torsdag den 28. november 2024

"Tidsrejsen 2": Bag om DR1's julekalender 2024

Traditionen tro dækker Bries Blog-O-Rama årets nye tv-julekalender på DR, som i 2024 hedder ”Tidsrejsen 2”. Her fortæller holdet bag serien om deres opfølger til decembersuccesen ”Tidsrejsen” fra 2014 og deler deres julekalenderminder.

Tekst: Brian Iskov, Bries Blog-O-Rama
Teksten må ikke gengives i sin helhed eller i uddrag uden tydelig kildeangivelse.

DR's presseafdeling beskriver ”Tidsrejsen 2” med disse ord:

”’Tidsrejsen 2’ handler om det umage par Romeo og Holly, der lærer hinanden at kende, da Holly starter i Romeos klasse. Romeo mener at have beviser for, at der tidligere i Dragør har foregået tidsrejser, og at det måske kan bringe ham tættere på at finde ud af, hvad der er sket med hans far, som han aldrig har mødt. Holly tilbyder Romeo sin hjælp, hvilket bliver starten på et hæsblæsende science-fiction juleeventyr.”


Bebiane Kreutzmann
gentager sin rolle som den tidsrejsende Sofie, der nu er blevet voksen folkeskolevikar. Hun bliver central for handlingen, idet seriens nye hovedperson, 13-årige Romeo Jensen (spillet af Frederik Thoft), har en begrundet mistanke om, at hans vikar bærer på nøglen til hans forsvundne fars skæbne. Romeos nye klassekammerat, Holly (Lærke Krabbe de Waal), er potentiel arving til sine forældres rejseselskab, og hendes slægt har ligget i strid med Romeos hotelfamilie gennem generationer – faktisk helt tilbage til middelalderen, viser det sig.

> Læs interviewet med Poul Berg om den første "Tidsrejsen" (2014)
> Læs om alle DR's julekalenderserier 1962-2024 på Bries Blog-O-Rama

Poul Berg, der var hovedforfatter på den første ”Tidsrejsen” i 2014 og senest stod bag ”Julehjertets hemmelighed” for DR i 2022, har skrevet og instrueret denne selvstændige fortsættelse sammen med sin skrivemakker Mikkel Bak Sørensen, der også var med på manusholdet i 2014. Bries Blog-O-Rama mødte dem og et udvalg af seriens skuespillere, da DR holdt pressedag i DR Byen den 6. november 2024.

Skuespillerne til DR1's pressemøde på "Tidsrejsen 2". Pr-foto: Thomas Taarsdahl/Ritzau Scanpix

Poul Berg fortalte pressen, at han har skruet op for virkemidlerne i toeren, der mikser sci-fi, mysterie, middelalderaction og romantisk komedie med inspiration fra Shakespeares ”Romeo & Julie" – dog ”uden den tragiske slutning”, lover han: ”Det bliver et ret vildt og voldsomt og gakket eventyr.”

Poul Berg var ved at færdiggøre ”Julehjertets hemmelighed”, da DR Dramas chef, Henriette Marienlund, sent i 2022 spurgte ham, om han havde mod på at lave en opfølger til ”Tidsrejsen”. Han og Mikkel Bak Sørensen havde ingen konkrete ideer til, hvad toeren skulle handle om. Men de vidste, at Sofie skulle være med.

”Vi har tit mødtes over et glas i Pouls baghave og snakket om, at det ville være sjovt at vende tilbage,” siger Mikkel Bak Sørensen. Da først nedtællingen til deadlinen begyndte at tikke, fik de to forfattere hurtigt hul på nødden.

”Man kan nå langt med helt elementær logik,” bemærker Poul Berg. ”Vi vidste, det skulle foregå i Dragør, og at Sofie er 24 nu. Vi vidste også, at vi formentlig skulle til 1990'erne, for det giver god mening, at hovedpersonerne møder deres forældre som jævnaldrende. Og så tænkte vi, 'Kunne det ikke være meget fedt, hvis den ene havde en mistanke om, at hans far var tidsrejsende?'.”

”Vi fandt også hurtigt noget, der rimede, i ideen med rejse og tidsrejse og rejsefirma. Altså sådan noget med kommercialisering af tidsrejser,” supplerer Mikkel Bak Sørensen.

”Og så ville vi have et modsvar til Romeo, som var Holly, der kommer fra den her meget kulørte familie,” fortsætter Poul Berg.

Da hovedpersonerne var på plads, strikkede forfatterne eventyret sammen ud fra spørgsmålet: Hvad er det, de unge mennesker længs efter? Hvad er deres mål?

mandag den 15. juli 2024

Location Copenhagen 7: "FBI Agent i København" (Tyskland-Italien 1966)

Et lidet kendt tysk-italiensk bidrag til 1960'ernes bølge af James Bond-efterligninger bragte en engelsk hemmelig agent forbi Danmarks hovedstad. De sparsomme scener fra bl.a. Amalienborg, Nyhavn, Islands Brygge og lufthavnen fik filmens danske udlejer til at sælge varen med den flotte titel ”FBI Agent i København”! Se billederne nederst i dette indlæg i artikelserien LOCATION COPENHAGEN, og hør mere om Eurospy-genren i det nyeste afsnit af STEGELCAST.

Lokalpatriotisk dansk biografplakat til "FBI Agent i København" (1966)

Hvad er Eurospy?
Den vestlige verden gik agent-agurk i årene 1964-69. Efter at den tredje og fjerde James Bond-film, hhv. ”Agent 007 contra Goldfinger” (Goldfinger, 1964) og ”Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965), sprængte alle indtjeningsrekorder i biograferne, var publikums appetit på agentaction og spionspænding så voldsom, at skamløse spekulationsmagere i Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien sprøjtede billige 007-plagiater ud på samlebånd de næste fem år.
Inspirationskilden var umulig at tage fejl af, når slagkraftige, maskuline dressmen jetsettede rundt på hemmelige missioner i fotogene locations. Heltene kørte lækre biler, nedlagde damer og uddelte håndkantslag, og deres kode- og kaldenavne gjorde sig umage for at ligge så tæt op ad forbilledet som (lovligt) muligt, med Agent 077, 070, S.77, 777, O.S.S. 117 og SuperSeven som typisk grelle eksempler.
Fænomenet fik navnet ”Eurospy”, og markedet blev hurtigt mere end mættet. Alene i Italien fik 47 spionfilm premiere i 1966! Men italienerne havde også altid haft tæft for at skamride populære filmtrends, hvad enten det gjaldt gladiatorfilm, westerns, politifilm i kølvandet på ”Dirty Harry”), hajthrillere eller superheltefilm. Herhjemme i lille Danmark valgte man – selvfølgelig – at lukke luften ud af Eurospy-ballonen, idet Erik Balling gjorde Morten Grunwald til fjoget uheldig helt og den lille Ove Sprogøe til superagent med Connery-brystmåtte i sine to fornøjelige ”Frede”-farcer. ”Slå først, Frede!” (1965) og ”Slap af, Frede!” (1966) forblev de eneste rød-hvide skvulp i sentressernes spionbølge – og dog!
For samtidig besøgte besøgte et tysk-italiensk filmhold i al ubemærkethed Danmark for at udødeliggøre vores kongerige i Eurospy-regi.

> Læs mere om "Slå først, Frede!" på Bond•O•Rama.dk
> Hør mere om Eurospy i Stegelcast: "James Bonds glemte lillebror"

Tysk biografplakat til "FBI Agent i København" (1966)

Hvad er ”FBI Agent i København”?
Locationoptagelser i fremmede lande var et af kendetegnene for hele tresserbølgen af billige spionfilm, hvor der sjældent var råd til store stjerner foran kameraet, ligesom special effects, stunts og scenografi slet ikke kunne måle sig med James Bond-filmenes millionbudgetter og ekstravagante stiloverbud. Men i en tid, hvor charterturismen endnu var i sin vorden, og krigsminderne om rationering og knaphed kun langsomt lod sig fortrænge af den økonomiske vækst i Europa, kunne flotte farvebilleder af middelhavsscenerier gøre det ud for production value og bruges som salgsargument.
Den omtalte tysk-italienske koproduktion, der i februar 1966 gik i tyske biografer under navnet ”Der Mann mit den Tausend Masken”, har således optagelser fra hele syv lande, derunder Danmark. Filmens engelske titel, ”The Spy with Ten Faces”, forholdt sig mere ædrueligt til hovedpersonens forvandlingstalenter, mens man i Italien lagde sig op ad en allerede kendt James Bond-titel, ”Upperseven, l'uomo da uccidere”. Da filmen endelig fik danmarkspremiere i august 1967, forstørrede den danske udlejer indlysende nok det nationale islæt. Med store bogstaver på plakaten lød titlen nu "FBI Agent i København"!
Ganske vist optræder der ikke en eneste FBI-agent i løbet af filmens XX minutter. Men sandt er det dog, at handlingens første akt bringer den britiske agent Paul Finney (spillet af schweizeren Paul Hubschmid) forbi København. Udover London, Rom og Basel aflægger Finney også lynvisitter i Egypten, Ghana og Sydafrika.