torsdag den 22. april 2010

Svindlers liste (fup og fiduser)

Med 14 dæknavne og en IQ på 169 løber Steven Jay Russell sjældent tør for ideer. Hans åleglatte fangeflugter foregår som regel fredag den 13. og er berømte for deres dristighed.

I 1993 spadserede Russell frejdigt ud ad fængslets porte i civilt kluns. I 1996 ringede ”dommer Hearn”, alias Russell, til distriktsadvokaten og forlangte sin egen kaution nedsat. Også dét lykkedes. Samme år farvede han sin fangedragt grøn, så den lignede lægernes kitler; igen vadede han ud for næsen af vagterne.

Steven Jay Russell har også med held foregivet at være aids-patient, advokat, millionær og FBI-agent!
Engelsk filmplakat til "I Love You Phillip Morris" (2009)

For sine serielle udbrydernumre afsoner Russell 144 års fængsel(!), men måske forsødes straffen en smule af, at han i den biografaktuelle komedie “I Love You, Phillip Morris” udødeliggøres af Jim Carrey. En oplagt rollebesætning, og Carrey lægger hele sit vilde hjerte i portrættet, hvad enten han spiller højt bluff eller kigger dybt i Ewan McGregors troskyldige blå øjne.

Russell er dog kun én af mange fusentaster og lurendrejere, som op igennem det 20. århundrede har udnyttet, at mennesker af natur er godtroende væsener – især når de står over for veltalende autoritetspersoner iført uniform og en flot titel. Og med det rette mål af sleben charme og stålsat pokerfjæs er der ikke grænser for, hvad man kan slippe af sted med af flabede ulovligheder.

Jeg har ved flere lejligheder underholdt læserne af Berlingske Tidende, TJECK Magazine og M! med uddrag fra fidusmagernes farverige generalieblade. Her er en række af de frækkeste fupnumre:



WILHELM VOIGT
Kaptajnen fra Köpenick

Et af det 20. århundredets første og mest navnkundige bluffnumre fandt sted den 16. oktober 1906 i den berlinske forstad Köpenick. Det er historien om Wilhelm Voigt – skomageren, der ikke blev ved sin læst. I stedet trak han i en ureglementeret militæruniform og marcherede ned til rådhuset, hvor han, under stort ståhej, arresterede borgmesteren og beslaglagde kommunens kassebeholdning. Alt sammen med hjælp fra en deling elitesoldater, han havde mødt på vejen, og som ikke et sekund betvivlede ”kaptajnens” ordrer.
Voigt blev afsløret ni dage senere, men Kejser Wilhelm følte sig øjensynligt så lamslået over skoflikkerens frækhed, at han valgte at benåde ham. Den dristige ”kaptajn”, som nu kunne føje ”folkehelt” til sin levnedsbeskrivelse, havde tidligere afsonet 27 år for rapseri og andre småkriminelle narrestreger.
Bonusinfo: Voigt udgav senere en bog, ”Hvorledes jeg blev kaptajn ved Köpenick”, hvor han spottede prøjsernes blinde autoritetstro. Hans levnedshistorie er filmatiseret i 1926, 1931, 1956 og endelig til tv i 1997.

Engelsk filmplakat til "Verden vil bedrages" (1961)

FERDINAND WALDO DEMARA JR.
Manden med de tusind navne
På dåbsattesten stod der Ferdinand Waldo Demara Junior, men hamskiftenes mester lystrede mange andre navne. Størst berømmelse vandt han under Koreakrigen i 1950’erne som dr. Joseph Cyr – kirurg i den kongelige canadiske flåde. Demara havde fotografisk hukommelse og kunne lære tykke fagbøger udenad. Derfor var det heller ikke noget problem for ham at operere en kugle ud af en såret mands brystkasse! Efter krigen opfandt Demara løbende nye personligheder, han kunne skærme sig bag, og inden sin død i 1982 lykkedes det ham også at blive præst, endda helt legalt.
Bonusinfo: Demara oplevede desuden at se Hollywood-versionen af sit lystløgnerliv, "Verden vil bedrages" (The Great Imposter, 1961) med Tony Curtis i hovedrollen. Men Demara var ikke tilfreds: Han mente, filmen fordrejede sandheden!

GERALD BARNBAUM
Skal vi lege doktor?
I 1976 stod farmaceuten Gerald Barnbaum og manglede et job. Han slog op i telefonbogen under rubrikken "Læger", og simsalabim, så hed han pludselig Gerald Barnes, nøjagtig ligesom en doktor i Californien, som ikke anede, han havde fået en dobbeltgænger. Uheldigvis stillede den nye Barnes en forkert diagnose til en diabetiker, som gik hen og døde. Barnbaum fik tre år i skyggen, og hvor ufatteligt det end lyder, åbnede han straks efter en ny praksis i Californien under samme, stjålne navn. Det har siden gentaget sig fire gange, og med sin seneste dom for fangeflugt oven i hatten må Barnbaum mugne i sin celle indtil 2019. "Han vil bare virkelig gerne være læge", udtaler en af de advokater, som har retsforfulgt ham.
Bonusinfo: Kvaksalveri er et udbredt problem i dagens USA. For eksempel nåede Dennis Roark fra Michigan at behandle over 1000 patienter og deltage i 200 amputationer og hjerteoperationer, før myndighederne opdagede, at han havde forfalsket sit lægebrev!

ARTHUR FERGUSON
Sælges: 1 stk. kongeslot, lettere brugt
Nogle mennesker er bare mere naive end andre. I 1920’erne betalte en glad amerikaner 6.000 pund for den berømte søjle i London, hvorfra søhelten Lord Nelson glor ud over Trafalgar Square. Søjlen står der selvfølgelig endnu, for bondefangeren Arthur Ferguson handlede aldrig med varer, han reelt havde råderet over. Big Ben ”solgte” han for 1000 pund, og kongeslottet Buckingham Palace gik for det dobbelte i forskud. Først da Ferguson prøvede at overtale en skeptisk australier til at købe Frihedsgudinden i New York, smækkede fængselsdøren bag ham.
Bonusinfo: Ferguson havde ikke monopol på salget af nationale monumenter i 20’erne. Bl.a. formåede en falsk greve ved navn Victor Lustig at sælge Eiffeltårnet to gange.

Engelsk filmplakat til "Catch Me If You Can" (2002)

FRANK WILLIAM ABAGNALE JR.
Fræk, frækkere, frækkest
I 1960’erne tilbagelagde Frank Abagnale Jr. over 3 millioner kilometer i luften, fordelt på 250 flyvninger. Og han betalte aldrig en øre: Han bildte Pan American Airlines ind, at han var pilot, og de gav ham til lov at rejse med som bisidder i cockpittet! Abagnale optrådte også som reservelæge og advokat uden at vide en døjt om medicin eller jura. Inden Frank Abagnale fyldte 21, havde han desuden ageret lærer, fængselsinspektør og FBI-agent samt forfalsket checks for 2,5 millioner dollar. Og ja, det var ham, der blev spillet af Leonardo DiCaprio i Steven Spielbergs ”Catch Me If You Can” (2002).
Bonusinfo: Frank Abagnale arbejder i dag som sikkerhedskonsulent for FBI!

”THIERRY HENRY” & ”WILLIAM GALLAS”
Falske fodboldstjerner fupper franskmænd
Man griber et kreditkort, går online og booker en stribe femstjernede suiter i Frankrig. Man beder hotelbarerne om at fragte sjældne årgangsvine over til en adresse i London. Så faxer man flotte, men forfalskede bankdokumenter og godkendelsespapirer til hotellerne – signeret ”Thierry Henry” og ”William Gallas”. Indtil videre (august 2007) har de uægte Arsenal-stjerner ribbet 15 franske hoteller for luksusvine til en samlet værdi af over 10 millioner kroner. Og dét uden at sætte et ben i Frankrig. Hurra for internettet!
Bonusinfo: Didier Drogba (Chelsea) og Louis Saha (Everton) har også fået misbrugt deres navne af de ukendte plattenslagere.



Bonusbedragere:

JØRGEN VASE SCHMIDT
Også vores eget lille kongerige har platugler i mosen. Mens Frank Abagnale duperede Amerika i 1960’erne, slog Danmarks største bedrager sine folder blandt den sjællandske overklasse. ”Marcel de Sade”, markis og millionærarving, inviterede borgerskabet til de mest guddommelige champagnefester i sin Gentofte-villa, hvor adelsherren præsiderede iført overdådige slængkapper af silke.
I virkeligheden var Jørgen Vase kasserer i et gødningsfirma. Og da hans arbejdsgiver opdagede et underslæb på 16.000 kroner, måtte Vase høfligt meddele, at det korrekte beløb snarere befandt sig i omegnen af 800.000 kroner. Denne indrømmelse kostede ham 4½ år i brummen, hvor han brugte tiden på at læse bøger og ordne fængslets regnskaber.

ELIAH ELLOUK
En israeler ved navn Eliah Ellouk tog til København, og her snørede han et anerkendt advokatfirma, thi han var talte godt for sin sag og havde så fine, falske papirer. Den eksotiske fremmede førte sig frem som milliardær og råvaremægler på Royal Hotel, og advokatkontoret betalte hele gildet – også da Ellouk bestilte to Ferrarier. Israeleren forsøgte at overtage to banker og halvdelen af et børsmæglerfirma, og han var netop ved at købe obligationer for en milliard, da han blev fældet. Ellouk ejede ikke en øre. Men hans advokatven havde to meget røde ører bagefter.

ALAN YOUNG
Hvis man ikke er berømt, kan man da bare lade som om. I San Francisco har den tidligere skraldemand Alan Young gjort det til en slags karriere at overtage berømte jazzmusikeres livshistorie.
Navnet skifter med jævne mellemrum, men metoden forbliver den samme. Young besnærer sine ofre med farverige anekdoter om det vilde jazzliv, og lover at donere spandevis af knitrende dollarsedler til deres galleri/fond/skole. Men ups, han har ”glemt” mappen med alle pengene, så kan de andre ikke lige lægge ud for måltiderne, limousinen, luderne og minibaren?
Næste morgen findes der ingen spor af Young. Kun en regning på størrelse med Empire State Building og en desorienteret massagepige efterladt på det seneste femstjernede luksushotel. Beviset på, at fede, grimme mænd med bumser i hele hovedet også kan bære en vellykket svindel i mål.

STEPHEN WEINBERG
En travl herre, der har optrådt som – hold nu godt fast – konsul, militærattaché, løjtnant i flåden, læge (dér var den igen), embedsmand i udenrigsministeriet, officer i flyvevåbnet, gesandt for den rumænske dronning og sidst, men ikke mindst, fængselsekspert!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar