. There was an opportunity here to make a big film on a certain scale and yet still, to some degree, make it my own which I found unique. There are not many of those projects around anymore.

"It's so fucking far away from Dogma."  

- Thomas Vinterberg