OPDATERING: Udstillingen kan ses på Storm P. Museet i København fra 9. maj til 22. september 2013!
Plancherne, der pryder seks udstillingslokaler i Viborg, er udlånt af Tezuka Productions specielt til lejligheden og har aldrig før kunnet ses i Norden. I forbindelse med "Mangaens gud" viser Kunsthal Brænderigården en BBC-dokumentar fra 1982, hvor Osamu Tezuka fortæller om sig selv og sit arbejde. I kunsthallens biograf kører også den populære anime "Kimba the White Lion", som er baseret på en anden af Tezukas elskede mangaer og siges at have inspireret Disneys "Løvernes konge".
 |
| Originalside fra Osamu Tezukas manga "Metropolis" (1949). |
Jeg har desværre ikke endnu haft mulighed for at besøge udstillingen om Osamu Tezuka. Men at dømme efter det informative, 64 siders farvekatalog i stort format, som Kunsthal Brænderigården har produceret i 1000 eksemplarer, er udstillingen om "Mangaens gud" værd at besøge, hvis man interesserer sig for Tezuka, manga eller bare tegneseriekunst generelt.
"Osamu Tezuka - Mangaens gud" har åbent tirsdag-torsdag kl. 13-16 samt lørdage og søndage kl. 11-17. Entreprisen er 40 kroner.
> Læs mere om Osamu Tezuka-udstillingen på Kunsthal Brænderigårdens hjemmeside
 |
| Originalside fra Osamu Tezukas manga "Adolf" (1983-85). |
PORTRÆT:
Osamu Tezuka - mangaens gud
Tekst © Brian Iskov
Følgende tekst om Osamu Tezuka er bearbejdet fra "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - Den Store Troldspejlsbog" (Carlsen 2010):
Tegneseriemediet i sin nuværende form slog igennem ret sent hos japanerne, men som det gælder for mange andre kulturfænomener i efterkrigstidens Japan, har mangaen udviklet sig med eksplosiv styrke og hast.
Den moderne manga begyndte i 1947, da den 19-årige fysikstuderende Osamu Tezuka gav sig i kast med at skabe noget, man ikke havde set før på japansk: en længere fortællende tegneserie.
Allerede i den første scene i ”Shintakarajima” viste Tezuka, at manga kunne bruges til meget andet end de korte humorserier for børn, som dengang var normen. For hovedpersonen lagde ud med at køre i bil over to fuldstændig tekstløse sider.
Den 200 sider lange serie, fortalt i lodret løbende tegninger, kom til at definere mangaens særlige formsprog. Især den måde, Osamu Tezuka komponerede siderne på – med brug af perspektiv og dynamiske bevægelser – blev modtaget som en revolutionerende nyskabelse, og andre tog hurtigt ved lære af hans filmagtige stil.
Det var også Osamu Tezuka, som fandt på at tegne ekstra store dådyrøjne på sine figurer, hvilket man allerede så i ”Tetsuwan Atom” (Det mægtige Atom), der startede i 1952. Serien, der blev mangaens første megasucces, er uden for Japan bedst kendt gennem diverse tv-tegnefilm, som alle gik under figurens amerikanske navn, ”Astro Boy”.
Første afsnit af den oprindelige anime "Astro Boy" (1960, engelsk dub)
Mød Astro Boy
I fremtidens Tokyo har dr. Tenma noget stort under opsejling. På videnskabsakademiet vågner Astro Boy, en atomdrevet robotdreng forsynet med et menneskehjerte og syntetisk hud, og skabt i billedet af den søn, Tenma mistede i en trafikulykke. Men doktorens sorg er for stor til at lade sig dulme af en kunstig klon, der tilmed opfører sig ubegribelig klodset.
Så Astro Boy finder et nyt hjem hos professor Ochanomizu, der sender ham i skole som andre børn. Astro Boy er bare ikke som de andre. Ikke alene har han røntgensyn og et supervåben gemt i den ene arm; han kan også flyve helt ud i rummet ved hjælp af sine raketben.
Trailer til den computeranimerede spillefilm "Astro Boy" fra 2009
En seriefigur kan jo ikke have syv hemmelige superkræfter uden at påkalde sig supermodstandere, så dem er der rigeligt af blandt andre robotter, som har svært ved at overholde robotlovene. De superskurke, som gerne står bag, er dog sjældent gennemført onde, og Astro Boy har ofte held med at tale dem til fornuft. Han søger helst at undgå konflikt, for hans mission er at fremme fred og venskab hos både mennesker og robotter. Han er jo selv halvt af hver.
Det pacifistiske budskab forhindrer dog ikke Osamu Tezukas legendariske serie i at være proppet med herlig science fiction-action. Men man skal dog forberede sig på en del ulykkelige slutninger, hvis man skipper animeen og i stedet læser de gamle mangaer om ”Astro Boy”.
Den japanske Disney
Astro Boy blev født i 1951 som bifigur i en anden serie, men allerede året efter gjorde Osamu Tezuka ham til selvstændig stjerne. Og stjerne blev Astro i en sådan grad, at alle japanere i dag kender den flyvende robotdreng, på samme måde som alle danskere ved, hvem Anders And er.
 |
| En uofficiel "Løvernes konge 2"? Tværtimod: Osamu Tezukas "Kimba den hvide løve" kom mange år før Disneys tegnefilm! |
Serien om Astro Boy inspirerede et hav af andre mangaer med robottema, og allerede året efter skabte Osamu Tezuka endnu en blivende genre: shōjo manga til unge piger. Prinsesseserien ”Ribon no kishi” (1953-56) etablerede både figurernes gigantiske hundeøjne og de kønslige forvirringer, som stadig optræder i enhver ordentlig pigemanga.
Endelig var Osamu Tezuka også dén, der startede traditionen for, at en manga altid skulle følges af en anime, da han i 1965 lavede serien ”W3” til begge medier samtidig.
 |
| Mangamesteren Osamu Tezuka med sin uundværlige alpehue. |
Verdensrekord i tegneri
Med så mange pionerbedrifter under bæltet overrasker det ikke, at Osamu Tezuka i sit hjemland blev kendt som ”tegneseriens gud”. Oprindelig blev han uddannet til læge, men hans mor var klog og gav ham det råd at følge sit hjerte. Han fik dog brug for sin medicinske viden, da han tegnede science fiction-serien ”Blackjack” (1973-78): Den blev rost for sine endog meget realistiske og detaljerede operationsscener!
Den moderne mangas opfinder døde i 1989, men i de fire årtier, han arbejdede som serieskaber, var Osamu Tezuka nærmest overmenneskeligt hyperaktiv. Han instruerede tegnefilm og tv-serier, han skrev artikler, anmeldte film og eksperimenterede med enormt lange og ambitiøse manga-eposer, der handlede om buddhisme og meningen med livet. For at kunne nå alt dette, sov han aldrig mere end fire timer hver nat.
Osamu Tezuka lavede også mere eksperimenterende korte animationsfilm. Her "Drop" fra 1965 i modernistisk, UPA-agtig stil.
I løbet af sin karriere præsterede Osamu Tezuka at tegne mere end 700 mangaer – en samlet produktion på 150.000 sider! Alligevel har det vestlige gennembrud for Tezukas titaniske livsværk har ladet vente på sig. Enkelte nøgleværker er udgivet på engelsk, såsom det ufuldendte epos "Phoenix", den barske krigskrønike "Adolf" og den storslåede serie "Buddha", som Tezuka færdiggjorde over en periode på elleve år.
Carlsen udsendte en nylavet version af ”Astro Boy”, tegnet af Akira Himekawa, i 2005, men den computeranimerede 3D-spillefilm med robotdrengen, som blev produceret i USA i 2009, floppede desværre så stort, at den end ikke er udkommet på dvd i Danmark.
Så meget desto mere grund til at rose Kunsthal Brænderigården i Viborg for at deres initiativ. Måske vil deres aktuelle Osamu Tezuka-udstilling betyde, at også det danske publikum får øjnene op for mangaens mester.
Osamu Tezukas voldsomt charmerende "Broken Down Film" (1985) er en legesyg meta-pastiche på 1920'ernes "gummislange"-animation.
> Se også videointerview med Osamu Tezuka (1986) på YouTube
Ingen kommentarer:
Send en kommentar