Michael Fassbender, vinder af Coppa Volpi for "Shame" / Foto © Brian Iskov 2011 |
Leone d'Oro, Guldløven:
Aleksandr Sokurov, "Faust" (Rusland)
Leone d'Argento, bedste instruktion:
Shangjun Cai, "People Mountain People Sea" / "Ren Shan Ren Hai" (Kina-Hongkong)
Osella for bedste manuskript:
Yorgos Lanthimos, "Alpis" (Grækenland)
Coppa Volpi for bedste skuespiller:
Michael Fassbender, "Shame" (Storbritannien)
Coppa Volpi for bedste skuespillerinde:
Deanie Yip, "A Simple Life" / "Tao jie" (Kina-Hongkong)
"Marcello Mastroianni"-prisen for bedste unge skuespiltalent:
Shota Sometani & Fumi Nikaido, "Himizu" (Japan)
Osella for bedste fotografering:
Robbie Ryan, "Wuthering Heights" (Storbritannien)
De forventede frontløbere på den 68. Venedig Filmfestival fordelte de tunge priser imellem sig ved lørdag aftens prisuddeling. Russiske Aleksandr Sokurov leverede kunstfilm i højt gear med sin hektisk myldrende udgave af "Faust"-myten. Den græske kritikerdarling "Alpis" (af teamet bag "Dogtooth") tog manusprisen. Og Steve McQueens hypnotisk hårdtslående "Shame" kastede en skuespilpris af til irsk-tyske Michael Fassbender, der leverer en uforglemmelig mesterpræstation som den sexafhængige Brandon.
Michael Fassbender spillede også en af hovedrollerne - som den unge Carl Jung - i David Cronenbergs "A Dangerous Method", der gik tomhændet fra prisfesten. Hverken Fassbender eller jeg havde endnu set "Shame", da vi mødtes i festivalens tidlige dage for at snakke om Cronenberg-filmen. Men ét turde den irske charmetrold godt love, dagen inden den allerførste visning af "Shame" for verdenspressen:
"It will certainly wake you up at 9 A.M. in the morning."
> Læs min anmeldelse af "Shame"
Ellers snakkede vi faktisk mest om, at Michael Fassbender holder ferie resten af året efter at have indspillet "A Dangerous Method", "X-Men: First Class", "Shame", "Haywire" og den kommende "Jane Eyre" i streg. Sammen med sin far rejser den irsk-tyske skuespiller kontinentet tyndt på motorcykel. Køretøjet er en nyerhvervet BMW 1200 Adventure, som han købte i London. ("Den har en fantastisk balanceevne," roser Fassbender). Han og farmand startede med at tage til Bosnien med stop ved Sarajevo Filmfestival. Derfra gik turen til filmfestival i Venedig, hvor han lader kværnen stå, mens han hopper på et fly til filmfestivalen i San Sebastian ... Dét er altså, hvad en af Europas hotteste skuespillere kalder "ferie"!
I Weekendavisen fra 9. september kan du læse mine anmeldelser af følgende film fra den 68. Venedig Filmfestival:
"Shame" (Steve McQueen)
"A Dangerous Method" (David Cronenberg)
"Alpis" (Yorgos Lanthimos)
"Whores' Glory" (Michael Glawogger, vist i sidekonkurrencen Orizzonti)
"The Ides of March" (George Clooney)
> Læs min anmeldelse af "Whores' Glory"
I næste uges Weekendavisen (16.-23. september) følger mine omtaler af:
"Dame, konge, es, spion" / Tinker, Tailor, Soldier, Spy (Tomas Alfredson)
"Carnage" (Roman Polanski)
"Wuthering Heights" (Andrea Arnold)
"Faust" (Aleksandr Sokurov)
> Læs min anmeldelse af "Dame, konge, es, spion"
> Læs min anmeldelse af "Carnage"
Godt indlæg om festivalen i Venedig ! Har du hørt om den Europæiske film festival i Paris? Den tager vidst sted den 30 marts og er for lidt mere selvstændige film, også vildt spændende...
SvarSletGodt indlæg om festivalen i Venedig ! Har du hørt om den Europæiske film festival i Paris? Den er for lidt mere selvstændige film, også rigtig interesant...
SvarSletHej Marie, mange tak for din kommentar. Jeg kender ikke pariserfestivalen, men det vil jeg da undersøge nærmere.
SvarSlet