Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR, som i 2024 hedder ”Tidsrejsen 2”. Her fortæller holdet bag serien om deres opfølger til decembersuccesen ”Tidsrejsen” fra 2014 og deler deres julekalenderminder.
Tekst: Brian Iskov, Bries Blog-O-Rama Teksten må ikke gengives i sin helhed eller i uddrag uden tydelig kildeangivelse.
DR's presseafdeling beskriver ”Tidsrejsen 2” med disse ord:
”’Tidsrejsen 2’ handler om det umage par Romeo og Holly, der lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse. Romeo mener at have beviser for, at der tidligere i Dragør har foregået tidsrejser, og at det måske kan bringe ham tættere på at finde ud af, hvad der er sket med hans far, som han aldrig har mødt. Holly tilbyder Romeo sin hjælp, hvilket bliver starten på et hæsblæsende science-fiction juleeventyr.”
Bebiane Kreutzmann gentager sin rolle som den tidsrejsende Sofie, der nu er blevet voksen folkeskolevikar. Hun bliver central for handlingen, idet seriens nye hovedperson, 13-årige Romeo Jensen (spillet af Frederik Thoft), har en begrundet mistanke om, at hans vikar bærer på nøglen til hans forsvundne fars skæbne. Romeos nye klassekammerat, Holly (Lærke Krabbe de Waal), er potentiel arving til sine forældres rejseselskab, og hendes slægt har ligget i strid med Romeos hotelfamilie gennem generationer – faktisk helt tilbage til middelalderen, viser det sig.
Poul Berg, der var hovedforfatter på den første ”Tidsrejsen” i 2014 og senest stod bag ”Julehjertets hemmelighed” for DR i 2022, har skrevet og instrueret denne selvstændige fortsættelse sammen med sin skrivemakker Mikkel Bak Sørensen, der også var med på manusholdet i 2014. Bries Blog-O-Rama mødte dem og et udvalg af seriens skuespillere, da DR holdt pressedag i DR Byen den 6. november 2024.
Skuespillerne til DR1's pressemøde på "Tidsrejsen 2". Pr-foto: Thomas Taarsdahl/Ritzau Scanpix
Poul Berg fortalte pressen, at han har skruet op for virkemidlerne i toeren, der mikser sci-fi, mysterie, middelalderaction og romantisk komedie med inspiration fra Shakespeares ”Romeo & Julie" – dog ”uden den tragiske slutning”, lover han: ”Det bliver et ret vildt og voldsomt og gakket eventyr.”
Poul Berg var ved at færdiggøre ”Julehjertets hemmelighed”, da DR Dramas chef, Henriette Marienlund, sent i 2022 spurgte ham, om han havde mod på at lave en opfølger til ”Tidsrejsen”. Han og Mikkel Bak Sørensen havde ingen konkrete ideer til, hvad toeren skulle handle om. Men de vidste, at Sofie skulle være med.
”Vi har tit mødtes over et glas i Pouls baghave og snakket om, at det ville være sjovt at vende tilbage,” siger Mikkel Bak Sørensen. Da først nedtællingen til deadlinen begyndte at tikke, fik de to forfattere hurtigt hul på nødden.
”Man kan nå langt med helt elementær logik,” bemærker Poul Berg. ”Vi vidste, det skulle foregå i Dragør, og at Sofie er 24 nu. Vi vidste også, at vi formentlig skulle til 1990'erne, for det giver god mening, at hovedpersonerne møder deres forældre som jævnaldrende. Og så tænkte vi, 'Kunne det ikke være meget fedt, hvis den ene havde en mistanke om, at hans far var tidsrejsende?'.”
”Vi fandt også hurtigt noget, der rimede, i ideen med rejse og tidsrejse og rejsefirma. Altså sådan noget med kommercialisering af tidsrejser,” supplerer Mikkel Bak
Sørensen.
”Og så ville vi have et modsvar til Romeo, som var Holly, der kommer fra den her meget kulørte familie,” fortsætter Poul Berg.
Da hovedpersonerne var på plads, strikkede forfatterne eventyret sammen ud fra spørgsmålet: Hvad er det, de unge mennesker længs efter? Hvad er deres mål?
Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med hovedforfatter Jenny Lund Madsen om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.
TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:
TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.
Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.
Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.
Hovedforfatter på "Kometernes Jul" er Jenny Lund Madsen, der tidligere har arbejdet som episodeforfatter på TV 2-julekalenderen "Ludvig og Julemanden" (2011) og manusforfatter på spillefilmen "Emma & Julemanden: Jagten på elverdronningens hjerte" (2015). Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Jenny Lund Madsen ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021.
Årets nyproducerede julekalender på TV 2 hedder "Kometernes Jul". Bries Blog-O-Rama har talt med instruktør Ask Hasselbalch om serien, der kombinerer naturvidenskab med science fiction.
Plakatcollage til "Kometernes Jul" | pr-foto: Christian Geisnæs/TV 2
TV 2's officielle synopse til "Kometernes Jul" lyder:
TV 2s julekalender er inspireret af, at det i 2022 er Videnskabens år. Den er derfor lavet i samarbejde med Niels Bohr-instituttet.
Hovedpersonerne i ”Kometernes Jul” er de fire børn, Mie, Johannes, Noor og Elias, der deltager i en Astro Camp, som er et naturvidenskabeligt kursus med fokus på astrofysik. Men noget går galt, og Mie og Johannes teleporteres til den fjerne Planet 9, og nu gælder det om at samarbejde for at få dem hjem.
Ledestjernen og budskabet i historien er klart: Sammen ved vi mere. For ingen ved alt, men hvis man slår sin viden, nysgerrighed og sine kundskaber sammen, kan vi mere, end vi tror.
"Det bliver vildere og vildere og vildere, og man kan ikke regne plottet ud. Der kommer til at ske nogle ting, man ikke har set komme," lover instruktøren Ask Hasselbalch, der har iscenesat samtlige 24 afsnit af "Kometernes Jul". Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, at han altid har drømt om at instruere en tv-julekalender, og at han med "Kometernes jul" har prøvet at bringe årets TV 2-julekalender op på et filmisk niveau: "Jeg ser det lidt som en film på ti timer."
Ask Hasselbalch er en af Danmarks få rendyrkede instruktører af genrefilm. I Antboy-trilogien og "Skammerens datter 2 - Slangens gave" har han leveret hhv. superhelte- og fantasyfortællinger med børn og unge i hovedrollerne. Nogle vil også kende Ask som en af værterne i podcasten Moviebox, der dyrker VHS-nostalgi.
Brian Iskov fra Bries Blog-O-Rama talte med Ask Hasselbalch ved TV 2's pressemøde på "Kometernes Jul" i Mogens Dahl Koncertsal den 18. november 2021.
Hovedforfatter Jenny Lund Madsen og instruktør Ask Hasselbalch | pr-foto: TV 2
Årets nye familiejulekalender på DR1 er "Theo & den magiske talisman", der lanceres som et fantasydrama for hele familien.
Holdet bag "Theo & den magiske talisman" ved pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
DR's officielle synopsis til julekalenderen 2018 lyder:
"Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman. Theo & Den Magiske Talisman er en magisk og tidløs fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på Jorden. Theo & Den Magiske Talisman er moderne eventyrfortælling for hele familien, hvor vi bliver taget med på en rejse til naturriget Thannanaya, som Theo og morfaren sammen har skabt. Her opdager Theo og Simone, at der er lys og håb, og at livet fortsætter – dem, vi har sagt farvel til, vil altid være med os og leve videre, så længe vi mindes dem."
Peter Gornstein har instrueret samtlige 24 afsnit af "Theo & den magiske talisman", der blev indspillet i Polen og Danmark fra december 2017 til marts 2018 under arbejdstitlen "Thannanaya". Gornstein er også hovedforfatter på julekalenderen sammen med Trine Piil ("Absalons hemmelighed").
Bries Blog-O-Rama var med til pressemødet den 13. november 2018 i DR Koncerthusets studie 4, hvor vi talte med Gornstein, seriens producer Nynne Selin Eidnes og DR's dramachef Christian Rank.
Producer Nynne Selin Eidnes og instruktør Peter Gornstein til pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR
Julekalendere i tv er en særlig nordisk tradition. Hvad ser I som det særlige ved julekalenderformatet? Nynne Selin Eidnes: Julekalenderens største force er, at man kan henvende sig til hele familien og fortælle en historie, som de vil se sammen og forhåbentlig tale om. Peter Gornstein: Julekalenderen er nok årets mest sete dramaserie, som spænder over alle målgrupper, og et af de få events, udover landskampe, som hele familien er samlet om på samme tid. Det giver nogle unikke muligheder for at fortælle historier. Christian Rank: I den forandring, der er sket siden "Jesus & Josefine" [TV 2 2003, red.], ligger der jo også en forandring i, hvordan seerne forbruger og tilgår tv. Julekalenderen er en af de tilbageværende samsendingsplatforme, hvor familier på tværs af generationer sætter sig sammen for at se tv. Derfor indbyder det også til at tage livtag med nogle lidt større emner, fordi vi netop kan favne alle aldersgrupper.
Nogle af hovedtemaerne i fortællingen er sygdom, død og mobning (ligesom i "Pagten" fra 2009, red.). Hvordan undgår I, at det ikke blive så tungt, at seerne står af undervejs? Christian: Jeg tror, at DR som den store public service-kanal i Danmark har et ansvar for at favne hele billedet. De tre emner, du beskriver, er en lige så stor del af livet som jul, familiehygge, venskab, eventyr og leg, som i den grad også er repræsenteret. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis publikum oplever det som værende meget tungt. Jeg oplever, at vi har lavet en julekalender, som rummer et kæmpestort, magisk eventyrunivers, hvor vi er på en stor rejse igennem ... det tætteste, jeg i hvert fald har set på noget reel fantasy foldet ud på dansk tv. Peter: Så kan man sige, at vi er relativt light i forhold til mange andre fortællinger i samme genre. Altså, "Harry Potter" er heller ikke en dans på roser, og i "Brødrene Løvehjerte" er der vist nogen, der hopper ud af et vindue og dør i de første ti minutter. Så hvis man er genren tro, er vi langt fra i den mørkeste ende. Jeg tror, at børnene er knivskarpe, de kender genren og forstår formatet. Så jeg tror ikke, der er nogen af dem, der vil tænke, "Uha, det er for mørkt for os." Tværtimod tror jeg, de vil sige, "Wauw. Det bliver et fedt eventyr. Den rejse vil vi gerne med på."
MED DANSK TALE: EN PODCAST OM OG MED STEMMERNE FRA DIN BARNDOMS TEGNEFILM OG TV
Vi husker dem alle fra vores barndom. Alligevel er de danske stemmer i tegnefilm og tv et ubeskrevet hjørne af vores kulturhistorie. Men det vil podcastserien MED DANSK TALE lave om på.
Her får du for første gang hele historien om dubbing i Danmark – fortalt af flere af de stemmer, der var med til skabe minderne. Fra de første Disneyfilm i 1930’erne over monopolfjernsynets speakere til nutidens skuespilstjerner.
MED DANSK TALE er bygget op omkring nye interviews med kendte skuespillere og filmfolk, som deler ud af anekdoter og viden om stemmeskuespillets svære og sjove kunst. Første afsnit kan høres nu, kvit og frit, på meddansktale.blogspot.dk og soundcloud.com/meddansktale.
Podcasten er til alle, der interesserer sig for animation, skuespil, sprog, oversættelse og/eller dansk kultur- og filmhistorie. Kort sagt til enhver, der stadig husker den gode replik fra barndommens yndlingstegnefilm eller synger med på “Disneys Juleshow”!
Længe før Bries Blog-O-Rama, da jeg blot var en purung film- og mediestuderende på KU, bestyrede jeg That's Gangway, popgruppen Gangways uofficielle fanside.
En engelskstuderende, Martin Houlind, havde startet fansiden som en hyldest til Danmarks vel nok mest vellydende, melodiske, intelligente og vittige poporkester. Jeg overtog tjansen som webmaster i 1998. Derefter varede det ikke længe, førend Gangway meddelte, at de gik i opløsning.
Timingen var typisk for Gangway, der med rette havde ry for også at være Danmarks mest uheldsramte orkester. "Vores mission er at nedlægge og lukke," kun halv-jokede gruppens sangskriver, guitarist og primus motor, Henrik Balling, efter at deres to første pladeselskaber var gået nedenom og hjem.
That's Gangway blev i al stilhed lagt i mølpose i 2003. Indholdet levede dog videre i en årrække, først fordi KU glemte at slette hjemmesiden efter min udmelding fra studiet, og derefter fordi internetarkivet Wayback Machine lagrede alle siderne, så de stadig var tilgængelige, omend godt skjulte for omverdenen.
Forsiden af That's Gangway. Html-koden var skrevet direkte ind i Notesblok!
Nu er den udtømmende FAQ, jeg i sin tid researchede og skrev om gruppens historik, pludselig kommet til hæder og ære igen.
For i år, næsten tyve år efter gruppens opløsning, annoncerede Gangway, at de havde besluttet at starte igen. Den gamle kerneopsætning med Henrik Balling, sanger Allan Jensen og tangentspiller Torben Johansen spiller en række comeback-koncerter i oktober. Miniturneen følges - syv, ni, tretten - af nykomponeret materiale i 2018.
I den forbindelse har journalist Mette Nexmand skrevet en lang artikel om Gangway til Euroman. Og til min glædelige overraskelse har hun gravet That's Gangways FAQ op af WWW-kirkegårdens muld for at citere flittigt fra min gamle tekst. Nexmands artikel kan læses i Euromans oktobernummer og i uddrag på euroman.dk.
Torben Johansen, Allan Jensen, Gorm Ravn-Jonsen og Henrik Balling i "Gangway i Tyrol" - framegrab
Festivalen CPH PIX og Cinemateket fejrer Gangways genkomst ved at vise gruppens legendariske langvideo "Gangway i Tyrol" i aften, den 29. september 2017 - næsten nøjagtig 30 år efter filmens eneste visning på DR.
”Gangway i Tyrol” er noget så sjældent som en kultdyrket dansk musicalfarce. Ved visningen i Cinemateket deltager tv-filmens ene bagmand, billedkunstneren Peter Ravn, der gennem mange år var tæt tilknyttet Gangway som designer og videoinstruktør.
Forud for PIX-arrangementet besøgte jeg Peter Ravn i hans atelier og genså "Gangway i Tyrol" sammen med ham. Herunder kan du læse instruktørens kommentarspor til udvalgte scener – eksklusivt for Bries Blog-O-Rama.
Snart er ventetiden ovre. I tre uger har jeg delt minder, historier og billeder på Facebook og Twitter for at tælle ned til mandag 22. maj. Den dag, vi aldrig troede skulle oprinde: Den dag, hvor David Lynch og Mark Frost genopliver "Twin Peaks" med en tredje sæson efter 26 års pause.
Da Frost og Lynch i oktober 2014 gjorde det officielt på Twitter, at de satte tyggegummiet i produktion igen, hev DR2 Dagen mig og Keld Reinicke i studiet til en snak om, hvad vi som Twin Peaks-fans forventede os af seriens sensationelle genkomst. Halvandet år senere ved jeg ikke meget mere om den nye Twin Peaks end dengang, ud over hvem der medvirker, og at de første fire kapitler kan ses i Danmark fra på mandag. Og jeg ELSKER, at intet er sevet ud. Det kan stadig lade sig gøre at have hemmeligheder i Twin Peaks.
"Twin Peaks: The Return" er produceret til kabelkanalen Showtime i USA og er inddelt i 18 kapitler. I Danmark kan sæson 3 ses eksklusivt på abonnementstjenesten HBO Nordic, hvor de første to dele har premiere mandag 22. maj. De næste to dele vil blive gjort tilgængelige samme dag. Som noget nyt er samtlige 18 timer af den nye Twin Peaks instrueret af David Lynch og skrevet af ham og Mark Frost i fællesskab.
PS: Den nedenstående artikel om "Twin Peaks" skrev jeg for Dagbladenes Bureau i oktober 2014. Teksten er tænkt som en begyndervenlig indføring i Mark Frost og David Lynchs banebrydende tv-serie. For en god ordens skyld skal det nævnes, at både jeg og den tv-serieforfatter, som er artiklens primære kilde, deltog i de nævnte "Twin Peaks"-maratonvisninger i 1990'erne. Det var tider!
PPS: Den 6. maj svarede Sherilyn Fenn (Audrey Horne) på et af mine tweets. Nogen ville mene, at min nedtælling toppede dér.
Bries Blog-O-Rama har mødt holdet bag DR1's julekalender i 2016, ”Den anden verden”. I dag fortæller Andreas Hjortdal om at debutere som selvstændig producer med en kæmpe julekalenderproduktion.
Andreas Hjortdal (midt) på optagelse ved Egeskov Slot - foto: FilmFyn/Andreas Bastiansen
Født 1985. Uddannet fra Den Danske Filmskole 2015. Har været producerassistent på TV 2-serien ”Rita”, men debuterer som soloproducent med ”Den anden verden”. Første julekalender, han kan huske at have set, er ”Jullerup Færgeby” (1974, genudsendt 1990).
Om julekalenderformatets særlige appeal:
– Vi lever i en fragmenteret tid, hvor familien er splittet op. Børnene sidder med deres iPad, de voksne ser noget andet, og de unge ser noget tredje. Det med at samle familien omkring noget, man også kan snakke om bagefter, og man glæder sig til at se hver dag, synes jeg er unikt for julekalenderen. Jeg har selv set julekalender hele min barndom og synes, det er et spændende format, fordi fortællingen løber fra dag til dag, og det meste af Danmark følger med. Om at debutere som selvstændig producent med en julekalender:
– Jeg har været vant til at lave kortfilm på Filmskolen. 30 minutter er det længste, jeg har lavet. Før jeg kom ind på Filmskolen, var jeg producerassistent på ”Rita”, så jeg har også noget tv-serieerfaring og ved, hvordan den maskine fungerer. Men det er klart, at når man selv står som producent på det, er det en helt anden vinkel. Jeg har lært virkelig meget af at lave ”Den anden verden”, og jeg har fået en fornemmelse af, hvad det vil sige at være producent på DR, som jeg synes holder en høj kvalitet både på deres ungdoms- og julekalenderserier. Det var et privilegium at få lov til at prøve det af.
Sofie Gråbøl og Nicolas Bro i "Den anden verden" - foto: Jesper Tøffner
Om baggrunden for ”Den anden verden”:
– Grundideen om at bruge brødrene Grimms eventyr til en julekalender kom fra en tysk distributør, Klaus Rasmussen, som er født og opvokset i Danmark, men nu bor i Tyskland. Ideen blev videregivet til Piv Bernth [DR's dramachef, red.], som tog fat i Bo hr. Hansen og Nikolaj Scherfig [seriens hovedforfattere, red.] og siden i mig. Hun har en strategi om at tage friske unge talenter ind og lære dem op.
Om at finde balancen mellem hygge og uhygge i Grimms eventyr:
– Når man læser brødrene Grimm, de oprindelige værker, er det sådan set ret dystre historier. De er siden blevet lysnet af Disney, og vi prøver at trække dem i en ny retning, som er mere tro overfor de originale fortællinger. Det må folk vurdere. Samtidig har vi vores målgruppe in mente, så det er ikke sådan, at der kommer scener, hvor nogen får stukket øjne ud [som stedsøstrene i den oprindelige ”Askepot”, red.]. Der er en grænse for, hvor uhyggelig vi kan gøre fortællingen i en julekalender. Ved at tilføre noget humor og lidt uhygge til figurerne og de stemninger, der er i scenerne, prøver vi at skabe en vekselvirkning mellem de to ting. Vi bliver aldrig seriøst bange, fordi vi godt kan se, at heksen er lidt skør og lidt mærkelig, og at dronningen ikke er den skarpeste kniv i skuffen.
Om at besætte hovedrollerne, Sara og Anna:
– Vi havde en rigtig god caster, som især gik efter danseskoler og private teaterskoler. Men i var ret hurtigt ret sikre på, at Caroline [Vedel] og Fanny [Bornedal] var de rigtige til hovedrollerne. Lars Kaalund [konceptuerende instruktør på ”Den anden verden”, red.] kendte Caroline fra tv-serien ”Hjørdis”, hvor hun havde en mindre rolle, og Fanny kendte vi allesammen fra ”1864”. De to piger kendte i forvejen hinanden, så deres samspil var også virkelig godt. De er meget autentiske. De skal jo spille tvillinger, så man skal kunne mærke, der er en kemi og en harmoni i deres spil. Vi prøvede først, om vi kunne finde et tvillingepar, men det er svært. Det her var endnu mere oplagt, fordi de minder lidt om hinanden og har den samme hårfarve. Det er i øvrigt også Caroline og Fanny, der synger på titelsangen.
”Den anden verden” sendes hver dag 1.-24. december 2016 på DR1 kl. 19:30. Hvert afsnit kan streames fra kl. 06.00 via dr.dk eller DR Ultra-app'en.
Den anden verden (DR1 2016) Sendetidspunkt: 19.30 Produktionsselskab: DR Fiktion. Instruktion: Lars Kaalund, Tilde Harkamp. Producent: Andreas Hjortdal. Manus: Nikolaj Scherfig, Bo hr. Hansen efter idé af Klaus Rasmussen; co-storyline: Morten Dragsted. Med Caroline Vedel Larsen, Fanny Bornedal, Christine Albeck Børge, Lars Brygmann, Andreas Jessen, Sofie Gråbøl, Sigrid Husjord, Jacob August Ottensten, Dan Zahle m.fl.
Bries Blog-O-Rama har mødt holdet bag DR1's julekalender i 2016, ”Den anden verden”. I dag bringer vi eksklusive billeder fra seriens kulisser.
Nikolaj Danielsen og M. Wan Sputnick har designet scenografien til julekalenderen "Den anden verden". Dekorationerne blev bygget op i DR's gamle studier 1, 3 og 5 i TV-Byen, Gladsaxe.
Billederne er taget til pressemødet på "Den anden verden" den 8. november 2016, to dage før kulisserne blev revet ned.
Bries Blog-O-Rama har mødt holdet bag DR1's julekalender i 2016, ”Den anden verden”. I dag fortæller den konceptuerende instruktør, Lars Kaalund, om sit arbejde på serien.
Født 1964. Har ikke tidligere lavet julekalender. Medvirken som skuespiller i bl.a. filmene ”Den eneste ene” (1999), ”Italiensk for begyndere” (2001) og ”Nynne” (2005). Har instrueret afsnit af TV 2-serierne ”Rita” (2012-15) og ”Hjørdis” (2015). Fhv. teaterdirektør for Mungo Park og Østre Gasværk. Første julekalender, han husker at have set i tv, er Magnus Tagmus (”Kender du Decembervej?”, DR 1967 og ”Besøg på Decembervej”, DR 1968).
Lars Kaalund (midt) instruerer Peter Christoffersen og Sofie Gråbøl | foto: Per Arnesen
Om hvad der tiltalte ham ved projektet:
– Jeg havde aldrig drømt om at lave julekalender. Vores producent, Andreas Hjortdal, spurgte, om jeg ville kigge på projektet, og så tænker man lige en gang, for det er en stor produktion og en lang tur på halvandet år. Men så læste jeg historien med de her to tvillingesøstre, som skal møde kærligheden og træde de første skridt hen mod voksenlivet og dannelsen af deres personlighed – det hele speedet sammen i 24 afsnit. Det tiltalte mig at lave klassisk tv-drama med en klar konflikt mellem en mor og en datter, men hvor man samtidig skulle dykke ned i eventyrverdenen, hvor tingene bliver sat på spidsen på alle mulige parametre. Liv eller død, de onde og de gode. Den type fortælling er tit ret barske med nogle klare moraler og regler for, hvordan man overlever og komme videre i verden. De fleste handler om børn eller unge, der bevæger sig ud på en færd, hvor de lærer noget om sig selv ved at skulle tænke sig om og træffe nogle klare valg.
Bries Blog-O-Rama har mødt holdet bag DR1's julekalender i 2016, ”Den anden verden”. I dag fortæller den ene af hovedforfatterne, Nikolaj Scherfig, om sit arbejde på serien.
I dag, 1. december 2016 klokken 19.30, har DR1 premiere på årets store julekalendersatsning, ”Den anden verden”.
DR's pressemateriale præsenterer julekalenderserien med disse ord:
’Den Anden Verden’ er en julekalender for de større børn og deres forældre. Et eventyrligt og magisk drama om de omvæltende og udfordrende år vi alle går igennem i overgangen fra barn til voksen.
Vi følger to tvillingesøstre på 15 år, der tager deres første skridt ind i en fascinerende, farlig og uforudsigelig voksenverden. Med Brdr. Grimms eventyrlige fortællinger som bagtæppe for historien møder søstrene de omvæltninger, udfordringer og opgør, der hører teenageårene til på en ny og magisk facon.
'Den Anden Verden’ handler om at frigøre sig fra det, man kender, og om at turde begive sig ud på ukendt og gyngende grund. Om at tage chancer og have mod til at udfordre sig selv for derigennem at lære sig selv bedre at kende. Og hvilket bedre sted at gøre det end i en magisk eventyrverden med syv små dværge, en smuk prins, en farlig heks, en ond dronning, et lille spejl på væggen dér og et magisk slot på den anden side af bjergene.
’Den Anden Verden’ er også en historie om kærlighed, jalousi og drama mellem unge mennesker, der går op og ned ad hinanden hver dag. Om de følelser, der udvikler sig til konflikter, som bliver til opgør og slutter i forsoning eller adskillelse. Og om en hverdag, der gradvis forandrer sig i takt med at man bliver ældre og fokus styres nye steder hen.
Holdet bag "Den anden verden" til pressemøde 08.11.16 | foto: Bjarne Bergius Hermansen
Caroline Vedel, Fanny Leander Bornedal, Christine Albeck Børge og Lars Brygmann spiller de bærende roller i ”Den anden verden”. Lars Kaalund er konceptuerende instruktør på julekalenderserien, som er forfattet af Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen.
Manuskriptet til "Den anden verden" er skrevet over cirka et år fra november 2014. Indspilningen foregik over 114 dage fra november 2015 til juni 2016. Produktionen havde base i DR's studier i TV-Byen i Gladsaxe, og serien indeholder desuden locationoptagelser fra Jægersborg Dyrehave, Egeskov Slot på Fyn og Refshaleøen i København. Enkelte udendørs scener er indspillet i Sverige.
Bries Blog-O-Rama var med, da holdet bag julekalenderen holdt pressemøde i TV-Byen den 8. november. Vi talte med hhv. seriens forfatter, instruktør og producer om, hvordan de har kombineret brødrene Grimms eventyr med et moderne teenagedrama inden for julekalendergenrens rammer. Samtidig benyttede vi lejligheden til at gå på opdagelse i DR-studierne og tage eksklusive billeder af seriens flotte kulisser, designet af scenografen Nikolaj Danielsen.
De færreste havde troet, at fire muterede skildpadder, der dyrker kampsport og spiser pizza, skulle blive en sejlivet succes hos drenge verden over. Med deres seneste spillefilm ”Teenage Mutant Ninja Turtles”, som udgives på dansk dvd og blu-ray i dag, kan den bizarre kvartet fejre 30-års-jubilæum inden for tegneserier, film, tv, spil og legetøj – også selv om paddernes voldelige navn skaffede dem censuren på halsen.
”Ninja Turtles er en døgnflue,” spåede avisen The Wall Street Journal i 1990. Dét år kunne man dårligt tænde for fjernsynet, gå i biografen eller besøge en legetøjsbutik uden at støde på navnene Donatello, Leonardo, Raphael og Michelangelo og høre udråb som ”Cowabunga” og ”Turtle Power!”.
Men de fire, forvoksede krybdyr fra New Yorks kloakker, der tilsammen udgør Teenage Mutant Ninja Turtles, var mere sejlivede end som så. Padderne har nu i tre årtier bekæmpet skurke og henrykket barnlige sjæle – især af hankøn – i tegnefilm, tegneserier, spillefilm, koncerter og ikke mindst legetøjskataloger.
”Helte, der slås som ninjaer, er altid et hit hos drenge,” siger legetøjseksperten Christopher H. Andersen, der har lavet tv-indslag og podcast om den storsælgende Turtles-franchise.
”Oven i dét kører Ninja Turtles skateboard og elsker pizza. Deres univers har nogle virkelig opfindsomme og farverige skurke, og så er der en råhed over alle figurernes udseende, som tiltaler børn. Meget af legetøjet ligner noget fra en ulækker kloak eller en snusket newyorker-baggård i midtfirserne,” forklarer han.
"Turtles-legesættene var nogle kæmpestore lokummer," siger Christopher H. Andersen.
"Hvis man var den dreng på vejen, der havde teknodromen, var man konge."
Christopher H. Andersen, som er årgang 1989, fik sine første Turtle-figurer i adventsgave, da han var to år gammel. Han bemærker, at de fire padders klart afgrænsede personligheder og forskellige farver masker gør det nemt for børn at skelne de ellers identisk udseende figurer. Enhver fan har også sin personlige yndlingsfigur i kvartetten:
”Jeg er selv vild med Donatello, ham med den lilla maske. Han er den Georg Gearløs-agtige turtle, som altid lige har opfundet en dims, der kan redde dem ud af farlige situationer. Leonardo (i blå maske, red.) er lederen, Raphael (rød maske) er den seje enspænder, og Michelangelo (orange maske) er festaben, der ryster jokes af sig. Den kombination er genial til børn,” mener Christopher H. Andersen.
Voksne har traditionelt haft sværere ved at forstå fascinationen af Turtles. Da fænomenet kom til Danmark i 1990, vidste man heller ikke helt, hvor man skulle placere det, siger Christopher H. Andersen:
”Baggrundshistorien er på mange måder ret latterlig, når man tænker over det. Fire skildpadder og en rotte, der muterer, da de bliver udsat for radioaktivt slam – og så oplærer rotten dem til at blive ninjaer!”
Hele eventyret om Teenage Mutant Ninja Turtles startede da også som en indforstået vits mellem to unge tegneserieentusiaster i New Hampshire i USA.
Den allerførste tegning nogensinde af ninjaskildpadderne blev tegnet af Kevin Eastman i november 1983 som en parodi på superhelte. Originaltegningen blev i maj 2012 solgt for 405.000 kroner af Heritage Auctions. Førsteudgaver af seriehæftet ”Teenage Mutant Ninja Turtles nr. 1” fra 1984 går i dag for op mod 22.000 kroner.
Kevin Eastman og Peter Laird havde læst mange superheltehæfter, men de havde lidt svært ved at tage figurernes absurde oprindelseshistorier og fjollede navne seriøst. En aften i november 1983 tegnede Kevin Eastman en muskuløs, opretstående skildpadde, der havde maske for øjnene og et nunchaku-våben i hånden. Øverst på papiret skrev Eastman ordene ”Ninja Turtle” (ninjaskildpadde, red.). Peter Laird spruttede af grin over tegningen, der hurtigt fik tilføjet yderligere tre kampsportkyndige padder og ”Teenage Mutant” hægtet på logoet.
Med afsæt i Frank Millers Marvel-serie ”Dæmonen”, der vrimlede med japanske ninjakrigere, byggede Kevin Eastman og Peter Laird videre på ideen. De opfandt et univers, der tog tykt gas på mange af superheltegenrens klicheer, og de navngav deres figurer efter italienske renæssancemalere, fordi det med Eastmans ord ”var excentrisk nok til at passe ind i konceptet”.
Parret udgav selv den første Turtles-tegneserie i 1984, men trods det humoristiske navn og udgangspunkt var historierne alt andet end børneegnede i starten, fortæller Christopher H. Andersen:
”De oprindelige hæfter er ret dystre og voldelige og klart lavet til voksne. Padderne bruger deres ninjavåben for alvor, og de lægger ikke fingrene imellem.”
Det ændrede sig, efter at legetøjsproducenten Playmates Toys i 1987 kontaktede Kevin Eastman og Peter Laird. Det lille firma ønskede at få del i det lukrative marked for actionfigurer, men først skulle jorden gødes hos den 4-8-årige målgruppe. I 1987 søsatte Playmates' marketingfolk en serie tegnefilm, der blev sendt lørdag morgen på tv som slet skjult reklame for deres sortiment af Turtles-dukker.
”Tv-serien blødte figurerne op, så de blev sjovere og mere børnevenlige. Det huede ikke rigtig Eastman og Laird, for deres tegneserie var jo undergrund,” fortæller Christopher H. Andersen.
Paddernes vandede vitser, bedagede surferslang og skarpt optrukne personligheder stammer alle fra denne første tv-serie, som trods sine afslebne kanter alligevel blev offer for censuren i England.
”Problemet var især ordet ”ninja”, som mange i 1980'erne forbandt med voldsfilm på VHS. Man frygtede simpelthen, at børn blev voldelige af at se noget med ninjaer. Derfor blev serien i starten omdøbt til ”Teenage Mutant Hero Turtles” i Europa,” forklarer Christopher H. Andersen.
Indgrebet lagde ikke en dæmper på efterspørgslen. I perioden 1988 til 1992 indbragte salget af Turtles-produkter over 1 milliard dollars – kun overgået af G.I. Joe (i Europa kaldet Action Man) og Star Wars-legetøj.
”En overgang kunne man få alt med Turtles: flippermaskiner, morgenkåber, tandpasta, you name it,” siger Christopher H. Andersen. Særlig populært var paddernes første Nintendo-spil, der solgte 4 millioner eksemplarer, selv om det med Christopher H. Andersens ord er ”forbandet svært og grænsende til det umulige at gennemføre”.
Fænomenet ramte Danmark, da Turtles' første biograffilm fik premiere i 1990 under den lidt kejtede titel ”Skøre teenage ninja skildpadder”. Her fik figurerne liv af atletiske skuespillere, der hoppede rundt i Turtles-kostumer fra muppetskaberen Jim Hensons værksted. Dukkeførere fjernstyrede de mekaniske hoveders læber og ansigtsudtryk ved hjælp af joysticks.
Også herhjemme reagerede Statens Filmcensur på brugen af ninjavåben og smækkede en 12-års-grænse på filmen. Det forhindrede ikke padderne i at trække over 120.000 danskere i biografen. På verdensplan endte filmen som årets niendemest sete, og så blev der ellers smedet, mens jernet var varmt. Den næste film fulgte mindre end et år efter, og i mellemtiden tog Turtles-figurerne på en verdensomspændende koncertturné – naturligvis sponsoreret af en stor pizzakæde.
Paddefeberen greb sådan om sig, at også levende skildpadder blev en efterspurgt handelsvare. Desværre mistede mange børn hurtigt interessen for deres nye kæledyr og satte dem ud i floder og damme, hvor de gjorde skade på de lokale økosystemer. Det førte til, at EU i 1997 måtte forbyde importen af den mest populære art sumpskildpadde, den rødørede terrapin, til Europa.
Men da var Turtles-bølgen også ebbet ud. Samme år skrabede franchisen bunden med den billige tv-serie ”The Next Mutation”, hvor fire skuespillere i dragter fik selskab af en femte ninjapadde, Venus de Milo, hvis køn tydeligt fremgik af to udbulninger på skjoldets bug! Peter Laird har selv kaldt ”The Next Mutation” for det værste Turtles-produkt nogensinde.
Da en ny, tegnet tv-serie kom til verden i 2003, sikrede Laird sig, at seriens tone lå tættere på det oprindelige forlæg. Også den computeranimerede spillefilm ”TMNT” fra 2007 udviste respekt for originalmaterialet, siger Christopher H. Andersen. Han fremhæver denne som den kvalitetsmæssigt bedste Turtles-film:
”Den er helstøbt og gennemført, men også så dyster, at man spørger sig selv, om det overhovedet er en børnefilm.”
Siden har en computeranimeret tv-serie på Nickelodeon (herhjemme udgivet på dvd) haft succes med at genetablere paddernes univers. LEGO begyndte at producere Turtles-legetøj på licens i 2013, og sidste sommer bragte Michael Bay figurerne tilbage til det store lærred, på samme måde som han gav et andet tv- og legetøjsfænomen fra 1980'erne, ”Transformers”, nyt liv som mega-biobasker.
I den Bay-producerede ”Teenage Mutant Ninja Turtles”, instrueret af Jonathan Liebesman, optræder computergenererede padder ved siden af rigtige skuespillere. Og ganske som den allerførste film fra 1990 overraskede mange ved at blive et kæmpehit, strømmede både nostalgiske voksne og små drenge i biograferne for at opleve de moderniserede Turtles anno 2014.
En fortsættelse blev hurtigt premieresat til sommeren 2016, og at dømme efter biografpublikummets aldersspredning – og reaktionen fra de gæster, som besøger Christopher H. Andersens hjem – vil nostalgiens faktor gøre sit til at holde liv i ninjaskildpaddernes popularitet i lang tid fremover.
”Når folk ser mine Turtles blandt det gamle legetøj, jeg har stående fremme, bliver de bløde i knæene og får et helt særligt lys i øjnene, fordi de husker figurerne fra deres barndom,” konstaterer legetøjseksperten.
”Teenage Mutant Ninja Turtles” er ude på VOD og udkommer på dansk dvd, blu-ray og 3D-blu-ray den 27. december. Fortsættelsen, "Teenage Mutant Ninja Turtles 2", har forventet biografpremiere 3. juni 2016. Dokumentarfilmen "Turtle Power: The Definitive History of the Teenage Mutant Ninja Turtles" er tilgængelig på dvd.
TURTLES-TIDSLINJE
1984: Tegneserieskaberne Kevin Eastman og Peter Laird udgiver selv det første nummer af hæftet ”Teenage Mutant Ninja Turtles”, der er en bizar superhelteparodi.
1987: Legetøjsfirmaet Playmates Toys ønsker at producere figurer med Turtles og lancerer en tegnet tv-serie som reklamesøjle for sortimentet. Serien bliver et hit og sætter skub i den globale Turtles-feber.
1989: Konsolspillet ”Teenage Mutant Ninja Turtles” bliver et af alle tiders bedst sælgende Nintendo-spil.
1990: Den første spillefilm, ”Skøre teenage ninja skildpadder”, bliver et internationalt biografhit. Turtles-skuespillerne drager på verdensturné i deres kostumer og giver koncerter.
1991: Den anden spillefilm, ”Ninja Turtles II: Gåden om det grønne slim”, får premiere.
1993: Den tredje spillefilm, ”Teenage Mutant Ninja Turtles III”, sender padderne tilbage i tiden til det feudale Japan. Filmen sælger ikke nær så mange billetter som de foregående.
1997: En udskældt tv-serie, ”Ninja Turtles: The Next Mutation”, introducerer den kvindelige ninjapadde Venus de Milo.
2003: En ny tv-tegnefilmserie genetablerer Turtles-universet.
2007: Padderne gør biograf-comeback i den computeranimerede film ”TMNT”.
2009: Konglomeratet Viacom køber rettighederne til Turtles-figurerne. Deres synergiplan indbefatter en computeranimeret tv-serie på Nickelodeon (2012-), som skaffer Turtles mange nye fans, og den seneste spillefilm (2014), der sælger langt bedre end forventet i amerikanske biografer.
Det er ikke kun her på Bries Blog-O-Rama, at Twin Peaks-feberen er blusset op igen i forbindelse med blu-ray-udgivelsen af ”Twin Peaks: The Entire Mystery”. Denne sommer byder også på to spritnye bøger, der ser tilbage på Mark Frost og David Lynchs 24 år gamle tv-fænomen.
Ultimo august udkommer Andreas Halskovs bog ”Paradoksets kunst – David Lynch og hans film” på Turbine forlaget, hvor forfatteren anlægger en akademisk vinkel på ”Twin Peaks” og andre Lynch-værker. Men i dag skal det handle om den engelsksprogede bog "Reflections: An Oral History of Twin Peaks", som udkom den 15. juli på forlaget short/Tall press. Lad det være sagt med det samme: Brad Dukes' bog er et absolut must for alle Peaks-fans.
”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” må være den hidtil grundigste og mest detaljerede krønike over ”Twin Peaks”-serien og dens tilblivelse. Gennem tre år har Brad Dukes utrætteligt opsøgt mere end 100 af de personer, der var med til at skabe serien foran og bag kameraet. Nogle af dem har endda stillet sjældne privatfotos fra optagelserne til rådighed for bogen.
Galleriet af interviewpersoner favner bredt, så både teknikere, talentagenter og tidligere network-folk kommer til orde. Alle væsentlige skuespillere pånær Lara Flynn Boyle og David Duchovny giver deres besyv med, og Brad Dukes har også været så priviligeret at få Mark Frost til at deltage i projektet. Ikke overraskende glimrer David Lynch ved sit fravær, men kender man Lynch ret, ville han næppe have sagt meget brugbart alligevel. (Ifølge et interview med Brad Dukes var Lynch tæt på at bide på krogen, men valgte altså i sidste ende at takke nej.)
De mange indsamlede udsagn er stykket sammen til en mosaik, som tegner et kronologisk billede af ”Twin Peaks” og seriens udvikling set indefra. Tidslinjen spænder fra det første møde mellem Mark Frost og David Lynch i 1985 til den drastiske implosion af seriens anden sæson i 1991. (Den efterfølgende spillefilm, ”Twin Peaks – Laura Palmers sidste dage”, som Lynch lavede uden Frost i 1992, berøres kun kursorisk.)
Bogens forfatter flankeret af Sheryl Lee (Laura Palmer) og Ray Wise (Leland Palmer) | pr-foto
I koret af stemmer i ”Reflections” aner man nogle gennemgående refræner, som alle synger med på. Ét af dem lyder, at det var en genistreg at sætte Mark Frost og David Lynch sammen.
Den erfarne tv-forfatter Mark Frost har alle dage stået i skyggen af Lynch, når talen faldt på ”Twin Peaks” (se bare, hvordan flere danske dagblade for nylig henviste Frost til en sølle parentes i deres omtaler af blu-ray-boksen). Derfor tjener det ”Reflections” til ære, at den netop fremhæver styrken af kombinationen Lynch og Frost. I mødet mellem de to opstod en unik synergi, hvor David Lynchs skæve ideer og Mark Frosts greb om tv-mediets fortællestrukturer berigede hinanden.
”I do credit Mark Frost for keeping David's genius accessible in that pilot and bringing him to earth a bit. I think that's a dance they did so brilliantly: their collaboration of grounding and extraordinary inspired weirdness.”
- Todd Holland, episodeinstruktør på ”Twin Peaks”
”Reflections” sætter en fed streg under Mark Frosts væsentlige bidrag til ”Twin Peaks” som seriens medskaber og tovholder – det, man i dag ville kalde showrunner. Mange vil nok blive overrasket over at læse, at David Lynch var væk under størstedelen af første sæson, mens Frost var på settet hver dag for at holde opsyn med produktionen. Det var også Frost, der sikrede kontinuiteten ved at lave den sidste gennemskrivning af samtlige manuskripter.
Årets mest ventede blu-ray-udgivelse – hvis man spørger mig – er uden konkurrence det luksuriøse bokssæt "Twin Peaks: The Entire Mystery", som udkom i tirsdags, den 29. juli.
Jeg var så heldig at få fingre i et eksemplar allerede torsdagen inden, og at det har taget mig en hel uge at kigge alt ekstramaterialet igennem, siger noget om, hvor ødselt denne boks er udstyret (ikke at det foregående dvd-sæt "Ultimate Gold Box Edition" ellers haltede på dét punkt).
"Twin Peaks: The Entire Mystery" indeholder samtlige 30 afsnit af Mark Frost og David Lynchs banebrydende tv-serie (sendt over to sæsoner i 1990-91) samt Lynchs efterfølgende spillefilmsprequel "Twin Peaks: Fire Walk With Me" (Twin Peaks - Laura Palmers sidste dage, 1992). Filmnørdens Hjørne kommer til at grave dybt i såvel serien som filmen i en kommende podcast om David Lynch, så jeg vil i stedet fokusere på de nye elementer i boksens omfattende bonusmateriale.
Forhåndsinteressen har især sværmet om de hidtil usete, slettede scener fra "Fire Walk With Me", her samlet under titlen "The Missing Pieces". Det har længe været kendt, at David Lynch optog så meget materiale til prequel-filmen, at næsten halvdelen af scenerne – inklusive flere af de elskede figurer fra serien – endte på klipperummets gulv inden premieren.
En gruppe fans iværksatte for nogle år siden en underskriftindsamling for at få offentliggjort det glemte guld, men der skulle altså otte års juridisk benarbejde til, før rettighederne blev udredt. Nu har David Lynch personligt klippet det forjættede overskudsmateriale sammen til en halvanden times suite, der mere fungerer som en supplerende samling af vignetter end et reelt forløb (a la "More Things That Happened", der udkom på dvd som et appendix til Lynchs "INLAND EMPIRE").
For en Twin Peaks-fan som undertegnede er euforien stor over, at vi endelig får adgang til hele 91 "nye" minutter fra Twin Peaks-universet, endda fra David Lynchs egen hånd. "The Missing Pieces" genindsætter næsten alle væsentlige figurer fra serien (kun Audrey og Benjamin Horne glimrer fortsat ved deres fravær). Sherif Truman, Lucy, Andy og Hawk var ikke med i spillefilmen, men ses her tilbage på politistationen. Josie Packard og Pete Martell stempler ind på savværket, mens Ed og Nadine Hurley kigger forbi Double R-Diner. Bedst af alt får vi flere (omend stadig alt for få) ekstra minutter med Dale Cooper, som altid gestaltet af den uforlignelige Kyle MacLachlan.
Når dét er sagt, må man medgive, at mange af scenerne i "The Missing Pieces" blev udeladt fra "Fire Walk With Me" med god grund. Flere af dem tjener intet andet formål end at give de velkendte figurer en kort cameooptræden, så de kan krydses af på gæstelisten. Desuden er scenerne ofte påfaldende dårligt skrevet og føles (ligesom filmen) som en Twin Peaks-efterligning, der rammer forbi målet, selv om signaturen altså er Lynchs egen.
Netflix har modtaget kritik for sine mangelfulde undertekster, siden den amerikanske streamingkanal åbnede på det skandinaviske marked i 2012. Netflix er helt ligeglad med kvaliteten, lyder det fra oversætterne.
»They used to keel haul traitors back in the day«, lyder en replik om kølhaling i tv-serien 'Firefly'. Men når afsnittet vises på Netflix Danmark, står der noget overraskende i underteksten: »De plejede at suge folk ud igennem nøglehuller i gamle dage«.
På forbrugersitet Trustpilot.dk skriver utilfredse Netflix-kunder, at de opsiger deres kanalabonnement netop på grund af de mange meningsforstyrrende danske tekster, hvor dyrlæger (veterinarians) forvandles til vegetarer og smoothiebarer til »glatte barer«.
Også i Norge har Netflix bøvl med underteksterne. Her blev udråbet ”Holy fuselage« (du milde flyskrog) i en Disney-børneserie oversat med "Fy fitte" (fy fisse)!
Problemerne opstår, fordi den amerikanske streamingkanal får mange af sine skandinaviske tekstninger leveret af bureauer, hvor utrænede oversættere arbejder under tidspres, uden korrektur og til takster, der ligger 40-50 % under normalt lønningsniveau, oplyser Dansk Journalistforbund.
»Netflix har tilsyneladende kun ønsket at presse prisen mest muligt for at komme ind på markedet. De er klar over, at vi i Norden forlanger tekster i bunden af billedet. Men Netflix er ligeglade med kvaliteten af underteksterne – også selv om de mange fejl faktisk gør det sværere at forstå meningen,« siger Kirstine Baloti, der er faglig konsulent for billedmedieoversættere i DJ.
Kirstine Baloti erfarer, at Netflix er begyndt at kræve, at de film og serier, de køber til distribution, leveres med færdige (gratis) tekster fra produktionsselskaberne.
Dette bekræftes til dels af Netflix' kommunikationsdirektør, Joris Evers, i en mail til Bries Blog-O-Rama. Han lægger samtidig hele ansvaret for kvaliteten på tekstleverandørernes skuldre:
At Netflix we acquire the subtitles mostly from the same places as traditional broadcasters do. Often times the subtitles actually come with the titles when we acquire them, so a show or a movie will come to us complete with the subtitles.
Netflix eksperimenterer også med crowdsourcing, hvor tekstningen lægges ud til ulønnede amatører og hobbytekstere på nettet.
Herhjemme har en erfaren filmoversætter set en af sine gamle tekstninger brugt på Netflix, men krediteret til et andet bureau – hvilket er en krænkelse af ophavsretten. Og i Finland blev kanalen grebet i at benytte rippede dvd-tekstfiler, der var downloadet fra pirathjemmesider.
Framegrab af ulovlige pirattekster på Netflix Finland
Kirstine Baloti vurderer, at eksterne leverandører kan have solgt disse tekstninger ulovligt videre til Netflix.
»Discount-tekstningerne er bekymrende, fordi udviklingen går i retning af internationale streamingtjenester. I den sammenhæng fylder 5 mio. dansktalende seere meget lidt – især hvis de ikke klager over at få serveret dårligt sprog,« siger Kirstine Baloti, der opfordrer Netflix-brugere til at gå på barrikaderne for modersmålet.
En finsk oversætter har på sin blog citeret kanalens produktdirektør, Neil Hunt, for at sige, at tekstningens kvalitet ikke spiller nogen rolle.
»At undertekster har indflydelse på befolkningens læsedygtighed og sproglige færdigheder, affejede han som en joke,« beretter den finske oversætter fra sit møde med Hunt i 2012.
Netflix’ kommunikationsdirektør, Joris Evers, har siden sået tvivl om Neil Hunts udtalelser, mens den anonyme blogger fastholder citatets rigtighed, skriver NRK.no.
Netflix Support oplyser, at kunder kan indsende klager over underteksterne ved at logge på netflix.dk med deres kundenummer og udfylde sidens e-mail-formular.
Streamingkanalen Netflix har hovedsæde i Californien, USA, og ca. 40 mio. kunder på verdensplan.
En kortere version af denne artikel blev trykt i Politiken Film & TV 9. januar 2013.
Kun 14 ud af 71 europæiske medier fik audiens hos Peter Jackson, da holdet bag "Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark" for nylig gav tv-interviews i Berlin. Så det var lidt af et scoop, at jeg slap igennem nåleøjet til den newzealandske instruktør, verdensbygger og Tolkien-fan.
Det hjalp naturligvis at have et brand som DR's "Troldspejlet" i ryggen. Da jeg forklarede Peter Jackson, at jeg var udsendt for et tv-program, som gennem 25 år udelukkende havde beskæftiget sig med fantasy, science fiction, animation, tegneserier og spil, udbrød han: "We don't have anything like that in New Zealand. You're very lucky to have that."
"We don't have anything like that in New Zealand. You're very lucky to have that."
- Peter Jackson om "Troldspejlet"
Jeg fik 8 ½ minutter i selskab med Peter Jackson, og langt det meste materiale er med i det indslag, som Troldspejlets Dennis Stanley har klippet sammen til Troldspejlets julespecial. Programmet blev sendt første gang 22. december på DR Ultra og genudsendes 24. december i DR1's sendeflade "Vi juler for fedt". Du kan selvfølgelig også bare nyde mit Jackson-interview her på nettet.
Peter Jackson fortæller bl.a. om sin barndoms yndlingsfilm og tv-serier, der inspirerede ham til at lave film med store monstre i – en hobby, som han har taget med sig over i voksenlivet. Han taler også om sin samlermani (hans kæreste eje er det oprindelige King Kong-skelet fra 1933) samt vigtigheden af at skabe en god stemning som instruktør.
Og så afslører han, hvad vi kan vente os af den kommende Extended Edition af "Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark" og den tredje film, "Ud og hjem igen", som Peter Jackson lover vil blive den korteste i trilogien!
I Berlin mødte jeg også fem af filmens skuespillere, hvoraf mit interview med Martin Freeman klart var det mest vellykkede. Den engelske skuespiller, som vi også kender fra tv's "Sherlock" og "The Office" samt spillefilmene "The World's End" og "The Hitchhiker's Guide to the Galaxy", var i topform og fremstod som indbegrebet af en charmerende brite: knastørt humoristisk og propert klædt.
Højdepunktet i interviewet indtræffer, da Martin Freeman bliver bedt om at beskrive Peter Jackson i fem ord. Et af ordene så Jakob Stegelmann sig nødsaget til at klippe ud, da dele af interviewet skulle lægges op på Troldspejlets hjemmeside. Det var ikke for børn, mente Stegelmanden ...
Her på Bries Blog-O-Rama har vi ingen aldersmærkning, så her kommer den fulde og aldeles ucensurerede version af mit interview med Bilbo Baggins alias Martin Freeman. Enjoy!
"Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark" kan ses i biograferne netop nu. Tak til Camilla Baggesen fra SF Film.
1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.
”19.15 fortælles der i ”Børnenes julekalender” om Yemen, hvor mange mennesker lever i uhyggelig fattigdom og sygdom. Otte af ti børn dør, inden de er fyldt 16 år. Bagefter skal vi i ”Juleteatret” se, hvorledes Kasper og Lisette bliver hentet til det ydre rum for at bringe de flyvende tallerkner til orden.”
- synopse for "Juleteatret" 14.12.1965
Efter en indledende ulandsfilm blænder ”Juleteatret” over til en dukkemagers værksted. Her muntrer dukkerne Kasper og Lisette sig om natten med at opføre deres egne stykker i dukketeatret. Værkstedets andre beboere, såsom Bamse Blåtand, Uglen og hr. Kedelig-Karl, agerer publikum fra deres kommodeskuffer.
Med denne serie begyndte DR's BUS-afdeling så småt at lægge flere forståelseslag ind i ”Børnenes Julekalender”. For eksempel var Kasper og Lisettes stærkt omarbejdede opførelser af klassikere som ”Tryllefløjten” og ”Aladdin” garneret med diskrete, satiriske hib, der måtte forventes at gå hen over hovedet på de mindste seere. Om hængningen i ”Fyrtøjet” lød det: ”Hele familien var der og alle de fine, både dem fra Billed-Bladet og Se og Hør”.
Lisette: "Hør hvordan jeg gør". Kasper: "Jeg er et stort øre."
”Juleteatret” vandt da også et bredere publikum end de forudgående kalenderprogrammer, som endnu mere entydigt var rettet mod førskolebørn. Dagbladenes tv-anmeldere begyndte desuden at tage notits af årets julekalender. Blandt andet erklærede Politiken sig ”imponerede af dukkernes enorme aktivitet, impulsivitet og særlige rytmiske bevægelser”.
”Børnenes daglige juleforestilling, der i år er bygget op som et kommodeteater, med alle tilskuerne anbragt i skuffer, er et glimrende påfund. [...] Derimod efterlader Kaspers ”morsomt friske” sprog børnene påfaldende uinteresserede.”
- Finn P. i Politiken, 5.12.1965
Bent ”Bob” Goldenbaum arbejdede egentlig som regissør i DR's BUS-afdeling, men med ”Juleteatret” fik han sin debut som dukkefører i en julekalender. Kaspers lettere hysteriske stemmeføring skyldtes skuespilleren Jørn Rose, og at den bramfri dukke benyttede sig af udtryk som ”han får bare no'en på skallen” faldt flere seere for brystet.
”Han er højtgearet friskfyragtig helt over i indlæggelsesområdet”, skrev Politiken den 12. december om den kække Kasper. Bob Goldenbaum husker dog julekalenderens sprogbrug som frisk, men urbant:
”Jeg vil mene, at vi var uangribelige på sproget,” fastholder han over for Bries Blog-O-Rama.
Også den 25-årige, skrædderuddannede Hanne Willumsen bidrog for første gang til DR's julekalendere med ”Juleteatret” i 1965. Hun førte hånddukken Lisette, der fik stemme af Jørn Roses kone, Inge Ketti (den senere Magnus Tagmus). Hanne Willumsen blev siden en af B&U's mest erfarne kræfter med hele tolv julekalendere (bl.a. ”Vinterbyøster” og ”Bamses julerejse”) på sit cv.
For fjerde år i træk var Thok Søndergaard producer på Børnenes Julekalender i 1965, og fra nu af blev Danida fast ulandspartner på projektet. Som et lille raffinement blev slutteksterne til "Juleteatret" integreret i selve handlingen. Fornavnene på alle de medvirkende og produktionsholdet stod skrevet på balloner, og dem prikkede Lisette hul på i slutningen af hvert afsnit, når Kasper kørte hende tilbage til spånkurven, hvor hun boede.
JULETEATRET - KASPER OG LISETTE (1965) (DR TV 19.15-19.30) Producer: Thok Søndergaard Dukkeførere: Bob Goldenbaum, Hanne Willumsen. Medvirkende: Inge Ketti, Jørn Rose. Årets overskud går til et ernæringsprojekt i Congo.
1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler. I DAG: DET VAR SVENSKERNES IDÉ!
1962: Historier fra hele verden - Danmarks første tv-julekalender
Den allerførste tv-julekalender på dansk grund vakte ikke den store opmærksomhed. Tilsyneladende nærede Danmarks Radio heller ikke høje forventninger til "Historier fra hele verden", der var beskedent småbørnsfjernsyn i sort-hvid.
”Ved produktionen var der ikke tale om at prøve på forhånd. Vi gik direkte i studiet.”
- Per G. Nielsen om DR's første tv-julekalender fra 1962
(citeret fra Berlingske Tidende 1.12.1992)
Lørdag den 1. december 1962 åbnede Danmarks Radio den første låge i ”Børnenes Julekalender”. Sølle ti minutter fyldte programmet i fjernsynets sendeflade (fra 19:50 til 20:00), og konceptet lå langt fra den tv-julekalender, vi kender i dag.
Hvert afsnit af ”Historier fra hele verden” startede med, at dagens kalenderlåge blev åbnet. Herefter fulgte et indslag med hånddukker, der "besøgte" fremmede lande som England og Sydamerika.
De korte dukkeoptrin var skrevet af Per G. Nielsen, der også lavede dekorationerne og syede kostumer til hånddukkerne. Andre dage indeholdt programmet kludeklip eller animerede grafiske figurer på en flimret baggrund (udført af bl.a. Thok Søndergaard).
Til sidst viste julekalenderen et kort ulandsindslag, der gav de mindste seere indblik i verdens mangfoldighed. Disse filmstumper havde en af DR's unge medarbejdere, Mogens Winkler,optaget på en reportagerejse i Nordafrika.
"Ulandsproblematikken var meget oppe i tiden dengang," fortæller Mogens Vemmer, der ligesom sin navnebror Winkler var programmedarbejder i DR's BUS-sektion (Børne-, Ungdoms- og Skole-tv) i 1962.
"Vi ville gerne vise noget om, hvordan børn havde det i fremmede lande. På den måde var vi med til at understrege, at alle børn havde ligelige værd, men ulige livsvilkår."
Den 8. december handlede ulandsfilmen om drengen Kwamla. Han boede i en lerhytte i Ghana, hvor han sov på gulvet sammen med sine søskende. Indslaget viste, hvordan Kwamla vaskede sig under åben himmel, før han trak i skoletøjet og begav sig mod landsbyskolen med sin ABC under armen. I frikvarteret synger, spiller og danser alle skolens elever på livet løs - "og du kan tro, de har det dejligt," fortæller speakerstemmen.
Først i de sidste dage begyndte ”Børnenes Julekalender” fra 1962 at handle om jul. I udsendelsen den 23. december indgik en filmet sekvens om Nissemor og hendes nissebørn, der strikker julegaver til Nissefar. Han får tolv par røde sokker – et sæt til hver af årets kalendermåneder.
HISTORIER FRA HELE VERDEN (1962) Producere: Per G. Nielsen, Thok Søndergaard, PBR og Robert Sargent. Vignetter: Kamma Svensson. Medvirkende: Jørn Rose, Klaus Nielsen, Lone Hertz, Inge Ketti, Ebba Nørager. Årets overskud går til Dansk U-landshjælp.
Hvem fandt på Børnenes Julekalender? De færreste er nok klar over, at tv-julekalenderen – ligesom juletræet og adventskransen – slet ikke er opfundet af danskere.
Thi det var hos Sveriges Radio, at konceptet ”Børnenes Julekalender” blev født i 1957. Idéen kom til programværten Rolf Bergström, efter at han i en boghandel stødte på en pigespejder, som solgte adventskalendere for Sveriges Flickors Scoutförbund. ”Kan man ikke lave 24 små radioudsendelser med jul som tema?” tænkte Bergström, og jo, det kunne han.
”Barnens adventskalender” gik første gang i luften den 1. december 1957 klokken 7:55. Premieren tog form af en daglig radioudsendelse af fem minutters varighed, hvor en gruppe børn sang juleviser og diskuterede højtidens komme med Rolf Bergström.
Sveriges Radios første trykte adventskalender (1958)
Året efter, i 1958, kunne de svenske lyttere for første gang købe en trykt kalender med 24 låger, der havde forbindelse til den daglige juleudsendelse i radioen (”Julbestyr på en bondgård”). I 1959 fulgte den første egentlige decemberføljeton, ”I trollskogen”.
Fjernsynets julekalender stødte til i 1960, da Sveriges Television viste 24 afsnit af børneserien ”Titteliture” fra den 27. november til den 24. december. Den skæve startdato skyldes, at SVT dengang ikke sendte på onsdage!
DR lod sig inspirere af svenskernes påfund i 1962, hvor de lancerede ”Børnenes Julekalender” i radio, tv og på tryk. Der hersker nogen tvivl om, hvilke personer i DR der reelt bærer æren for det danske julekalenderinitiativ. I det speciale om "Børnenes Julekalender", som Ulla Hjorth Nielsen skrev til sin magisterkonferens på Københavns Universitet i 1989, står de følgende fire herrer anført som ophavsmændene:
Niels Jørgen Kaiser, programsekretær i DR's børne-, ungdoms- og skoleudsendelser (dengang kaldet BUS-sektionen)
Mogens Vemmer, programmedarbejder i BUS
Mogens Winkler, programmedarbejder i BUS
Per G. Nielsen, programsekretær i BUS.
Over for Bries Blog-O-Rama nedtoner Mogens Vemmer dog sin egen rolle i julekalenderens fødsel.
"Det var i hvert fald ikke min idé," siger Vemmer og peger på den berejste Mogens Winkler som den mest sandsynlige drivkraft bag "Børnenes Julekalender" i Danmarks Radio.
I Finland begyndte det finske stats-tv, YLE, at producere julekalendere i 1963. Den første joulukalenteri hed "Tähystäjätontun" (Tähystäjä-nissen), og er man nysgerrig (og forstår finsk), kan julekalenderen ses på YLE's hjemmeside.
Tv-julekalenderen bredte sig siden nordpå til Norsk Rikskringkasting (NRK), der forsøgte sig med "Barnas førjulkalender" i 1970 og igen med "Jul i Skomakergata" i 1979. Frekvensen af de norske kalenderserier var længe meget sporadisk: Først fra 1986 begyndte NRK at sende julekalender hvert år.
Kalenderkunstner: Robert Sargent (1962)
Børnenes U-landskalender: Det gode formål
I forbindelse med den første ”Børnenes Julekalender” i 1962 indførte DR en trykt papkalender, som tv-seerne og radiolytterne kunne købe i bl.a. boghandlere, banker og sparekasser. Bag lågerne gemte sig en række tegninger, der illustrerede indholdet i de tilsvarende daglige kalenderprogrammer.
Udsalgsprisen for DR's første lågekalender var 3,50 kroner, og overskuddet – der i 1962 beløb sig til 110.000 kroner – gik til udviklingsprojekter for dårligt stillede børn og unge i den tredje verden.
Tv-julekalenderen bar da også undertitlen ”Danske børns U-landshjælp”, indtil DR i 1965 indgik et samarbejde med Udenrigsministeriets ulandsorganisation Danida, hvorved Præsidiet for Børnenes Julekalender blev oprettet. Fra 1977 har papirkalenderen gået under navnet ”Børnenes U-landskalender”, hvilket den stadig hedder.
Siden 1962 har salget af "Børnenes U-landskalender" skaffet 165.718.861 kroner og 80 øre til det gode formål, oplyser DR. I 2012 går overskuddet via Ibis til oprettelsen af skoler og uddannelsen af lærere i Ghana.
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
