TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
I ”Trolderiks posthule” flytter Trolderik fra Troldeskoven til Nordpolen for at finde ud af, om Julemanden virkelig eksisterer. På turen får Trolderik selskab af ormen Lafaytte, hvis æble rådner op under rejsen, så han må tage bolig i en snebold i stedet.
Billedet af den gnavne Tip-troldeolde får hæderspladsen i den iglo, som Trolderik indretter sig i. Her får han dagligt besøg af en sæl, der afleverer de julemandstegninger, som børnene hjemme i stuerne har sendt ind.
”Trolderiks posthule” indeholdt hver dag et afsnit af den franske tegnefilmserie om snemanden ”Bouli” (1989-91).
TV 2's småbørnsjulekalender i 1992 blev præsenteret af Girobank og Post Danmark, hvilket fik Berlingske Tidendes tv-anmelder Henrik List til at knurre over sammenblandingen af handling og sponsorkroner i "Trolderiks posthule":
"Måske ønsker etaten i god tid at henvende sig til de kommende giroslaver i fremtidens posthuskøer; de uskyldige små, der vel nu er det primære publikum til denne primitive dukkefilm på lavbudget?" (04.12.2992)
”Trolderiks posthule” blev den sidste Trolderik-julekalender på TV 2. Fire år senere blev kalenderens rammehistorie med Trolderik genudsendt på en konkurrerende kanal, TV3, som et fast element i programmet ”Morgen-TV”. Her var ”Bouli”-filmene dog klippet ud.
Trolderik's Posthule (TV 2 1992)
Produktionsselskab: TV1 Productions ApS.
Sendetidspunkt: 17.25
Instruktion og manus: Johnny Reimar. Musik og tekst: Bob Goldenbaum. Producer: Peter Hvarre.
Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Jørn Rosenville (stemmer).
Indeholder ”Bouli” (Les Cartooneurs Associés 1989-91), skabt af Daniel Voinson & Roger Voinson
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
At det ikke er den klassiske, letfattelige fortælling, men snarere personkarakteristik, absurd dialog og skæve omstændigheder der trækker læsset i TV 2's voksenjulekalendere, stod lysende klart i ”Det er bar’ dejli’ – The Julekalender”. Med hele syv repriser har De Nattergales voksenjulekalender fra 1991 efterhånden vundet hævd som TV 2's svar på DR's ”Disneys Juleshow”.
”It's hard to be a nissemand”
- Hansi
De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2
”The Julekalender” opstod egentlig, fordi DR annullerede planerne om et tv-program med den jyske underholdningstrio De Nattergale i marts 1991. Trioen, bestående af Viggo Sommer, Carsten Knudsen og Uffe Rørbæk Madsen, tog på en sejltur til Samsø med deres tv-producent, Hans Erik Saks fra Saks Film & TV, for at finde på noget andet at lave.
Her udklækkede de ideen til ”The Julekalender”, der fulgte ægteparret Oluf og Gertrud Sands hverdag på deres kartoffelfarm i det forblæste Midtjylland.
”Ooooluuuuuf! A står under æ mistelteeeeen”
- Gertrud Sand
"Vi havde turneret meget i årene forinden. Vi var på toppen og havde drejet den vestjyske humor rigtigt. Vi skulle af med en masse, som vi ikke kunne på scenen. Men det var der plads til i »The Julekalender«," mindedes Viggo Sommer i Fyens Stiftstidende 17.12.2008.
I april 1991 bænkede De Nattergale sig ved Viggo Sommers stuebord i Århus for i fællesskab at skrive 24 afsnit af ”The Julekalender”. Trioen havde aldrig før skrevet fiktionsmanuskripter og indrømmede senere, at de slet ikke var forberedt på, hvor krævende opgaven var:
”Det kom lidt bag på os, at der var 24 afsnit,” sagde de til Ekstra Bladet 8.12.1991.
De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2
Sommer, Knudsen og Madsen hentede inspiration til de mindeværdige figurer i ”The Julekalender” hos nogle af de typer, de havde mødt på deres turneer i det kronjyske. Trioen lagde ud med at skrive sekvenserne om familien Sand.
Den løbesnakkende husmoder Gertrud Sand havde allerede optrådt (i Carsten Knudsens skikkelse) i De Nattergales show ”Laver i så sjel a mad”, udgivet på LP i 1990. Til julekalenderen blev Gertrud udstyret med en fåmælt, piberygende ægtemand, kartoffelavler Oluf Sand (Viggo Sommer) med det sindige refræn ”Det æ bår dæjli”.
”Hun [Gertrud] og Oluf udviklede sig i takt med deres replikker. Det blev mere og mere klart, hvad de kunne sige,” fortalte Carsten Knudsen om manuskriptarbejdet i Berlingske 15.12.1991.
”Bob-bob-bob.”
- Benny Jensen
Gertrud, Oluf og deres hund Emil forstyrres i deres vante gænge, da en mystisk køwenhavner, Benny Jensen (Uffe Rørbæk), besøger deres stadig mere julepyntede gård. Den skumle handelsrejsende med nørrebrodialekten viser sig rigtigt at hedde Brian. Han besidder desuden den løjerlige egenskab, at der vokser vampyragtige hugtænder ud i hans overmund, når han indtager snaps.
For Benny er en vaskeægte ”nåså'er” i menneskeskikkelse – og dermed bindeleddet i ”The Julekalender” til den nissehandling, der udspiller sig sideløbende med hverdagen på kartoffelfarmen.
De Nattergale i "The Julekalender" (1991) | foto: Steen Linde/TV 2
Af had til nisseracen har nåsåerne destrueret samtlige nissehuler i det gamle nisseland, der siden fik navnet Jylland. I den ene hule, som nåsåerne aldrig fandt, rykker tre musikalske nisser (igen De Nattergale) ind denne december for at finde nøglen til den spilledåse (The Playdose), som rummer oldernissen Gammel Noks livsmelodi.
De Nattergale skrev alle nissescenerne til sidst. ”For at adskille de to dele gav vi nisserne det specielle sprog, der jo skyldes, at de lever i eksil i Alaska,” forklarede Carsten Knudsen i Berlingske 15.12.1991.
TV 2's pressemateriale til ”The Julekalender” beskrev nissetrioen Gynter, Hansi og Fritz således:
Gynter (Carsten Knudsen) – A Nisse that is fix on his fingers but sometimes a little round on the floor Hansi (Uffe Rørbæk Madsen) – The Nisse with the mærkligst øre and the biggest tænder Fritz (Viggo Sommer) – A little smule klog Nisse who skæls out on Hansi all the time
Nissernes sælsomme rodsammen af vardensisk og engelske ”undersættelser” – danglish – smittede så meget af på julekalenderens publikum, at flere engelsklærere offentligt udtrykte deres frustration over den upassende sproglige påvirkning fra fjernsynet.
Carl Christian Larsen, engelsklærer på Lykkegårdskolen i Varde, oplevede dog en positiv virkning af ”The Julekalender”:
”Nogle elever, som ellers aldrig mæler et ord, tør pludselig kaste sig ud i lange sætninger med bøjede udsagnsord,” fortalte han i Berlingske 15.12.1991.
Hansi: ”Why is it always me who shall do the whole?” Fritz: ”Because you are the one with the biggest tænder and the grimmest tøj, Hansi!”
I samme avis svingede Niels Houkjær sig op til følgende forklaring på årets julekalendersucces (19.12.1991):
”Når det kan lade sig gøre for De Nattergale fra Varde at få nationen til at hænge sammen om dette nok så skrøbelige fælesskab om kartoffelavler Oluf, hans bedårende kone, nåsåen Benny og de tre vildfarne nisser og få alle tidligere julekalendere til at ligne det flade pap, man kan købe med 24 luger og hænge op på væggen, så kunne et bud være, at de forstår at udnytte og spille på de lokale, dialektale og mentale forskelle vores land rummer, og som er lille Danmarks store styrke i en ensrettet tid, hvor vi helst skal være en medgørlig stjerne i de store fællesskaber.”
Også seriens indlagte sange blev ægte landeplager, ganske som i DR’s klassiske børnejulekalendere. Pladen ”Songs from THE JULEKALENDER” (Elap) solgte 45.000 eksemplarer i løbet af december måned, hvilket udløste en guldplade til De Nattergale.
