"Theo & den magiske talisman": Interview med holdet bag DR1's julekalender 2018

Årets nye familiejulekalender på DR1 er "Theo & den magiske talisman", der lanceres som et fantasydrama for hele familien.

Holdet bag "Theo & den magiske talisman" ved pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

DR's officielle synopsis til julekalenderen 2018 lyder:

"Theo går i 6. klasse, men han har ingen venner i skolen. Hans eneste og bedste ven i verden er morfaren Harald. Det er derfor overvældende for Theo, da morfaren lige inden jul falder om. Der er udsigt til, at Theo kan miste sin bedste ven, og det vil han for alt i verden ikke lade ske. Han rejser derfor ind i den magiske verden Thannanaya sammen med den nye pige fra klassen, Simone, for at få sin morfar tilbage. Og her starter rejsen for Theo & Den Magiske Talisman.

Theo & Den Magiske Talisman er en magisk og tidløs fortælling om tre generationers måder at sige farvel på; en ung drengs farvel til sin morfar, en mors farvel til sin far og en gammel mands farvel til livet på Jorden. Theo & Den Magiske Talisman er moderne eventyrfortælling for hele familien, hvor vi bliver taget med på en rejse til naturriget Thannanaya, som Theo og morfaren sammen har skabt. Her opdager Theo og Simone, at der er lys og håb, og at livet fortsætter – dem, vi har sagt farvel til, vil altid være med os og leve videre, så længe vi mindes dem."

> Se trailer til "Theo & den magiske talisman" på dr.dk

Peter Gornstein har instrueret samtlige 24 afsnit af "Theo & den magiske talisman", der blev indspillet i Polen og Danmark fra december 2017 til marts 2018 under arbejdstitlen "Thannanaya". Gornstein er også hovedforfatter på julekalenderen sammen med Trine Piil ("Absalons hemmelighed").

Bries Blog-O-Rama var med til pressemødet den 13. november 2018 i DR Koncerthusets studie 4, hvor vi talte med Gornstein, seriens producer Nynne Selin Eidnes og DR's dramachef Christian Rnsk.

Producer Nynne Selin Eidnes og instruktør Peter Gornstein til pressemødet 13.11.2018 | Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Julekalendere i tv er en særlig nordisk tradition. Hvad ser I som det særlige ved julekalenderformatet?
Nynne Selin Eidnes: Julekalenderens største force er, at man kan henvende sig til hele familien og fortælle en historie, som de vil se sammen og forhåbentlig tale om.
Peter Gornstein: Julekalenderen er nok årets mest sete dramaserie, som spænder over alle målgrupper, og et af de få events, udover landskampe, som hele familien er samlet om på samme tid. Det giver nogle unikke muligheder for at fortælle historier.
Christian Rank: I den forandring, der er sket siden "Jesus & Josefine" [TV 2 2003, red.], ligger der jo også en forandring i, hvordan seerne forbruger og tilgår tv. Julekalenderen er en af de tilbageværende samsendingsplatforme, hvor familier på tværs af generationer sætter sig sammen for at se tv. Derfor indbyder det også til at tage livtag med nogle lidt større emner, fordi vi netop kan favne alle aldersgrupper.

Nogle af hovedtemaerne i fortællingen er sygdom, død og mobning (ligesom i "Pagten" fra 2009, red.). Hvordan undgår I, at det ikke blive så tungt, at seerne står af undervejs?
Christian: Jeg tror, at DR som den store public service-kanal i Danmark har et ansvar for at favne hele billedet. De tre emner, du beskriver, er en lige så stor del af livet som jul, familiehygge, venskab, eventyr og leg, som i den grad også er repræsenteret. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis publikum oplever det som værende meget tungt. Jeg oplever, at vi har lavet en julekalender, som rummer et kæmpestort, magisk eventyrunivers, hvor vi er på en stor rejse igennem ... det tætteste, jeg i hvert fald har set på noget reel fantasy foldet ud på dansk tv.
Peter: Så kan man sige, at vi er relativt light i forhold til mange andre fortællinger i samme genre. Altså, "Harry Potter" er heller ikke en dans på roser, og i "Brødrene Løvehjerte" er der vist nogen, der hopper ud af et vindue og dør i de første ti minutter. Så hvis man er genren tro, er vi langt fra i den mørkeste ende. Jeg tror, at børnene er knivskarpe, de kender genren og forstår formatet. Så jeg tror ikke, der er nogen af dem, der vil tænke, "Uha, det er for mørkt for os." Tværtimod tror jeg, de vil sige, "Wauw. Det bliver et fedt eventyr. Den rejse vil vi gerne med på."

"Vores livs ferie": Interview med Helen Mirren

Dame Helen Mirren er videoaktuel som kræftsyg pensionist i Paolo Virzis dramakomedie ”Vores livs ferie”. Filmen hedder egentlig "The Leisure Seeker", men har nu fået en ny engelsk titel på dansk dvd og vod: "The Vacation of Our Lives".

Den engelske skuespillerinde har rollen som amerikanske Ella, hvis mand, den tidligere litteraturprofessor John (Donald Sutherland), er ved at forsvinde i Alzheimer-tåger. Men Ella nægter at lade sig slå ud. Hun ruller parrets støvede autocamper ud af garagen i Boston, så hun og John kan tage på en sidste ferie sammen. Deres 2600 km lange springtur til Ernest Hemingways museum i Key West bliver fuld af sjove møder og eftertænksomme stunder.

Privat har 73-årige Mirren stadig fuld fart på karrieren. Jeg interviewede hende på Toronto Film Festival i september 2017 om "Vores livs ferie". Artiklen, som du kan læse herunder, blev trykt i Ugebladet Søndag, da filmen nåede de danske biografer i marts 2018.

Materialet fra gruppeinterviewet er suppleret med citater fra en offentlig masterclass, som Mirren holdt på TIFF, og hidtil ubrugte citater fra mit første møde med Mirren. Det fandt sted på filmfestivalen Venedig i 2006, hvor hun lancerede sin senere oscarvindende rolle som dronning Elizabeth II i "The Queen".

> Læs mit interview med Helen Mirren fra 2006



INTERVIEW MED HELEN MIRREN:
Dronningens efterår
Brian Iskov i Toronto for Ugebladet Søndag, marts 2018

72-årige Helen Mirren om at have kameraskræk og alligevel smide tøjet, om at bryde igennem i en sen alder og om kvindernes vilkår i filmbranchen

Helen Mirren var kun 23 år og nybegynder på teatrets skrå brædder, da hun lod sig spå om sin fremtid.
I London-bydelen Golders Green fandt hun frem til en mandlig, indisk håndlæser, der tog imod i en nusset dagligstue. I næsten ti minutter studerede den clairvoyante mand tavst og intenst den unge kvindes hånd. Så begyndte han at tale.
De næste tyve minutter væltede ordene ud af spåmanden med en sådan hast, at Mirren havde svært ved at følge med.
Alt, hun bagefter huskede af profetien, var denne sætning:
”Du vil opnå din store succes, efter at du er fyldt 45.”
Prognosen fyldte Helen Mirren med forfærdelse. Hun tænkte: ”Så længe kan jeg da ikke vente!”
Men det kunne hun. Det skulle nemlig vise sig, at spåmanden havde ret. Helen Mirren var 46 år, da hun blev verdenskendt for en tv-rolle.

"Molly's Game": Interview med Aaron Sorkin og Jessica Chastain

"Jeg elsker at skrive,” siger Aaron Sorkin, manden bag filmmanuskripter som ”The Social Network”, ”Steve Jobs” og tv-serien "Præsidentens mænd" (The West Wing).

"Hvis jeg kunne leve flere liv, ville jeg være forfatter i dem alle. Jeg kan føle mig som en advokat, journalist eller politiker ved at beskrive dem i et romantisk og idealistisk lys.”

Den 56-årige amerikanske manuskriptforfatter er især berømt for sine slagfærdige, lynende intelligente og rytmisk velklingende replikskifter. Sidste år sprang han ud som instruktør med filmen "Molly's Game", der nu har fået dansk biografpremiere. Jeg overværede verdenspremieren på Toronto Film Festival i september 2017, hvor jeg også mødte Aaron Sorkin. Mit interview med ham kan læses i Børsen Weekend i dag, 23. februar 2018. Her på Bries Blog-O-Rama kan du læse nogle af de bidder, der ikke kom med i avisen.



Begyndelsen betyder alt

"Jeg kan bruge mange måneder på at vandre hvileløst omkring eller køre op og ned ad motorvejen, når jeg skal finde på den første scene i et nyt manuskript. Det er supervigtigt at komme rigtigt fra start,” har Aaron Sorkin udtalt.

Den amerikanske manusforfatter mestrer anslagets kunst som få andre. De første ni sider af Sorkins oscarbelønnede drejebog til ”The Social Network” skildrer to mennesker, der taler sammen i en bar – stik imod alle manuskriptskrivningsregler. Pingpongdialogen mellem Facebooks opfinder Mark Zuckerberg (Jesse Eisenberg) og hans kæreste (Rooney Mara) fylder fem minutter i filmen. Så rapt leverer skuespillerne de verbale maskingeværsalver fra Sorkins hånd.

I ”Molly's Game”, Aaron Sorkins biografaktuelle instruktørdebut, skyder han første akt fra rampen med en ligeledes fem minutter lang montagesekvens i turbotempo. Her river hovedpersonen Molly Bloom (Jessica Chastain) informationer af sig – om alt fra sit karaktersnit på Harvard til pukkelpisters hældning – så tilskueren er helt stakåndet.

Sorkins budskab til publikum er klart: De næste to timer kræver fuld koncentration. Ret jer op i sædet, og følg godt med.

"Downsizing": Interview med filmkomponist Rolfe Kent

*** SCROLL DOWN FOR ENGLISH ***

I Bries Blog-O-Ramas række af interviews med internationale filmkomponister er turen nu nået til britiske Rolfe Kent (f. 1963).

Rolfe Kent (t.v.) og Alexander Payne (t.h.) | pr-foto: BMI

Komponisten Rolfe Kent har til dato lavet fem spillefilm sammen med den amerikanske instruktør Alexander Payne. Deres seneste samarbejde, ”Downsizing”, kan ses – og høres – i danske biografer fra i dag.

I den satiriske dramakomedie ”Downsizing” udvikler en gruppe norske videnskabsmænd (deriblandt Søren Pilmark) en sensationel metode, der kan skrumpe mennesker til miniaturestørrelse. I Omaha melder kontorslaven Paul Safranek (Matt Damon) sig som forsøgskanin. Han håber, at det vil forenkle hans stressede tilværelse at bo i et samfund, hvor alt er nedskaleret, og pengene derfor rækker meget længere. Desværre får hans kone (Kristen Wiig) kolde fødder før indgrebet, så 12 centimeter høje Paul må gebærde sig alene i sit uvante, nye lilleputliv.



Bries Blog-O-Rama talte med Rolfe Kent om ”Downsizing” og kunsten at skrive filmmusik, da vi mødte ham på Toronto Filmfestival i 2017.

Ud over musikken til Alexander Paynes film (”Citizen Ruth”, ”Election”, ”Rundt om Schmidt”, og den Golden Globe-nominerede ”Sideways”) har Rolfe Kent skrevet partiturer til en lang række komedier, bl.a. ”Mean Girls”, ”Kate & Leopold”, ”Blondinens hævn” (Legally Blonde), ”Wedding Crashers” og ”The Matador”.

Rolfe Kent arbejder også ofte sammen med instruktøren Jason Reitman (”Labor Day”, ”Up in the Air”, ”Thank You for Smoking”).

Tidligere interviews i serien om filmmusik:
> Laura Karpman (Paris må vente)
> Lesley Barber (Manchester by the Sea)
> David Holmes (Out of Sight, Oceans Eleven m.fl.)
> Alex Puddu (The Golden Age of Pornography)

> Rolfe Kents officielle hjemmeside (eksternt link)

FOR FOREIGN READERS: ”Downsizing” (starring Matt Damon) marks the fifth collaboration between British composer Rolfe Kent and American director Alexander Payne. In this exclusive one-on-one interview for Bries Blog-O-Rama, Rolfe Kent talks about composing his score for Payne's fanciful satire, and answers our regular Composer's Questionnaire.

"Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene" (1978): Bag om hørespillet fra Interpresse

Jørgen Angel tog sit første billede af en rockgruppe med sin mors feriekamera i 1966, da han var 15 år. Siden fotograferede han legender som Lou Reed, Freddie Mercury, David Bowie og lokale helte som Shu-bi-dua og Gasolin', før han stoppede som rockfotograf i 1983.

Ved siden af sin karriere som selvlært fotograf arbejdede Jørgen Angel som freelancer for tegneserieforlaget Interpresse A/S. Her arbejdede han bl.a. som annoncesælger på rockbladet GO! i 1970'erne og tilrettelagde undervisningsudgaven af Peter Madsens første Valhalla-album. Da Jørgen Angel forlod Interpresse i 1992, var han den medarbejder, der havde været tilknyttet forlaget i længst tid.

Interpresse fik stor succes i 1970'erne med at udgive fransk-belgiske albumserier på det danske marked, anført af westernparodien Lucky Luke (tegnet af Morris og skrevet af René Goscinny). Det gav Jørgen Angel den idé at dramatisere nogle af de bedst sælgende tegneserier som hørespil.

I teksten herunder fortæller han Bries Blog-O-Rama om tilblivelsen af hørespillet ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene”, som Interpresse udgav på MC og LP i 1978.

Jørgen Angel har venligst doneret 2 x 1 helt ubrugte eksemplarer af ”Lucky Luke: Ma Dalton & Daltonbrødrene” på hhv. MC og LP til crowdfundingen af podcasten MED DANSK TALE.
Støt kampagnen på booomerang.dk inden 5. februar 2018, og bliv den heldige ejer af Lucky Luke-hørespillet!

Køb "Ma Dalton & Dalton Brødrene" på LP eller MC og støt podcasten MED DANSK TALE: booomerang.dk

”Da jeg først havde fået ideen, anede jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Det virkede oplagt at starte med Lucky Luke, der var vores største albumhit. Men vi havde et helvedes besvær med overhovedet at få lov. Vi sendte manus til det franske forlag, som sikkert har prøveoversat hist og her, og de skulle også godkende coveret. De tegninger lavede Peder Bundgaard, selv om han ikke er krediteret på omslaget. Det er nok de eneste officielle Lucky Luke-illustrationer fra den tid, som Morris ikke selv har lavet. Der gik over et halvt år, før det hele var godkendt.”

”Jeg har kendt Erling Larsen siden 1969-70. Han var med til at starte Café Teatret, dengang det hed Skt. Souci og lå ude i Sorgenfri. Han var daglig leder, for chef måtte det jo ikke hedde. Jeg fortalte ham, at vi skulle bruge skuespillere til indspilningen af Lucky Luke. Han var også god som tekstmand, så han omsatte tegneserien til ord. Så skaffede han skuespillerne til priser, vi havde råd til at betale. Det er derfor, at de medvirkende i både Lucky Luke- og Fantomet-hørespillet er folk med tilknytning til Café Teatret. Niels Skjoldager, ham den høje, spillede Lucky Luke. Henrik Larsen var også fabelagtig som en af Daltonbrødrene.”