Viser opslag med etiketten Thorkild Demuth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Thorkild Demuth. Vis alle opslag

fredag den 14. december 2012

50 år med DR's julekalendere: Torvet (1981)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: IB SPANG OLSEN OG B&U I ÅBEN KRIG!

Poul Reichhardt og hans medspillere i "Torvet" (1981) | © DR

Provinsafdelingens succes med ”Jul i Gammelby” (1979) havde en bagside, som de næste to års kalenderudsendelser fik at føle. B&U's ”Jul og grønne skove” (1980) med Poul og Nulle var måske ikke blevet udskreget til fiasko med helt så stor ildhu, hvis ikke DR året før havde serveret metertyk julehygge fra svundne tider.

Også tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen blev fanget i efterdønningerne, da han efter et års arbejde med tekst, billeder, scenografi og kostumer til ”Torvet” (1981) blev rangeret ud på et sidespor af en nervøs B&U-ledelse. Efter seerreaktionen på ”Jul og grønne skove” fremstod Ib Spang Olsens koncept for julekalenderen pludselig for fabulerende og ”kaotisk” til, at DR turde binde an med det.

”Har De tilladel-se-se?”
- Torvebetjenten (Olaf Nielsen)

Tv-veteranen Thorkild Demuth anede uråd, da han i foråret 1981 modtog et opkald fra B&U's souschef, Mogens Winkler, der bad ham om at instruere årets julekalender, ”Torvet”.
Demuth, der havde tilrettelagt ”Børnenes Julekalender” i årene 1967-1972, fornemmede mellem linjerne, at noget var kørt skævt i processen mellem B&U og Ib Spang Olsen. Alligevel sagde Thorkild Demuth tøvende ja til tilbuddet. Det kom han til at fortryde.

Kalenderkunstner: Ib Spang Olsen (1981)

Det spegede produktionsforløb af ”Torvet” blev beskrevet indgående af Berlingske Tidende og Politiken op til premieren i december 1981:

I maj 1980 havde Ib Spang Olsen fået frie hænder af B&U til at skabe næste års julekalender. Februar 1981 afleverede han sit første, fulde manuskript til ”Torvet”. Det indeholdt ”en bred front af små og store hændelser, lange handlingsdrag, musikalske indslag og forbindelser til myte, til historie og vor og andres kultur.” 1. april 1981 forelå Ib Spang Olsens endelige manus.

Kort efter indkaldte B&U forfatteren til et møde i TV-Byen, hvor han fik at vide, at hans manuskript var ”uspilleligt” og svært at forstå. Desuden ønskede B&U at skifte den tvetydige hovedrolleindehaver, Claus Strandberg, ud med den langt mere hyggelige og folkekære Poul Reichhardt.

Claus Strandberg gjorde indsigelse og fik 40.000 kroner i erstatning. Imens tog filmkonsulenten Jørgen Melgaard orlov fra sit job på Det Danske Filminstitut, så han kunne foretage B&U's ønskede ”tv-bearbejdning” af Ib Spang Olsens materiale. Jørgen Melgaards arbejde udmøntede sig i flere nyskrevne kapitler, hvis ”forgrovede” indhold fik Spang Olsen til at frasige sig ethvert ansvar for projektet.

Musikken fra "Torvet" på lp (1981)

Samtidig var der problemer med musikken til ”Torvet”. Komponisten Svend Brian Nielsen havde skrevet to sange samt et hovedtema for klaver og guitar. Men julekalenderens instruktør, Thorkild Demuth, søgte en mere gårdmusikantagtig stil. Under protester fra Svend Brian Nielsen endte de spillemænd fra Roskilde, som Demuth havde hyret til ”Torvet”, med at skrive al musikken selv.

Fra den 1. juni blev Ib Spang Olsen forment adgang til tv-studierne. Han modtog heller ikke længere invitationer til produktionsmøderne. Efter flere forgæves klager til diverse chefer krævede Ib Spang Olsen i august 1981 sit navn fjernet fra "Torvet", så han ikke længere stod som ophavsmand til værket.

