"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 1

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør Ask Hasselbalch om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.

Plakatcollage til "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:

TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet. Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem. Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.

"Det bliver vildere og vildere og vildere, og man kan ikke regne plottet ud. Der kommer til at ske nogle ting, man ikke har set komme," lover instruktøren Ask Hasselbalch, der har iscenesat samtlige 24 afsnit af "Kometernes Jul". Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han altid har drømt om at instruere en tv-julekalender, og at han med "Kometernes jul" har prøvet at bringe årets TV 2-julekalender op på et filmisk niveau: "Jeg ser det lidt som en film på ti timer."  

Ask Hasselbalch er en af Danmarks få rendyrkede instruktører af genrefilm. I Antboy-trilogien og "Skammerens datter 2 - Slangens gave" har han leveret hhv. superhelte- og fantasyfortællinger med børn og unge i hovedrollerne. Nogle vil også kende Ask som en af værterne i podcasten Moviebox, der dyrker VHS-nostalgi. 

Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Ask Hasselbalch ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021. 

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

Bries Blog-O-Rama: Hvad mener du er det særlige, julekalenderen kan som format eller genre? 

Ask Hasselbalch: Som instruktør er det fede ved en julekalender, at man får mulighed for at folde en kæmpestor julefortælling ud over så mange minutter. I det her tilfælde er jeg bare vanvittig priviligeret at få lov at folde en så stor rum-fortælling ud over så mange minutter. Jeg er 79'er, barn af firserne, og det var jo de gode, gamle monopoldage, hvor man ligesom blev fodret med det, der nu var i tv. Og så var det bare at kunne lide det. Men alle mennesker har jo et minde om deres første møde med en julekalender, og alle har en favoritjulekalender. Jeg har altid godt kunnet tænke mig at lave en julekalender, der var nogens favoritjulekalender. For du kan jo huske, hvad du så som barn. Men du kan ikke huske, hvad du så i går på Netflix. Så det der med at kunne sætte gang i eventyret og præge en hel jul, altså en hel måned eller en hel barndom, med hvad man laver – det er jo bare sjovt.  

Har du en favoritjulekalender fra din barndom? 

Nu har jeg jo ikke set den i mange år, og det er altid farligt at gå tilbage til noget, man elskede, og finde ud af, at det måske ikke er så godt med nutidens øjne. Men jeg var ret vild med "Jul på Slottet" (DR 1986), og så var jeg ret meget til den første "Nissebanden" (DR 1984). Den allerførste, jeg kan huske, var "Torvet", fordi vi havde en vinylplade med den. Men "Jul på Slottet" var helt klart favoritten, og så med Benny (Morten Grunwald, forf.) fra Olsen Banden som kongen. Det er jo kæmpestort. 

Hvilke ingredienser skal en god julekalender indeholde? 

Der er jo ligesom nogle konventioner. Julen skal være i fare, der er 24 afsnit, og sandsynligvis – spoiler alert – bliver det jul. Det er ligesom de tre hovedregler.  

Det bliver ikke dig, der bryder dem? 

Nej nej, bestemt ikke. Men jeg vil sige, at det interessante ved julekalendere i dag er, at de ikke behøver være fuldstændig klassiske. En julekalender kan være hvad som helst, bare den finder sted i december dag for dag. Noget, der var ret sjovt, som jeg aldrig har tænkt over, før jeg instruerede denne her julekalender, er, at når man ser det live på selve dagen, når det bliver sendt, har man en følelse af, at det er optaget nu og her, og det vil så sige, at dagen efter er der gået noget tid. Så har de sovet, ligesom vi har gjort, og så står man op, og de har haft en dag. Så på den måde, er det lidt, som om den er lavet i real time. Hvis det giver mening.  

KU-observatoriet på Øster Vold i København (seriens Astro Camp) | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

Hvor optog I scenerne fra seriens Astro Camp? 

Det er Københavns Universitets observatorium ved Botanisk Have. Vi har været meget glade for den location. Det giver sådan en Harry Potter-fornemmelse. Ambitionen var at gøre stedet til ikke bare et videnskabeligt forsøgssted, men også et magisk sted, hvor man tror på, der findes en maskine i kælderen under kælderen, der kan det her [SPOILER: en kvanteport, der kan flytte mennesker gennem tid og rum, forf.]. Det er et forstørret univers. Og så ville jeg også – udover at jeg har stor kærlighed til sci-fi-referencer og filmiske referencer i det hele taget – simpelthen lave en tegnefilm. Jeg har lidt instrueret det og set det som en tegnefilm. Det er også derfor, at alle karakterer er så ikoniske at se på. De har ligesom deres uniform, som de aldrig tager af; de skifter aldrig tøj undervejs. Det er for at gøre konceptet endnu strammere.  

Det virker næsten uundgåeligt, at du som erklæret genreinstruktør ville kaste dig over en julekalender, hvor man jo netop kan udfolde sci-fi- og fantasyelementer på dansk til et bredt publikum. 

Nu har jeg jo lavet tre superheltefilm og en stor fantasyfilm. Så tænkte jeg, okay, hvordan kan vi trumfe det? Det kan vi for det første ved at sende hele Danmark ud i rummet her nu til december, men også bare at lave noget, som er så stort og når så bredt ud til alle. Alle kommer til at have en mening om det her. Det er jo også interessant og spændende. Jeg tror umiddelbart, at "Kometernes jul" vil blive godt modtaget, men selvfølgelig er det også noget, der vil skille vandene, fordi der er nogle, der altid vender tilbage til det meget traditionelle med en nisse ude på en bondegård. Og det er der selvfølgelig ikke i den her julekalender. Til gengæld er der så mange andre ting. Men jeg vil også sige, der er ikke nogen ide i som instruktør at sige ja til en så stor opgave, hvis du ikke har stor kærlighed til julen. Og jeg har altid elsket julen. Det er igen en højtid, der skiller vandene. Enten elsker du den, eller også synes du, den er problematisk. Det handler jo meget om ens barndomsminder om julen, og jeg er vokset op i et meget trygt middelklassehjem på Frederiksberg, hvor vi altid har hygget os meget, særlig omkring juletid. Så jeg håber, min kærlighed til julen skinner igennem.  

Kvanteporten i "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

Generelt har TV 2's julekalendere også tradition for at være en smule mere crowdpleasing eller traditionelle end DR's? 

TV 2 er jo eskapisme. Og DR har altid haft lidt tungere emner i sig. Vores tema i den her julekalender er først og fremmest sammenhold og længsel efter at komme hjem til dem, du holder af. Det er jo også det, julen handler om, for mig i hvert fald. At tage hjem til jul. Nu skal jeg jo ikke så langt; jeg bor jo stadig på Frederiksberg, så jeg skal ti minutter på en cykel.  Så vil jeg også sige, at "Kometernes Jul" foregår i to forskellige verdener. Der har jeg virkelig prøvet at skrue op for julen på Jorden, og på Planet9 optræder julen så i form af genkendelige temaer, blandt andet i Jeppe Kaas' musik, så man får en fornemmelse af, at julen stadig er præsent, selv om de er på en fremmed planet. 

[OBS! LILLE SPOILERALARM] Hørte jeg en musikalsk reference i Jeppe Kaas' underlægningsmusik, da Mie og Johannes går ind i kvanteporten i første afsnit? 

Det er den der synthlyd. Den er totalt "Close Encounters" (Steven Spielbergs "Nærkontakt af tredje grad" fra 1977, forf.). Der er meget af det.  

Så er det heller ikke forkert set, at kvanteporten ligner maskinen fra David Cronenbergs "Fluen" (1986)? 

Det er overhovedet ikke forkert. Det har vi selvfølgelig kigget på. Den her julekalender bliver jo børns møde med sci-fi og universet og alt det her, men de voksne, forældregenenerationen, vil også synes, den er griner, fordi der er så mange referencer til de film og tv-serier, vi elskede. Der er referencer til Cronenbergs "Fluen", "Tilbage til fremtiden", til techno fra starten af 90'erne. Altså, vi er helt dernede. Det er virkelig obskurt. Man kan lave en helt podcastafsnit – jeg stiller med glæde op – hvor vi slavisk gennemgår hver eneste episode og siger, hvad der er referencer til. Det er ikke nogen referencer, der ligesom larmer ud over universet. Det hele er jo et stort miskmask. Men der er virkelig mange referencer også til film, der bestemt ikke er julede. 

Først troede jeg også, at Planet 9 var en hilsen til Ed Woods "Plan 9 from Outer Space" (1959). Men  jeg kan forstå, at eksistensen af en Planet 9 åbenbart en eksisterende videnskabelig teori. 

Ed Wood er jo "Plan 9", ikke "Planet 9". Den er tæt på, men det er det ikke. Men det ville da være sejt, hvis der er nogen, der tror det! 

Shireen Noor Rasool (Noor) og Bertil Smith (Elias) | pr-foto: Henrik Petit/TV 2

Hvor meget har du haft med castingen at gøre? 

Jeg har haft virkelig meget med casting at gøre. I forhold til Oscar Dietz (fra "Antboy", forf.), der spiller Johannes, så foreslog jeg ham. Men Oscar har ligesom alle andre skuespillere været til casting ad flere omgange, og i sidste ende har det været min producer, Trin (Hjortkjær Thomsen, forf.), i samarbejde med TV 2, der har sagt, "Okay, det vil vi gerne". Jeg har ikke pushet ham ind i julekalenderen på den måde. Men jeg har været meget involveret; det er jeg altid. Det er en stor del af del. Særligt når man laver en julekalender over fire måneder, er det enormt vigtigt, at man ved, at de unge mennesker, man arbejder sammen med, og særligt de helt unge – Shireen og Bertil, der spiller Noor og Elias – at man ved, de har stamina nok og er rustet til at kunne gennemgå sådan et forløb, for en normal film bliver jo indspillet på omkring seks til otte uger. Det kan du lige akkurat. Men hvis du skal lave det dobbelte som skuespiller, der sandsynligvis er på nærmest hver eneste dag, så kræver det lige det ekstra. Jeg vil sige, de har præsteret over al forventning. Det er gået så godt. 

Og man skal kunne lide hinanden? 

Når jeg caster, både foran og bag kameraet, vælger jeg folk, som jeg kan lide, og som jeg føler, selvfølgelig, er dygtige, men også bare kan lide at være der. Nogen, jeg har kemi med. Når jeg instruerer unge mennesker eller børn, så tænker jeg ikke på, at de er børn eller unge mennesker. Jeg instruerer dem, ligesom jeg instruerer voksne. Og så kan de jo altid sige, "Det forstår jeg ikke," og så må jeg lige forklare det lidt mere pædagogisk. Men for mig er alle lige. Der er ikke noget med at tale ned til nogen.  

Jeg bliver også altid glad over at se roller til den ældre generation af skuespillere i julekalenderne. Som her, hvor Kurt Ravn folder sig ud som tech-giganten Viggo V. 

Han er helt vild, Kurt. Nu vil jeg jo ikke afsløre noget, men der er nogle scener, hvor han er lidt uhyggelig. Og Kurt var sådan, "Ej, kan vi det her? Det er jo en julekalender," og jeg var bare sådan, "Jaah, ja. Du går all in nu. Vi laver det her for vores skyld, og så skal resten af Danmark nok kunne lide det." 

Har I nogen planer om at udgive filmmusikken af Jeppe Kaas? 

Vi har talt om måske at udsende soundtracket på vinyl. Nu skal vi lige være færdige med det og se, hvordan det hele bliver modtaget. Men jeg vil sige, det er noget musik, der sagtens kan bære det. Der er nogle store øjeblikke i vente, og der er også nogle meget rørende øjeblikke, som man gerne vil gå og lytte til.  

Kurt Ravn som Viggo V. | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

FAKTA: KOMETERNES JUL 

"Kometernes Jul" er produceret af Nordisk Film for TV 2 i samarbejde med Niels Bohr Institutet. Optagelserne foregik over fire måneder i vinteren 2020-21, heraf 2½-3 måneder på locations som Tycho Brahe-observatoriet i Københavns Botanisk Have. Julekalenderen vises dagligt fra 1.-24. december 2021 på TV 2 kl. 20.00 med genudsendelse næste eftermiddag. Hver dags afsnit bliver desuden gjort tilgængelig om morgenen på streamingtjenesten TV 2 Play. 

Hovedrollerne i "Kometernes Jul" spilles af Shireen Noor Rasool (Noor), Bertil Smith (Elias), Anna Frederikke Heerulff Christiansen (lille Mie), Luca Richardt Ben Coker (lille Johannes), Alice Finn Caspersen (store Mie) og Oscar Dietz (store Johannes). Blandt de voksne skuespillere ses Søs Egelind, Kurt Ravn, Lotte Andersen, Martin Greis-Rosenthal, Molly Egelind, Laura Bro, Adam Ild Rohweder, Morten Hemmingsen, Özlem Saglanmak og Janus Nabil Bakrawi. 

TV 2's lågekalender 2021 er tegnet af Sofie Lind Mesterton og kan købes i udvalgte supermarkedskæder og boghandlere. Prisen er 45 kroner, og overskuddet går til Julemærkehjemmene. 

Interviewet med julekalenderens hovedforfatter Jenny Lund Madsen følger den 5. december 2021 på Bries Blog-O-Rama.

TV 2's lågekalender 2021 | Grafik: Sofie Lind Mesterton