I forbindelse med Copenhagen Architecture Festival arrangerede Nikolaj Kunsthal i oktober 2021 en eksklusiv kulinarisk seance indenfor rammerne af deres aktuelle David Lynch-fotoudstilling, "Infinite Deep". Kunsthallen, som til dels består af rester fra den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, var til lejligheden piftet op med lyddesign og scenografi.
Den lokkende programtekst til eventet lød:
"Kom til en sansemæssig totaloplevelse, når Copenhagen Architecture Festival i samarbejde med Nikolaj Kunsthal inviterer publikum til en aften af lynchske dimensioner. Her vil du opleve at blive ført gennem forskellige tableauer med serveringer af mad, drinks, musik og fortællinger i Nikolaj Kunsthals kringlede korridorer og skæve vinkler. Oplevelsen er iscenesat af The Tower Prophets aka Christian Friedländer og Dicki Lakha i samarbejde med musikerne og komponisterne Mikkel Hess og Peter Albrechtsen og kokkene og kunstnerne Mette Martinussen og Augusta Sørensen. Der garanteres en unik gastronomisk oplevelse i udstillingen Infinite Deep, og præcis som i David Lynchs dragende, smukke og foruroligende verden, ved man ikke hvad der skjuler sig rundt om det næste hjørne."
Hver af de tre aftener havde plads til tre seatings, hvor publikum lod sig føre rundt mellem udstillingens rum i mindre grupper (op til 16 personer) af en fænomenalt vellignende, ung Agent Cooper-klon.
Appetitvækkeren skulle man selv plukke fra den bugnende trillebør. Hvad der lignede råd på æblerne, viste sig at være fedtegrever med krydderfedt og citron-timiansalt. Af uvisse årsager tilbragte vores gruppe hele 25 minutter i dette forrum med skiftevis murrende og kvidrende lyddesign af Peter Albrechtsen. En særligt utålmodig gæst kom faretruende tæt på at revoltere og lod sig ikke stort formilde af æblecideren i glassene.
Andet stop var meditationsrummet, hvor to unge kvinder sad fordybet i Transcendental Meditation. "Dale Cooper" indstillede et æggeur til cirka ti minutter og proklamerede venligt: "Mr. Lynch will see you soon". Og så gik han. På stolene lå et flyveblad, der forkyndte TM's fortræffelighed (åbenbart et obligatorisk indslag til ethvert David Lynch-arrangement) og et velvoksent holdkæftbolsje med stikkelsbær og citron. Der sad vi så og suttede endnu en rum tid, omend ventetidens fordybelse virkede mere tematisk gennemtænkt end i æblerummet, hvor det gav indtryk af fejlslagen logistik.
