søndag den 5. december 2021

"Kometernes jul" (2021): Bag om TV 2's julekalender, del 2

Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med hovedforfatter Jenny Lund Madsen om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.




TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:
TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.

Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.

Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.

Hovedforfatter på "Kometernes Jul" er Jenny Lund Madsen, der tidligere har arbejdet som episodeforfatter på TV 2-julekalenderen "Ludvig og Julemanden" (2011) og manusforfatter på spillefilmen "Emma & Julemanden: Jagten på elverdronningens hjerte" (2015). Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Jenny Lund Madsen ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021.

> Læs også interviewet med julekalenderens instruktør Ask Hasselbalch

Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2

Bries Blog-O-Rama: Hvad mener du er det særlige, julekalenderen kan som format eller genre?
Jenny Lund Madsen: Julekalenderen er jo en af de typer tv-serier, som stadig kan samle familier på tværs af generationer, og som også kan samle rigtig bredt i landet. Derfor synes jeg, det er rigtig dejligt at få lov til at skrive en julekalender, fordi man ved, der er en forventning derude i landet om, at publikum gerne vil se med. Der er selvfølgelig også meget at leve op til, fordi man har så stort et publikum, og det er jo ikke givet. Man skal også helst lave noget, som de også synes er spændende. 

Hvilke ingredienser skal en god julekalender indeholde?
Der er jo nogle helt formelle ting, som at der er 24 afsnit, og der skal gerne være juleaften i afsnit 24; det er sådan den grundlæggende konvention. Primært skal der noget jul i på en eller anden måde. Jeg tror, det er svært at slippe afsted med at lave en julekalender, som slet ikke forholder sig til julen på nogen måde. Men derudover skal det, netop fordi det er den her meget brede familiegenre, appellere bredt. Man skal både fange de yngre seere og have noget, som gør, at de voksne synes, det er sjovt at se med. Det kan  være i form af de voksne skuespillere, man har; at man prøver at give dem noget karakter og en bue i fortællingen, samtidig med at det selvfølgelig ikke er dem, der fylder noget, fordi det er fra børnenes perspektiv, vi følger historien.

Det er jo ikke en konvention, men noget som i hvert fald har vist sig de senere år i de moderne julekalendere, er det her med at have to forskellige verdener, man bevæger sig i. Det er til dels for at have et lidt magisk aspekt, fordi julen har jo en magi i en eller anden form, som man så kan tolke forskelligt i vores verden. Så det magiske udspringer af videnskaben på en eller anden måde. Derudover kan man sige, at det her med at have to verdener udvider jo også fortællerummet. Julekalenderen svarer jo til seks spillefilm eller sådan noget; det er rigtig mange fortælleminutter. Så det her med at kunne fortælle både på Jorden og i en anden verden gør, at man har to spor, som komplementerer hinanden, men hvor man også kan få bygget noget dramatik på i rigtig mange afsnit. At appellere til forskellige målgrupper og have noget magi og noget jul, det er vel de grundlæggende elementer.

Med "Kometernes Jul" genindfører I også læringsaspektet, som tidligere har fyldt meget i de tidligste julekalendere og TV 2's Pyrus-serier fra 1990'erne?
Jeg tror, at både børn og voksne i virkeligheden gerne vil blive klogere på en eller anden måde igennem den fiktion, man ser. Men det er jo klart, at det skal indlejres i en spændende fortælling, for ellers føles det sådan lidt skolelæreragtigt. Jeg tror også, grænserne for hvad man kan slippe afsted med versus måske for 20-30 år siden i forhold til at være lidt mere én til én pædagogisk i sin fortælling, der skal det camoufleres lidt mere. Det tror jeg også har noget at gøre med, sådan som tv-serier generelt har udviklet sig. Der er så stort et medieudbud efterhånden. Nu startede jeg med at sige, at der er et ret stort publikum til julekalenderen, men det er jo ikke givet, at folk sidder og ser med, bare fordi det plejer man at gøre. Der er nogle krav til den moderne julekalender om også at kunne nogle lidt andre ting i forhold til fortælletempo og det visuelle udtryk og i det hele taget production value. Man kan ikke bare lave Poul og Nulle i hullet, der sidder i 24 afsnit og snakker. 

Henriette-Bolette (Søs Egelind) og Panda-Søren (Martin Greis-Rosenthal) | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

Flere moderne julekalendere har fået kritik af seerne for ikke at være julede nok. Hvor stor en rolle spiller selve nedtællingen til juleaften i "Kometernes Jul"?
Det er jo altid, når man arbejder med drama, fantastisk at have en time lock. I julekalenderen er der jo en naturlig time lock forstået på den måde, at man ved, man på en eller anden måde tæller ned til juleaften, og jo nærmere vi kommer juleaften i forhold til fortællingen, jo mere brænder det på i forhold til at forløse de problemer, der er. Vi har en karakter, Noor, som har en julekalender med, men det har mere noget at gøre med, at hun godt kan lide at træne og sådan nogle ting. Ellers har vi det ikke som sådan, at vi i julekalenderen vender en låge og siger, "nu er der så og så mange dage tilbage til jul". Men det er klart, at det gør vi så faktisk alligevel, men mere i forhold til, at vi ved, inden juleaften skal vi gerne have løst alle de problemer, der er. Så på den måde er der jo en nedtælling.

Et andet kritikpunkt har gået på, at især DR's nye julekalendere har været for uhyggelige til de mindste børn. Hvor har I sat den nedre aldersgrænse for, hvem der kan se "Kometernes Jul"?
Jeg tror, kernemålgruppen på TV 2 hedder 7-14 år. Men man vil jo gerne ramme højere oppe i målgruppen også. Hvis man gør det, øger man måske noget spænding og noget kompleksitet i fortællingen, som gør, at de mindre børn står af. Så der er en balance imellem hele tiden at have nogle elementer i selve fortællingen, som appellerer lidt nedad i aldersgruppe, og så noget, som peger lidt opad mod unge voksne og forældre også. 

Vi har haft et mantra, Ask og jeg, der hed, at noget måtte være meget spændende, men det måtte ikke være uhyggeligt. For så snart det bliver uhyggeligt, passer det heller ikke ind i julekalenderuniverset. Men selvfølgelig skal det heller ikke være så pussenusset, at der slet ikke er noget bid i dramaet. Det er noget, vi har talt meget om undervejs; hvordan finder vi balancen mellem det spændende og ... uden at det bliver for uhyggeligt for de mindste.

Hvad er grunden til, at de fleste nyere julekalendere har tweens eller unge teens på 12-14 år som hovedpersoner?
Alle studier viser, at børn ser lidt opad i alder. Det vil sige, at hvis du er 10, vil du gerne se nogen på 12, men hvis du er 12, synes du ikke, det er så spændende at se på nogen på 10. Derfor er vores primære karakterer 12-13 år, det er sådan lige den øvre del af primærmålgruppen - og så har vi også den fidus i "Kometernes Jul", at Mie og Johannes bliver ældre. De bliver syv år ældre, og så har vi lige pludselig også ungdomskarakterer, hvis historier måske appellerer endnu højere oppe i alder. Og vi har en lillesøster, Matilde, som måske taler lidt til de yngre seere. Så det er ... uden at det skal blive beregnende, men man prøver at have blik for, at man rammer lidt bredt i det karaktergalleri, man har. Der kan man sige, at det fede ved julekalenderen igen er, at idet man har så meget fortælletid, er der faktisk plads til at udfolde historier på mange forskellige karakterer i forskellige aldersgrupper. 

Shireen Rasool, Bertil Smith, Anna Frederikke Heerulff Christiansen og Luca Reichardt Ben Coker i "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2

Noget af det fede ved julekalendere er også, at der som regel er gode roller til den ældre generation af skuespillere. For eksempel Kurt Ravn som Viggo V.
Det sjove var, at Kurts karakter, Viggo V, ikke var tænkt til at være så gammel, som Kurt er. Han er jo nogle og halvfjerds [73, forf.]. Men det var Asks bud på den karakter, og det syntes jeg bare var så fedt set. Der er noget autoritet over den figur, men jeg tror også, det ligger lidt i julens ånd, at man samler generationer, så derfor viser vi også familien i dens ... uden at alle karaktererne på den måde er i familie med hinanden, men man afspejler generationer igennem det karaktergalleri, der er. 
 
Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er samarbejdspartner på "Kometernes Jul". Hvordan er det partnerskab foregået i praksis?
Det har foregået på den måde, at jeg har haft helt frie kreative tøjler, udover det lille benspænd at der skulle være noget naturvidenskab i hvert afsnit. Men det gav rigtig god mening for mig, for den del af naturvidenskaben, jeg selv er mest fascineret af, er astrofysikken, og sjovt nok var den person, Anja, der har været med til at sætte hele det her i gang og har været min go to-person, også astrofysiker. Så det har mere været sådan, at jeg har fundet på ting, og så har Anja læst det igennem, eller jeg har ringet og spurgt om et eller andet særligt, hvis det har været nogle meget specifikke replikker omkring en udregning eller et eller andet, så har jeg kørt det forbi Anja. Men også bare sådan generel sparring på baggrund af det, vi fandt på i forfatterrummet, så har vi haft det forbi hende, og så har hun sagt, "det er fedt" eller måske ... Børnene lander jo på Planet 9, og der havde jeg fra starten sagt, "de lander på en fremmed planet; vi kalder den et eller andet bla-bla". Så sagde hun, "Har du hørt om den her Planet 9?" Og så åbnede det jo op for en helt ny, meget konkret del af fortællingen. På den måde har jeg virkelig brugt de input, jeg har fået af hende, i det omfang det har givet mening for historien.

Jeg blev lidt overrasket over, at Planet 9 ikke var en Ed Wood-reference (til "Plan 9 from Outer Space"), men en eksisterende teori.
Når man først bliver opmærksom på det, tænker man, "gud, hvorfor ved alle ikke det?" For der er faktisk virkelig mange artikler om det. Der har også lige været noget i en eller andet helt mainstream avis. Vores måde at gå til det på har været et samarbejde med de her videnskabelige fonde, og vi kan selvfølgelig ikke bare sige alt muligt crap. Så de ting, som ligesom er facts - det vi ved om Einsteins relativitetsteori eller nogle forsøg, som Panda-Søren laver - er jo helt i tråd med virkeligheden. Og så tror jeg ikke, nogen er i tvivl om, når vi så tager det spring, der hedder, "nu er vi ovre i noget, hvor det nok ikke er videnskabeligt evident, at der findes pelsede væsener oppe på Planet 9, men hvor vi ligesom fantaserer videre inden i det rum". Så på den måde synes jeg også, at Anja har været virkelig sej til ikke at sige, "det kan man ikke," eller "det er umuligt," men hun siger, "teoretisk set kan man måske." Og så har vi gået med det. Så længe ingen har kunnet modbevise det, har vi sagt, jamen så kunne det jo være, at rumvæsener så sådan her ud. Who knows.
Shireen Rasool og Bertil Smith i "Kometernes Jul" | pr-foto: Henrik Petit/TV 2

FAKTA: KOMETERNES JUL
"Kometernes Jul" er produceret af Nordisk Film Series for TV 2 i samarbejde med Niels Bohr Institutet. Optagelserne foregik over fire måneder i vinteren 2020-21, heraf 2½-3 måneder på locations som Tycho Brahe-observatoriet i Københavns Botanisk Have. Julekalenderen vises dagligt fra 1.-24. december 2021 på TV 2 kl. 20.00 med genudsendelse næste eftermiddag. Hver dags afsnit bliver desuden gjort tilgængelig om morgenen på streamingtjenesten TV 2 Play.

Hovedrollerne i "Kometernes Jul" spilles af Shireen Noor Rasool (Noor), Bertil Smith (Elias), Anna Frederikke Heerulff Christiansen (lille Mie), Luca Richardt Ben Coker (lille Johannes), Alice Finn Caspersen (store Mie) og Oscar Dietz (store Johannes). Blandt de voksne skuespillere ses Søs Egelind, Kurt Ravn, Lotte Andersen, Martin Greis-Rosenthal, Molly Egelind, Laura Bro, Adam Ild Rohweder, Morten Hemmingsen, Özlem Saglanmak og Janus Nabil Bakrawi.

TV 2's lågekalender 2021 er tegnet af Sofie Lind Mesterton og kan købes i udvalgte supermarkedskæder og boghandlere. Prisen er 45 kroner, og overskuddet går til Julemærkehjemmene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar