"Valdes jul": Bag om TV 2's julekalender 2023

Årets nyproducerede familiejulekalender på TV 2 i 2023 hedder ”Valdes jul” og er produceret af Cosmo Film, der også stod bag ”Jesus & Josefine”, ”Juleønsket” og Tinka-trilogien. Bries Blog-O-Rama har talt med seriens instruktør, produceren og de to hovedforfattere.

TV 2's officielle synopsis til ”Valdes jul” beskriver handlingen i årets nye julekalender sådan:

Valde bor sammen med sin familie på Egebjerggård. Hvert år i december forvandles gården til et traditionsrigt julemarked med juletræssalg og boder, som Valde elsker. Men Valdes glæde smuldrer, da han finder ud af, at hans mor og morfar har sat gården til salg. Valde sætter sig for at forhindre salget, og da den mystiske pige Tala pludselig dukker op fra skoven, kommer Valde på sporet af en familiehemmelighed, som får betydning for opklaringen af mysteriet omkring gården. Skoven viser sig at være fyldt med magiske hemmeligheder og fantastiske væsener, og i 24 afsnit følger vi Valde, Tala og Valdes lillesøster, Rita, igennem et ægte juleeventyr fyldt med natur, nisser, kærlighed og nye venskaber. 

Ved TV 2's pressemøde på ”Valdes jul”, der foregik i Peter Lieps Hus i Dyrehaven mandag den 13. november 2023, mødte Bries Blog-O-Rama seriens to hovedforfattere, Jesper Fink og Thomas Porsager. De er begge nye i julekalenderregi og greb chancen til at vække danskernes interesse for den natur, vi er omgivet af.
”Vi startede med vores fælles kærlighed for naturen, og måske i særdeleshed skoven og hvor vildt et sted, skoven er. Vi har nogle fuldstændig fantastiske skove i Danmark. Men vi har ikke så meget, og det, der er, det skal vi passe rigtig godt på. Så vi vil gerne inspirere danskerne til både at komme ud i naturen og at være med til at passe på den,” sagde Jesper Fink under præsentationen ved pressemødet.
I ”Valdes jul” ønskede forfatterne ikke at vise magi af den slags, man finder i Marvelfilm, hvor heltene ”flyver rundt og skyder lyn”. Den mere jordnære type magi, de efterlyste, fandt de i videnskaben – og mere specifikt i, hvordan træer er forbundet gennem deres rodnet. Jesper Fink forklarede:
”I en skov er alle træernes rødder viklet ind i hinanden, og de kan faktisk kommunikere gennem sukkerstoffer. De kan sende faresignaler til hinanden og advare andre træer om, at nu kommer der insektangreb. De kan også, hvis der er et sygt træ derude, sende sukkerstoffer over til træet og sørge for, at det overlever og kommer igennem sin sygdom. Så skoven er faktisk det her lidt magiske sted i forvejen. Det er bare gemt for os og for vores øjne. Og det syntes vi var helt vildt fedt. Det ville vi løfte op og ind i det her magiske juleeventyr om en dreng, som får øjnene op for, hvor fantastisk skoven er.”
Derudover lod forfatterne sig inspirere til historien i ”Valdes jul” af væsener fra gammel dansk folklore.
”Vi ville skabe et univers, hvor vi genoplivede nogle væsener fra gamle folkesagn, som man måske lidt har glemt. Tilbage i 1800-tallet troede man jo på, at der boede væsener ude i de her skove. At der gemte sig en trold ude bag ved det store egetræ, og at der var en eller anden gammel forbindelse til naturen. Så vi har researchet på ellefolk, mosekoner, skiftere og ikke mindst nisser, som jo heldigvis også er en del af det,” fortalte Thomas Porsager.

Til præsentationen deltog også Michel Ryddeskov, den ene af seriens to producere. Om skoven, der er skuepladsen for de magiske hændelser i ”Valdes jul”, sagde han:
”Med Valde har vi sat et nyt univers i gang, hvor der er noget, der vågner; noget, der pibler frem ude fra naturen og hiver i vores hovedkarakter og kalder ham ud på et juleeventyr, hvor han skal ud og passe på Modertræet – den her gamle eg, som er portalen ind i den uendelige skov og væsenernes verden. Den eg er et rigtigt træ, som vi fandt ude i Hareskoven, og som man kan tage ud og besøge og gå en tur rundt om. Det var vigtigt for os at lave noget, hvor man som almindelig dansker kan være med i vores fortælling.”
Cosmo Film lagde samtidig vægt på at finde et rigtigt, fungerende landbrug, der kunne danne rammen for Valde og hans families julemarked:
”Det var vigtigt for os også at holde julestemningen i hævd. Vi vil gerne skabe et trygt rum for danskerne med den her lidt eleverede jul, som man kan nyde at træde ind i.”

Hovedcastet i "Valdes jul" | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Efter det veloverståede pressemøde fik Bries Blog-O-Rama som altid en mere grundig nørdesnak med de kreative kræfter bag årets nye julekalender, ”Valdes jul”.

Michel Ryddeskov er født så sent som 1995. Derfor er hans første, klare julekalenderminde ”Jesus & Josefine” (TV 2, 2003), lavet af selvsamme Cosmo Film.
”Jeg er jo en af de lidt senere generationer, så det, der har sat sig, er hele julefortællingen og tidsrejseaspektet og den stemning, der lidt er af høloft og fortid i hendes historie. Og ikke mindst det der helt voldsomme, hvor Thorsen vinder til sidst, og verden går under. Det er jo stuff of nightmares! Men det er noget af det, jeg synes, julekalenderen også kan. Det må godt gå hen og blive farligt, men vi skal samle os om det til sidst. Mytologien i det gode mod det onde er jo så stærk en driver og så vigtig i julen med lyset og mørket som de modstridende kræfter. Det føles rigtigt i julekalendersnakken. Så dén sidder i mig,” siger Michel Ryddeskov til Bries Blog-O-Rama om ”Jesus & Josefine”. Han husker dog også at have set genudsendelsen af ”Bamses julerejse” på DR i 1999. ”Men det er mere i legende forstand, og uden at det sådan har sat dybe spor,” tilføjer han.

> Læs mere om "Jesus & Josefine"
> Læs mere om "Bamses julerejse"

Ved at skrue op for fantasy, special effects og episk drama blev ”Jesus & Josefine” en nyskabelse, der viste vejen frem for den moderne danske tv-julekalender som genre. Det er også TV 2's gren af traditionen snarere end DR's ældre variant, som ”Valdes jul” hægter sig på, erkender Michel Ryddeskov.
”Med ”Jesus & Josefine” løftede julekalenderen sig op. Den fjernede sig fra traditionen med, at det skulle være en billig flerkamera-produktion til, at nu er det reelt stor dramatik. Det må godt få på den store klinge på tematikkerne. Det synes jeg klæder formatet. Når man nu endelig har danskerne samlet om noget på tværs af generationer, så skal vi også have lov at tale i de store følelser i december. Når folk gerne vil lege med på eventyr og fantasy. Fordi der er plads til gran i håret i december, så at sige. Og det, synes jeg, man skal tage alvorligt og huske at få noget af den leg, nysgerrighed og spænding ind i den travle hverdag igen. Det er noget af det, jeg synes, julekalenderen virkelig kan, og som jeg synes er helt vildt fantastisk også ved at arbejde med formatet. At vi godt må være lidt modige på den front.”
Samtidig er det en hårfin balance at sikre, at ”Valdes jul” ikke skræmmer de yngste seere væk fra skærmene, sådan som for eksempel DR's ”Den anden verden” (2016) fik skyld for.
”Det er noget, vi mærker efter undervejs,” forklarer Michel Ryddeskov.
”Vi arbejder meget med at lave nogle miljøer i vores julekalender, der er trygge og rare at være i. F.eks. julemarkedet, familiens hverdag og lillesøsterens projekt med at fange en nisse. Så når Valde og Tala kommer på eventyr i den uendelige skov og kommer i clinch med den her mosekone, som er vores store antagonist, kan vi afmontere det løbende. Fordi man husker, at der er et sikkert rum. Det ér jul, og vi skal være der med familien, og vi skal hygge. Og der er masser af ting i verden, der er farlige. Verden er et ret svært sted at være i lige nu, særligt for unge mennesker, der ikke kan forstå alle de ting, der foregår. Man hører om krig og ødelæggelse. Så er det vigtigt, at det skal ikke også være farligt at se julekalender. Det må godt blive spændende. Men vi laver ikke gys,” understreger han.

Omkring en million seere forventes at kigge med, når ”Valdes jul” vises på TV 2 i december. Julekalenderens indbyggede publikum kræver, at man som afsender har noget på hjerte, understreger Michel Ryddeskov.
”Min chef har sagt det meget fint: Når man rejser sig op til en stor fest, så gør man det kun, hvis man har noget på hjerte, som man synes er vigtigt at fortælle. Om et menneske, en historie eller noget livsvisdom. Og selvfølgelig skal vi ville noget med det her format. Det er jo unikt for julekalenderen at have 24 afsnit. Det er en enorm fortællerbue. Så vi gør alt, hvad vi kan for at fortælle et godt eventyr med alle de dynamikker, der ligger i det.”
Som seer har Michel Ryddeskov fulgt de senere års julekalendere på både DR og TV 2. Han vil hellere snakke om deres ligheder end forskellene, for som han bemærker: Da de to kanaler satte hver deres originale julekalender op mod hinanden i december 2022, var der masser af seere til både ”Julehjertets hemmelighed” på DR1 og ”Tinka og sjælens spejl” på TV 2.
”Det kommer altid til at handle om, hvem der har flest seere og ”julekalenderkrig” og sådan noget. Men jeg synes, at det store takeaway sidste år var, at danskerne ikke kan blive mættet. Vi vil gerne julekalenderen, fordi det er et rart sted at være i en verden, der er lidt i kaos. Det er et format, som der er stor lyst til, og det synes jeg er dejligt og unikt – og helt vildt, at vi har det her i Danmark og lillebitte Norden, når man ser på den enorme medieproduktion, der er i verden generelt. At det ikke har fundet fodfæste andre steder er mig et under!”

> Læs mere om ”Julehjertets hemmelighed”

Michel Ryddeskov, producer på "Valdes jul" | pr-foto: Per Arnesen/TV 2

Alle 24 afsnit af ”Valdes jul” er instrueret af Morten BH (født 1978), der ligesom produceren og forfatterne er julekalenderdebutant. Til interviewet med Bries Blog-O-Rama fik han selskab af de to manuskriptforfattere, Jesper Fink (født 1985) og Thomas Porsager (født 1989).
Spredningen i alder gør, at trioen tilsammen dækker det meste af julekalenderspektret: fra 1970'ernes stangdukkekalendere over 1980'ernes storproduktioner til 1990'ernes Pyrusfeber.
”Pyrus var der, hvor min julekalenderradar for alvor blev tændt. Da vi fik det på videobånd, ver det var noget, vi så igen og igen, langt ind i marts,” fortæller Thomas Porsager, der er den yngste af de tre.
Den mellemste, Jesper Fink, er med egne ord ”lidt for gammel til Pyrus”. Hans julekalenderrejse begyndte med ”Nissebanden i Grønland” (DR 1989). ”Jeg husker hundeslæderne som noget, jeg var helt fascineret af. Men mit bedste julekalenderminde er et sommerminde,” afslører han. Under et ophold i sommerhus fandt Jesper en VHS med De Nattergales voksenjulekalender fra TV 2 1991, ”The Julekalender”. ”Det var binging, den originale binging, at sidde i sommerhuset og ikke have noget som helst at lave andet end at se ”The Julekalender” i to dage,” siger Jesper. På spørgsmålet, om man ikke bliver en smule bims af at høre de samme sange så mange gange på så kort tid, svarer han: ”Jo, jo. Men der er også nogle afsnit, der er meget korte, hvor der ikke sker så meget. Så der vil man gerne have flere!”
Instruktøren, Morten BH, bemærker, at han er lidt ældre end forfatterne: ”Det er sådan lidt trip-trap-træsko! Jeg er simpelthen ude i ”Jullerup Færgeby” (DR 1974, genudsendt 1982). Der er nogle af de der dukker, der passerer revy på min indre biograf her. Men den, der virkelig tænder mig, det er ”Jul på Slottet” (DR 1986). Miamaja er jo den første forelskelse.”
Morten BH hæfter sig også ved, at det netop er julekalendere, der udgør deres første rigtige tv-serieminder: ”Formatet er jo så specielt. Det er dét, der har lagt fundamentet for, at vi gider se så meget i dag, som vi gør. Fordi vi havde den rigtige alder, så ramte det bare. Man siger også, at der er mellem 60.000 og 80.000 nye unge, der vil stige på en ny julekalender. Det må vi på en eller anden måde, statistisk set, kunne ramme med den her.”
”Og så om 25 år sidder du og spørger dém om deres første julekalenderminde!” fortsætter Jesper Fink begejstret.

> Læs mere om Pyrus-julekalenderne
> Læs mere om "Nissebanden i Grønland"
> Læs mere om "Jullerup Færgeby"
> Læs mere om "Jul på Slottet"

For Jesper er noget af det spændende ved at arbejde i julekalendergenren netop det brede publikum, der følger med. ”Medmindre du vil lave ”Badehotellet”, så er julekalenderen dét, der bliver set af flest. Det er også et ansvar,” siger han.
Jesper Fink og Thomas Porsager blev oprindelig kaldt ind til Cosmo Film i 2021 for at udvikle en idé til en julekalenderserie.
”Da vi kommer ind ad døren, har de været i gang i 20 år og har om nogen været dem, der har været med til at dreje genren i retning af fantasy,” siger Jesper. ”Der er noget med en almindelig familie og deres hverdag sat overfor en magisk verden. For mig var det vildt attraktivt at komme ind i noget, hvor konventionerne og kontrakten allerede ligger der. Så kan man gå ind og mase og mose og hive i det med alt, hvad man selv kommer med. Genren ligger der og er veldefineret, og Cosmo Film har gjort sig vanvittigt mange tanker om, hvad deres DNA er. De har sådan et DNA-papir.”
Thomas Porsager uddyber: ”Vi er meget gået til opgaven med, at det skal føles som en julekalender. Det er ikke bare en anden historie, vi propper ned i december. Det er vigtigt, at den kontrakt med publikum bliver overholdt, for der er jo en grund til, at de har købt ind på det og sidder klar den første december med fjernbetjeningen. Så vil man også gerne, meget ydmygt, prøve at leve op til den forventning.”
Jesper Fink fortsætter: ”Og der kommer vi ind med vores natursyn, og at vi vil gerne fortælle noget om danskernes forhold til naturen, om dyreliv og ulve. Og det er jo nyt, eller i hvert fald ikke noget, TV 2 har gjort det så meget i.”

Hovedforfatterne Jesper Fink og Thomas Porsager | pr-foto: Carsten Andersen/TV 2

Selvom emnet er oppe i tiden, har forfatteren og instruktøren gjort sig umage med ikke at blive skolemesteragtigt belærende. ”Budskabet skulle fortælles på den rigtige måde, så alle får noget at tænke over og får lyst til at kaste sig ud i naturen bagefter. Dér startede vi, lidt udenfor det sikre. Og derfra bevægede vi os ind mod julekalenderens genrekonventioner og de forventninger, publikum har.”
Det grønne tema forplantede sig også til hele produktionsapparatet. ”Valdes jul” har fået et Green Film-certifikat for at være en såkaldt bæredygtig produktion. Blandt andet blev der på settet uddelt klimapokaler for CO2-besparende tiltag.
”Faktisk var det enormt rørende at se, hvor meget filmholdet gik op i det,” siger Jesper. ”Det, der startede som sådan en tanke mellem os, blev grebet og taget videre på produktionen. Det var virkelig fedt.”
Morten BH supplerer: ”Det ville lyde lidt hult, hvis vi bare selv var fortsat i det vanlige spor bag kameraet. Så vi endte med at køre en hel el-bilpark, bortset fra nogle store lastbiler med noget lys, hvor det ikke lige var muligt. Vi havde samkørsel, når vi skulle til Fyn. Vi spiste vegetarisk og havde drikkedunk. Alle de der små og store ting. Men mange små bække, dét gør noget.”
I deres formidling af det grønne budskab har teamet bag ”Valdes jul” med vilje holdt afstand til ordet ”klima”. De vil hellere tale om ”natursyn”, siger de samstemmende.
”Vi har haft corona, hvor folk gik en lille tur, og nu er vi måske ved at glemme det igen. Men vi vil gerne have især børnene og børnefamilierne ud og lege i naturen. Så det har også været et fokusområde for os, at man skulle kunne komme ud og lege, at man er Skovens Vogter og gå tre gange rundt om Modertræet og udforske sådan en stor verden, der åbner sig for en,” siger Jesper Fink.
”Ja, og så mens man gør det, får man også lige at vide, at man også skal passe på skoven. Man kan ikke tage den for givet. Så der kommer bare sådan nogle kapitalister,” tilføjer Morten BH og slår en latter op. Han forklarer, at en af seriens antagonister er en lokal storbonde (spillet af Morten Brovn), der ønsker at opkøbe Valdes familiegård for at økonomisere.

Gårdens interiører er opbygget i studier, men eksteriøret er ægte nok. Ved Ringe på Fyn fandt filmholdet et charmerende, mindre landbrug, der var under renovation. Cosmo Film fik sat bygningsarbejdet på pause, mens indspilningerne fandt sted.
”Hele det her julemarked, som de har i maskinhallen, er på location,” fortæller Jesper Fink. Han var nær gået bagover af benovelse, da han besøgte optagelserne til juletræstændingen i første afsnit og så, at hans ord fra manuskriptet havde fået fysisk form.
”Det var virkelig vildt og ret magisk at se i virkelighden. Man har siddet og skrevet en masse, og så kommer man ind, og så står det der! Det ér jo et fungerende julemarked, der er blevet bygget. Med granbod og striksokker og nisser.”
”Det er sjovt, at det kan blive ved med at komme bag på jer, drenge,” driller Morten BH. ”Vi har jo gået på samme filmskole, og jeg er jo altid vokset med en læresætning om, ”if it's not on the the page, it's not on the screen”. Alligevel blev I helt paf: ”Så står der et juletræ, der bliver tændt!!”
”Det er fordi, vi umuligt kan sidde og tænke over, hvor besværlige ting er at lave. For ellers kunne vi ikke finde på det. Vi bliver nødt til at være lidt ligeglade med, hvor bøvlede ting er,” forsvarer Jesper sig og giver som eksempel en pige, der forvandler sig til en ulv, idet hun laver et rullefald. ”Og så har vi jo en producer og en instruktør, der kommer ind og siger sådan: ”Det her kommer til at være rigtig, rigtig svært”. Og så kan vi enten finde på noget andet eller finde en måde at lave det på.”

Instruktør Morten BH | pr-foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Et andet fællestræk ved de moderne fantasy-julekalendere er, at der påhviler de unge hovedpersoner et kæmpe ansvar for at rette op på en truende ulighed i handlingens univers. Det betyder samtidig, at der ligger et stort pres på skuldrene af de børn og unge, som skal spille de bærende roller. Heldigvis har Morten BH masser af erfaring med at instruere børn og unge, idet han har DR Ultra-serier som ”Klassen”, ”Skyldig” og ”BaseBoys” på sit cv. Nogle af de medvirkende i ”Valdes jul” er faktisk gengangere fra flere af Morten BH's tidligere serier.
”Halvdelen af mit arbejde er faktisk at oparbejde en relation, hvor de unge skuespillere føler sig trygge og tilpasse,” forklarer han. ”Det må være så ekstremt at være 13 år og bare blive hevet ud af skolen i fem måneder og lave voksenarbejde, hvor vi forventer, at de møder tidligt og går så sent, som de nu kan. Det er jo et helt andet liv. Så det der med at sørge for, at de stadig får lov til at være børn og være sig selv, er vigtigt. Vi går og pjatter så meget, for at det også skal være sjovt for dem at gå på arbejde. Ellers så bliver det både langt og trægt at komme igennem og også trægt at se på.”
Under optagelserne lægger Morten BH heller ikke så meget vægt på, om de unge skuespillere siger præcis det, der står i manuskriptet. ”Hvis de har forstået scenen på en eller anden måde, der ligger indenfor skiven, så kører vi. Det er meget bedre, at de bliver i det, i stedet for at jeg stopper og retter på dem. Vi skal ikke være skolelærere. Så bliver det for tungt.”
Thomas Porsager griber stafetten: ”Som forfattere går vi også mere op i, at de finder en måde at spille deres roller på, som de kan lide, og som de føler er naturlig. Og så overlader vi dig ansvaret for, at de også får sagt de rigtige ting, som skal med i den her scene.”

Noget, som end ikke den dygtigste instruktør kan kontrollere, er vejret – og det spiller selvfølgelig en væsentlig rolle i en julekalender, der pinedød skal foregå i december måned, selvom den i tilfældet ”Valdes jul” er optaget fra januar til maj.
”Vi har en politik, der hedder, at vi kører uanset hvad,” siger Morten BH med en blanding af et grin og en opgivende grimasse.
”Vi havde nogle dage ude i Hareskoven, hvor det stormede med 18 sekundmeter eller sådan noget,” indskyder Jesper Fink.
I samme øjeblik kommer skuespilleren Julie Agnete Vang, der spiller Valdes mor, forbi interviewbordet og giver sit besyv med.
”Og den snestorm, der pludselig kom. Der var helt tørt inden, og lige pludselig kommer det, BOOM! Og så er der bare hvidt alle steder,” husker hun.
”Det er rigtigt,” udbryder Morten. ”Vi har én optagelse, hvor vi ser det komme. Men der kører man i al slags vejr.”
Jesper Fink kalder det en ”afvejning”, at han som forfatter godt ved, at noget af det, han skriver i manus, er svært at realisere. Som for eksempel, at mange scener i julekalenderen foregår udenfor.
”Vi havde noget med en pige, der skulle blive til en ulv. Og vi havde en svensk skuespiller, Anders Mossling, der skulle være nisse og under en halv meter høj. Så var vi nødt til at skrive nogle andre ting ind, der var nemmere.”
Netop nissens legemsstørrelse viser sig at have været et omstridt punkt blandt det kreative hold.
”Det var lidt mere end en snak,” ler Morten BH.
Thomas Porsager kalder nissespørgsmålet ”en af de få diskussioner”, som forfatterne havde med Cosmo Film på produktionen. ”Fordi jeg er vokset op Pyrus som mit julekalenderbarndomsminde, gik jeg meget op i, at hvis vi har en nisse, så skal den også være i nissestørrelse. Men så sidder der en produktion og siger, 'det bliver rigtig, rigtig svært. Har vi tid til det? Har vi råd til det?'”
Afgørelsen faldt, da instruktøren skar igennem: ”Han skal være i nissestørrelse!”
Og sådan blev det.

JULEKALENDERFAKTA:

”Valdes jul” med undertitlen ”Skovens Vogter” vises på TV 2 fra 1.-24. december 2023 kl. 20.00. Serien kan desuden streames på TV 2 Play, hvor hvert nyt afsnit gøres tilgængeligt klokken 06.00 om morgenen.

TV 2 kalder serien for ”en familiejulekalender med dramatiske scener” og anbefaler, at de 4-7-årige ser den sammen med en voksen. TV 2 har igen i år lavet samlekort og anden merchandise, der sælges i Salling Groups butikker i hele december måned.

Cosmo Film har arbejdet 2½ år på ”Valdes jul” forud for premieren i december 2023. Selve indspilningen fandt sted over 71 dage fra januar til maj 2023. Udendørsscenerne optog holdet på Fyn omkring Ringe samt i Tisvildehegn og Hareskoven nord for København.

Instruktion: Morten BH. Manuskript: Jesper Fink, Thomas Porsager. Producere: Sille Sterll, Michel Ryddeskov. Fotograf: Balthazar Hertel. Scenografi: Anja Wessel. Kostumer: Rikke Simonsen. Klip: Niels Ostenfeldt, Line Jensen. Musik: Frederik Thaae. Titelsang: Christopher. Produktionsselskab: Cosmo Film.

Medvirkende: Sander Løkke Borg (Valde), Flora Augusta (Tala), Selma Kjær Kuscu (Rita), Julius Stage Melchiorsen (Anker), Anders Mossling (Rang), Julie Agnete Vang (Malou), Henrik Vestergaard (Morten), Ulver Skuli Abildgaard (Jens), Morten Brovn (Hermansen), Tammi Øst (Ulla), Isabella Møller Hansen (Solveig), Oliver Tikotzki (Theis) m.fl.

> Læs meget mere om TV 2's andre julekalendere 1990-2021