Pressen skrev: ”Humoren er stadig lige deadpan(det), tungen sikkert placeret i kinden og det musikalske instinkt sikkert. Fem roer til The Nightingales.” (Henrik List, Berlingske Tidende 7.12.1991)
Godt 1 ½ millioner seere fulgte med i ”The Julekalender” ved førstevisningen i 1991 – heriblandt dronning Margrethe, som erklærede sig fan af De Nattergale.
Noget overraskende fulgte også mange børn med i den såkaldte voksenkalender, som endte med at blive set af en tredjedel af Danmarks tv-befolkning (op til 37 pct.). ”Nogle af mine bekendte har en dreng på otte år, som blev så bange for nisserne, at han var helt utrøstelig,” konstaterede Uffe Rørbæk Madsen i Berlingske Tidende 15.12.1991.
"That's a good vending. Maybe we can use that in another afsnit."
- Fritz
TV 2 – som ifølge Uffe Rørbæk gav ”The Julekalender” grønt lys uden at vide, hvad det egentlig var, de sagde ja til – valgte derfor at satse bredt fremover. Året efter, i 1992, var kanalens julekalenderserie ”Skibet i Skilteskoven” ikke kun til voksne, men for ”hele familien”.
De Nattergale vendte tilbage til voksenjulekalenderens format i 2001 og 2003 med hhv. ”CWC” og ”CWC World”, begge på TV 2.
The Julekalender (1991, genuds. 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012, 2013)
Produktionsselskab: Saks Film & TV.
Sendetidspunkt: 18.40 (1991).
Producent: Hans-Erik Saks.
Instruktion, manus og musik: De Nattergale, Hans-Erik Saks.
Med De Nattergale (Viggo Sommer, Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk Madsen) og Poul Bundgaard.
• ”The Julekalender” blev produceret for små tre millioner kroner, hvoraf halvdelen kom fra sponsoren Party Food Snack Time. Chipsfirmaet i Give fik sit navn vist 96 gange før og efter ”The Julekalender” i løbet af december. Pengene var godt givet ud, for Party Food Snack Time blev pludselig et landskendt firmanavn, og TV 2 Reklame vurderede, at en tilsvarende eksponering i kanalens reklameblokke ville have kostet en million mere.
»Det er vigtigt, at der har været nøje sammenhæng mellem udsendelsens kartoffelavler og vores chips, der jo laves af kartofler. Jeg kunne ikke forestille mig at sponsorere Jul På Slottet eller en fodboldkamp,« udtalte firmaets direktør Olrik Mortensen til Berlingske Tidende juleaften 1991. Party Food Snack Time blev senere overtaget af KiMs A/S.
• ”The Julekalender” er til dato blevet genudsendt på TV 2 i 1994, 2001, 2008, 2010, 2011, 2012 og 2013. ”Julen handler om traditioner, og ”The Julekalender” er en tradition vi har med seerne,” udtalte TV 2's daværende programchef, Palle Strøm, i et interview i 2012. Ved den anden reprise i 2001 lykkedes det ”The Julekalender” at nå toppen af tv-hitlisten, idet seriens første afsnit blev set af 1 ½ mio. danskere. Siden dalede seertallene til genudsendelserne (fra 300.000 i 2010 til 100.000 i 2013), hvorfor en ny TV 2-programledelse valgte at sætte ”The Julekalender” på pause i 2014.
• I forbindelse med TV 2-reprisen af ”The Julekalender” i 2001 udkom serien på dvd og vhs med ekstra fraklip. Ti år senere, i 2011, udsendte selskabet Cinematic Vision en ”Special 20 års Edition” med 2 dvd'er og julekalenderens sange på en medfølgende cd. Endelig udgav Imperial Entertainment i 2013 ”The Juleboks”, som samlede ”The Julekalender”, ”CWC” og ”CWC World” over ni dvd-skiver.
• Ringkøbing-Skjern Museum begyndte i 2014 at rekonstruere familien Sands jule(over)pyntede hjem fra "The Julekalender". Det blev et så stort tilløbsstykke, at museet i år, 2015, udvider udstillingen med nissernes hule.
• Julekalenderafsnittenes malmfulde fortællerrøst tilhører skuespilleren Bent Mejding.
Fænomenet ”The Julekalender” spredte sig også ud over landegrænserne.
Saks Film & TV genindspillede serien for TV 2 Norge i 1994 med den norske entertainertrio Travellin' Strawberries i de seks hovedroller. Optagelserne foregik i de originale dekorationer fra De Nattergales "The Julekalender" i Hans-Erik Saks studier, indrettet i stalden til den firlængede Søgård i Hørning uden for Aarhus. Bortset fra sproget – norsk og norwenglish – var genindspilningen en nøjagtig kopi af forlægget, helt ned til de enkelte replikker. Også musikproduktionen blev genbrugt.
Tv-publikummet i Norge kvitterede med en tilslutning på 800.000 seere. Til dato har Travellin' Strawberries' ”The Julekalender” været genudsendt seks gange: 1994, 2001, 2008, 2011, 2013 og 2014. Med dette års reprise på TV 2 Zebra (hver dag kl. 18.40) tangerer nordmændene den danske rekord på syv visninger af den samme julekalender. Som Olaf (sic) Sand siger deroppe: ”Det er berre lekkert”.
Den norske ”The Julekalender” blev sponsoreret af KiMs Chips, som i løbet af december 1994 solgte godt to millioner poser med ”Olav Sands Rifla Potetflak” til sliksultne nordmænd. 25 øre per solgt pose gik til Hans-Erik Saks og De Nattergale.
Eksportsuccesen bredte sig siden til Finland, hvor Trio Saletti gav den som nisserne Toivo, Kauko og Hante i ”The Joulukalenteri” på kanalen MTV3 i 1997. Den finske version har siden været genudsendt i 1998 og 2007. Løjerne var her sponsoreret af småkageproducenten Felix, der lancerede ”Olli- & Kertu”-småkager (Oluf og Gertrud) som julesupplement til finskbrødene.
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
Nøjagtig et år efter sin første decemberserie, "Trolderik og nisserne" fra 1990, vendte TV 2's børne-tv-maskot Trolderik tilbage i en ny julekalender, der lidt forvirrende bare hed "Trolderiks julekalender".
I "Trolderiks julekalender" har titelfiguren (Bob Goldenbaum) stadig ikke fået sine troldehorn. Derfor vil Trolderik drille nissen i håb om at fremskynde processen. De gådefulde postkort, som Trolderik skriver med en ”drillepen”, skaber problemer både for nissen og postmesteren (Arne Siemsen), der beder Bubber fra TV 2's børneprogram ”Bubbers badekar” om hjælp.
Ligesom i ”Trolderik og nisserne” dannede indslagene med Trolderik rammen om en indkøbt tegnefilmserie: 24 håndplukkede afsnit (ud af i alt 1640!) af den hollandske ”Fablernes verden”.
"Rimelig budget-børne-TV, men blegner totalt ved siden af DRs glimrende, men så sandelig også genudsendte ”Jul på Slottet”,” skrev Bo Tao Michaëlis i Politiken 06.12.1991.
Mere dramatisk var forløbet bag kulisserne på Trolderik-franchisen. I august 1991 kom det frem, at Walther Rasmussen, som i 1990 konstruerede Trolderik-dukken for Johnny Reimars selskab TV 1 Productions, følte sig snydt for sin del af succesen.
Walther Rasmussen mente at have rettigheder til figuren og dermed krav på procenter af merchandise-indtægterne. Johnny Reimar og dennes advokat mente, at Rasmussen blot var hyret til et enkeltstående honorararbejde. De tilbød Walther Rasmussen en betalt jordomrejse eller en timeshare-lejlighed på Skagen som forligstilbud på den betingelse, at Rasmussen afstod alle krav på rettigheder til Trolderik-figuren.
Efter at Walther Rasmussen hævdede sin ophavsret i en række breve til Johnny Reimars forretningsforbindelser, hvilket angiveligt medførte en nedgang i Trolderik-indtægterne, anlagde Reimar sag mod Rasmussen.
Sagen kom for Østre Landsret i juni 1994. Her hævdede Johnny Reimar at have fundet på Trolderik-figuren i 1984 efter forlæg fra de berømte Gjøl-trolde. Walther Rasmussen fastholdt, at Trolderik var baseret på en teatertrold, han selv havde skabt i 1948.
Under retssagen måtte Bob Goldenbaum afgive vidnesbyrd om, at han havde fundet på dukkens kostume og navn ("en sammentrækning af Trolde-Erik").
Muligvis var denne oplevelse medvirkende til, at Bob Goldenbaum ikke havde de bedste minder om Trolderik-årene, da Bries Blog-O-Rama interviewede ham om hans karriere i 2011.
”Det var, på en helt anden måde [end DR's julekalendere], styret af andre interesser. Der skulle skaffes penge hele tiden, og man savnede friheden til at brede sig, fordi man ikke vidste, hvor længe det kunne fortsætte. Det blev for kommercielt,” sagde Bob Goldenbaum i 2011.
• I forbindelse med "Trolderiks Julekalender" i 1991 lancerede TV 2 sin egen lågekalender som et modsvar til DR's U-landskalender. Den første lågekalender med Trolderik-motiv (afbildet ovenfor) solgte 203.000 eksemplarer allerede inden december 1991. Indtægterne skaffede 1,9 mio. kroner til Kildemose Julemærkehjem. Til sammenligning gav DR's U-landskalender samme år 4,4 mio. kroner til forældreløse børn i Uganda.
• 160.000 børn deltog i Trolderiks tegnekonkurrence. 8-årige Louise Bundgaard Thomsen vandt førstepræmien: en flyrejse, en stor bunke præmier samt et møde med Trolderik og Bubber.
Trolderiks Julekalender (TV 2 1991) Sendetidspunkt: 17.20 Produktionsselskab: TV1 Productions ApS Instruktion og manus: Mads Freund, Johnny Reimar.
Producer: Peter Hvarre.
Musik: Bob Goldenbaum.Med Bob Goldenbaum, Maria Stenz, Svend Bjerre, Bubber, Arne Siemsen. Inkl. 24 afsnit af ”Fablernes verden” (De Fabeltjeskrant, Chanowski Productions 1968-1992)
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
TV 2's allerførste børnejulekalender fik premiere 1. december 1990. ”Trolderik og nisserne” hed kalenderen, som var en billigt produceret programrække til de alleryngste seere.
Hovedpersonen, Trolderik, var en hånddukke. Figurens lidet charmerende, grænsende til det skræmmende, design skyldtes Poul Arne Kring, og teatermaleren Walther Rasmussen byggede dukken.
Trolderik er en 234 år gammel trold, der bor i et træ i Troldeskoven. Desværre har han problemer med at få de horn i panden, som en rigtig trold ifølge hans ”tiptroldemor” skal have. Trolderik er simpelthen for artig og styret af sin samvittighed, som også optræder fysisk i skikkelse af Lafayette, en orm af fransk herkomst.
Johnny Reimar og hans produktionsselskab, TV1 Productions ApS, udviklede Trolderik-konceptet i efteråret 1990, hvor TV 2's børneseere første gang stiftede bekendtskab med figuren. Efter ”Trolderik og nisserne” fik dukken hovedrollen i to efterfølgende julekalendere samt børneprogrammet ”Trolderiks kvarter”, som kørte fra 1991 til 1993.
Trolderik-dukken blev ført og indtalt af Bent ”Bob” Goldenbaum (Tintin), en børne-tv-veteran fra DR's tidlige julekalenderdage.
”[Figuren] skulle være en trold, så jeg kunne komme af med mine giftigheder,” sagde Bob Goldenbaum til B.T. i efteråret 1990.
Idéen med Trolderik var at etablere en figur, der kunne blive TV 2's svar på DR's etablerede børne-tv-succeser Bamse & Kylling og Anna & Lotte. Især satsede Johnny Reimar på, at Trolderik havde potentiale som merchandising-fænomen.
Billede venligst udlånt af Lasse Mikkelsen
Ud over de musikalske og litterære sideprodukter kunne man erhverve Trolderik som lille figur. Troldens fjæs prydede også puslespil og madkasser, ligesom han var kampagnefigur for Falcks børneklub og Københavns Tivolis børnedage.
”Man famler noget i blinde, når man arbejder med en figur som Trolderik. Derfor er det så vigtigt, at man kommunikerer med børnene. De mange tusinde breve, Trolderik modtager, beviser, at vi har ramt noget rigtigt,” udtalte Bob Goldenbaum til Berlingske Tidende 20.12.1990, da ”Trolderik og nisserne” nærmede sig sin afslutning.
Bonusinfo:
Samtidig med julekalenderen "Trolderik og nisserne" udkom grammofonpladen og kassettebåndet ”Trolderik: 18 originalsange” på Trolderiks eget pladeselskab. Udgivelsen sikrede Bob Goldenbaum en guldkassette for 25.000 solgte eksemplarer.
Siden fulgte ”Jul med Trolderik” (Trolderik 1991), der ligeledes solgte guld og fik følgeskab af en bog af samme titel fra forlaget Carlsen. Året efter udkom ”Troldetoppen” (Hot Spot 1992).
”Trolderik og nisserne” (1990)
I TV 2's kalenderudsendelser fra 1990 tæller Trolderik hver dag ned til jul og synger "Kalendersangen", som Bob Goldenbaum oprindelig skrev til DR-julekalenderen ”Hos Ingrid og Lillebror” i 1971.
Indslagene med Trolderik dannede rammen om den spanske tegnefilmserie ”Nisselægen David” (David el Gnomo, 1985-87). Denne var baseret på Rien Poortvliet og Wil Huygens klassiske, nederlandske børnebog ”Nisser i hverdag og fest” (udg. på dansk i 1977).
Den sødladne morale i ”Nisselægen David” faldt Weekendavisens skribent Leif Blædel for brystet. Den 14. december skrev han:
”Det anstødelige er at filmen indoktrinerer børnene med forløjet sentimentalitet. Det gør den blandt andet ved at fremstille dyrelivet som om man var i Paradisets have – ræven optræder som en kærlig beskytter af søde små kaniner, der ellers hører til dens yndlingsspiser – men den gør det navnlig ved indpode de utvivlsomt i overvejende grad kødspisende børne-seere dobbeltmoral.”
Leif Blædel havde heller ikke meget til overs for resten af TV 2's første kalenderprogram.
”Trolderik er lavet uhyre primitivt, hvilket ikke er nogen mangel. Det er det imidlertid at den er helt fantasiløs og elendigt skrevet, navnlig er versene jammerlige - er det virkelig væsentligt billigere at engagere en dårlig rimsmed end en ordkunstner?” skrev Leif Blædel i Weekendavisen 14.12.1990.
Politikens Bo Tao Michaëlis var lodret uenig og gik i rette med sin kollega den 20. december:
”Skovens forskellige dyr er [i ”Nisselægen David”] præsenteret som i den antikke fabel. Fjernt fra virkelighedens barske »darwinisme« lever de harmonisk sammen og har præcis de roller, de har haft siden Æsops dage. […] At fremstille naturen som et naivt og infantilt paradis har altid skabt problemer for alvorsmænd m/k med selvtaget patent på fornuften. Men en sådan holdning er håbløs firkantet. Og man kan trække på smilebåndet af en sådan ideologikritik, som åbenbart heller ikke kan værdsætte Grimms eventyr eller H. C. Andersens ditto.”
Selve Trolderik-delen af julekalenderen, mente Bo Tao Michaëlis, besad en egen naiv charme: ”... det er faktisk ikke så ringe endda.”
Trolderik og nisserne (TV1 Productions ApS, 1990)
Sendetidspunkt: 17.30
Med Bob Goldenbaum (Trolderik), Maria Stenz (Lafayette/Tiptroldeolde)
Instruktion og manus: Johnny Reimar.
Musik: Bob Goldenbaum
Indeholder: Nisselægen David (David el Gnomo, BRB/TVE 1985)
Instr.: Luis Ballester.
Danske stemmer: Esper Hagen, Michelle Bjørn-Andersen, Lars Thiesgaard, Susanne Lundberg, Torben Sekov.
TV 2's julekalendere kan i år fejre 25-års jubilæum. Fra 30. november til 24. december går Bries Blog-O-Rama bag om samtlige af de egenproducerede tv-julekalendere, som TV 2 har sendt på hovedkanalen fra 1990 til 2015.
1. oktober 1988 ophørte Danmarks Radios monopol på at sende landsdækkende fjernsyn til danskerne. Den nye landsdækkende konkurrent, TV 2, der havde hovedsæde i Odense, meldte hurtigt ind med sit eget bud på en af DR's hæderkronede traditioner: Den årlige julekalenderserie i december måned.
Fra starten fik TV 2 den kvikke idé at dele deres julekalender op i to selvstændige programmer. Én kalenderserie for børn og én for voksne. Så undgik man at skulle tilfredsstille alle målgrupper på samme tid. Hvordan dette eksperiment spændte af, kigger Bries Blog-O-Rama nærmere på i løbet af december ...
Peter Schrøder og Søs Egelind i "Jul i den gamle trædemølle" (1990) | foto: TV 2
Den allertidligste julekalender på TV 2, ”Jul i den gamle trædemølle”, blev egentlig bestilt til udsendelse i december 1989. Seriens forfatter, Carl-Erik Sørensen, nåede dog ikke deadlinen, hvorfor premieren måtte udskydes et år. Den 30. november 1990 kunne ”Jul i den gamle trædemølle” endelig gå i luften som ikke alene TV 2's første julekalender, men stationens første, store fiktionsproduktion.
Revyforfatteren Carl-Erik Sørensen skabte oprindelig det kværulerende ægtepar Flemming og Berit som sketchfigurer til underholdningsprogrammet ”Eleva2ren”, som var TV 2's fredagsflagskib lige fra kanalens start i oktober 1988.
Deres satireindslag, ”Er der mer' kaffe?”, med smittende faste vendinger som ”Jamen, Beeeerit!”, vandt stor genklang hos seerne. Det fik Hans Morten Rubin fra Nordisk Film til at spørge TV 2’s redaktør Mogens Kløvedal: Hvad ville der ske, hvis Flemming og Berit (hhv. Peter Schrøder og Søs Egelind) blev sluppet løs indenfor julekalenderformatet?
Dermed var grundstenen lagt til en ny succesgenre: Julekalender for voksne.
TV 2's eget forskræp til ”Jul i den gamle trædemølle” lovede ”overrumplende satire og dybt deprimerende crazy-komik” i aftenens bedste sendetid (kl. 20.00).
Stress og sære frustrationer fik frit løb i ”Jul i den gamle trædemølle”, hvor Kirsten Lehfeldt og Poul Glargaard udfyldte de resterende roller i handlingen. Poul Glargaard sås blandt andet som anløben spritnisse, der dryssede højtidsstemning og hyggefims ud over ægteparret Flemming og Berits dagligstue.
”Børnene!?”
”Jah! Du ved, Kim og Louise på henholdsvis syv og ni år!”
- Flemming og Berit
”Det er en serie, der tager middeldanskeren på kornet, og så kører den helt ud,” sagde Søs Egelind til Dagbladenes Bureau 21.11.1990, en uge inden premieren. Her røbede Egelind også, at paranoia var et gennemgående tema i voksenjulekalenderen:
”Flemming er så paranoid over at bo i rækkehus. Han synes han bliver overbegloet. Og at skattevæsnet, julen, børnene, ja selv supermarkedsekspedienten er efter ham. Berit og Flemming synes, det er et helvede at være til.”
Forfatteren Carl-Erik Sørensen forklarede Flemming og Berits vidt forskellige temperamenter i B.T. den 2. december 2009:
”Berit er drømmeren, som helst vil lave alting om. Også Flemming. Hun drømmer om eksotiske skirejser til Alperne og stormende forelskelser, men samtidig ønsker hun sig også et nyt køkken. Flemming derimod, er den jordnære bangebuks. Der findes stort set ikke den ting, han ikke er bange for, og konstant synes han, at naboens har det bedre. Tilsammen ville de blive ét godt menneske.”
Søs Egelind, Poul Glargaard og Kirsten Lehfeldt i "Jul i den gamle trædemølle" | foto: TV 2
Voksenjulekalenderen ”Jul i den gamle trædemølle” blev varmt modtaget af såvel seere som smagsdommere. ”Alene titlen tager jo halvdelen af keglerne,” mente Marie Tetzlaff i Weekendavisen den 7. december.
”Endelig en fornyelse,” skrev Michael Blædel i Berlingske Tidende den 3. december om julekalenderen, der var ”begyndt godt, opfindsomt, musikalsk og med sikre holdepunkter i Søs Egelind, Peter Schrøder og Kirsten Lehfeldt.”
Ovre på Politiken så Bo Tao Michaëlis også, at ”Jul i den gamle trædemølle” var ”udtryk for en ny type satire, som forhåbentlig er kommet for at blive. Mere crazy, mere let og legende, uden brod, en smule postmoderne og behageligt befriet for billige platheder.” (4. december)
Senere på måneden modererede Bo Tao Michaëlis dog sin jubel: ”... de vandede vittigheder og indfald kommer som hagl fra en bøsse efter en bedre jagtfrokost. Nogle rammer, de fleste gør mere skade end gavn,” lød det den 20. december.
”Dialogen er én lang række af morsomme replikker, overraskende ordspil og fladpandede vitser, der har det med at ramme et stykke under bæltestedet”
- Poul Erik Petersen, Berlingske Tidende 22.11.1990
TV 2 genudsendte ”Jul i den gamle trædemølle” i 1996 og 2009. Da Nordisk Film udgav serien på dvd i 2007, vurderede Kulturkapellets Kim Toft Hansen, at TV 2's første forsøg på en voksenjulekalender stadig holdt vand nitten år efter premieren:
”En temmelig morsom og vel(de)konstrueret julekalender – men tag den i små doser.”
Bonusinfo:
• ”Jul i den gamle trædemølle” var også en nyskabende tv-julekalender i kraft af, at den strakte sig over 25 afsnit. Første afsnit blev således vist allerede den 30. november. Forklaringen fra TV 2 lød, at stationen ønskede at starte på en fredag, som i forvejen var den aften, hvor Flemming og Berit medvirkede som indslag i programmet ”Eleva2ren”. Men da 1. december i 1990 faldt på en lørdag, måtte der et ekstra afsnit til.
• Carl Erik-Sørensen og de to hovedskuespillere, Peter Schrøder og Søs Egelind, havde tidligere arbejdet sammen i diverse sommerrevyer. Deres tætte bånd fornægtede sig ikke i ”Jul i den gamle trædemølle”, og værdien i at benytte allerede sammentømrede hold er siden blevet udnyttet maksimalt i TV 2’s voksenjulekalendere.
• Flemming og Berit vendte tilbage til TV 2 uden for julesæsonen med seks nyindspillede afsnit i januar 1994. Denne serie, som blot hed ”Flemming og Berit”, var instrueret af den senere dogmesøster Lone Scherfig, og endnu en gang var succesen en kendsgerning: Over 1 ½ million seere stillede ind på første afsnit af ”Flemming og Berit” på en ganske almindelig torsdag aften.
• Den svært iørefaldende kendingsmelodi (”det er jul – og hvad så?”) skyldes James Price, der også optræder som seriens fortællerstemme.
• En produktionsfejl på Nordisk Films dvd-udgivelse betød, at billedet på boksens anden skive fejlagtigt blev gengivet i formatet anamorfisk 16:9. (Serien er oprindelig indspillet i 4:3).
Jul i den gamle trædemølle (1990; genuds. 1996 og 2009) Sendetidspunkt: 20.00 (1990). Produktionsselskab: Nordisk Film Instr.: Lars Knutzon, Carit Andersen. Manus: Carl-Erik Sørensen. Musik: James Price, Flemming Christensen. Med Søs Egelind (Berit), Peter Schrøder (Flemming), Poul Glargaard og Kirsten Lehfeldt. Udgivet på dobbelt-dvd i 2007 af Nordisk Film.
… tør jeg ikke garantere, at du finder på Bries Blog-O-Rama. Til gengæld lover jeg dig:
Masser af interviews med kendte filmfolk. Udvalgte biograf- og dvd-anmeldelser. Og en række af de sjoveste, særeste eller bare mest spændende oplevelser, jeg har haft som kulturjournalist i dette årtusinde.
Så flyv med over månen i luftballon. Ræk ud efter stjernerne (hej Brad!) i mine festivalwebcasts fra Cannes og Venedig.
