I DAG: THORKILD DEMUTH OG BOB GOLDENBAUM FORTÆLLER OM MAGNUS TAGMUS!
 |
| Magnus Tagmus i "togrenden" | © Valdemar Vedel/DR |
1967: Kender du Decembervej?
Før Thorkild Demuth begyndte at producere børne-tv i 1966, arbejdede han som regissør for DR's afdeling for børne-, ungdoms- og skole-tv. Her mødte han kollegaen Bent ”Bob” Goldenbaum. Sammen kom de to til at skabe DR's første julekalendersucces: Magnus Tagmus.
Thorkild Demuth er i dag 85 og stadig aktiv som foredragsholder, forfatter og kunstner. Han fortæller til Bries Blog-O-Rama, hvordan han endte med at blive producer af Børnenes Julekalender i 1967:
”Bob havde ideen til en julekalender, og han spurgte, om jeg kunne hjælpe ham med at udvikle rammehistorien til ”Kender du Decembervej?”. Til vores store overraskelse blev vores oplæg godkendt af B&U!”
 |
| SE ALLE AFSNIT AF "KENDER DU DECEMBERVEJ?" (1967) PÅ DR.DK |
Manuskriptet til "Kender du Decembervej?" skrev Bob Goldenbaum og Thorkild Demuth over sommeren 1967 i Albertslund:
”Jeg sad ved skrivemaskinen, mens Bob dikterede. Melodierne fløjtede Bob ind på en kassettebåndoptager, for han kunne ikke noder. Men han havde et øre for gode signalmelodier. Når børnene hørte Bobs sange, vidste de, at ”nu kommer julekalenderen”,” siger Thorkild Demuth til Bries Blog-O-Rama.
Bob Goldenbaum gjorde også meget ud af at lege med sproget, fortæller Thorkild Demuth:
”Han kunne godt lide at lave om på ordene, sådan at de blev lidt finurlige, og så børn kunne misforstå det, de hører.”
Selv siger Bob Goldenbaum til Bries Blog-O-Rama, at han dengang kaldte "Kender du Decembervej?" for tv's første "mus-ikal".
 |
| Thorkild Demuth, Morten og Bob Goldenbaum med dukkerne på børneværelset | © DR |
”Kender du Decembervej?” foregår på et drengeværelse, hvor legetøjet bliver ”levende”, når ejermanden Morten ikke er til stede. En magtkamp opstår, da et par nye dukker gør deres indtog og truer anføreren Bamselaises position.
Om historiens lighed med Pixars langt senere ”Toy Story” (1995) bemærker Bob Goldenbaum i dag: ”Sådan kan man være heldig at få en idé så meget tidligere end andre.”
Børnenes Julekalender 1967 sneg også en diskret ulandsdimension ind i sin historie: En af de nytilkomne dukker på Mortens værelse var en negerpige fra Afrika.
”Den afrikanske pige, der flyttede ind, hed U-la,” siger Bob Goldenbaum. ”Vitsen var lidt for tydelig, men god nok til at vi grinte af den. Vi tog fat i lidt af tidens problemer med indvandrere, men vi så det fra den positive side. At de sammen kunne komme over julen.”
 |
| Optagelser til en senere Magnus Tagmus-farvefilm | © Valdemar Vedel/DR |
Det var imidlertid en af bifigurerne, der viste sig at have størst gennemslagskraft. Magnus Tagmus dukkede først op i ”togrenden” den 4. december, men den syngende gnaver med den maniske latter blev hurtigt seernes favorit.
”Det er sjovt, at en bifigur er alt, hvad man husker i dag,” siger Bob Goldenbaum om tagmusen, der fik sin pibestemme fra skuespillerinden Inge Ketti.
”Kender du Decembervej?” gjorde Magnus Tagmus til en langtidsholdbar tv-personlighed. Den populære gnaver vendte tilbage i julekalenderne fra 1968 – ”Besøg på Decembervej”, som du kan læse om længere nede på siden – og 1971.
I december 1979 indspillede Magnus Tagmus nye farveindslag til det populære børneprogram ”Legestue”. Disse ni episoder genudsendte DR i 1985, og endnu i dag oplever Thorkild Demuth, at folk spørger ind til Magnus og Ingrid og Lillebror, når han er ude og holde foredrag rundt omkring i Danmark.
Det var netop Ingrid og Lillebror fra Demuths børneserie ”Kikkassen”, der bød seerne velkommen inden hvert afsnit af ”Kender du Decembervej?”. Lillebror åbnede dagens låge i papirkalenderen, mens Ingrid eller indkaldte museumsfolk forklarede historien bag den tegning, som viste sig bag lågen. 3. december tager Lillebror sågar på hjemmebesøg hos kunstneren Kamma Svensson, der havde tegnet papirkalenderen.
 |
| Kalenderkunstner: Kamma Svensson (1967) |
Fire år senere, i 1971, avancerede Ingrid og Lillebror til værter i deres egen julekalenderserie, ”Hos Ingrid og Lillebror” – igen produceret af Thorkild Demuth. Den kan du læse mere om her på Bries Blog-O-Rama den 7. december.
Optagelserne til ”Kender du Decembervej?” fandt sted oppe under loftet i en gammel loge i Griffenfeldsgade, hvor DR havde prøvelokaler. Her producerede Thorkild Demuth seriens 24 afsnit på et skrabet budget med ét kamera og to skuespillere.
På grund af de trange forhold – studierummet målte 6 x 4 meter – måtte scenografen Bent Kielberg nøjes med at bygge den øverste etage af kulissen, hvis karré var kalkeret efter udsigten fra Griffenfeldsgade på Nørrebro. Resten af huset og gaden malede Kielberg i perspektiv på studiegulvet.
I tagrenden – eller ”togrenden” – kørte et lille kalendertog, der fik påsat en ny vogn for hver dag i december.
”Vi havde kun plads til fem togvogne ad gangen. Resten blev sat på, efterhånden som de skulle ind i billedet, og løftet af igen i den anden ende. Det var så primitivt!” husker Thorkild Demuth.
 |
| Erik Sørensen med sin røgmaskine i 1967 (framegrab, DR2 Temalørdag 2001) |
For at få en røgsøjle til at stige op fra lokomotivet måtte DR's dukkemager Erik Sørensen konstruere en røgmaskine specielt til lejligheden. Røgen skabte han ved at proppe tændte cerutter ned gennem et rør, der sad på en lille kasse. Kassen indeholdt en blæser, og oven på sad håndtaget til et stempel, som Erik Sørensen aktiverede ved håndkraft. På denne måde blev osen pumpet videre via tynde benzinslanger, der løb gennem hele togrenden og op i lokomotivets skorsten.
”Der var en forfærdelig stank af cerutter [i det lille lokale]. Der var nogle af os, som lige var ved at holde op med at ryge,” fortalte Thorkild Demuth, da han i 2001 besøgte DR2's temalørdag om tv-julekalendere.
 |
| SE THORKILD DEMUTH I DR2 TEMALØRDAG (22.12.2001) på dr.dk |
Selv om ”Kender du Decembervej?” var en publikumssucces, mødte den også modstand. I Politiken hed det sig, at julekalenderen var uforståelig for de små børn og for barnlig til de store børn. ”Man har forsøgt at lave noget, der både taler til 6-årige og 14-årige”, skrev forfatteren og forstanderen for Frøbelseminariet, Jens Sigsgaard.
”Det er en umulig eller i hvert fald vanskelig opgave, som tilrettelæggerne ikke har gjort lettere for sig selv ved at forsøge at kombinere et så vanskeligt stof som etnografi med småbarnlige dukkehistorier.”
Jens Sigsgaard konkluderede, at dansk tv måtte ofre flere penge på sagen næste år: ”Godt TV for børn koster lige så meget som godt TV for voksne.”
Hertil replicerede tv-direktør Laurits Bindsløv: ”En udsendelse må koste nøjagtig så meget, som det koster at lave den godt. Det vil sige meget i nogle tilfælde. Og ikke ret meget i andre.”
Thorkild Demuth husker, at ”Kender du Decembervej?” også blev skældt ud for at være venstreorienteret:
”Bob og jeg fandt på, at der boede én i husets stueetage, som hed Aksel-Larsen. Men han var jo ikke politiker; han var mekaniker, der lavede aksler til togvogne. Inde på børneværelsets væg hang desuden et billede, som vi opkaldte efter radioprogrammet ”Spørg Århus”, som var populært dengang. Så kunne legetøjet spørge billedet til råds, når de var i tvivl om noget. Vi havde ikke tænkt nærmere over, at vi havde valgt et billede af Karl Marx, men når folk brokkede sig, kunne vi svare, ”han ligner bare Marx, men han hedder altså Max von Rosenørn”.”
Bonusinfo: Alle 24 afsnit af "Kender du Decembervej?" blev udgivet på VHS i 2002 som ekstramateriale til "Jul i Gammelby".
KENDER DU DECEMBERVEJ? (1967)
(DR-TV 18.45-19.00)
Instruktion: Thorkild Demuth
Historie: Bent Goldenbaum.
Stemmer: Inge Ketti, Jørn Rose.
Dukkespillere: Vibeke Kühl, Hanne Willumsen, Finn Bentsen og Suste.
Årets overskud går til bekæmpelse af spedalskhed blandt børn i Sydindien.
 |
| Kalenderkunstner: Henry Heerup (1968) |
1968: Besøg på Decembervej
Som nævnt fik ”Kender du Decembervej?” en fortsættelse året efter. Succesen lod sig dog ikke umiddelbart gentage i ”Besøg på Decembervej”, siger Thorkild Demuth:
”Jeg forlangte at få flere penge og mere studieplads til kalenderen i 1968. Jeg fik så fire skuespillere, men der var ikke råd til at lave ordentlig dramatik, så ”Besøg på Decembervej” endte med at være højtlæsning af historier.”
I Børnenes Julekalender fra 1968 kører Magnus Tagmus' tog stadig rundt i tagrenden, hvor det hver aften stopper op ud for et af fire nybyggede huse på Decembervej. I husene bor hhv. bagerjomfruen Birgit Zinn, legetøjsekspeditricen Vigga Bro, kunstneren Preben Neergaard og ”Lagerlarsen”, Jesper Langberg. De fire beboere skiftes hver aften til at læse en historie, som er hentet i dansk eller udenlandsk litteratur, og som ikke nødvendigvis har tilknytning til julen.
 |
| Vigga Bro i "Besøg på Decembervej" (1968) | © DR |
Ud over Magnus Tagmus medvirkede også nisserne Snip og Snap tilbage i ”Besøg i Decembervej”. ”Allerede når børnene hører aftenens kendingsmelodi vil de vide, hvem der skal fortælle dem en historie, for de fire fortællere synger hver sit vers,” forklarede avisernes programomtaler.
Preben Neergaards vers:
I kammeret med vægge skrå
Der bor en kunstner, kom se på
Vi syn’s han er en lystig fyr
Hvis han fortæller eventyr.
Jesper Langbergs vers:
På lageret vi har en ven
Dér kører toget gerne hen
Han er en børneven så stor
Kom med og se på hans kontor.
Vigga Bros vers:
Hvad er derhenne? – Prøv og kik
En dame i en skøn butik
Med bamser, ja og dukker i
Hun har et job, som jeg kan li’.
Birgit Zinns vers:
Hvem kender ej et bageri
Med ovn og julekager i?
Her dufter skønt af brød og dej
Så vi er på den rette vej.
Desværre er kun introsekvensen fra ”Besøg på Decembervej” bevaret i DR's arkiver. Det var dengang kutyme i DR at genbruge de kostbare to tommers Ampex-videobånd, som udsendelserne var lagret på. Overgangen fra sort-hvid-transmission til farve i 1967-70 kan også have haft indflydelse på beslutningen om at slette mange af de gamle bånd, ligesom datidens DR næppe så megen kulturhistorisk værdi i at gemme materiale, man allerede havde udsendt.
BESØG PÅ DECEMBERVEJ (1968)
Tilrettelæggelse: Thorkild Demuth.
Musik: Bent (Bob) Goldenbaum.
Musik fremført af: Harmoniorkestret Kærne (= Østjysk Musikforsyning).
Årets overskud går til udvidelse af en social institution i Kenya.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar