Dummmmm … dumm dummmmm …
Vandfaldet.
Forbandet gode tærter.
Sære drømme om dværge og røde gardiner.
Kysseklare piger i uldne sweatere.
”Twin Peaks” havde det hele.
Den 8. april 1990 blændede ABC op for første sæson af Mark Frost og David Lynchs serie, og tv blev aldrig det samme igen.
17. november 1990 nåede fænomenet til Danmark. Jeg så med dén lørdag aften, da DR viste pilotafsnittet, og mit liv blev aldrig det samme igen.
Vi skrev side op og side ned i gymnasiebladet HIP om "vores" serie. Og mindst én gang om året afholdt vi en skummel maratonvisning, hvor vi høvlede samtlige 30 episoder igennem på VHS, mens vi heppede hinanden op i lykkeligt indforstået selvsving. Overlevelsen gennem de 25 timers spilletid var betinget af alt for meget kaffe og alt for mange donuts: en sjælden spise i start-90'ernes provinsdanmark!
Sidst, men ikke mindst, indtalte vi alenlange rapporter om begivenhedernes udvikling på vores medbragte diktafoner. Flere af kassettebåndene eksisterer endnu og gemmer på mange gådefulde udsagn, rytmiske knipselyde samt en tydeligt usund, tiltagende delirium ud på de sene etaper af hver maraton.
Med tiden åbenbarede al denne intense kultiske aktivitet ganske nådeløst, hvilken forvrøvlet omgang hundesvømning seriens anden sæson udartede sig til, efter ABC tvang Frost og Lynch til at afsløre identiteten af Laura Palmers morder i afsnit 15.
Min anmeldelse af den første Twin Peaks-dvd-boks for TJECK i 2003 bekræftede dog, at de otte afsnit i sæson ét fortsat tangerede det geniale. Og selv om jeg ikke har genset serien i de mellemliggende syv år, indtager den luksuriøse Definitive Gold Box Edition fra 2007 stadig en hædersplads i min bugnende dvd-reol.
Den 8. september 2000 fik jeg trykt den allerførste artikel i mit professionelle liv som freelancer. Den handlede sjovt nok om Twin Peaks' 10 års jubilæum (og den kan læses her). Og når jeg over de kommende dage graver Twin Peaks-godbidder frem fra arkiverne for at præsentere dem for jer, skyldes det min vedvarende reverens for den nu 20 år gamle serie, der ikke blot anviste nye veje for moderne tv-dramatik, men også farvede min kulturelle dannelse i en sådan grad, at jeg den dag i dag har røde gardiner hængende i min stue.
> 20 år med Twin Peaks: De kommende dage
Hej Brian og alle bloggens læsere
SvarSletSom fast læser af denne her fantastiske (og dejlige nørdet) blog, har jeg bemærket at endnu ingen har skrevet nogle kommentar til Brians fine artikler.
Det vil jeg så gøre nu. Især da emnet 'Twin Peaks' lige er det rene guf for mig.
Hvem har ikke en holdning til netop den serie! Hvem har ikke en historie om deres oplevelser omkring den første gang de så den... eller 8. gang.
Jeg husker tydeligt da pilot afsnittet blev vist første gang i dansk fjernsyn. Hele familien sad samlet ved tv'et, spændte på hvad det nu var for noget. Efter første afsnit var stemningen høj over hele linien og ugen efter sad vi der igen med en kande ”damn good coffee”. Men for hver afsnit hvor serien blev mere og mere mærkelig, faldte et familiemedlem fra, og til sidst sad jeg alene tilbage i sofa'en og slugte hvert et sekund, hvert et billed. Jeg var solgt! Twin Peaks var noget af det der var med til at definere mig som film/tv-serie nørd. Og sådan tror jeg der er rigtig mange der har det.