torsdag den 7. maj 2015

"Blade Runner: The Final Cut": Ridley Scott fortæller

Fra i dag og en uge frem (7.-13. maj 2015) kan "Blade Runner: The Final Cut" igen nydes på Imperials store lærred. Sir Ridley Scotts stilskabende sci-fi-thriller fra 1982 får samtidig repremiere i Nordisk Films biografer i Aarhus, Odense og Aalborg.

Det var også Imperial, der i maj 2008 lagde lærred til den første, danske visning af filmens femte - og i manges øjne ultimative - sammenklipning. Jeg var med på Venedig-festivalen i efteråret 2007, da Ridley Scott lancerede "Blade Runner: The Final Cut" for verdenspressen. Herunder kan du læse, hvad instruktøren havde at sige om "Blade Runner", der floppede ved fremkomsten, men siden er gået over i filmhistorien som en klassiker inden for neo(n)-noir.



ARTIKEL OM "BLADE RUNNER: THE FINAL CUT"
Alle gode gange fem
Brian Iskov for AOK/Berlingske Tidende 16. maj 2008

Hvornår er en film færdig? Før i tiden var det, når datoen for biografpremieren åndede instruktøren og klipperen tungt i nakken. Så skulle der afleveres, uanset hvor meget fingrene kriblede efter at justere videre på værket.

»Director’s Cut«-fænomenet, der slog igennem i 1990erne, gav Hollywoods mest perfektionistiske fortællere muligheden for at gå tilbage og finpudse deres oprindelige visioner. Og i dag, hvor dvd-mediet lokker med ekstra guf som et salgsargument, bugner markedet af alternative udgaver af såvel ældre som spritnye titler.

Fem af Sir Ridley Scotts film har til dato fået en ny chance på klippebordet. Men fremtidsthrilleren »Blade Runner« slår dem alle, når det gælder omstændelige reparationer. »Final Cut«-versionen, der spiller i Imperial fra i dag, er filmens femte officielle udgave!

Harrison Ford i "Blade Runner: The Final Cut" (1982/2007) | pr-foto Warner Bros.

Den engelske reklamefilms-æstet Ridley Scott red stadig højt på succesbølgen fra sin rumgyser »Alien«, da han tog turen over Atlanten for at instruere sin første film på amerikansk grund. Men Harrison Ford som hårdkogt detektiv i en ravmørk, regnvåd fremtid? Det var hverken, hvad kritikere eller menigmand havde lyst til i 1982.

Da AOK møder den nu 70-årige instruktør på Venedig Filmfestival, erkender han, at en del af fiaskoen skyldtes hans egen usikkerhed som nybegynder i Hollywood.

"Vi prøvekørte filmen, som man altid gør i USA. Jeg troede, den var hjemme, men visningerne gik rigtig skidt. »Blade Runner« forvirrede testpublikummet. De kunne ikke forstå, hvorfor de sad og heppede på skurken, eller hvorfor helten fandt sig i at få så mange tæv. Min selvtillid røg i bund, og jeg begyndte at lave rettelser, som kompromitterede min oprindelige idé," siger Ridley Scott i Venedig.

Trods indsigelser fra Harrison Ford tilføjede Ridley Scott en fortællerstemme, der på pædagogisk vis overforklarede, hvad der skete, hvem personerne var, og hvad de agtede at gøre mod hinanden.

"Det modsatte af god fortælleteknik! Filmen skal altid være et skridt foran publikum. Ikke med dem eller bag dem. Her bragte jeg publikum på linje med fortællingen, og det var en fejl."


Ridley Scott bed skuffelsen i sig og glemte alt om »Blade Runner«, indtil han nogle år senere tændte for MTV og blev mødt af, hvad han først troede var råklip fra sin egen film.

Men det var midt-80'ernes dyrt opsatte musikvideoer, der efterabede filmens look af fordærvet storbyjungle i glinsende neonskær. Det dystopiske design smittede også af på arkitektbranchen, fortæller Ridley Scott.

"En meget berømt arkitekt sagde til mig for 20 år siden: »Jeg viser »Blade Runner« på mit kontor en gang om måneden for alle, der har lyst til at se den.« Han forklarede, at filmen havde ændret hele hans måde at opfatte arkitektur og udsmykning på."

Med tiden fandt Ridley Scotts tredje spillefilm et hengivent kultpublikum, og derfor fik instruktøren i 1992 lov til at fjerne den påklistrede speak i et »Director’s Cut«. Den malplacerede optimist-slutning mødte saksen ved samme lejlighed, men Scott var stadig ikke tilfreds. I 2000 påbegyndte han endnu en overhaling, som først lå klar til filmens 25-års jubilæum i 2007.

Ridley Scott i Venedig 2007

Ændringerne i »The Final Cut« beløber sig mest til kosmetiske opstramninger. Småfejl og visuelle effekter er rettet, mens lyden og billederne har fået med støvekosten. Den digitale kopi fremstår med producerens ord "flottere end førsteudgaven gjorde i 1982".

Men mon ikke fansenes interesse samler sig om filmens omdiskuterede drømmesekvens, for første gang indsat i sin fulde længde? Når enhjørningen galopperer gennem detektiven Deckards bevidsthed, sætter Sir Ridley Scott endegyldigt punktum for debatten om ...

– og her kommer en potentiel spoiler –

... hvorvidt helten selv er en af de menneskelignende robotter, han er sat til at jagte.
Deckard er en replikant. Og »Blade Runner« er langt om længe færdig.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar