Ultimo august udkommer Andreas Halskovs bog ”Paradoksets kunst – David Lynch og hans film” på Turbine forlaget, hvor forfatteren anlægger en akademisk vinkel på ”Twin Peaks” og andre Lynch-værker. Men i dag skal det handle om den engelsksprogede bog "Reflections: An Oral History of Twin Peaks", som udkom den 15. juli på forlaget short/Tall press. Lad det være sagt med det samme: Brad Dukes' bog er et absolut must for alle Peaks-fans.
”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” må være den hidtil grundigste og mest detaljerede krønike over ”Twin Peaks”-serien og dens tilblivelse. Gennem tre år har Brad Dukes utrætteligt opsøgt mere end 100 af de personer, der var med til at skabe serien foran og bag kameraet. Nogle af dem har endda stillet sjældne privatfotos fra optagelserne til rådighed for bogen.
Galleriet af interviewpersoner favner bredt, så både teknikere, talentagenter og tidligere network-folk kommer til orde. Alle væsentlige skuespillere pånær Lara Flynn Boyle og David Duchovny giver deres besyv med, og Brad Dukes har også været så priviligeret at få Mark Frost til at deltage i projektet. Ikke overraskende glimrer David Lynch ved sit fravær, men kender man Lynch ret, ville han næppe have sagt meget brugbart alligevel. (Ifølge et interview med Brad Dukes var Lynch tæt på at bide på krogen, men valgte altså i sidste ende at takke nej.)
> Læs interview med forfatteren Brad Dukes (Welcome to Twin Peaks.com)
De mange indsamlede udsagn er stykket sammen til en mosaik, som tegner et kronologisk billede af ”Twin Peaks” og seriens udvikling set indefra. Tidslinjen spænder fra det første møde mellem Mark Frost og David Lynch i 1985 til den drastiske implosion af seriens anden sæson i 1991. (Den efterfølgende spillefilm, ”Twin Peaks – Laura Palmers sidste dage”, som Lynch lavede uden Frost i 1992, berøres kun kursorisk.)
 |
| Bogens forfatter flankeret af Sheryl Lee (Laura Palmer) og Ray Wise (Leland Palmer) | pr-foto |
I koret af stemmer i ”Reflections” aner man nogle gennemgående refræner, som alle synger med på. Ét af dem lyder, at det var en genistreg at sætte Mark Frost og David Lynch sammen.
Den erfarne tv-forfatter Mark Frost har alle dage stået i skyggen af Lynch, når talen faldt på ”Twin Peaks” (se bare, hvordan flere danske dagblade for nylig henviste Frost til en sølle parentes i deres omtaler af blu-ray-boksen). Derfor tjener det ”Reflections” til ære, at den netop fremhæver styrken af kombinationen Lynch og Frost. I mødet mellem de to opstod en unik synergi, hvor David Lynchs skæve ideer og Mark Frosts greb om tv-mediets fortællestrukturer berigede hinanden.
”I do credit Mark Frost for keeping David's genius accessible in that pilot and bringing him to earth a bit. I think that's a dance they did so brilliantly: their collaboration of grounding and extraordinary inspired weirdness.”
- Todd Holland, episodeinstruktør på ”Twin Peaks”
”Reflections” sætter en fed streg under Mark Frosts væsentlige bidrag til ”Twin Peaks” som seriens medskaber og tovholder – det, man i dag ville kalde showrunner. Mange vil nok blive overrasket over at læse, at David Lynch var væk under størstedelen af første sæson, mens Frost var på settet hver dag for at holde opsyn med produktionen. Det var også Frost, der sikrede kontinuiteten ved at lave den sidste gennemskrivning af samtlige manuskripter.
En anden iøjnefaldende tråd i bogen er, at alle, der arbejdede på serien, omtaler første sæson som en mageløs oplevelse, de vil huske resten af deres liv. Derimod er der ikke mange af de implicerede, der mindes anden sæson med varme følelser.
Udredningen af ”Twin Peaks”' sørgelige forlis i anden sæson, hvor seerne forlod den synkende skude i hobetal, er særlig fascinerende. Stort set alle bogens bidragydere er enige om, at seriens sidste 13 afsnit ikke levede op til nogens forventninger. Især Kimmy Robertson (Lucy Moran) og Sherilyn Fenn (Audrey Horne) er nådeløse og forfriskende ærlige i deres kritik af anden sæson, der sandede til i malplaceret slapstick, et mylder af ligegyldige gæstestjerner og en grundlæggende fornemmelse af rådvildhed.
 |
| Audrey Horne (Sherilyn Fenn) i pilotafsnittet | pr-foto CBS |
”I hated the whole second season.”
- Sherilyn Fenn om ”Twin Peaks”
Problemerne, der førte til seriens tidlige død, var mangfoldige, og ”Reflections” antager nærmest form af en detektivhistorie, når den forsøger at kaste lys over de faktorer, som plagede produktionen af anden sæson. For det er sjovt nok i denne del af fortællingen, at de interviewedes erindringer om forløbet begynder at afvige markant fra hinanden. Brad Dukes har truffet det, i sammenhængen fornuftige, valg at lade de modstridende oplysninger fremstå ukommenterede, så læseren selv kan drage sine konklusioner.
Én ting hersker der ikke tvivl om. ABC's ledelse forstod eller brød sig på intet tidspunkt om den serie, som de havde bestilt. Det antydes i bogen, at publikums og mediernes begejstring over ”Twin Peaks” ikke bare kom bag på networkets konservative chefer, men decideret provokerede dem, fordi de ikke selv havde øje for seriens kvaliteter. ABC gjorde også sit til at drive fansene bort ved at rykke sendetidspunktet på må og få.
Men pilen peger også indad mod produktionsholdet selv, der i anden sæson blev indhentet af tv-mediets realiteter. Frost og Lynch havde haft masser af tid til at lægge omhu i den afkortede, første sæson, hvis otte afsnit (inklusive pilotepisoden) var færdigindspillede og klar til udsendelse, længe før ABC havde fastsat en premieredato. Da networket fornyede serien, fik forfatterholdet pludselig anderledes travlt med at få de næste 22 afsnit fra hånden. Og da ABC pressede på for at få afsløret identiteten på Laura Palmers drabsmand snarest muligt, kom seriens skabere pludselig ud at svømme på dybt vand uden korkbælte.
”That was a mistake, once you announce who killed her – that was it, man. That's all gone and then you'll just be treading water. There's nowhere to go but downhill from there.”
- Angelo Badalamenti, seriens komponist
 |
| Agent Dale B. Cooper (Kyle MacLachlan) | pr-foto/CBS |
Efter at Laura Palmer-mysteriet blev lukket ned i episode 16, voksede skuespillernes frustrationer over den kurs, som deres figurer herefter fik udstukket – eller, i nogles tilfælde, ikke fik udstukket. Hvor nødig man end vil gøre Kyle MacLachlan til syndebuk, havde han et medansvar for afsporingen af anden sæson, da han sagde nej til at lade agent Cooper indlede den affære med Audrey Horne, som forfatterne havde planlagt. (Man aner mellem linjerne, at MacLachlans daværende kæreste, Lara Flynn Boyle alias seriens Donna Hayward, kan have lagt et afgørende, jalousibetonet lod på dén vægtskål.) Hvorom alt er: MacLachlans veto mod denne centrale plottråd skabte uro i rækkerne, og både Cooper-figuren og seriens hovedhandling led kraftigt under, at forfatterne ikke magtede at køre passende alternativer i stilling i tide.
Endelig forbløffes man over, hvor lidt både David Lynch og Mark Frost reelt havde hånd i hanke med seriens sidste tredjedel. Når Lynch ikke promoverede sin spillefilm ”Vilde hjerter” (Wild at Heart), tilbragte han sin tid i Japan, hvor han forberedte en kunstudstilling. Frost var også fraværende, idet han var optaget af at forberede sin spillefilmdebut som instruktør, ”Storyville”. Dette lagde i praksis ansvaret for ”Twin Peaks” i hænderne på produceren og episodeforfatteren Harley Peyton gennem en længere periode. At Peyton som vikarierende showrunner præsterede at blive uvenner med David Lynch over visse kunstneriske valg, og at den interne kommunikation mellem Frost og Lynch også var stærkt begrænset mod slutningen, lader til at være symptomatisk for den tilstand af opløsning, som prægede seriens sidste måneder.
 |
| Ray Wise (Leland Palmer) læser "Reflections" | fra bogens Facebookside |
Selv hærdede Twin Peaks-entusiaster vil finde masser af ny viden i den medrivende og tætpakkede ”Reflections”, der må siges at være et definitivt referenceværk. For eksempel mindes jeg ikke før at have læst, at Steven Spielberg ønskede at instruere første afsnit af seriens anden sæson, men at David Lynch skød ideen ned (han ville selv). En anden, kostelig anekdote beskriver, hvordan ejeren af produktionsselskabet Spelling Entertainment omkring nytår 1990 modtog et opkald fra en af George Bush seniors venner, der forlangte at vide: ”Hvem dræbte Laura Palmer?”. Forespørgslen viste sig at stamme fra selveste Mikhail Gorbatjov. Den sovjetiske præsident var fan af ”Twin Peaks” og havde ringet til sin kollega i USA for at få stillet sin nysgerrighed!
Skal man endelig udsætte noget på Brad Dukes' pionérarbejde, kunne man hist og her have ønsket sig en strammere redigering af materialet. I visse passager mærker man en tendens til gentagelser, ligesom skuespillerne fra tid til anden forfalder til velment, omend overflødigt rygklapperi (a la ”he was wonderful to work with”). Men ellers får ”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” mine varmeste anbefalinger med på vejen. Det er en af de sjældne bøger, man ville ønske, man selv havde haft fornøjelsen af at skrive.
”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” er venligst stillet til rådighed af short/Tall press og Brad Dukes. Bogen kan købes via amazon.co.uk for cirka 200 kroner inkl. forsendelse.
> Bestil ”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” via amazon.co.uk
> Følg ”Reflections: An Oral History of Twin Peaks” på Facebook
> Læs Bries anmeldelse af det nye ekstramateriale på ”Twin Peaks: The Entire Mystery”
> Læs også Bries store Twin Peaks-tema:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar