Baarìa er siciliansk dialekt for kystbyen Bagheria. I dag opslugt af øens hovedsæde, Palermo, men engang var det en landlig frugtavleroase kysset af det tyrrhenske havs salte vinde. Den italienske instruktør Giuseppe Tornatore har i sine drengeår travet strøgets få hundrede meter tynde, indtil han flyttede fra fødebyen som voksen mand.
”Går man op og ned ad hovedgaden i flere år, erfarer man alt det, som resten af verden aldrig vil kunne lære dig,” erklærer Tornatore om sin personlige aktie i det svulstige projekt "Landsbyen Baarìa", der fik verdenspremiere som Venedig-festivalens åbningsfilm i 2009.
Med Bernardo Bertoluccis "1900" som angiveligt forbillede søger Giuseppe Tornatore i "Landsbyen Baarìa" at kombinere den robuste folkekomedie med krønikens episke vingefang. Nostalgisuppen koger for fuldt buldrende blus, når grise, kærrer, biler, heste, krøblinge og landsbytosser danser ned ad gaden. Alt er i bevægelse under kamerakranen, der fejer hid og did over det speedede frilandsmuseum, så vi ikke et sekund lades i tvivl om, hvad Berlusconis millioner er gået til. The money is all up there.
Skildringen af Torrenuova-slægtens fårehyrder skræver over tre generationer og 50 tumultariske år i provinsens og nationens historie. Men Giuseppe Tornatore kan ikke, eller vil ikke, sortere i sit hjemstavnsstof. Hans film forbliver en kulørt klichékavalkade, hvor de anekdotiske punktnedslag – i fascismen, verdenskrigen, demokratiseringen, kommunismen – glider af på overfladen som slebne smutsten.
Ud fra en nøgtern betragtning er "Landsbyen Baarìa" en attraktiv og indbydende vare. Ennio Morricone leverer tapetmusik, og pressematerialet trompeterer stolt, at produktionen satte 35.000 statister i arbejde. Filmens præcise antal af folkloristiske stereotyper står ikke opført nogetsteds, men Tornatore er rørende tro mod dét udtrådte simulacrum af Sicilien, hvor selv dagligdagens mest trivielle fraser råbes ud over rækkerne, mens alle gestikulerer energisk med hænderne som en slags tolkningsservice for særlig tungnemme.
I flere glimt mærker og deler man dog Giuseppe Tornatores forelskelse i mediet. Filmens kvindelige hovedrolle (fotomodellen Margareth Made) bydes dristigt op til dans af vores bondemand – og de eventyrlige skovsøer, der møder ham og kameralinsen, da hun slår blikket op, transporterer pludselig én tilbage til Cinecittà, Anita Ekberg og Sophia Lorens gyldne dage. Andre vignetter serverer kino-minder med flaprende stumfilm i fremviseren og levende fortæller under lærredet.
Senere overværer to af byens gamle nisser en visning af ”Grand Hotel” og undrer sig over, hvorfor skuespillerne taler med italienske stemmer, når nu filmen er amerikansk? De regner selv svaret ud: Højttaleren er jo af italiensk fabrikat!
Atlantic Film har i denne uge (med knap tre års forsinkelse!) givet "Landsbyen Baarìa" dansk premiere på dvd og blu-ray. Begge formater er blottet for ekstramateriale, men til gengæld præsenteres Tornatores film i sit (næsten) korrekte billedformat, 2.35:1.
På filmens amerikanske Region 1-blu-ray fra Image Entertainment er billedet ganske uforskammet beskåret til 1.78:1. Til gengæld rummer denne skive masser af bonusudstyr: et kommentarspor med Giuseppe Tornatore (på italiensk med engelske undertekster), bag kulisserne-featurette, klip fra Venedig-premieren (herunder interview med Ennio Morricone), en 26 minutter lang samtale med Tornatore, 2 minutters slettede scener, foto- og plakatgallerier samt en trailer.
Den britiske Region 2-dvd fra eOne Entertainment lander et sted midt imellem den skandinaviske og amerikanske. Her er filmen i 2.35:1, men altså ikke i HD, og skiven indeholder samtalen med Tornatore, bag kulisserne og slettede scener.
Landsbyen Baarìa. Italien 2009. Originaltitel: Baarìa. Instruktion: Giuseppe Tornatore. Spilletid: 151 minutter. Dansk dvd- og blu-ray-udgivelse: 12. juni 2012. Distributør: Atlantic Film.
Dele af denne anmeldelse har tidligere været trykt i Weekendavisen 11. september 2009.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar