Oscars 2011: Gåden om James Franco

Mine første tanker oven på nattens Oscar-show blev formuleret i denne opdatering på Facebook:

[Brie] bider alle løfterige ord om årets Oscar-værtspar i sig. Nul kemi at spore mellem en febrilsk Hathaway og en verdensfjern Franco i krampagtig kamp mod håbløst ringe materiale og en fornærmende fejlkonciperet leflen for "det unge publikum" (buzzword: internet!). Hjertelig tak til Melissa Leo, David Seidler, Randy Newman og Colin Firth for nærvær, lune og intelligens, der spredte lys i en formørket Oscar-nat.

Efter små tre timers søvn og en arbejdsdag bliver jeg dog stadig mere overbevist om, at den teori om James Francos mærkværdige optræden, som jeg luftede ud på de sene timer af Filmnørdens Hjørnes Oscar-podcast, kan have noget på sig.

> Hør Filmnørdens Oscar-reportage 2011 featuring Brie

James Franco bag kulisserne/© whosay.com

For nok var showet pinligt og værterne kejtede, men man må ikke glemme, at James Franco hverken er en glat ung Hollywood-metervaredengse eller det stenede bonghoved, han til forveksling lignede på podiet i Kodak Theatre.

Tværtom går Franco for at være en egensindig multikunstner med en rebelsk åre. Han arbejder på sin ph.D. i creative writing på Columbia University og er desuden indskrevet på Rhode Island School of Design. Han har for nylig udgivet sin første novellesamling, "Palo Alto", og i Berlin kan man indtil 23. april se Francos multimedieinstallation "The Dangerous Book Four Boys". Et filmet bidrag til sidstnævnte projekt viser bl.a. Franco vandre omkring på Louvre-museet med en gummipik på næsen.

> James Francos udstilling i Berlin

Også som skuespiller har James Franco ry for konstant at køre sit personlige kunstneriske projekt som et show-i-showet, hvad enten han overraskende dukker op som tomhjernet øjeguf i damebladsfilmen "Spis bed elsk" eller gennemfører en højst uventet gæsteoptræden som performancekunstneren Franco (nudge nudge) i hospitalssoap-serien "General Hospital".



Derfor er det nærliggende at gisne om, hvad der var James Francos egentlige motivation for at sige ja til Oscar-jobbet. Kan hans apatiske ikke-ageren være et (temmelig indforstået) forsøg på at lægge en skæv, personlig vinkel på showet? Et subtilt stykke undergravende performancekunst, der udspiller sig i hjertet af Hollywoods største, mest glamourøse og traditionsrige rygklapperfest?

> Fra Badass Reviews: James Franco’s Brilliant Performance Art Deconstruction Of The Oscars

Måske tændte James Franco netop på tanken om, at millioner af tv-seere verden over i dag enten tror, han er a) en talentløs nar eller b) den første vært, der gennemfører et Oscar-show i synligt påvirket tilstand. Han har i hvert fald vakt masser af debat, og uanset om vi nogensinde får at vide, hvad der skjulte sig bag hans selvfede Cheshirekat-smil i nat, er hans optræden som Oscar-vært gået over i historien.

Et halvt døgn senere foreslår Googles autoudfyldning allerede "james franco stoned oscars" og "james franco high at the oscars" som mulige søgninger. Mission accomplished?

> Fra Gawker.com: Was James Franco Stoned When He Hosted the Oscars?

Teorien får yderligere støtte af de 16(!) videoklip, som James Franco nåede at optage på sin smartphone og lægge på nettet i løbet af den direkte Oscar-transmission.

Som en af brugerkommentarerne på whosay.com lyder:

"No wonder Franco seemed so distracted during the show – he was directing his own backstage Oscars documentary and me thinks it was better than the real thing."

Bruger: "Fucking stop James, you are supposed to host the Oscars."



Oscar-showet set fra James Francos lomme. Det er frækt. Det er ungt. Det er kunst.



Og den måske mest afslørende:

Anne Hathaway: "You achieved history tonight. You did something original."
James Franco: "I tried."



> Fra InContention.com: An Open Letter to James Franco

Klar til Oscar 2011: Mens vi venter

Jeg er så klar til Oscar-showet i år.

Anne Hathaway og James Franco er værtsparret, der natten til mandag kl. 02:30 (dansk tid) uddeler Academy Awards til Colin Firth & Co.

Ikke alene har de talent og ser godt ud, både sammen og hver for sig; Hathaway (28) og Franco (32) er også de yngste værter i Oscar-uddelingens 83-årige historie. Til branchebladet The Hollywood Reporter afslører de to skuespillere, hvad vi kan forvente os af årets show, der bliver fornyet på flere områder:

> First Q&A: James Franco and Anne Hathaway Reveal Ground Rules for the Oscars

> 8 Ways the Oscars Are Going to Be Radically Different This Year

Samme publikation bekræfter også den mistanke, vi alle har haft om, at det ikke nødvendigvis er kvaliteten af skuespillet, der afgør Oscar-statuettens ejerskab – men skuespillets volumen.
> Will the Loudest Actors Win?

Francos udsigt fra scenen i Kodak Theatre © James Franco/WhoSay.com

Hvis du vil være klædt på til at gætte, hvem der løber med hvilke statuetter, bør du besøge Kris Tapley og Guy Lodge på InContention.com, der er en af de grundigste Oscar-blogs:
> InContention.com

Følg desuden med i bookmakernes senest opdaterede Oscar-odds:
> Online Betting Guide

Endelig kan du varme op med denne række af udvalgte Oscar-anekdoter, samlet af Esquire:
> Inside the Secret History of Oscar Speeches

Og så ellers: God fornøjelse!



PROGRAM FOR OSCAR-SHOWET 2011:
1. Scenografi (præsenteret af Tom Hanks)
2. Fotografering (Tom Hanks)
3. Kvindelig birolle (?)
4. Animeret spillefilm (Justin Timberlake, Mila Kunis)
5. Animeret kortfilm (Timberlake, Kunis)
6. Bearbejdet manuskript (Javier Bardem, Josh Brolin)
7. Originalmanuskript (Bardem, Brolin)
8. Udenlandsk film (Russell Brand, Dame Helen Mirren)
9. Mandlig birolle (Reese Witherspoon)
10. Originalmusik (Nicole Kidman, Hugh Jackman)
11. Lydmiks (Matthew McConaughey, Scarlett Johansson)
12. Lydredigering (McConaughey, Johansson)
13. Makeup (Cate Blanchett)
14. Kostumedesign (Blanchett)
15. Dokumentarisk kortfilm (Jake Gyllenhaal, Amy Adams)
16. Live-action kortfilm (Gyllenhaal, Adams)
17. Dokumentarisk spillefilm (Oprah Winfrey)
18. Visuelle effekter (Robert Downey Jr., Jude Law)
19. Klipning (Downey Jr., Law)
20. Originalsang (Jennifer Hudson)
21. Instruktør (Hilary Swank, Kathryn Bigelow)
22. Skuespillerinde (Jeff Bridges)
23. Skuespiller (Sandra Bullock)
24. Film (Steven Spielberg)
Kilde: Deadline Hollywood

Den 83. Oscar-uddeling sendes direkte på TV 2 Film natten til mandag den 28. februar. DR2 viser et sammendrag af prisoverrækkelsen mandag aften.

> Den fulde liste over årets Oscar-nomineringer

Klar til Oscar 2011: Helena Bonham Carter

Helen Mirren har gjort det.
Og Judi Dench gjorde det før hende.
Begge de damer vandt en Oscar efter at have portrætteret britiske dronninger på det hvide lærred.

> Læs Bries interview med Helen Mirren om "The Queen"

På søndag kan Helena Bonham Carter gøre dem kunsten efter. I succesfilmen ”Kongens store tale”, som får dansk premiere næste torsdag (3. marts), gestalter hun endnu en historisk Elizabeth – i dette tilfælde 1930'ernes dronning af Storbritannien.

Som hendes gemal, den talehandicappede kong George 6., ses Colin Firth, og hans præstation regnes for den uovertrufne favorit blandt de mandlige hovedroller, når årets Oscar-statuetter uddeles i Los Angeles natten til mandag.

> Læs Bries interview med Colin Firth og instruktøren Tom Hooper

Flere kommentatorer mener, at Helena Bonham Carters Oscar-chancer (for "bedste kvindelige birolle") har fået et løft af den afvæbnende ligefremhed, hvormed den 44-årige skuespillerinde har charmet sig igennem i de seneste måneders pr-kampagne. I lyset af den defensive imagepleje, som mange andre stjerner dyrker religiøst, udstråler den klejne brite en bramfri mangel på forfængelighed, som får hende til at virke meget menneskelig.

> New York Magazine anmelder Bonham Carters Oscar-kampagne

Jeg mødte for nylig Helena Bonham Carter på Berlinalen, hvor hendes fandenivoldske humør stadig ikke var slidt i bund af de mange samlebåndsinterviews. Da hun blev spurgt, om hun har nerver på inden Oscar-natten, udbrød hun: ”Det kan du lige tro. Man kan hurtigt gøre sig selv totalt til grin ("make a complete tit out of yourself") foran milliarder af tv-seere.”

I skrivende stund tror bookmakerne stadig mest på Melissa Leo (fra boksedramaet ”The Fighter”) som sejrskvinde i kategorien ”bedste kvindelige birolle”. Helena Bonham Carter erklærer sig udmærket tilfreds med at være løbets dark horse:

”Jeg vinder ikke, det vil jeg næsten vædde mit liv på. For jeg og Amy Adams (fra ”The Fighter”) har konstant tabt til Melissa ved alle de andre prisuddelinger. Vi har nærmest vores egen lille klub, og vi plejer at sige, at vi lige så godt kan blive hjemme, og så kan de give Melissa prisen med det samme. Det gør mig virkelig ikke noget.”

> Tjek de seneste Oscar-odds på online-betting-guide.co.uk

For to uger siden lykkedes det imidlertid Helena Bonham Carter at score det britiske sidestykke til Oscaren, BAFTA-prisen, for sin præstation i ”Kongens store tale”. Hun kvitterede med en uhyre morsom, frimodig og tilsyneladende improviseret talestrøm, som bliver svær at overgå såvel i løssluppen underholdningsværdi som i længde (tre et halvt minut).



”Hvis jeg alligevel ender med at vinde den Oscar, bliver jeg nødt til at fatte mig i korthed, og det er lidt af en udfordring for mig,” indrømmer hun. Hendes samlever, Tim Burton, er øjensynlig af samme mening:
”Tim siger altid, jeg snakker for meget. Til BAFTA-uddelingen kunne jeg se, at han sad nede i salen og gemte hovedet i sine hænder, fordi jeg bare blev ved med at ævle løs, ha ha!”

> Læs hele mit interview med Helena Bonham Carter
(NB: kræver Børsen-abonnement)



”Kongens store tale” (The King's Speech) er nomineret til 12 Oscars i følgende kategorier:

• Bedste film (Iain Canning, Emile Sherman, Gareth Unwin)
• Bedste instruktion (Tom Hooper)
• Bedste originalmanuskript (David Seidler)
• Bedste mandlige hovedrolle (Colin Firth)
• Bedste mandlige birolle (Geoffrey Rush)
• Bedste kvindelige birolle (Helena Bonham Carter)
• Bedste fotografering (Danny Cohen) 
• Bedste kostumedesign (Jenny Beavan)
• Bedste scenografi (Eve Stewart, Judy Farr)
• Bedste klipning (Tariq Anwar)
• Bedste originalmusik (Alexandre Desplat)
• Bedste lydmiks (Paul Hamblin, Martin Jensen, John Midgley)

Den 83. Oscar-uddeling sendes direkte på TV 2 Film natten til mandag den 28. februar. DR2 viser et sammendrag af prisoverrækkelsen mandag aften.

> Den fulde liste over årets Oscar-nomineringer

Josh Brolin om "True Grit"

I dag får Joel og Ethan Coens tifold Oscar-nominerede western "True Grit" dansk biografpremiere.