”En julekalender skal ikke være kunst, den skal være færdig”, lød Ib Spang Olsens bitre konklusion i Politiken. B&U-chefen Mogens Vemmer fastholdt for sin part, at DR blot havde gjort sin pligt over for seerne, at ”Torvet” stadig rummede masser af Ib Spang Olsens kunnen, og at man i øvrigt havde behandlet ophavsmanden ”nydeligt” gennem hele processen.

Fanden danser på torvet den 11. december | © framegrab/DR

”Det var mit livs værste oplevelse,” siger Thorkild Demuth i dag til Bries Blog-O-Rama om den tumultariske tilblivelse af ”Torvet”. Op til premieren kunne instruktøren løbende læse i aviserne, hvordan han og DR var i gang med at ødelægge Ib Spang Olsens manuskript.

”Børnenes Julekalender” 1981 blev den sidste af slagsen, som Thorkild Demuth var involveret i. De omstændigheder, som serien blev produceret under, gav ham så meget afsmag for tv-branchen, at han aldrig siden lavede fjernsyn igen.

”Tidsmæssigt har man sat sig mellem to stole – det ene øjeblik taler en barber om at få en 13’er, helt moderne, og i næste øjeblik tuller torvet og dets mennesker rundt i nostalgisk gammeldagshed fra svundne tider. Men der er gode børn, en god nisse, fine skuespillere – og et optrækkende plot, som nok efterhånden skal give den nødvendige spænding, hvis da ikke vi er blevet kvalt i spillemandsmusik forinden."
- Franz Berliner, Politiken 06.12.1981

Eksempel på Ib Spang Olsens "levende" tegninger på papir over lysbord. Disse daglige sekvenser var med i den endelige version af "Torvet". | © framegrab/DR

Ib Spang Olsen lagde ikke skjul på, hvad han mente om B&U's version af hans julekalender.
”Overfladisk, meningsløs og fordrejet i holdningen,” skrev han i Politiken om det færdige resultat og tilføjede: ”Det er næsten som om Jul i Gammelby er fremme og spøge”.

Og noget tydede på, at Ib Spang Olsens spekulation ikke ramte langt ved siden af sandheden. DR’s presseafdeling gjorde sig i hvert fald store anstrengelser for at lægge afstand til Poul og Nulle-fadæsen ved at understrege ”Torvet”s tilbagevenden til den ”gode, gamle jul”, som det fremgår af denne pressemeddelelse:


Tv-seerne virkede pænt tilfredse med resultatet af Børnenes Julekalender 1981, mens dagbladenes anmeldere solidariserede med Ib Spang Olsen. ”En tynd kop te”, skrev Jesper Langballe i Jyllands-Posten om ”Torvet”, mens hans kollega Flemming Chr. Nielsen i samme avis tordnede:

”Dette misk-mask af brave juletræsmænd og klynkende barberer, brovtende storkapitalister og fjogede politifolk er […] så talentløs og rodet, at medlidenheden samler sig om de stakkels skuespillere, der må krumme tæer i træskoene.”


Ib Spang Olsens oprindelige version endte med at udkomme i bogform i 1982. Bogen ”Torvet – et julekalendermanuskript” rummer 25 kapitler til højtlæsning i december måned, og teksten er i store træk identisk med de 198 maskinskrevne ark, som Ib Spang Olsen afleverede til B&U den 1. april 1981.

Bogen indeholder desuden Svend Brian Nielsens kasserede sange til ”Torvet”, en række sort-hvide tegninger i Ib Spang Olsens velkendte blyantsstreg samt et noget bittert forord, hvor forfatteren mellem linjerne får sagt ”tak for sidst” til DR og B&U.

”Torvet” blev genudsendt på DR i 1987 og udgivet på dvd i 2007. Seriens to børneskuespillere, Stephan Læssøe Stephensen og Maria Holkenfeldt Behrendt, er i dag hhv. it-direktør i firmaet Mingoville (Stephen) og journalist, forfatter og kommunikationskonsulent for Danmarks Evalueringsinstitut (Maria).

Stephan Stephensen og Maria Holkenfeldt Behrendt i dag | © pr-fotos

Bonusinfo: ”På toppen af vort tag”, som Birgit Brüel synger om bagerjomfruen og skorstensfejeren den 24. december, er oprindelig skrevet af Bent ”Bob” Goldenbaum til 1967-kalenderen, ”Kender du Decembervej?”. Denne var ligesom ”Torvet” instrueret af Thorkild Demuth.



Farvel til Poul Reichhardt

Rollen som juletræssælgeren Karl Emil Andersen i ”Torvet” blev en af Poul Reichhardts sidste. Den højt elskede filmstjerne havde egentlig ikke tænkt sig at sige ja til opgaven. Men udsigten til at spille sammen med børn fik ham til at ændre mening:
”Det havde Poul altid ønsket sig, og han var især helt betaget af Maria Holkenfeldt Behrendt, der spillede Stine,” fortæller Thorkild Demuth.

SE 1. AFSNIT AF "TORVET" (1981) på dr.dk

Poul Reichhardt var 68 år, da han indspillede ”Torvet” i sommeren 1981. Men han udviste en voldsom energi, siger Thorkild Demuth til Bries Blog-O-Rama.
”Poul mødte hos os i studiet kl. 9 om morgenen. Her optog han indtil kl. 16, hvorefter han tog på teatret for at spille. Om natten kørte han til Nordisk Film i Valby for at spille murermester Jessen i ”Matador”. Det skema varede i hvert fald fjorten dage. Jeg sagde til Poul, at han burde tage den med ro. ”Nårh, nu har jeg sagt ja til det hele, så jeg skal jo lave det,” svarede han.”

Efter optagelserne var færdige, mødte Poul Reichhardt ind i dubbingstudiet for at indtale historierne til Ib Spang Olsens tegninger. To-tre dage efter fik Reichhardt den hjerneblødning, som lammede ham og satte en stopper for karrieren [31. oktober 1981, red.].
”Det skete samme dag, som vi skulle begynde at redigere ”Torvet”,” husker Thorkild Demuth.
”Da vi satte båndet på i klipperummet, og Poul tonede frem på skærmen, måtte vi slukke maskinen og gå hjem igen. Vi kunne ikke mere den dag.”

Poul Reichhardt døde 31. oktober 1985 - nøjagtig fire år efter sin hjerneblødning.

> Se alle 24 afsnit af "Torvet" (1981) på dr.dk/bonanza

TORVET (1981 + 1987)
Sendt på DR TV kl. 19.00 (1981).
Instruktion: Thorkild Demuth.
Ideer og oplæg: Ib Spang Olsen.
Tv-manuskript: Jørgen Melgaard.
 Musik: Al Damlund; sangtekster: Jørn Birkeholm m.fl.
 Medvirkende: Poul Reichhardt, Birgit Zinn, Maria Holkenfeldt-Behrendt, Stephan Læssøe Stephansen, Olaf Nielsen, Alf Lassen, Jens Østerholm, Finn Rye Petersen, Birgit Brüel, Helle Ryslinge, Tom McEwan, Maria Stenz, Anne Marie Helger, Egon Stoldt, Roskilde Rejseorkester m.fl.
Årets overskud går til bygning af fortorvsskoler i Calcutta.




Fra DR's pressemeddelelse om ”Torvet”:
”I de 24 kalender-udsendelser er der både nisser, trolddom og mystik. På torvet kæmper beboerne for at bevare deres lilleverden – de mange små butikker, de idylliske huse, de toppede brosten, Ellas pølsevogn og juletræmanden Karl Emils ”skov”. Denne verden trues af en grum entreprenør, der vil bortsanere det hele. Han vil have anlagt en parkeringsplads, og ejendommene skal moderniseres og sælges som ejerlejligheder med den følge, at det lille hyggelige samfund vil ophøre med at eksistere. Men heldigvis forstyrres hans planer af julens magi, Karl Emils særlige evner og Ellas slagkraft.”

torsdag den 6. december 2012

50 år med DR's julekalender: Dem med Jens Okking (1969-70)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: JULEKALENDEREN DER BLEV SLETTET


1969: De to i ledvogterhuset

”De to i ledvogterhuset” fra 1969 var den første af DR's tv-julekalendere, der havde skuespillere i de primære roller. Jens Okking og Anne Marie Helger udgjorde det menneskelige islæt, og parret omgav sig endda med levende dyr i stedet for julekalendernes sædvanlige menageri af dukker.

Ledvogterparrets husholdning omfattede en høne, et marsvin, en hundehvalp ved navn Jacobowski og ikke mindst en gedebuk, som stadig står lyslevende i produceren Thorkild Demuths erindring 43 år efter: ”Den lugtede afsindigt stramt!”

”Go’da, go’da, tag hatten af”
- ledvogterparrets papegøje

Endelig havde Jens og Rie en talende papegøje, hvis daglige hilsen, ”Goddag, goddag, tag hatten af”, blev julemånedens faste replik i 1969.
Thorkild Demuth fortæller om den kalkulerede brug af catchphrases i 1960'ernes kalenderserier:

”I hver julekalender skulle der være nogle gentagelser, som børn kunne huske. ”Kender du Decembervej?” havde dukken Bamselaise, som hver dag messede: ”Op med døøøren – i med døøøren”, når toget kørte igennem barneværelset. Og [i 1970] faldt mølleren ned ad slisken fra mølleloftet i hver udsendelse.”

Jens & Rie besøger Ingrid & Lillebrors julekalender i 1971
(framegrab © DR)

Hver dag i december skiftedes ledvogterparret Jens og Rie til at fortælle en historie, der havde tilknytning til radioens julekalender, som blev sendt om morgenen. Historierne var skrevet til lejligheden af forfatteren Henning Ipsen, og de handlede bl.a. om ”tykke Henning, der redder et barn fra druknedøden ved at lade ham ride på sin tykke slikmave”.

Det nærmeste, tv's julekalender anno 1969 kom på et plot, var ledvogterens forsøg på at reparere sin gamle bil inden juleaften, så han og fruen kunne besøge deres børn og børnebørn inde i byen. Ellers gik det meste af sendetiden tilsyneladende med at putte brunkager i dåser og hælde kaffe op fra en overdimensioneret kaffekande.

Jeg skriver ”tilsyneladende”, fordi ”De to i ledvogterhuset” – af alle DR's tv-julekalendere – er den eneste, som helt og holdent er gået tabt for eftertiden. Ikke ét minut af serien eksisterer i båndarkiverne. Men skal man tro dagbladenes dækning af ”De to i ledvogterhuset”, hørte julekalenderen i 1969 heller ikke til de mere bevaringsværdige.

Anne Marie Helger og Jens Okking som "De to i ledvogterhuset" (1969) | © DR

Ligesom året før efterlyste anmelderne bedre honorering af mediets visuelle krav. ”Skal vi til evig tid bare høre dem fortælle, kunne det lige så godt være radio”, skrev Politiken. Samme avis konstaterede, at ”børnenes jubel over ’Børnenes Julekalender 1969’ forekommer behersket”. En rundspørge foretaget af Jyllands-Posten bekræftede, at serien i børnenes øjne såmænd var meget sød og pudsig, men ikke spændende nok i det lange løb.

”Der er for lidt handling, for lidt bevægelse og for lidt appel i julekalenderen, og de mindre børn mister opmærksomheden, når Jens og Rie begynder at fortælle.”
– ”Louise” i Jyllands-Posten 15. december 1969

Den eneste dukke, der besøgte ledvogterhuset, stammede egentlig fra et andet af Thorkild Demuths B&U-programmer, ”Kikkassen”. Bob Goldenbaums Lillebror-dukke var på dette tidspunkt så populær, at han her fik lov at gæsteoptræde i julekalenderen med sin menneskeveninde Ingrid Skovgaard, efter at Lillebror "havde set ledvogteren og konen i fjernsynet".

Jens og Rie gjorde gengæld i 1971, da de besøgte Ingrid og Lillebror i deres kalenderserie med tilhørende julestue. Dén julekalender kan du læse mere om i morgen, den 7. december.

DE TO I LEDVOGTERHUSET (1969)
Sendt på DR TV 18.40-19.00.
Manuskript: Henning Ipsen, Thorkild Demuth.
Årets overskud går til til uddannelse af piger og drenge i Botswana.


Kalenderkunstner: Ib Spang Olsen (1969)



1970: Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet

Året efter ”De to i ledvogterhuset” vendte Jens Okking tilbage med tv-historiens længste julekalendertitel: ”Hvad en møller kan komme ud for, når der er nisser på loftet" (1970).

DR's kalender fra 1970 var ikke uden en vis stemning, poesi og musikalitet, men hvis nogen husker den i dag, må det nok være for de mærkværdige væsener, som omgav Jens Okkings let enfoldige møller.

"Hvad en møller kan komme ud for ..." (1970) | © DR

I "Hvad en møller kan komme ud for ..." optrådte både et spejlægsuhyre, det groteske fjederdyr Nebersavehen og ikke mindst den svævende fodbold, der lød navnet Abersagogen. Ligesom nisserne på loftet blev de spillet af marionetdukker i tydelige, sorte snore.

Abersagogen havde endda sin egen temasang, komponeret af Finn Savery:

”Abersagog-godda'
en fodbold er min krop
og hovedet ligner mest en prop med to øskner i, hop-hop
mit navn var Abersagog!”

Produceren Thorkild Demuth, der skrev kalenderen sammen med Lulu Gauguin, forklarer, at de løjerlige navne stammede fra medforfatterens barndom: ”Lulu opkaldte væsenerne efter det legetøj, hun havde haft som lille.”

SE 1. AFSNIT AF "HVAD EN MØLLER KOMMER UD FOR" (1970) på dr.dk

På møllerens loft boede en nissefamilie, der nød at gøre livet svært for mølleren. De fem drillenisser bar de eksotiske navne Pjatsbannermand, Bjancanera, Sild, Eldograno og Fjodor. Desuden medvirkede en mus ved navn Konradsen, som til forveksling lignede Magnus Tagmus i et jakkesæt.

”Fjodor var en lærd lille nisse, lidt professoragtig og litterært interesseret,” fortæller Thorkild Demuth, som hver dag i december gav Fjodor et nyt bind af Dostojevskijs samlede værker at læse.

”Bøgerne lå oppe på loftet, og der var 24 bind, så det passede perfekt. Det var en måde at tælle ned til juleaften på – ligesom de 24 togvogne i Decembervej.”

Thorkild Demuth forklarer videre: ”At have Dostojevskij med i en julekalender, det kunne de voksne more sig over. Bob Goldenbaum sagde altid, at vores udsendelser skulle have noget, som fik de voksne til at tænde fjernsynet, så børnene også fik lov at se med.”

> Se afsnit 23 af "Hvad en møller kan komme ud for" på dr.dk

Kalenderkunstner: Hans-Henrik Ley (1970)

I Politiken skrev signaturen ”F.B.” den 2. december 1970 om ”Hvad en møller kan komme ud for, når han har nisser på loftet”:
”Man tager: et godt forfatterteam … gode skuespillere og stemmer, dukker og dukkeførere, et spændende miljø (en gammel mølle), musik af Finn Savery, scenografi af Gyda Rasmussen. Man giver den alt, hvad teknikken kan trække, og så tilsætter man en del fantasi og mange dele godt humør, plus en god vilje til at vende tingene om (nissefar: ”Når jeg kommer hjem efter en lang, travl dag, vil jeg gerne have larm omkring mig”).”

HVAD EN MØLLER KAN KOMME UD FOR, NÅR DER ER NISSER PÅ LOFTET (1970)
Sendt på DR TV 18.45-19.00.
Forfattere: Thorkild Demuth, Lulu Gauguin, Jens Okking.
Dukkespillere: Finn Bentzen, Bitten Kønig, Carl Press, Hanne Willumsen.
Stemmer: Birgit Brüel, Peter Kitter, Jens Okking, Annelise Steen.
Årets overskud går til hjælp til de spedalske i Indien.

onsdag den 5. december 2012

50 år med DR's julekalender: Magnus Tagmus (1967-68)

1. december 2012 er det 50 år siden, at DR viste sin første tv-julekalender. Hver dag indtil den 24. december fejrer Bries Blog-O-Rama ”Børnenes Julekalender” ved at se tilbage på et halvt århundredes dansk tv-historie med stangdukker, drillenisser, tagmus og provoer i jordhuler.

I DAG: THORKILD DEMUTH OG BOB GOLDENBAUM FORTÆLLER OM MAGNUS TAGMUS!

Magnus Tagmus i "togrenden" | © Valdemar Vedel/DR

1967: Kender du Decembervej?

Før Thorkild Demuth begyndte at producere børne-tv i 1966, arbejdede han som regissør for DR's afdeling for børne-, ungdoms- og skole-tv. Her mødte han kollegaen Bent ”Bob” Goldenbaum. Sammen kom de to til at skabe DR's første julekalendersucces: Magnus Tagmus.

Thorkild Demuth er i dag 85 og stadig aktiv som foredragsholder, forfatter og kunstner. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, hvordan han endte med at blive producer af Børnenes Julekalender i 1967:
”Bob havde ideen til en julekalender, og han spurgte, om jeg kunne hjælpe ham med at udvikle rammehistorien til ”Kender du Decembervej?”. Til vores store overraskelse blev vores oplæg godkendt af B&U!”

SE ALLE AFSNIT AF "KENDER DU DECEMBERVEJ?" (1967) PÅ DR GENSYN

Manuskriptet til "Kender du Decembervej?" skrev Bob Goldenbaum og Thorkild Demuth over sommeren 1967 i Albertslund:
”Jeg sad ved skrivemaskinen, mens Bob dikterede. Melodierne fløjtede Bob ind på en kassettebåndoptager, for han kunne ikke noder. Men han havde et øre for gode signalmelodier. Når børnene hørte Bobs sange, vidste de, at ”nu kommer julekalenderen”,” siger Thorkild Demuth til Bries Blog-O-Rama.

Bob Goldenbaum gjorde også meget ud af at lege med sproget, fortæller Thorkild Demuth:
”Han kunne godt lide at lave om på ordene, sådan at de blev lidt finurlige, og så børn kunne misforstå det, de hører.”
Selv siger Bob Goldenbaum til Bries Blog-O-Rama, at han dengang kaldte "Kender du Decembervej?" for tv's første "mus-ikal".

Thorkild Demuth, Morten og Bob Goldenbaum med dukkerne på børneværelset | © DR

”Kender du Decembervej?” foregår på et drengeværelse, hvor legetøjet bliver ”levende”, når ejermanden Morten ikke er til stede. En magtkamp opstår, da et par nye dukker gør deres indtog og truer anføreren Bamselaises position.
Om historiens lighed med Pixars langt senere ”Toy Story” (1995) bemærker Bob Goldenbaum i dag: ”Sådan kan man være heldig at få en idé så meget tidligere end andre.”

Børnenes Julekalender 1967 sneg også en diskret ulandsdimension ind i sin historie: En af de nytilkomne dukker på Mortens værelse var en negerpige fra Afrika.
”Den afrikanske pige, der flyttede ind, hed U-la,” siger Bob Goldenbaum. ”Vitsen var lidt for tydelig, men god nok til at vi grinte af den. Vi tog fat i lidt af tidens problemer med indvandrere, men vi så det fra den positive side. At de sammen kunne komme over julen.”

Optagelser til en senere Magnus Tagmus-farvefilm |  © Valdemar Vedel/DR  

Det var imidlertid en af bifigurerne, der viste sig at have størst gennemslagskraft. Magnus Tagmus dukkede først op i ”togrenden” den 4. december, men den syngende gnaver med den maniske latter blev hurtigt seernes favorit.
”Det er sjovt, at en bifigur er alt, hvad man husker i dag,” siger Bob Goldenbaum om tagmusen, der fik sin pibestemme fra skuespillerinden Inge Ketti.

”Kender du Decembervej?” gjorde Magnus Tagmus til en langtidsholdbar tv-personlighed. Den populære gnaver vendte tilbage i julekalenderne fra 1968 – ”Besøg på Decembervej”, som du kan læse om længere nede på siden – og 1971.
I december 1979 indspillede Magnus Tagmus nye farveindslag til det populære børneprogram ”Legestue”. Disse ni episoder genudsendte DR i 1985, og endnu i dag oplever Thorkild Demuth, at folk spørger ind til Magnus og Ingrid og Lillebror, når han er ude og holde foredrag rundt omkring i Danmark.

Det var netop Ingrid og Lillebror fra Demuths børneserie ”Kikkassen”, der bød seerne velkommen inden hvert afsnit af ”Kender du Decembervej?”. Lillebror åbnede dagens låge i papirkalenderen, mens Ingrid eller indkaldte museumsfolk forklarede historien bag den tegning, som viste sig bag lågen. 3. december tager Lillebror sågar på hjemmebesøg hos kunstneren Kamma Svensson, der havde tegnet papirkalenderen.

Kalenderkunstner: Kamma Svensson (1967)

Fire år senere, i 1971, avancerede Ingrid og Lillebror til værter i deres egen julekalenderserie, ”Hos Ingrid og Lillebror” – igen produceret af Thorkild Demuth. Den kan du læse mere om her på Bries Blog-O-Rama den 7. december.

Optagelserne til ”Kender du Decembervej?” fandt sted oppe under loftet i en gammel loge i Griffenfeldsgade, hvor DR havde prøvelokaler. Her producerede Thorkild Demuth seriens 24 afsnit på et skrabet budget med ét kamera og to skuespillere.

På grund af de trange forhold – studierummet målte 6 x 4 meter – måtte scenografen Bent Kielberg nøjes med at bygge den øverste etage af kulissen, hvis karré var kalkeret efter udsigten fra Griffenfeldsgade på Nørrebro. Resten af huset og gaden malede Kielberg i perspektiv på studiegulvet.

I tagrenden – eller ”togrenden” – kørte et lille kalendertog, der fik påsat en ny vogn for hver dag i december.
”Vi havde kun plads til fem togvogne ad gangen. Resten blev sat på, efterhånden som de skulle ind i billedet, og løftet af igen i den anden ende. Det var så primitivt!” husker Thorkild Demuth.

Erik Sørensen med sin røgmaskine i 1967 (framegrab, DR2 Temalørdag 2001)

For at få en røgsøjle til at stige op fra lokomotivet måtte DR's dukkemager Erik Sørensen konstruere en røgmaskine specielt til lejligheden. Røgen skabte han ved at proppe tændte cerutter ned gennem et rør, der sad på en lille kasse. Kassen indeholdt en blæser, og oven på sad håndtaget til et stempel, som Erik Sørensen aktiverede ved håndkraft. På denne måde blev osen pumpet videre via tynde benzinslanger, der løb gennem hele togrenden og op i lokomotivets skorsten.

”Der var en forfærdelig stank af cerutter [i det lille lokale]. Der var nogle af os, som lige var ved at holde op med at ryge,” fortalte Thorkild Demuth, da han i 2001 besøgte DR2's temalørdag om tv-julekalendere.

SE THORKILD DEMUTH I DR2 TEMALØRDAG (22.12.2001) på dr.dk

Selv om ”Kender du Decembervej?” var en publikumssucces, mødte den også modstand. I Politiken hed det sig, at julekalenderen var uforståelig for de små børn og for barnlig til de store børn. ”Man har forsøgt at lave noget, der både taler til 6-årige og 14-årige”, skrev forfatteren og forstanderen for Frøbelseminariet, Jens Sigsgaard.
”Det er en umulig eller i hvert fald vanskelig opgave, som tilrettelæggerne ikke har gjort lettere for sig selv ved at forsøge at kombinere et så vanskeligt stof som etnografi med småbarnlige dukkehistorier.”

Jens Sigsgaard konkluderede, at dansk tv måtte ofre flere penge på sagen næste år: ”Godt TV for børn koster lige så meget som godt TV for voksne.”
Hertil replicerede tv-direktør Laurits Bindsløv: ”En udsendelse må koste nøjagtig så meget, som det koster at lave den godt. Det vil sige meget i nogle tilfælde. Og ikke ret meget i andre.”

Thorkild Demuth husker, at ”Kender du Decembervej?” også blev skældt ud for at være venstreorienteret:
”Bob og jeg fandt på, at der boede én i husets stueetage, som hed Aksel-Larsen. Men han var jo ikke politiker; han var mekaniker, der lavede aksler til togvogne. Inde på børneværelsets væg hang desuden et billede, som vi opkaldte efter radioprogrammet ”Spørg Århus”, som var populært dengang. Så kunne legetøjet spørge billedet til råds, når de var i tvivl om noget. Vi havde ikke tænkt nærmere over, at vi havde valgt et billede af Karl Marx, men når folk brokkede sig, kunne vi svare, ”han ligner bare Marx, men han hedder altså Max von Rosenørn”.”

Bonusinfo: Alle 24 afsnit af "Kender du Decembervej?" blev udgivet på VHS i 2002 som ekstramateriale til "Jul i Gammelby".

KENDER DU DECEMBERVEJ? (1967)
(DR-TV 18.45-19.00)
Instruktion: Thorkild Demuth
Historie: Bent Goldenbaum.
Stemmer: Inge Ketti, Jørn Rose.
Dukkespillere: Vibeke Kühl, Hanne Willumsen, Finn Bentsen og Suste.
Årets overskud går til bekæmpelse af spedalskhed blandt børn i Sydindien.




Kalenderkunstner: Henry Heerup (1968)

1968: Besøg på Decembervej

Som nævnt fik ”Kender du Decembervej?” en fortsættelse året efter. Succesen lod sig dog ikke umiddelbart gentage i ”Besøg på Decembervej”, siger Thorkild Demuth:
”Jeg forlangte at få flere penge og mere studieplads til kalenderen i 1968. Jeg fik så fire skuespillere, men der var ikke råd til at lave ordentlig dramatik, så ”Besøg på Decembervej” endte med at være højtlæsning af historier.”

I Børnenes Julekalender fra 1968 kører Magnus Tagmus' tog stadig rundt i tagrenden, hvor det hver aften stopper op ud for et af fire nybyggede huse på Decembervej. I husene bor hhv. bagerjomfruen Birgit Zinn, legetøjsekspeditricen Vigga Bro, kunstneren Preben Neergaard og ”Lagerlarsen”, Jesper Langberg. De fire beboere skiftes hver aften til at læse en historie, som er hentet i dansk eller udenlandsk litteratur, og som ikke nødvendigvis har tilknytning til julen.

Vigga Bro i "Besøg på Decembervej" (1968) | © DR

Ud over Magnus Tagmus medvirkede også nisserne Snip og Snap tilbage i ”Besøg i Decembervej”. ”Allerede når børnene hører aftenens kendingsmelodi vil de vide, hvem der skal fortælle dem en historie, for de fire fortællere synger hver sit vers,” forklarede avisernes programomtaler.

Preben Neergaards vers:
I kammeret med vægge skrå
Der bor en kunstner, kom se på
Vi syn’s han er en lystig fyr
Hvis han fortæller eventyr.
Jesper Langbergs vers:
På lageret vi har en ven
Dér kører toget gerne hen
Han er en børneven så stor
Kom med og se på hans kontor.
Vigga Bros vers:
Hvad er derhenne? – Prøv og kik
En dame i en skøn butik
Med bamser, ja og dukker i
Hun har et job, som jeg kan li’.
Birgit Zinns vers:
Hvem kender ej et bageri
Med ovn og julekager i?
Her dufter skønt af brød og dej
Så vi er på den rette vej.

Desværre er kun introsekvensen fra ”Besøg på Decembervej” bevaret i DR's arkiver. Det var dengang kutyme i DR at genbruge de kostbare to tommers Ampex-videobånd, som udsendelserne var lagret på. Overgangen fra sort-hvid-transmission til farve i 1967-70 kan også have haft indflydelse på beslutningen om at slette mange af de gamle bånd, ligesom datidens DR næppe så megen kulturhistorisk værdi i at gemme materiale, man allerede havde udsendt.

BESØG PÅ DECEMBERVEJ (1968)
Tilrettelæggelse: Thorkild Demuth.
Musik: Bent (Bob) Goldenbaum.
Musik fremført af: Harmoniorkestret Kærne (= Østjysk Musikforsyning).
 Årets overskud går til udvidelse af en social institution i Kenya.