Kan du huske Ludvig, det frygtsomme pindsvin? Eller Sofus – den sorgløse husskade, som altid sagde ”Træk mig baglæns ind i fuglekassen”? For slet ikke at nævne parrets menneskeven, den idérige cykelsmed Teodor Fælgen og hans gyldne mesterstykke af en selvbygget racerbil: Il Tempo Gigante?
Hvis du kan svare ja til ovenstående, er du en af de mange, der er vokset op med Ivo Caprinos dukkefilm ”Bjergkøbing Grand Prix”. Ifølge statistikken er filmen set af 5 ½ millioner nordmænd i biograferne siden dens premiere i august 1975. Det mest bemærkelsesværdige ved tallet er, at Norge dengang kun havde 4 mio. indbyggere.
– Det må være en verdensrekord. Tænk, hvis en amerikansk film blev set af samtlige 300 millioner, der bor i USA. Den slags sker jo ikke, siger Remo Caprino, søn af filmens nu afdøde instruktør, Ivo Caprino (1920-2001). Remo, nu 71 år, var selv en del af det lille hold, som fra 1969 til 1975 knoklede for at realisere faderens nu klassiske animationsfilm.
 |
| Bag kulisserne på "Bjergkøbing Grand Prix". Ivo Caprino er nr. 2 fra højre (i rød skjorte). Remo Caprino ses yderst t.v. Foto: Caprino Studios |
Også i Danmark er den 40 år gamle ”Bjergkøbing Grand Prix” suverænt alle tiders mest sete norske film. I dag, hvor Remo Caprino fører familiearven videre som leder af Caprino Studios, møder han fortsat mange danskere, der stolt, men fejlagtigt regner hans fars film for et dansk kulturklenodie. I Bergen overhørte han engang et norsk-dansk kærestepar, der ihærdigt diskuterede ”Bjergkøbing Grand Prix”. Pigen var overbevist om, at filmen var pæredansk. Først da hun skråsikkert satte 10.000 kroner på højkant, greb Remo Caprino ind i samtalen for at stoppe det letsindige væddemål.
Resten af Ivo Caprinos omfangsrige produktion, med ”Karius og Baktus” (1954) og ”Den standhaftige tinsoldat” (1955) som undtagelser, er ikke nær så kendt i Danmark. Men i hjemlandet indtager Caprinos eventyrlige dukkeuniverser en særstilling inden for norsk familiekultur.
– Norges statsfjernsyn, NRK, købte tv-rettighederne til alle Ivo Caprinos kortfilm for et engangsbeløb og sendte dem igen og igen, år efter år, uden at betale ham ekstra for det. Men Caprino tabte ikke på det, for eksponeringen gjorde hans film til fælles folkeeje, forklarer den norske animationsekspert Gunnar Strøm.
 |
| En særlig berømt detalje i ”Bjergkøbing Grand Prix” er suget i maven, som opstår, hver gang Il Tempo Gigante drøner over bakketoppen på racerbanen. Effekten blev skabt ved at hænge kameraet op i et specialfremstillet stativ på hjul, som bragte kameralinsen så tæt på kørebanen som muligt. Foto: Caprino Studios |
Det er nok også kun få danskere, der vil vide, at Bjergkøbing – Flåklypa – var et afholdt fænomen i Norge længe før Ivo Caprinos film. Forfatteren og billedkunstneren Kjell Aukrust (1920-2002) skabte miljøet og dets beboere, da han i 1950'erne og 60'erne skrev og tegnede satiriske indlæg til forsvarets interne Mannskapsavis. Flåklypas mikrokosmos var hans parodi på et lille, norsk landsbysamfund med alt, hvad der hører til af sære originaler og nabostridigheder.
Kjell Aukrust kom selv fra provinsen og modellerede Flåklypa over sin hjemegn, Alvdal (syd for Trondheim, tæt på den svenske grænse, red.). Derved vandt Aukrust en stor læserskare, der kunne genkende sig selv i hans persongalleri, siger Gunnar Strøm:
– Norge er jo et bondesamfund. Alle nordmænd kommer fra en gård eller har haft bedsteforældre, der bor på landet.
 |
| Pindsvinet Ludvig i "Bjergkøbing Grand Prix". Foto: Caprino Film |
Filmmanden Ivo Caprino var derimod født ind i Oslos kulturelite som søn af en kunstnerisk anlagt ambassadørdatter og en italiensk konsul. Men trods deres ulige baggrunde svingede Caprino og Aukrust godt sammen, da de mødtes i 1969. Caprino ville animere en sketch-dukkeserie til tv bygget over Aukrusts figurer. Efter halvandet års arbejde præsenterede Caprino et prøveafsnit af ”Flåklypa TV og Radio” for NRK's ledelse. De vendte tommelfingrene nedad.
– Det viste sig, at den fortælleform med korte, finurlige gags, som Aukrust var kendt og elsket for, ikke fungerede nær så godt som dukkefilm, fortæller Gunnar Strøm.
Først da sønnen Remo foreslog at videreudvikle ideen til en biografspillefilm med de samme dukker, fik Ivo Caprino vendt sit nederlag til triumf. Holdet bag filmen skrev et nyt manuskript med en længere, sammenhængende historie, og efter yderligere fire års møjsommelig millimeter-animation var ”Bjergkøbing Grand Prix” klar til at tage Norge med storm. Især bilen Il Tempo Gigante og den elskelige Ludvig vandt manges hjerter, skønt ingen af figurerne havde spillet væsentlige roller hos Aukrust. Før filmen eksisterede Ludvig kun som en reklametegning, mens bilen var designet til en gæsteoptræden i tv-serien. Men filmens nye rollefordeling ramte plet.
– Ludvig og Sofus afspejler to sider af Teodors natur: pessimisten og optimisten. Til sammen udgør trioen vores alles alter ego. For selv om mange i Norge føler, at Flåklypa er et ærkenorsk miljø, findes den slags typer i alle samfund, siger Remo Caprino.
 |
| Sofus (Solan) og Ludvig i Kjell Aukrusts streg |
Gunnar Strøm mener desuden, at ”Bjergkøbing Grand Prix” forenede det bedste fra Ivo Caprinos og Kjell Aukrusts respektive verdener:
– Caprino lagde en klassisk hollywood-dramaturgi ned over Aukrusts figurgalleri og parodiske situationskomik. Og så er filmen jo også imponerende lavet og fuld af finurlige tekniske løsninger, siger han.
Utroligt nok animerede Ivo Caprino næsten hele den 88 minutter lange film egenhændigt.
– Han var perfektionist, næsten ud i det ekstreme, siger Gunnar Strøm og fremhæver scenen, hvor Bjergkøbings otte mand store orkester giver et nummer. Pianisten, bassisten og trompetisten er alle animeret med korrekt fingersætning i forhold til de toner, man hører dem spille på lydsporet.
– Når man tænker på, at Caprino sommetider skulle flytte ti dukker for hver gang, han optog et enkelt billede af filmen, er det næsten sygt, så fuld kontrol han havde over resultatet, siger Gunnar Strøm.
”Bjergkøbing Grand Prix” blev da også Ivo Caprinos sidste dukkefilm. Efter seks år på samme projekt følte han sig udbrændt, og han tvivlede på, at en opfølger ville kunne indfri forventningerne. I stedet oprettede han et ”Caprinoland” i forlystelsesparken Hunderfossen nord for Lillehammer. Her står en 1:1-model af Il Tempo Gigante udstillet imellem tableauer fra Caprinos mange andre dukkefilm.
 |
| Il Tempo Gigante. Foto: Henrik Thorstensen/Caprino Studios |
Siden faderens død i 2001 har Remo Caprino restaureret ”Bjergkøbing Grand Prix” for 10 mio. nkr., så teknikken matcher nutidens standarder. Han undersøgte i 2005, hvad en fortsættelse i ”Caprino-kvalitet” ville koste. Overslaget lød på 230 mio. norske kroner.
– Et så stort budget ville gøre os afhængig af udenlandske investorer, og vi ville blive nødt til at fralægge os noget af det kunstneriske ansvar, siger Remo Caprino som begrundelse for ikke at vende tilbage til Bjergkøbing.
At de norske biografer i november 2013 kunne byde på en spritny, stopmotion-animeret dukkefilm fra Flåklypa med flere af de elskede Kjell Aukrust-figurer, kom derfor lige så meget bag på Caprino som alle andre. For selv om mange tror, at Caprino Studios står bag opfølgeren ”Jul i Bakkekøbing”, kendte Remo intet til dens eksistens, før han læste om den i avisen. Animationsfilmen fra selskabet Maipo er dog ganske officiel og sanktioneret af Aukrusts arvinger.
– Efter succesen med ”Bjergkøbing Grand Prix” opstod der en konflikt mellem Kjell Aukrust og Ivo Caprino, fortæller Gunnar Strøm.
Kjell Aukrust brød sig ikke om, at Ludvig, Sofus og Teodor blev associeret mere med Ivo Caprinos film end med hans egne tegninger. For at generobre ejerskabet over sine figurer skrev Aukrust en række nye bøger, hvor Sofus og Ludvig var i centrum. Og det er denne forgrening af Flåklypa-universet, som ”Jul i Bakkekøbing” forholder sig til. Alle, der arbejdede på filmen, fik ligefrem totalforbud imod at gense Caprinos film i de to år, produktionen af ”Jul i Bakkekøbing” stod på.
At byen ikke længere hedder Bjergkøbing på dansk, skyldes, at Caprino Studios har nægtet at lade konkurrenten bruge det hæderkronede navn i Danmark.
– Flåklypa er et eksisterende bynavn i Norge, så det er svært at nedlægge forbud imod. Men da alt for mange i forvejen er forvirrede over navnefællesskabet mellem de to film, har vi ikke ønsket, at folkene bag ”Jul i Flåklypa” skal udnytte vores succes med ”Flåklypa Grand Prix” til egen vinding, forklarer Remo Caprino.
Små 63.345 danskere endte med at løse billet til "Jul i Bakkekøbing", som nåede anderledes svimlende højder i hjemlandet: Mere end 890.000 solgte billetter gjorde "Jul i Flåklypa" til årets mest sete biograffilm i Norge. Og Flåklypa-universet knopskyder fortsat: Endnu en dukkefilm med de elskede Kjell Aukrust-figurer, ”Solan & Ludvig - Herfra til Flåklypa”, er på vej fra Maipo med norsk julepremiere allerede i år.
Bjergkøbing-fakta
”Flåklypa Grand Prix” var Norges første animationsfilm i spillefilmslængde. Et hold på i snit seks personer arbejdede fire år på dukkefilmen, før den fik premiere 28. august 1975.
Det anslås, at ”Flåklypa Grand Prix” har solgt over fem ½ millioner biografbilletter i sit hjemland. Det svarer til, at samtlige nordmænd har været i biografen for at se filmen.
Under titlen ”Bjergkøbing Grand Prix” kom "Flåklypa Grand Prix" til Danmark 8. oktober 1976. En digitalt restaureret kopi fik repremiere i danske biografer 30. juni 2011. I alt har filmen solgt knap 570.000 biografbilletter i Danmark.
"Bjergkøbing Grand Prix" er oversat til 13 sprog. På tysk kaldes Flåklypa for Hintertupfinger, mens den på engelsk hedder Pinchcliffe og på fransk Pignon-Sur-Roc.
Musikken til ”Bjergkøbing Grand Prix” blev komponeret af danske Bent Fabricius-Bjerre.
Den danske lydmand Jacob Trier designede motorlyden til racerbilen Il Tempo Gigante ved at kombinere optagelser af fem forskellige bilmotorer (bl.a. en Alfa Romeo) med lyden af en Cessna-flymotor og en speedbåd.
Dukkernes skeletter og Il Tempo Gigante blev bygget i hånden af Caprino-studiets tekniske geni, Bjarne Sandemose (søn af den danske forfatter Aksel Sandemose).
For at promovere filmen "Bjergkøbing Grand Prix" byggede Ivo Caprinos team en funktionsdygtig udgave af Il Tempo Gigante i fuld størrelse. Racerkøreren Niki Lauda donerede en 7,8 liters Chevrolet-motor med 550 hk og otte cylindere til formålet. Bilen, der er godkendt til vejkørsel, har præsteret 200 km/t. på den tyske Nürburgring. Il Tempo Gigante står i dag udstillet i Hunderfossen Familiepark i Øyer nord for Lillehammer.
Flere har påpeget, at podrace-sekvensen i ”Star Wars Episode I: Den usynlige fjende” (1999) til forveksling ligner væddeløbet i ”Bjergkøbing Grand Prix” helt ned i detaljerne omkring billedvalg og klipning. Det er aldrig blevet bekræftet, om George Lucas har ladet sig inspirere af den norske dukkefilm:
11. november 2013 udkom den restaurerede ”Bjergkøbing Grand Prix” på blu-ray med over to timers ekstramateriale. I Danmark kan filmen kun købes gennem Caprino Studios' webbutik (www.caprino.no) eller hos El-Giganten. Butikskædens navnesammenfald med Il Tempo Gigante er dog en ren tilfældighed, siger Remo Caprino.
En Limited Edition-gaveæske, der foruden blu-ray'en af "Bjergkøbing Grand Prix" indeholder håndmalede figurer af Sofus, Ludvig og Teodor, er fremstillet i 2000 eksemplarer.
Maipo Film og Qvisten Animation står bag den selvstændige efterfølger ”Jul i Bakkekøbing” (Jul i Flåklypa), der er instrueret af Rasmus A. Sivertsen (”Kurt blir grusom”). Produktionen varede to år og to måneder og kostede 25 mio. norske kroner. Filmens dukker blev stopmotion-animeret (flyttet billede for billede ved håndkraft) ligesom i ”Bjergkøbing Grand Prix”. Kun snefnug, røg og lignende effekter er skabt i computeren.
”Jul i Bakkekøbing” er den tredje filmatisering af Kjell Aukrusts Flåklypa-univers. Den håndtegnede spillefilm ”Solan, Ludvig og Gurin med reverompa” var en succes i de norske biografer i julen 1998.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar