Tintin på film

NOTE Denne artikel er senest opdateret maj 2018.

En af Tintins største amerikanske fans er Steven Spielberg. Lige siden en fransk anmelder i starten af 1980’erne nævnte, at Indiana Jones' eventyr bar stærke ligheder med en vis europæisk tegneseriehelt, har Spielberg puslet med planer om at filmatisere nogle af Hergés legendariske Tintin-album.

Nu lykkes det endelig Steven Spielberg at opfylde sit ønske. Med Peter Jackson som producer har han bragt den strithårede belgiske reporter til live via performance capture-teknik i filmen ”Tintin: Enhjørningens hemmelighed”, der har dansk biografpremiere i morgen (27. oktober).

Jamie Bell lægger bevægelser og originalstemme til Tintin, mens kongen af mo-cap, Andy Serkis, giver en veloplagt kaptajn Haddock i Spielbergs flot producerede, om end temmelig hektiske hyldest til Hergés skabning.



Men faktisk tittede Tintin allerede ud gennem biografforhænget i 1947: Nemlig som håndanimeret dukke i en stopmotion-udgave af ”Krabben med de gyldne klosakse”. Den timelange sort-hvide film er animeret af belgieren Claude Misonne og følger tegneserien temmelig nøje.

Historiens midtersektion, hvor Tintin møder kaptajn Haddock for første gang, indgår også i Steven Spielbergs film, der sammenskriver elementer fra tre album. Selv for ikke-franskkyndige fans kan det være skægt at sammenligne Spielberg-versionen med denne langt mere rudimentære, men ganske charmerende urversion af samme historie:


Fra "Le crabe aux pinces d'or" (1947, instr. Claude Misonne)

Den ukendte Jean-Pierre Talbot trak i plusfoursene som en ganske vellignende ”Tintin på skattejagt” i 1961, der ligesom efterfølgeren ”Tintin og de blå appelsiner” (1964) befolkede slottet Møllenborg med skuespillere af kød og blod. Historierne var skrevet direkte til filmmediet, men uden Hergés deltagelse.
Da de to film i sin tid fik dansk biografpremiere, talte Tintin med skuespilleren Per Wikings stemme. Det forlyder, at Cinemateket i København agter at hive deres gamle danske kopier op af arkivet til vinterferien 2012. (OPDATERING: De eksisterende filmkopier i Filminstituttets arkiv var desværre i for dårlig stand til at kunne vises.)

I mellemtiden kan både "Tintin på skattejagt" og "Tintin og de blå appelsiner" erhverves på dvd med original fransk tale og engelske undertekster. Her er en herlig trailer for "Tintin på skattejagt", versioneret til tysk:



Tintin har også to tegnede biografspillefilm på sit cv, dog ikke af imponerende kvalitet. ”Tintin og Soltemplet” fik premiere i 1969, ”Tintin og Hajsøen” i 1972. Sidstnævnte var et nyskrevet eventyr signeret af Hergés ven og kollega, Greg (Michel Regnier). Historien udkom året efter som ”filmalbum”, hvor tegningerne var affotograferet fra filmen.

Claus Ryskjær lagde stemme til Tintin i begge biografversioneringer. Carl Ottosen og Karl Stegger indtalte kaptajn Haddock i hhv. "Tintin og Soltemplet" og "Tintin og haj-søen". Senere er filmene nyindtalt af hhv. Søren Sætter-Lassen som Tintin og Kjeld Nørgaard som Haddock.

[OPDATERING JULI 2016: Klippene fra de oprindelige danske versioneringer af disse to Tintin-biograftegnefilm er desværre blevet fjernet fra nettet, efter at Nordisk Film genudsendte dvd'erne med de gamle danske stemmer på lydsiden.]

Fra "Tintin og Soltemplet" (1969)

Fra "Tintin og haj-søen" (1973)

Mange af os husker desuden Belvisions tv-tegnefilmserie (1959-62), som trods sin tidstypisk slatne gummianimation blev vist i den bedste sendetid på DR's lørdagsflade helt op i 1980’erne. Tintins stemme i det nedenstående videoklip tilhører Jess Ingerslev. En tidligere DR-versionering fra 1971 med Bob Goldenbaum, kendt fra Starbox' serie af Tintin-hørespil, er desværre gået tabt.

> Læs også Bries interview med Bob Goldenbaum

"Den sorte ø" (Belvision 1961, dansk versionering fra 1980'erne)

En række nye og bedre tegnefilmversioner af Tintins eventyr, produceret af Nelvana i Canada, fik premiere i 1991. Denne serie, som er lavet med stor kærlighed til figurerne og respekt for de oprindelige album, kan fås samlet i en dvd-boks. Den danske dub har Søren Sætter-Lassen i rollen som Tintin over for Kjeld Nørgaards Haddock.

"Enhjørningens hemmelighed": Et uofficielt mash-up af Spielbergs trailer og den tegnede 90'er-udgave

BONUS: En designkyndig fan, James Curran, har skabt denne uofficielle fortitelsekvens til "Tintin: Enhjørningens hemmelighed", der elegant fletter elementer fra samtlige 23 Tintin-album ind i ét minuts animation. Nicely done!



"Tintin: Enhjørningens hemmelighed" kan ses i danske biografer i diverse kombinationer af 2-D, 3-D, originalversion og dansk dub. Cyron Melville er Tintins nye danske stemme, og som Haddock høres Tom Jensen.

> Læs også Bries interview med Bob Goldenbaum, 1970'ernes Tintin-stemme
> Mere om Tintin-hørespillene fra Starbox

Læs meget mere om Tintin i "Jakob Stegelmanns Troldspejlet - den store Troldspejlsbog" fra forlaget Carlsen.

Filmplakater #6: Key Art Awards

I går afholdt branchebladet The Hollywood Reporter for 40. gang deres årlige Key Art Awards.

Festen er marketingverdenens svar på Oscar-uddelingen, hvor det ikke er årets bedste film, der hyldes, men de reklamekampagner, som skal sælge filmene til publikum. Priserne går med andre ord til skaberne af de bedste trailere, plakater, annoncer, standees og multimediefremstød.

Herunder ser du nogle af de filmplakater, som i år gjorde sig fortjent til Key Art Awards i den trykte kategori. Man bemærker, at de fleste vindere enten går retro-ruten eller læner sig op ad den nye minimalisme, som har vundet indpas blandt uofficielle plakatdesignere:

> Sjov med filmplakater #5: Ny minimalisme

"Black Swan" International Teaser Campaign (Key Art Award, bronze)

"Super" (Key Art Award, bronze)

"Peter Plys" Theatrical One Sheet (Key Art Award, sølv)

"Buried": Coffin (Key Art Award, bronze)

"For Colored Girls": Tears (Key Art Award, sølv)

"Cars 2" World Grand Prix Vintage Posters (Key Art Award, bronze)

  "Toy Story 3" Academy Award Print Campaign (Key Art Award, bronze)  

> Læs mere om Key Art Awards 2011

Som faste læsere af Bries Blog-O-Rama vil vide, kan der i vore dage være endog meget langt imellem filmplakater, som skiller sig positivt ud fra mængden af bevidstløse plagiater og ugudelige Photoshop-rædsler.

> Sjov med filmplakater #1: Komedier
> Sjov med filmplakater #2: Ufrivillige tvillinger

Det britiske filmmagasin Empire samler ligefrem på filmplakater, der er så talentløst stykket sammen i Photoshop, at man undrer sig over, hvordan nogen har kunnet godkende de horrible resultater til brug i verdensomspændende reklamekampagner:

> Empire's New And Improved Collection Of Badly Photoshopped Movie Posters

Ligesom Bries Blog-O-Rama har også Empire opdaget, at plakatkategorien "romantiske komedier" er særlig svært ramt af ideernes armod:

> The 7 Romantic Comedy Movie Poster Clichés

Dvd-anmeldelse: "Essential Killing"

I tirsdags udkom den minimalistiske thriller "Essential Killing" på dansk dvd og Blu-ray:



"Essential Killing" af polske Jerzy Skolimowski markerede sig på sidste års Venedig-festival som en udpræget kropslig snarere end intellektuel oplevelse. Juryen kvitterede med en specialpris til den 72-årige instruktørveteran, der modtog tilsvarende hæder for "Fyrskibet" 25 sæsoner tilbage.

Skolimowski fostrede ideen til sit aktuelle værk, da det kom frem, at CIA angiveligt holdt terrormistænkte i skak på et hemmeligt black site kun 20 km fra instruktørens hus i de polske skove. Ud af dette spandt han et fiktivt scenarie, hvor en afghaner (Vincent Gallo) indfanges af amerikansk militær i sit hjemland og fragtes til Europa, blot for at undslippe, da konvojen skrider af vejen og ruller ned af en sneklædt skrænt.

Trods udgangspunktet viger "Essential Killing" uden om entydige politiske statements. Er Mohammed terrorist? Vi får aldrig svar, for baggrunden fortoner sig bevidst i grumsede konturer. Hans blinde flugt gennem den ubarmhjertige vinter bliver i stedet en studie i primal livsopholdelsesdrift, hvor vores ambivalens over for den vildfremmede antihelt sættes op imod den empati, vi refleksivt føler for hans situation.

Vincent Gallo i "Essential Killing"

Jerzy Skolimowski skræller effektfuldt historien ned til det nøgne skelet, men troværdigheden og det tætte fokus svigter flere steder i den ujævne actionthriller. Scenen, hvor Mohammed omringes af et kobbel glammende hunde, der materialiserer sig i driverne som ildevarslende fantomer, rummer dog et dragende, drømmende sug: Her udviskes den tynde grænse mellem menneske og dyr.

Filmens ordløse hovedrolle blev en slags oprejsning – hvis De undskylder udtrykket – for Vincent Gallo, der stadig siges at ømme sig efter sin herostratiske Cannes-maveplasker "The Brown Bunny" fra 2003. Det var dén, hvor han instruerede Chloë Sevigny til at yde oralsex på ham for rullende kamera.

Under Venedig-festivalen i 2010 luskede den newyorkske multikunstner og knudemand omkring på Lidoen og nægtede pure at tale med pressen eller vise sig til offentlige arrangementer.
»Vincent, where are you? Come on out, be brave,« drillede Jerzy Skolimowski, da han modtog en Coppa Volpi på sin skuespillers vegne ved at takke instruktøren, forfatteren og produceren – som alle er Skolimowski selv.

Essential Killing. Polen-Norge-Irland-Ungarn 2010. Instruktion: Jerzy Skolimowski. Spilletid: 83 minutter. Dansk dvd- og Blu-ray-premiere: 12. oktober 2011. Udgiver: Atlantic Film.

Filmanmeldelse: "Norwegian Wood"

Torsdag er der dansk biografpremiere på filmatiseringen af Haruki Murakamis skelsårsroman "Norwegian Wood" fra 1987.

Efter "Duften af den grønne papaja" (1993) og "Midt om sommeren" (2000), der balancerede graciøst i det usagte, bestyrker instruktøren Tran Anh Hung med "Norwegian Wood" sin position som en overlegen sensualist.



Tran Anh Hung vandt Venedig-festivalens guldløve for "Rickshaw" i 1995. Den fransk-vietnamesiske instruktør har gjort det til et kendemærke at lade sine motiver marinere i et bad af udstrakt tid, så han som en alkymist kan uddrage korn af overjordisk skønhed fra de såre dagligdags fænomener, han skildrer.

Fotografen Mark Lee Ping-bin ("In the Mood for Love") tegner sig for billedsiden, der i taktil HD indfanger og forstørrer flygtige strejf – fra fingerspidser mod træ til gardiners dans i luftningen. Den raffinerede, sanselige nydelse finder sin mage i filmens rige lyddesign, vævet af vindkysset løv, hvislende cikader og fjerne fuglekald.

Som i forlægget lader Tran Anh Hung sin love story udspille i 1960'ernes Tokyo. I samråd med Haruki Murakami har han dog strømlinet teksten ved at skrive overbygningen, hvor den voksne hovedperson skuer tilbage, ud af manus. Tilbage står 18-årige Watanabe, den retningsløse universitetsstuderende, opslugt af kærlighed til den smukke Naoko.

En forbindelse brister i Naokos indre, da hendes og Watanabes nære ven, Kizuki, som 17-årig vælger at spole fast forward gennem resten af sit liv. ”Intet kan hele tabet af en elsket,” lyder Naokos mismodige refræn, og Rinko Kikuchi, der blev Oscarnomineret som døv pige i "Babel", skærer klart og rent i sit portræt af den bundløse sorgs fortvivlelse.

Naoko indlogerer sig på en uforstyrret mentalklinik i skovbrynet, hvor hun fortrækker ind i sig selv. Imens glider pigen Midori over skolens gulv og ind på Watanabes himmel som en orange sol. Han søger trøst i hendes positive strålekrans, men længslen efter Naoko slipper ikke grebet om hans hjerte.

"Norwegian Wood" lyser stærkest, når Tran Anh Hung sætter skyklapper på kameraet og går så tæt på Watanabe og Naokos øjeblikke af tosomhed, at resten af verden forsvinder i periferien som et teoretisk koncept. Her indkapsles ungdommens overvældende, rå følelsesintensitet i koncentrat. Hver en berøring er bristefærdig af betydning, og livet og døden rummes i ét enkelt blik.

På det lange stræk – 133 minutter – overdoserer filmen desværre den sindige traurighed, som får svært ved at bundfælde sig hos tilskueren i Trans delikate indpakning. Efter verdenspremieren i Venedig sidste år gav flere kritikere udtryk for, at de savnede den underdrejede humor fra Murakamis prosa og nuancerne i hans personfremstilling.

Selv har Murakami blåstemplet filmversionen.

Tran Anh Hung, instruktøren af "Norwegian Wood"

Norwegian Wood (Japan, 2010). Instruktør: Tran Anh Hung. Originaltitel: Noruwei no mori. Baseret på Haruki Murakamis roman fra 1987. Spilletid: 133 minutter. Danmarkspremiere: 8. oktober 2011.

Blu-ray-anmeldelse: "Thor"

I sidste uge blev Kenneth Branaghs Marvel-film "Thor" udgivet i Danmark i fire formater (dvd, Blu-ray, dvd/Blu-ray-combo, 3D superset dvd/Blu-ray-combo med digital kopi). Blu-ray'en lammetæver ikke blot dvd'en på overlegen billedkvalitet, men også når det gælder mængden af ekstramateriale:

"Thor" Blu-ray:

• Kommentarspor ved Kenneth Branagh
• 11 slettede eller udvidede scener med valgfri kommentarspor (24 min)
• 7 featuretter (44 min)
• "Marvel One-Shot: The Consultant" kortfilm (4 min)
• "Road to the Avengers" featurette (3 min)
• 4 trailere

Af disse indeholder dvd'en kommentarsporet, fire af de slettede scener (6½ min), trailerne og "Avengers"-featuretten.

Den bedste bonus er så afgjort Kenneth Branaghs nonstop-snakkespor, som udmærker sig ved at være stimulerende, informationstæt og velformuleret i helt usædvanlig grad. Faktisk kan jeg umiddelbart kun komme i tanke om én anden instruktør, som gør sig lige så umage med at levere lytteværdige kommentarspor til sine film, og dét er Robert Rodriguez.

Fra første til sidste billede holder Kenneth Branagh knap nok pause for at trække vejret. Han gennemgår hver eneste tænkelige detalje, og han har tydeligvis skænket dem alle den samme mængde omhu i sine overvejelser. Branagh runder bl.a. filmens brug af 3-D, rollebesætningen, designet af asegudernes hjelme og hvad de mange manusforfattere og skuespillere (især Stellan Skarsgård) hver især har bidraget med til det endelige produkt.

Undervejs i kommentarsporet husker instruktøren også at fodre nørderne med gavmilde håndfulde trivia. Nu kender jeg f.eks. det eksakte antal af visuelle effektskud i "Thor". Der er 1309.

Kasseret designudkast til Asgård (screendump fra "Thor" Blu-ray)

Endelig gør Kenneth Branagh en dyd ud af at fremhæve den skandinaviske inspiration, som bl.a. spejles i Asgårds gyldne, himmelstræbende arkitektur.

Lidt ærgerligt er det dog, at hans agtpågivenhed over for detaljen ikke har fanget denne sjuskede rekvisit: Da Jane Foster (Natalie Portman) bladrer i en bog om asemyter, er det norske tekstafsnit i nærbilledet tydeligvis maskinoversat fra engelsk, med deraf følgende fejl i bøjninger, syntaks, tegnsætning og ordopdelinger. "Meget sen, ble gitt Mjolnir til Thor, etter måling seg verdig ..."??.

Det ligner norsk. Men det er sludder. (Screendump fra "Thor" Blu-ray)

Kenneth Branagh ynder ellers at hævde, at han betragter sig selv som en slags æresskandinav. Han har f.eks. spillet prins Hamlet af Danmark på Kronborg. Og i senere år har vi set ham som Ystad-betjenten Kurt Wallander i BBC's miniserie over Henning Mankells krimibøger.

Eksklusivt for Bries Blog-O-Rama fortæller Kenneth Branagh her, hvad han elsker ved vores nordiske sindelag:

»Med fare for at generalisere oplever jeg hos skandinaverne en ret absurd og surrealistisk form for humor. Et skævt blik på tingene, som kan være ganske excentrisk, men ofte også meget morsomt. Der gik en rum tid, før jeg fandt ud af, hvornår mine skandinaviske venner drillede mig, for de er virkelig gode til pokerfjæs, når det gælder komedie.«

»Jeg nyder også, at mange skandinaver tilsyneladende tør at være poetiske i deres dagligdag, hvilket minder mig om min irske baggrund. De besidder modet til at føre filosofiske samtaler om store, vedkommende emner, hvor vi briter har en tendens til at være lidt stramme i betrækket omkring den slags, som om det ikke rigtig sømmer sig.«

»Endelig elsker jeg landskabet. Jeg er fascineret af de dele af verden, hvor næsten alle bor tæt ved kysten og klumper sig sammen mod syd, mens der nordpå findes vidtstrakte områder, hvor der er plads til, at der kan ske sære ting.«

Du kan læse meget mere om Marvels "Thor" i mit tidligere indlæg om filmen. Her finder du også begge de interviews, som jeg i marts 2011 lavede med Kenneth Branagh til Politiken og DR's Troldspejlet:

> "Thor": Brie møder Kenneth Branagh

Svenske Stellan Skarsgård, der spiller dr. Erik Selvig i "Thor", kan du desuden opleve i højt humør i disse interviewcitater:

> Stellan Skarsgård – på slap line!