Blu-ray-anmeldelse: "Thor"

I sidste uge blev Kenneth Branaghs Marvel-film "Thor" udgivet i Danmark i fire formater (dvd, Blu-ray, dvd/Blu-ray-combo, 3D superset dvd/Blu-ray-combo med digital kopi). Blu-ray'en lammetæver ikke blot dvd'en på overlegen billedkvalitet, men også når det gælder mængden af ekstramateriale:

"Thor" Blu-ray:

• Kommentarspor ved Kenneth Branagh
• 11 slettede eller udvidede scener med valgfri kommentarspor (24 min)
• 7 featuretter (44 min)
• "Marvel One-Shot: The Consultant" kortfilm (4 min)
• "Road to the Avengers" featurette (3 min)
• 4 trailere

Af disse indeholder dvd'en kommentarsporet, fire af de slettede scener (6½ min), trailerne og "Avengers"-featuretten.

Den bedste bonus er så afgjort Kenneth Branaghs nonstop-snakkespor, som udmærker sig ved at være stimulerende, informationstæt og velformuleret i helt usædvanlig grad. Faktisk kan jeg umiddelbart kun komme i tanke om én anden instruktør, som gør sig lige så umage med at levere lytteværdige kommentarspor til sine film, og dét er Robert Rodriguez.

Fra første til sidste billede holder Kenneth Branagh knap nok pause for at trække vejret. Han gennemgår hver eneste tænkelige detalje, og han har tydeligvis skænket dem alle den samme mængde omhu i sine overvejelser. Branagh runder bl.a. filmens brug af 3-D, rollebesætningen, designet af asegudernes hjelme og hvad de mange manusforfattere og skuespillere (især Stellan Skarsgård) hver især har bidraget med til det endelige produkt.

Undervejs i kommentarsporet husker instruktøren også at fodre nørderne med gavmilde håndfulde trivia. Nu kender jeg f.eks. det eksakte antal af visuelle effektskud i "Thor". Der er 1309.

Kasseret designudkast til Asgård (screendump fra "Thor" Blu-ray)

Endelig gør Kenneth Branagh en dyd ud af at fremhæve den skandinaviske inspiration, som bl.a. spejles i Asgårds gyldne, himmelstræbende arkitektur.

Lidt ærgerligt er det dog, at hans agtpågivenhed over for detaljen ikke har fanget denne sjuskede rekvisit: Da Jane Foster (Natalie Portman) bladrer i en bog om asemyter, er det norske tekstafsnit i nærbilledet tydeligvis maskinoversat fra engelsk, med deraf følgende fejl i bøjninger, syntaks, tegnsætning og ordopdelinger. "Meget sen, ble gitt Mjolnir til Thor, etter måling seg verdig ..."??.

Det ligner norsk. Men det er sludder. (Screendump fra "Thor" Blu-ray)

Kenneth Branagh ynder ellers at hævde, at han betragter sig selv som en slags æresskandinav. Han har f.eks. spillet prins Hamlet af Danmark på Kronborg. Og i senere år har vi set ham som Ystad-betjenten Kurt Wallander i BBC's miniserie over Henning Mankells krimibøger.

Eksklusivt for Bries Blog-O-Rama fortæller Kenneth Branagh her, hvad han elsker ved vores nordiske sindelag:

»Med fare for at generalisere oplever jeg hos skandinaverne en ret absurd og surrealistisk form for humor. Et skævt blik på tingene, som kan være ganske excentrisk, men ofte også meget morsomt. Der gik en rum tid, før jeg fandt ud af, hvornår mine skandinaviske venner drillede mig, for de er virkelig gode til pokerfjæs, når det gælder komedie.«

»Jeg nyder også, at mange skandinaver tilsyneladende tør at være poetiske i deres dagligdag, hvilket minder mig om min irske baggrund. De besidder modet til at føre filosofiske samtaler om store, vedkommende emner, hvor vi briter har en tendens til at være lidt stramme i betrækket omkring den slags, som om det ikke rigtig sømmer sig.«

»Endelig elsker jeg landskabet. Jeg er fascineret af de dele af verden, hvor næsten alle bor tæt ved kysten og klumper sig sammen mod syd, mens der nordpå findes vidtstrakte områder, hvor der er plads til, at der kan ske sære ting.«

Du kan læse meget mere om Marvels "Thor" i mit tidligere indlæg om filmen. Her finder du også begge de interviews, som jeg i marts 2011 lavede med Kenneth Branagh til Politiken og DR's Troldspejlet:

> "Thor": Brie møder Kenneth Branagh

Svenske Stellan Skarsgård, der spiller dr. Erik Selvig i "Thor", kan du desuden opleve i højt humør i disse interviewcitater:

> Stellan Skarsgård – på slap line!

Stellan Skarsgård - på slap line!

Journalist: Stellan Skarsgård, hvordan var det at spille hovedrollen i »En ganske rar mand«?
Stellan Skarsgård: »Det var meget svært at spille så gammel, som jeg gør i den her film.«

Journalist: Hvordan forberedte du dig på rollen?
Stellan Skarsgård (prompte): »Jeg levede i 58 år.«

Kvindelig australsk journalist: Hvordan er det at være Skandinaviens Gerard Depardieu?
Stellan Skarsgård: »Er jeg da det?«

Svensk journalist: Og jeg som troede, Depardieu var den franske Skarsgård.
Stellan Skarsgård: »Nemlig. Det er et spørgsmål om perspektiv. Men Depardieu er stadig fem bypassoperationer foran mig, tror jeg.«



Det krævede virkelig disciplin at bevare den professionelle maske, da jeg og en håndfuld andre journalister mødte Stellan Skarsgård på Berlinalen i februar.

For den skælmske svensker, der netop nu kan ses i biograferne i den norske komedie "En ganske rar mand", tager ikke sig selv det fjerneste alvorligt. Og han ønsker tydeligvis heller ikke, at andre gør det.

Derfor punkterede Stellan Skarsgård straks ethvert tilløb til højtidelig fagsnak, ligesom mere fjollede indspark blev returneret som krøllede papirkugler fra en spændt elastik.

Takket være en notorisk nyfigen sladdertaske fra Sydney Herald kredsede snakken temmelig meget om Stellan Skarsgårds sexappeal (der åbenbart er stor blandt midaldrende kvinder) og hans trang til at smide tøjet både privat og på film ...

"Jeg synes ikke, min diller er mere interessant end min næse. Undtagen til at lege med."
– Stellan Skarsgård, Berlin 2010 

Resultatet af den løsslupne seance blev et yderst underholdende interview, "Svensker på slap line", der kunne læses i Børsen den 23. august. Jeg kan desværre ikke linke til artiklen, da Børsen bevogter indholdet på deres website, som var det guldbeholdningen i Fort Knox.

Til gengæld kan I få en pudsig anekdote som bonusmateriale: Historien om Stellan Skarsgårds sangkarriere, der blev lige så kort, som den var flov!

”Da jeg som 16-årig blev sverigeskendt i tv-serien ”Bombi Bitt och jag”, vidste jeg ingenting om, hvordan underholdningsbranchen fungerede. Men der var straks bud efter mig fra folk, der ville tjene penge på min popularitet. For eksempel ringede en producer fra Stockholm til mig og sagde, ”Jeg vil indspille en plade med dig.” Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne synge, men jeg blev alligevel hentet til Stockholm. 

Da jeg kom til pladestudiet, var musikken allerede indspillet. Jeg fik hovedtelefonerne på og sang ”whhoooeeeeaaaaa!!!” ind i mikrofonen. ”Hmmmm,” sagde producerfyren. ”Ved du hvad, jeg synger leadvokal, og du synger kor. Hvad siger du til det?” Så indspillede han vokalen, og jeg lagde kor på: ”wwoooaaaeeiiaaaooo!!!”. Straks kom han ud med en ny idé: ”Du taler hen over musikken, og jeg synger det hele, okay?” 

Det er nok en af de værste plader, der nogensinde er lavet. Selv ikke med producerens vokal var den noget værd!”

MERE OM NORSK FILM:
> Vi taler næsten dansk, del 1: "Max Manus" og andre anbefalinger
> Vi taler næsten dansk, del 2: Norsk film i topform
> Interview: Bent Hamer fortæller om sine film
> Norwave-kavalkade i Cinemateket - en kritik