Det lykkedes mig desværre ikke at få interview med Jeff Bridges eller filmens 14-årige stortalent Hailee Steinfeld på Berlinalen i den forgangne uge, men til gengæld mødte jeg Josh Brolin i Cannes sidste sommer. Allerede dengang fortalte han entusiastisk om sin skurkerolle som den vederstyggelige, om end ikke for kløgtige Tom Chaney, der gør en sen entré i "True Grit":

"I went very, very far with that character. I don't know if it works or not, but I'm hoping. It's taking the primitive nature of this guy and going literally to the moon with it. He's not stupid – he's a complete idiot! You know, his mouth kind of hangs open, he's very hairy, he's got a unibrow ..."

Josh Brolin sagde endvidere om Coen-brødrenes "True Grit":

"It's a weird movie, but I love it. There's no relation to "No County for Old Men", none, zero. I saw Steven Spielberg, who produced the movie, in the street in New York a few weeks ago, and he was so excited about the movie ["True Grit"]. He said, "it's so unique"."

I Cannes redegjorde Josh Brolin også for skuespillets finere mekanismer ved at vise, hvordan han som børshajen Bretton James i "Wall Street: Money Never Sleeps" bruger dræbende blikke som et frygtindgydende våben, mens han som den fårede George W. Bush i "W" modsat tømmer sine øjne for "psykisk vægt".

Jeg havde placeret mig direkte over for Josh Brolin under gruppeinterviewet, så det var mig, der sad i skudlinjen, da Brolin illustrerede sin pointe ved at fiksere mig med et stift, stålsat blik i flere intense sekunder.
Han undskyldte dog pænt bagefter: "Sorry to look at you like that."

Det er ok, Josh. Det er ok.

"Bad Boys II": Brie vs. Martin Lawrence

Weekendens fredagsfilm på DR1 og DR HD er Michael Bays supersizede actionwhopper "Bad Boys II" fra 2003. Dermed får jeg endelig lejlighed til at afsløre, hvorfor Martin Lawrence lovede mig tæsk, da jeg mødte ham i Miami samme år.

Det skete under en pressejunket, hvor jeg som eneste danske journalist fik audiens hos både Will Smith, som var loose, imødekommende og karismatisk på den der ekstremt Will Smith-agtige måde, og hans filmmakker, Martin Lawrence, som var ... det modsatte.



Magasinet, jeg var sendt af sted for, turde dog ikke trykke min oprindelige udgave af artiklen, så her kommer for første gang den ucensurerede, uforkortede historie om mit tåkrummende møde med en af Amerikas usjoveste komikere:

INTERVIEW: "BAD BOYS II"
Brie vs. Martin Lawrence
Brian Iskov, juli 2003, upubliceret version

Hvor meget tror du, Martin Lawrence tjener på sin medvirken i ”Bad Boys II”? Vi kan godt give dig et hint: Det er rigtig mange penge.

Han tjener lige så meget som Will Smith, nemlig tyve millioner dollars. For det beløb kan man købe en turistrejse i det ydre rum eller 130 millioner Margrethe-mønter. Martin Lawrence har øjensynligt valgt at investere sin gage i et prangende armbåndsur, som sidder på hans håndled, da jeg møder ham i Miami. Besat med tusindvis af glitrende stene truer det flere gange med at stjæle opmærksomheden fra sin ejermand.

Mens charmetrolden Will spreder fede hygge-vibes med sin joviale stil, giver Lawrence snarere indtryk af at være konstant på vagt overfor de fremmødte journalister. Ikke helt uden grund, skal det tilføjes.

En hollandsk reporter føler sig for fin til at synes noget godt om ”Bad Boys II” og har tydeligvis ikke gidet forberede sine spørgsmål. For eksempel ved han ikke, at Martin Lawrence har tre døtre. Hans insisteren på, at Will Smith skulle være mere familieorienteret end Lawrence, falder derfor ret meget til jorden.

”Læs på lektien til næste gang,” mumler Lawrence så høfligt, som han nu kan. Det er ikke nogen udpræget god start.

Martin går i hundene
Hvis Martin Lawrence virker lidt anstrengt, kan det skyldes hans smertelige fortid, som bliver ved med at hjemsøge ham i samtlige interviews. Det er aldrig sjovt, når ens liv kollapser som et stillads i stormvejr, og slet ikke når det sker i fuld offentlighed.

Ulykkerne startede i 1995, da Lawrence blev anklaget for at smide en flaske i hovedet på en dj. Kort efter gik han amok på en motorvej, hvor han løb rundt med en pistol i hånden og skreg vildt ad de forbikørende biler. ”Overanstrengelse,” påstod en talsmand.

Så ville konen skilles efter tyve måneders ægteskab. Hun sørgede samtidig for, at Lawrence fik polititilhold mod at opsøge hende. Bagefter kom en kvindelig kollega fra tv-serien ”Martin” og anklagede ham for sexchikane. Martin Lawrence nåede også at blive pågrebet i lufthavnen, hvor han forsøgte at smugle en ladt Beretta gennem våbenkontrollen, før han til sidst knækkede sammen under en joggingtur og lå bevidstløs i tre dage. Det var i 1999, fire år senere.

Hvert eneste fejltrin blev labbet op af sladderaviserne og tværet ud over forsiderne som fluer på et vindspejl, mens Lawrence fløj ind og ud af afvænningsklinikkerne. En britisk journalistkollega oplevede at interviewe ham, mens uvejret rasede. Staklen var fuldstændig bedøvet af medicin og ude af stand til at danne sætninger på mere end to ord.

Nu er Lawrence stoffri og en anelse mere sammenhængende, om end hans påstand om, at han aldrig har rørt noget stærkere end marihuana, vist skal tages med mindst et par vognlæs salt.

Føler han sig stærkere nu, hvor han er kommet over problemerne?
”Helt afgjort. Jeg føler mig meget taknemmelig. Gud kan bruge mig som eksempel på hvad som helst, når som helst, hvis Han mener, jeg kan sprede bare en smule lys.”

Et skinnende kors af sølv og diamanter hviler på hans bryst. ”De må være en meget religiøs mand,” foreslår en japaner på den anden side af bordet. Det kan Lawrence kun bekræfte.

En pige fra det hollandske svar på ”Vi Unge” bryder den andægtige stemning for at spørge, om Martin er misundelig, fordi Will er det lækre handyr i filmen, og han selv spiller den kedelige familiefar?

”Skatter, du har vist aldrig set min kvinde,” udbryder han med en svedig grimasse. Vi griner pligtskyldigt, og det får Martin Lawrences indre stand-up-komiker til at gå i syret selvsving.

”Du ved vist ikke, hvor meget fisse jeg får. He he. Hørte I det? Hørte I det? Fik I den? Ahh. Vil I høre, hvad jeg lige sagde? Vil I høre? Du ved vist ikke, hvor meget fisse jeg får,” gentager han og tænder totalt på sin egen vittighed.
”Jeg er sgu ikke nogen ske, Miss Lay-deee! He he he!”

Brie går i ringen
Selv om Martin Lawrence gør sig umage med at svare pænt på alle spørgsmål, udstråler han slet ikke den samme naturlige afslappethed som sin Bad Boys-makker, Will Smith, og Lawrences grundlæggende mangel på interesse bliver tydeligere, når man bagefter lytter til interviewet på bånd. Manden når at indskyde et snøvlende ”You know?” 113 gange i løbet af de tyve minutter, han giver audiens. Det er rent fyld.

Jeg beslutter, at interviewet er ved at gå lidt i stå og trækker mit mest drilagtige spørgsmål frem for at pirke til de døende kul på bålet. Virkningen udebliver ikke.

Du gik til boksning, da du var teenager, og Will lærte at bokse, da han spillede Muhammad Ali. Har I nogensinde bokset mod hinanden – og hvem af jer to ville vinde i en kamp?
Martin Lawrence ryster lettere overbærende på hovedet.
”Vi ville aldrig slås mod hinanden, mand. Vi er alt for store til at kunne finde på den slags.”

Han tænker sig om et kort øjeblik.
”Ved du hvad, vi ville nok snarere slå os sammen og give dig en fælles røvfuld. Du skulle nok mere regne med, at vi gik sammen om at tæve dig, end at vi gik i flæsket på hinanden.”

Lawrence fikserer Deres udsendte med et stift ”der fik jeg dig”-agtigt blik, mens latteren omkring os slår bølger mellem væggene.
”Godt, så,” slutter Martin Lawrence triumferende.

Denne gang fik han det sidste ord.

ANMELDELSE
Bad Boys II (2003, Michael Bay)
Brian Iskov, oktober 2003

Will Smith mundhugges med Martin Lawrence, mens de gør livet farligt for Miamis fodgængere og sprænger en masse lort i luften. Hmm, har vi ikke set det før?

Actiongenrens sidste rest af selvbeherskelse kyles ud af vinduet i ”Bad Boys II”, et grotesk og aggressivt underholdende overbudsbrag, som stopfodrer alle sanser i 2 ½ time. Det er mindst to biljagter for længe, og Michael Bay billedonanerer som altid tøjlesløst ud over actionscenerne, så man ikke fatter halvdelen af, hvad der foregår.

Til gengæld arbejdes humoren bedre igennem denne gang, så selv Lawrence er til at tolerere, og på sin egen bulldozer-agtige facon fungerer toeren langt mere effektivt end sit multihandicappede ophav, den første ”Bad Boys”.

> Ti blærede biljagter – inklusive dén fra "Bad Boys II"!

Kenneth Thordal: Kunsten at oversætte "8 Mile"

”Jeg tager mikken i hånden og ordspiller den af!” rappede Eminem i ”8 Mile”, da hans debutfilm fik dansk biografpremiere i 2003. Dengang var det sangskriveren Kenneth Thordal, der påtog sig den hårde opgave at formidle filmens slangfyldte battles i danske undertekster.

Eftersom de danske satellitkanaler er berygtede for deres ringe discount-oversættelser, skal vi næppe regne med at kunne nyde Thordals slagkraftige fordanskninger på skærmen, når 3+ viser "8 Mile" i aften kl. 22. Men man kan da altid håbe ...

INTERVIEW MED KENNETH THORDAL OM "8 MILE":
Skide til kanten – eller på kanten af skideren
Brian Iskov i TJECK, februar 2003

I sin første spillefilm, ”8 Mile”, stiller hiphoppens blegfis nummer ét, Eminem, op mod sine ærkefjender i en krig på ord. Freestyle-battles hedder de improviserede rap-dueller, hvor det fyger med de mest beskidte gloser fra kombattanternes skarpladte tunger. Pointer turneres, tvistes og skydes tilbage hurtigere, end Oles nye autobil kan nå at køre 8 mil.

At forvandle Eminems rablende mundgejl til et nogenlunde forståeligt dansk, der oven i købet skal følge musikkens rytme, er en opgave, der kan give selv den mest hærdede filmtekster sved mellem benene. Kenneth Thordal fik også kun tjansen, fordi filmselskabets sædvanlige oversætter ikke turde.
– Han så filmen og skyndte sig at sige nej tak, griner Thordal.

Rim i lange baner
Med 37 år under bæltet er Kenneth Thordal måske ikke lige typen, der er ”nede” med det nyeste hiphopslang, og det indrømmer han gerne. Derfor havde han et par yngre konsulenter med ind over, blandt andet Rasmus Poulsen fra DR, der kunne forklare ham, hvad det for eksempel vil sige at ”skide til kanten”.
– Jeg ved sgu ikke, om hiphoppere ryger ”urten”, ”den fede” eller ”den brede”. Den Gale Pose kalder det én ting, Malk de Koijn noget andet, og Clemens siger sikkert noget helt tredje. Der skal nok være nogle hjemmedrenge derude, som får ondt i røven, når de læser underteksterne.

Til gengæld var det en stor hjælp for Thordal, at han selv har skrevet musik i mange år, først for bandet Nude og nu som pladeaktuel solist. Hans sangtekster indeholder klassiske enderim i lange baner og kan til forveksling ligne dansk raplyrik, når man ser dem på tryk: 

Jeg underskriver en gavecheck / med sukkervand og kvajeblæk / og børnelokker en pladeproducer / torturerer ham med skumfiduser ...

– Der er altså et eller andet ved rim, som bare er fedt. Det er ikke noget nyt, Holberg brugte samme slags rim. Det swinger bare skidegodt.
Alligevel opgav Thordal at få Eminems heftige freestyling til at rime.
– Det ville have været fuldstændig umuligt. Jeg oversatte engang hele ”Rocky Horror Picture Show” på versefødder og rim, og det føltes rimelig meget som tidsspilde.

Blæse det onde lyn
Kenneth Thordal lægger ikke skjul på, at Eminem-filmen var en ordentlig kage at gå i krig med. Hvor en spillefilm normalt kan bankes af på to til fem dage, tog det godt halvanden uge at få vristet noget brugbart ud af ”8 Mile”. Når den faste løn ligger på 5000 kroner pr. film, kan enhver regne ud, at man ikke bliver rig af at oversætte den slags.

– På skodkanalerne som TV3 og TvDanmark betaler de endnu dårligere. Det kan også ses på resultatet – der bliver slet ikke læst korrektur, og når det skal gå så stærkt, bliver det let noget lort. Men egentlig bør man slet ikke lægge mærke til underteksterne, hvis de er lavet ordentligt. Kun i en film som ”8 Mile”, hvor sproget fylder så meget, bliver oversættelsen nødt til at gøre væsen af sig, mener Thordal, der måtte opfinde flere nye slangudtryk undervejs.

– Et sted i filmen snakker de om at ”blæse det onde lyn”, altså ryge hash, og på amerikansk var det bare det værste, totalt uforståelige tågesnak, de fyrede af. Dér bliver man nødt til at være kreativ. På den anden side behøver man ikke at oversætte alle bandeordene, for alle ved alligevel godt, hvad ”fucking” betyder, når de hører det. Og når vi sagtens kan se, at Eminem er sur, er der ingen grund til også at skrive det i underteksterne.

Slangbøf med løg
Til sidst skal Thordal lige have lov at fortælle om sit største bidrag til dansk slang, nemlig ”løg” som synonym for testikler. Udtrykket stammer fra hans tid som oversætter af ”South Park”-serien.
– Jeg vågnede engang i en kæmpe brandert på en skiferie og stirrede lige op på en af mine venner, som stod og barberede sig i skridtet – med min skraber! ”Hvad laver du!?” spurgte jeg. ”Jeg skræller løg”, svarede han lige så stille. Det kunne jeg slet ikke stå for. Jeg tyvstjal det og brugte det i de ”South Park”-afsnit, hvor de ”losser løg”. Det er lidt min fortjeneste, at det er gået ind i sproget. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind!

Om "127 Hours": Danny Boyle, Anthony Dod Mantle og Aron Ralston

Aron Ralston havde besteget adskillige bjerge, overlevet en lavine og var sluppet helskindet fra sit møde med en vild brun bjørn.

Men i maj 2003 kom han bogstaveligt talt i klemme på en afslappet solovandretur i Utahs canyon-landskab. En fastkilet klippeblok rev sig løs og naglede Ralstons højre hånd til væggen i bunden af en kløft. Efter fem dage uden mad og vand måtte han amputere sin egen arm med en sløv lommekniv for at slippe fri.

Selvportræt af Aron Ralston i Blue John Canyon, 2003
 (fra bogen "Et umuligt valg", Lindhardt & Ringhof)

MIT INTERVIEW MED ARON RALSTON:
> Han fik livet tilbage – kløften beholdt hans arm
(kræver JP-abonnement)
Brian Iskov i Morgenavisen Jyllands-Posten, 30. januar 2011

I dag har Danny Boyles "127 Hours" premiere i ti danske biografer. Filmen, der sætter berusende billeder og farver på Aron Ralstons chokerende oplevelse i kløften, er Boyles første siden Oscar-slugeren "Slumdog Millionaire".

Jeg interviewer den energiske Danny Boyle i dagens udgave af dagbladet Børsen, hvor instruktøren fortæller om de mange forhindringer, han mødte før, under og efter tilblivelsen af "127 Hours".

MIT INTERVIEW MED DANNY BOYLE:
> Actionfilm på én kvadratmeter
(kræver Børsen-abonnement)
Brian Iskov i Børsen, 4. februar 2010



Endelig bør du glæde dig til det næste nummer af filmmagasinet Ekko, hvor hovedartiklen er mit store portrætinterview af Anthony Dod Mantle: Boyles foretrukne cheffotograf, som jeg har fulgt i to år gennem Oscar-triumf ("Slumdog Millionaire") og Trier-helvede ("Antichrist").

Ekko nr. 52 udkommer på onsdag den 9. februar.

> Hør Filmnørdens Hjørnes podcast med Anthony Dod Mantle

---

EKSKLUSIVT FOR BRIES BLOG-O-RAMA:
Danny Boyle forklarer, hvorfor han brugte to cheffotografer på "127 Hours" (2010)



TRANSSKRIPTION:

"It's a bit of a failure, actually. Because the plan ... That's Robert Burne's quote, isn't it? "Best laid plans of mice and men gang aft agley". The plan was that they [DOP's Anthony Dod Mantle and Enrique Chediak] would bring something different to it. Each one would have a different style, and that would be one of the variations that would compensate for the lack of characters. Because there is basically one character during 90 per cent of the film. And we thought, "Yeah!" 'Cos Anthony Dod Mantle is like Northern European, he'll bring a kind of cool diffidence to it. And Enrique Chediak is from Ecuador and would bring a Latin-American passion to it.

We were thinking, we'll manoeuvre the narrative around to suit their passions, or to get them to jump. And I also thought, in addition to that, "Wow. There's a fairly good chance that James [Franco] will prefer one of them to the other." 'Cos it's gonna be very intimate [in the canyon], I knew that. And I thought, he may even get that he really dislikes one of them and really likes the other. And then I could exploit that, like on a really difficult scene, I'd send in the one he doesn't like! There'd be tension, like "good cop, bad cop", you know?

None of that worked, of course, none of it. Because what happened, in fact, was something much better. It just shows you that, plans - you should always abandon them, if you can, if you find something better. I never really realized this, although we'd set up the equipment that would enable this to happen. Anthony and Enrique developed a style, with James, of the film, of how it's shot. We had these digital cameras, which we'd used in Mumbai on "Slumdog Millionaire", and they're very, very flexible, very intimate spaces they can get in, and yet they're proper film cameras.

Danny Boyle (t.v.) og Anthony Dod Mantle indspiller "127 Hours" (2010)

Hand-held is normally on your shoulder or on your hip, basically. Or running, aaaaagggh, with the camera at the bottom of your arm. Because a film camera, you can't really hold it in your hand, it's just too heavy. But with these digital cameras, you can swap hands. They have a little gyro underneath which stops them looking hand-held. They look smoother - not quite as smooth as a Steadicam, but sort of halfway there. And they were the key. Because there was no room in the canyon, there was just him [James Franco] and them [Anthony and Enrique].

They started to work, and if you'd stopped and started the whole time, we'd still be there. And it would look fake, because it would be impossible to sustain. So everything we did, we did in these long, long takes. And they would develop the movement during it. We wouldn't say, "Stop! Now we're doing a wide one. Okay, right, let's do the close-up." They would just go in for the close-up. And I think, American actors are like this, they know when a close-up is being taken. They can feel it. Whereas British actors are very different.

Anyway, they developed this style, and it dictated the whole film. We did virtually every scene like that, and when we did it differently, we never used it in the editing. Because it looked fake. Didn't look real, you didn't quite believe he was there, it felt like a film. So in fact, something much better than what was planned came out of it, and I love that. I celebrate that. You should always have a Plan A, but Plan B is always better, if you find it. It's always much better."

> Mere om "127 Hours" på Bries Blog-O-Rama

---

BONUSMATERIALE:

Danny Boyle løftede desuden sløret for sine kommende projekter, da jeg mødte ham i London. Allerede på lørdag åbner hans opsætning af Mary Shelleys "Frankenstein" på Londons National Theatre, hvor Benedict Cumberbatch og Jonny Lee Miller (Sick Boy fra "Trainspotting") skiftes til at spille hhv. doktor Frankenstein og hans skabning.
Musikken? Den er af Underworld. Og censuren? Uegnet for børn under 15!

> Læs også om Danny Boyles planer for "28 måneder senere" – den kommende treer i hans zombieserie!