torsdag den 27. september 2012

"Marie Krøyer": Brie på optagelse med Bille August

I sin premiereaktuelle film "Marie Krøyer" skildrer Bille August forholdet mellem skagensmaleren P. S. ”Søren” Krøyer og dennes hustru, Marie Krøyer, som forlod sin maniodepressive mand for en svensk elsker.

Brie var med under optagelserne, da Bille og hans filmhold skruede tiden 109 år tilbage på Carlsberg Museum i Valby.

PR-foto © Rolf Konow for SF Film

For 120 år siden udstillede Carl Jacobsen sin enorme kunstsamling i disse sale, inden bryggersønnen flyttede klenodierne til det større Ny Carlsberg Glyptotek. Men denne ene oktoberdag i 2011 får kunsten atter lov at indtage konferencelokalerne i Carlsberg Museum. Bille August er rykket ind i det oprindelige glyptotek i Valby for at optage åbningsscenen til sin næste spillefilm, "Marie Krøyer", der på dette tidspunkt stadig går under arbejdstitlen "Maries valg".

Ude i gallerigangen skuer firmajubilarer og Carlsbergfondens bestyrelse myndigt ned fra deres portrætter for at bevidne det uvante leben, der udfolder sig i filmholdets interimistiske garderobe. Korridoren bugner af sminkeborde, spejle, kravatter, flipholdere, filthatte, skærfer, vifter og lange handsker. Tøjet er lejet for klækkelige summer hos Cosprop i London, der specialiserer sig i autentiske periodekostumer.
»Det ville være alt for dyrt at sy kjolerne selv og for tidskrævende at lave slitage på dem, så de ser tilpas gamle ud,« forklarer produktionens kostumier, Manon Blair Rasmussen.

Gennem døråbningen skimtes skuespillerinden Lene Maria Christensen, der afventer sin næste optræden. En hvid fjer topper hendes aristokratisk opsatte hår. Kroppen er pakket ind i blonder og selskabsgevandter i sart mintgrøn silke. Illusionen af svundne tider er perfekt, indtil man opdager den mobiltelefon, hun hviskende holder op til øret.

PR-foto © Rolf Konow for SF Film

De dybrøde vægge i Ragnarok-salen danner ramme om scene 2A i 'Maries valg'. Sekvensen introducerer Birgitte Hjort Sørensen og Søren Sætter-Lassen som henholdsvis hr. og fru P. S. Krøyer, thi det er skagensmalerens første københavnske fernisering i 1902, vi er vidne til. »En af årets store begivenheder«, kror overretssagfører Viggo Lachmann (Tommy Kenter) i sin velkomsttale til det overdådige arrangement.

Dagens optagelse udgør produktionens største udstyrsstykke, idet godt 50 professionelle statister er indkaldt til at promenere i det københavnske borgerskabs fineste puds. Filmens budget på 22 mio. kroner rækker dog ikke til ægte Krøyere i billedrammerne. Først når man stikker snuden helt tæt på de ophængte malerier, afsløres rasterstrukturen i reprotrykkene.

PR-foto © Rolf Konow for Nordisk Film

Til lejligheden har de kvindelige gæster iført sig prægtige rober af uld og silke. Dertil tidens accessories: nette håndtasker og fuglefjer i hatten. Herremoden dikterer jakkesæt eller kjole og hvidt, gerne ledsaget af imposante snurbarter og kindskæg.

Nogle behøver hjælp af parykmageren for at underbygge tidsbilledet. Andre scenevante statister har anlagt passende ansigtsbehåring hjemmefra. Herrerne udtrykker lettelse over, at deres antræk lader dem ånde frit, mens fruentimmerne, ligesom Marie Krøyer, er bundet af tidens normer.

»Vi er snøret ind på alle ledder og kanter,« pruster en ældre kvindelig deltager under lag af uld.

PR-foto © Rolf Konow for SF Film

I vrimlens centrum glider en solbrændt Bille August stilfærdigt omkring med et sæt hovedtelefoner om halsen. Afslappet klædt i sort blazer, lys skjorte, khakibukser og hvide Nike-sko styrer han slaget med den garvede tropsførers selvsikre ro. Sagte og tillidsfuldt konfererer instruktøren med sine medarbejdere. Fra tid til anden lægger han blidt hånden på en skuespillers arm eller skulder.

Før hver indstilling håndplukker Bille August personligt statister fra mængden og flytter lidt rundt på dem. Et par ældre damer i identiske grå kjoler installeres nedenfor 'Sommeraften ved Skagen'. Kvinderne, der også er søstre i virkeligheden, vurderer med kendermine Krøyers stemningsbillede fra Sønderstrand og trisser videre langs væggen. Instruktøren er tilfreds.

Arbejdstempoet på settet udstråler overblik og effektivitet. »Bille tager højst en scene tre-fire gange; han ved, hvad han skal bruge,« lyder det anerkendende blandt statisterne. Sekunder før klaptræet smælder, opdager Bille August, at en gentleman i baggrunden har glemt at fjerne sine briller fra næsen. Instruktøren sender diskret sin assistent af sted for at rette fejlen.

Imens udnytter chefsminkør Dennis Knudsen de sidste ledige sekunder til at indhylle en kvindelig bænkevarmer i skyer af hårspray. Resten af filmholdet kryber sammen i det ene hjørne af salen, hvor kameraets linse ikke risikerer at røbe deres tilstedeværelse.

PR-foto © Rolf Konow for SF Film

Da produktionslederen kalder til frokost i Glyptotekssalen, er Bille August allerede forduftet. Han spiser som den første på filmholdet, så kan han nå sin skemalagte middagslur. Et kvarter på langs er den internationale succesinstruktørs privilegium.

Ved middagsbordet svøber Birgitte Hjort Sørensen omhyggeligt en kåbe om sin kostbare kjole for ikke at sovse klenodiet til. På vej tilbage til salen kommer skuespillerindens følge til at plante en hæl på det skørt, som Sørensen trækker efter sig hen ad gulvet. »Knæk,« lyder det bag hendes ryg. Manon Rasmussen iler til for at besigtige og udbedre skaden.

»Og så serveres der champagne og petitfours i Palmehaven,« kvækker Tommy Kenter for tiende gang, da det lille lys på kameraet atter blinker rødt.

PR-foto © Rolf Konow for SF Film

EKSTRAMATERIALE:
Bille August om "Marie Krøyer"
Interviewet af Brian Iskov for Politiken, oktober 2011

»Jeg har altid været fascineret af, at Skagen havde så mange fantastiske kunstnere samlet på et sted. Men jeg tænkte også, at der måtte være noget drama under skønmaleriets overflade. Det fik jeg bekræftet, da jeg læste Anastassia Arnolds biografi "Balladen om Marie", som danner grundlag for "Marie Krøyer",« fortæller filmens instruktør, Bille August.

"Marie Krøyer" følger skagensmalerparret fra omkring 1900, hvor P. S. ”Søren” Krøyers maniodepressivitet gik i udbrud. Hans op- og nedture påvirkede ægteskabet med Marie, men aldersforskellen drev dem også fra hinanden.

»Da han gled ind i alderdommen, var hun stadig ung og ombejlet. Marie forelskede sig i svenskeren Hugo Alfvén, og Søren indgik det kompromis med hende, at hun godt måtte have Alfvén som elsker, hvis blot hun forblev Sørens hustru. Men det endte alligevel i et jalousidrama,« konstaterer Bille August.



Instruktøren opfatter ikke Marie Krøyer som den store kunstner, der ofrede sin egen karriere for at tjene et større geni. Filmen fokuserer i stedet på det kærlighedens valg, Marie måtte træffe: Ville hun leve sit liv med en sindssyg eller følge sit hjerte og dermed gøre sig selv til paria i offentlighedens øjne?

»Hun var jo en kendis, for hele Danmark havde set hende afbildet på Krøyers malerier,« bemærker Bille August, der finder, at kvindekønnets jonglering af karriere, familie og kærlighed stadig er et nærværende tema i dag.

"Marie Krøyer" har dansk biografpremiere i dag, torsdag 27. september 2012. Filmen er optaget på Skagen, på Fyn, i Marstrand (Sverige) samt i København.

Bortset fra to ugers studiearbejde i Lyngby på "Return to Sender" (2005) - som instruktøren ikke selv tæller med i regnskabet - er det første gang siden den oscarbelønnede "Pelle Erobreren" (1987), at Bille August har indspillet film i sit hjemland.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar